Store sager

For et par måneder siden havde jeg den store fornøjelse at opleve pianistinden Katrine Gislinge i et kirkerum. En blæsende septemberaften satte veninden og jeg hinanden stævne og helt uden at vide, hvad der ventede os, mødte vi op ved landsbykirken, mens fuldmånen lyste. Vi købte billet og stod lidt i kirkeskibet og ventede sammen med de andre tilskuer, for som arrangøren sagde til os:

“Katrine Gislinge skal lige øve sig på pianoet. Vi åbner døren, når hun er færdig.”

Snart sad vi dér i kirkerummet som Katrine lidt senere beskrev som at være i et smykkeskrin. Og inden længe kom hun til syne. Katrine Gislinge. Hun fortalte os om aftenens program og hvad, hun ville spille for os, hun forklarede lidt om musikken og historien bag. Allerede dér fangede hun mig, der var noget særligt over hende og den måde, hun formede ordene på. Fuldstændig til stede, både skrøbelig og stærk på samme tid. Man kunne høre en knappenål falde til jorden, da hun gik hen mod det store piano og satte sig ned.

Så lød de første toner, så de næste. Og lige dér forstod jeg noget, som jeg ikke helt har forstået før, ikke på den måde. Svøbt i min egen længsel efter noget større og mere dybt i mit liv, viste Katrine mig vej gennem sit udtryk og sin musik. Til tonerne af klassisk pianomusik forstod jeg længslens kald og vidste. Længslen handler om at give udtryk for sin sjæl i samspil med Kilden. At give udtryk for sit liv, at synge, danse, skrive og fejre alt det, der bølger i brystet og mellem linjerne.

Længslen handler om at lade det ske gennem os. Fortællingen. Musikken. Livet.

Øvelse, øvelse, øvelse

Jeg forstod også en anden ting, som er helt essentiel for, at vi udvikler os som musikere, kunstnere og skrivende sjæle. Vi er nødt til at møde op og øve os. Øvelse. Øvelse. Gentagelse.

STORE SAGER

”At øve, arbejde med kunst eller det at spille. Det er store sager. For kunst er måske det stærkeste bevis for, at vi ikke bare er skabt af fysik og biokemi. At der findes en ånd. At vi brug for den. Brug for noget større end det, vi kan se. En anden ting er, at du skal stole på dit kunstneriske DNA. Og så øve, øve, øve og øve. Du lærer nemlig gennem repetition. Blandt andet. Derfor hjælper det med træningen. Ikke hovedløst, men med musikkens fortælling som mål tilsat dit personlige DNA. Som jeg sagde, store sager!”
– Katrine Gislinge –

Jeg er så enig, når Katrine siger, at kunst måske er det stærkeste bevis for, at vi ikke bare er skabt af fysik og biokemi. At der findes en ånd. Og at vi som forfattere, kunstnere og skrivende sjæle (den kreative proces er den samme) er nødt til at øve os, træne og finde magien i gentagelsen. Så skaber vi forbindelse og møder både inspiration og fortællingens ånd undervejs.

Den kreative proces er den samme

Tag ikke fejl. Det gælder også, når vi skriver. Den kreative proces og vejen til at lykkes med noget er den samme. Øvelse. Øvelse gør mester og der er magi i gentagelsen. Du skal ikke nødvendigvis skrive noget vildt og vidunderligt fra første færd eller altid, nej du skal øve dig. Igen og igen. Møde op og skrive dig ind i alt det, du ikke kan tænke dig til og et sted dér i processen, flyder det hele sammen og du er helt inde i fortællingen, i dansen, i musikken.

Og fiasko er en del af den kreative proces. Dage, hvor det ikke spiller. Men så spiller det pludselig igen. Op, ned, ebbe, flod, fuldmåne og sjælfulde strofer.

 Øv dig på at lytte og skrive det, du hører

At skrive er næsten som at komponere musik. Og den vigtigste kundskab er at lytte. Vi tror måske, at vi skal tale, men kunsten at skrive lægger sig helt tæt op af lytning. Når jeg lytter og skriver det, jeg hører, skal jeg blot åbne mig og tage imod det, jeg hører. Jeg lytter og skriver, jeg taler ikke.

Når vi synger, handler det halvfems procent om at lytte. Når du lytter intenst, fyldes kroppen af musikken og når du så åbner munden, kommer musikken ud af dig.

Gør dig åben, modtagelig og vær en svamp af lyttende opmærksomhed. Lad musikken fylde dig og skrive den så. Lyt til rummet omkring dig, lyt til lydene, skrivebordet og dine fingres dans over tastaturet eller lyden af pennen, der drypper ord i din skrivebog. Lyt til stormen, træerne og græsset, der gror. Lyt til regnen.

Lyt til regnen

Lyt til regnen” sagde Natalie Goldbergs engelsklærer til sin klasse og slukkede lyset i klasselokalet. Udenfor silede regnen ned. Hans elever var forbløffede, for de skulle hverken skrive essays eller fortolke tekster. Det var heller ingen test. Han bad dem simpelthen om være stille og blot lytte til regnen, til lyden af de dråber, der ramte vinduerne i klasselokalet og taget ovenfor. Eleverne måtte endda gerne hvile hovederne på bordene, hvis de ville.

”Mit forfatterhjerte blev født den regnvejrsdag i skolen”, fortæller Natalie Goldberg. ”Og det skete fordi jeg lyttede til regnen, fordi et slags mellemrum åbnede sig lige dér og blev større.” Et vakuum, som tillod hende og de andre elever at blive ét med regnen og lyden af regnen uden at foretage sig andet end at lytte og være.

Magiske mellemrum

Følelsen af regn. Lyden af regn. At give sig selv den gave at lytte, føle og mærke uden at foretage sig andet end lige netop det. Det skaber en åbning, det åbner både hjerte og sjæl. Et af de magiske mellemrum, som bringer os helt tæt ind i livets mysterium. Det vækker inspirationen, det gør noget med os og i Natalie Goldbergs tilfælde skabte det en ny åbning til hendes liv som forfatter.

Hvordan lyder vinteren? Eller sommeren? Skriv på alle årstider og skriv gennem skiftende vejr. Lær dig selv at kende gennem din lytning og skærp din opmærksomhed. Det er en ny form for nærvær, som knytter dig til årstiden, jorden og det, der er livet. Lyt til bølgerne, sandet og de konkylier, du finder på din vej. Der er fortællinger alle vegne og du kan indstille din opmærksomhed på at opfange dem. Hvordan? Ved at øve dig.

Kreativitet, årshjul og natur

Hver gang årshjulet drejer og jeg står på et sted, hvor jeg har stået før og alligevel aldrig har været, har jeg vished om, at der er en underliggende rytme i både jord og univers. Det er som subtil musik og min sjæl kan allerede dansen. Årshjulet lærer mig bl.a. om magien i gentagelse og om den øvelse, det er, at finde rytmen og danse med i stedet for at kæmpe imod.

At lære om årshjulet gør vi allerbedst ved selv at forankre os i det. Skrive i livet og fra det, hvor vi befinder os. Lade årshjul og årstider hjælpe os på vores færd og lade de kreative processer fungere som spejl for vores egen indre rejse.

Kreativiteten arbejder nemlig i selvsamme cyklus som alt andet i naturen.

Vi må vove at blive beskidte

Som fortællersker må vi have fingrene ned i mulden. Vi må vove at blive beskidte. Danse med og i processen, danse forkert og gøre fejltrin og rejse os igen. Her opstår de perfekte øjeblikke som strofer af noget andet, men det er ikke et endegyldigt mål, selvom det kan være et hvilested og et nyt udgangspunkt.

Det perfekte findes ikke. Og når vi erkender det og tør skrive fra de steder, det sårbare, smertefulde og virkeligt svære, så åbner vi op for en kilde af urkraft og mod i os selv, så bliver vi levende og det samme gør vores ord og fortællinger. Vi skriver i livet. Det perfekte findes ikke.

Vi må gøre skrivearbejdet

Det er så meget, som står i vejen. Det er vores intention, vilje til disciplin og tillid til processen, også når det er svært, især når det er svært, som gør os til fortællersker og som er med til at skabe åbninger og nye veje. Vi må tillade os selv at lege, sjælen elsker at lege, men vi kan også med rette tillade os at kalde skriverejsen for skrivearbejde. Det er en disciplin. Noget, vi kan lære at mestre på en ukontrollerende og uperfekt måde. Men vi må gøre skrivearbejdet. Og lade skrivearbejdet gøre os.

Disciplin skaber magi. Den evige gentagelse. Gennem vinter, forår, sommer og høst. Dug, dis, lys og skygge. Mørke dage, tåge og vind af orkanstyrke. Sol, sommer og varme. Vinterkulde. Disciplin skaber magi. Og poesi.

Vi er ikke vant til fordybelse, repetition og øvelse

Når vi øver os, kan det synes som om, at vi bare gør det samme hele tiden og vi fortæller hurtigt os selv, at det er kedeligt og omsonst. Vi er ikke vant til fordybelse og gaven i at blive. Vi spilder tiden, siger vi utålmodigt. Forkert! For i virkeligheden er øvelsen forskellig hver eneste gang og den dag vil komme, hvor du ikke længere behøver at tænke så meget over, hvad du laver og hvordan du skriver.

Du gennemfører de ritualer, som er gode for dig i forbindelse med skrivearbejdet og så gør du det sgu. Du skriver og du øver dig. Du bliver til bogstaver, sætninger, blæk, papir og ord. Din øvelse og resultatet af den proces, du går igennem i dit skrivearbejde, bliver efterhånden mere personlig og spontan. Den er ikke længere blot en kedelig gentagelse, men en kreativ handling, som du helt bevidst vælger at hengive dig til. I tillid.

Din skrivestemme udvikler sig

Og din skrivestemme? Den udvikler sig, din indre fortællerske bliver mere present og tydelig i sin lyd og i sit udtryk. Efterhånden finder hun vej gennem forhindringer og dårlige undskyldninger for ikke at gøre det, din sjæl synger om, hun siver ud mellem linjerne og gør resultatet af dit skrivearbejde til en helt særlig fortælling fortalt af en unik stemme. Din stemme.

Du vil opdage, at energien skifter og at stemmen, som før taleskrev og tænkte sig frem til næste punktum, nu er i stand til at lytte og skrive det, hun hører. Og du kan vitterligt mærke det i både krop og sjæl. Det flyder gennem dig, det er uanstrengt og du skal blot koncentrere dig om at være nærværende og tage imod.

Du får, hvad du giver

Så snart vi negligerer eller forklejner øvelsen i at skrive, det kontinuerlige fremmøde, disciplinen, skrivningen og gentagelsen, negligerer det os. Du får hvad du giver. Dit skrivearbejde og øvelsen belønnes, tillid er en forudsætning, for tillid skaber forbindelse. Og her kommer vi så tilbage til ånden, som jeg citerede Katrine Gislinge for først i blogindlægget her.

Der findes en ånd og vi har brug for den. Brug for noget, der er større end det, vi kan se. Og som fortællerske er du nødt til at byde øvelsen velkommen og gentage den igen og igen.

Når det sker, er det store sager

Din personlige kontakt til den ånd eller til Kilden, om du vil, er essentiel. Og når det sker, når du lader det ske, er det store sager. Store sager.

“Techniques are directionless without grounding and connecting to Source,
they are a style without subtance.”
– Loren Cruden – 

Fortællersken
Online skrivecirkelforløb for kvinder
Starter 1. februar 2020

Har du lyst til at invitere fortællingens kraft med på din livsrejse og byde den op til dans? Lade dig berige og berøre af de fortællinger, du selv skriver i processen og i øvrigt lære den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen at kende? I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen?

I Fortællersken får du rig lejlighed til at øve dig på at skrive fra sjæl og hjerte

Vil du øve dig og lære at skrive gennem alt det, der står i vejen og finde vej ind til din vise kvinde, din fortællerske og hende, der holder alle de sande historier om, hvem du egentlig er og hvad som gør dig godt dybt i sjælen? Din indre fortællerske. Hun har gaver med til dig.

Kom med, når vi den 5. marts slutter cirkel og stævner ud i Fortællersken, næste online skrivecirkelforløb for kvinder.

Boost din skriveglæde og oplev magien i fortællingens kraft

Fortællersken er et skrivecirkelforløb fuld af næring og læring, hvor du lærer at danse i den kreative proces og øve dig på dansen. En skriverejse med mange stationer, som du efterhånden lærer at kende og bliver fortrolig med. Du booster din skriveglæde og oplever magien i fortællingens kraft.

Jeg er med som skrivemor og guide i skrivebjergene og i de 4 måneder, som forløbet varer, får du rig lejlighed til at give din fortællerske ordet. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, så sætter dig i gang og følger dig på vej. I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.

Et solidt skrivefundament

Fortællersken vil give dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.

Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.

Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.

Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.

Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen.

FORTÆLLERSKEN
Nyt hold starter den 5. marts 2019

Pris DKK 2000,- inkl. moms

RAVNERABAT ved tilmelding senest den 3. januar 2020
DKK 1800,- inkl. moms

Betaling sker enten via Mobilepay til 29476483 eller bankoverførsel. Så snart du har tilmeldt dig, modtager du bekræftelse og betalingsinformation fra mig.

Du tilmelder dig ved via tilmeldingslinket her eller skriver til mig på e-mail skrivehuset@gmail.com.

I linket her kan du læse mere om FORTÆLLERSKEN skrivecirkelforløbet.

Du er hjertelig velkommen. At deltage kræver ikke særlige forkundskaber, medbring blot din skrivelyst, længsel og vilje til at øve dig. Det er store sager.

JA! Tilmeld mig. Jeg skal være med i Fortællersken.

Write on ❤

Kærlig hilsen
Lene

Til inspiration, læs også gerne

Tillid skaber forbindelse
Blød vildskab og skriverier
En stemme, som venter på sin sang
Din sande sang

God never uses one approach to the get his job done in the world. Each soul has its own way of being reached. He has put inside of each of us a unique song that only another heart can hear clearly. To wish you were someone else robs another human being of the special blessings, talents and gifts God meant for you to share.”
― Shannon L. Alder –