Øvelse gør menneske … og ørn!

Lene_af ord er jeg kommet

Måske er det bare mig, men denne januar synes mørkere end ellers. Det føles mere som at vandre dybt i december og så alligevel. Der er øjeblikke af lys og pludselig energi som en stråle dybt fra jordens indre. I mit skød. Men snart trækkes energien tilbage igen til det sted, hvor den kom fra. Og jeg trækkes tilbage i mørket. Ind i venten, hvile og restitution.

Denne morgen er jeg træt og havde mest lyst til at blive under dynen. Energien er stille. Men jeg er oppe nu og sidder i skrivelysets skær. Jeg skriver. Jeg gentager min rutine. Ritualet. Det skrivearbejde, som for mig starter med morgensiderne.

Jeg øver mig

Jeg øver mig. Og jeg bliver klar til at modtage og skrive de egentlige fortællinger, fordi jeg har gjort det arbejde. Øvet mig.

Jeg har lært mig selv om tålmodighed og ved nu, at tålmodighed hjælper mig med at skærpe opmærksomheden. Selvom noget i mig kan stritte imod, så har jeg tillid til processen, jeg respekterer den og må kontinuerligt give mig selv lov til ”bare at øve mig”.

Når vi har øvet os længe nok, tænker vi ikke længere over alle de nødvendige bevægelser og trin eller den proces, vi går igennem. De bliver en del af vores udfoldelse.

Øvelse gør mester. Men en mesteren er skam også bare et menneske. Det skriver Paulo Coelho så fint om i sin bog ”Heksen fra Portobello”.

”Alle er på udkig efter den perfekte mester, men selvom undervisningen måske er guddommelig, er selv mesteren kun et menneske og det kan være svært for folk at acceptere. Lad være med at forveksle læreren med undervisningen, ritualet med ekstasen eller formidleren af symbolet med symbolet selv.

Traditionen er bundet til vores møde med livskraften og ikke til de mennesker, der overbringer den. Men vi er svage: Vi beder Moderen om at sende os en vejviser, selvom hun kun kan sende os tegn om den vej, vi skal følge.”

Når vi øver os

Når vi øver os, kan det synes som om vi bare gør det samme hele tiden og vi fortæller os selv, at det er kedeligt og omsonst. Vi spilder tiden og kan ikke finde ud af det. Forkert! For i virkeligheden er øvelsen forskellig hver gang. Og den dag vil komme, hvor du ikke længere behøver at tænke så meget over, hvad du laver og hvordan du skriver.

Du gennemfører de ritualer, som er gode for dig i forbindelse med skrivearbejdet og så gør du det. Du skriver. Du bliver til bogstaverne, sætninger, blækket, papiret og ordet.

Din øvelse og resultatet af den proces, du går igennem i dit skrivearbejde, bliver efterhånden mere og mere personlig og spontan. Den er ikke længere bare en gentagelse, men en kreativ handling, som du helt bevidst vælger at hengive dig til. I tillid.

Din skrivestemme udvikler sig

Og din stemme? Den udvikler sig, din indre fortællerske bliver mere og mere present i sin lyd og sit udtryk og efterhånden finder hun vej gennem vejspærringer og andre forhindringer og siver ud mellem linjerne og gør resultatet af dit skrivearbejde til en helt særlig fortælling i en helt særlig tone, som er din.

Du vil opdage, at energien skifter og den stemme, der før taleskrev, er nu i stand til at lytteskrive. Og du kan mærke det, det mærkes i både krop og sjæl og føles vitterligt som om, at noget bare flyder igennem os. Det er uanstrengt. Og vi lader det ske gennem os.

Disciplin åbner op for magi – du får, hvad du giver

Så snart vi negligerer eller forklejner det at skrive, det kontinuerlige fremmøde, disciplinen, skrivningen og gentagelsen, negligerer det os. Du får, hvad du giver.

Dit skrivearbejde og øvelsen belønnes, tillid er en forudsætning. Men arbejdet kan sagtens være en leg. Det behøver på ingen måde at være en alvorlig affære.

Drys gerne lidt tryllestøv over dit skrivearbejde, hvis du har brug for lidt luft mellem vingerne eller vil åbne dig for mere lethed og latter.

Sjælen elsker at lege!

Skrivecoach og underviser

På rejse gennem årshjulet

For mig startede skriverejsen i sin tid med, at jeg mødte op hver morgen og skrev blogindlæg på Poetiske Paradokser, stedet, hvor det hele startede for mig. Igen.

Det kan du læse mere om i ”Pigen, der fortalte eventyr”. Jeg vidste ikke, hvad jeg har vished om i dag, men noget i mig vidste. Og det kaldte på mig fra et sted dybt indeni. Fordi jeg bevidst valgte at sætte mig hver eneste morgen og skrive, inden jeg drog på arbejde, fik jeg efterhånden skabt en åbning.

Det var her, månederne dukkede op. Og efterhånden åbnede de gæve kvinder i månedsskikkelser op for noget i mig, som havde været gemt længe. Jeg skrev ikke bare månederne, de skrev mig. De flyttede ind på mit pensionat og guidede mig ligeså stille gennem året og årshjulet.

“For ingen kan skrive juni i januar”, sagde Ørnen engang til mig. Min læremester!

Four seasons

Årshjulet, den naturlige cyklus og skrivecirklerne

På samme måde som man bl.a. i shamanistisk praksis arbejder med den energi, der er i naturen alt efter årstid, har jeg valgt at gøre det samme i forhold til de årstidsbestemte skriveworkshops og aktiviteter, som jeg tilbyder.

Årstidens energi er også din energi

I skrivecirkelforløbene, som følger årshjulet og den naturlige cyklus, er årstidens energi og den naturlige cyklus afsæt til mange af de skriveøvelser og afsæt, jeg byder på. Du får mulighed for at hengive dig ikke alene til skriveprocessen, men også til din egen indre proces og du vil opdage, at det hele smelter sammen.

Jeg kan hjælpe dig med at huske

Lad ordene, din intention og fortællingens kraft føre dig på vej. Jeg viser dig gerne hvordan, men i langt de fleste tilfælde inspirerer jeg dig blot til at huske noget, som du allerede ved. Dybt i dig selv.

Din skrivelængsel fortæller dig, at noget ulmer, hvor svagt og endnu uformgivet det end måtte være.

Kan alle virkelig være med?

Kan alle virkelig være med, spurgte en kvinde mig forleden dag. Hun var faldet over skrivecirkelforløbet Forårscirklen, som er næste online forløb i pagt med årshjulet. Men hun tænkte alligevel, at det nok ikke kunne være sandt, for hun havde jo ikke skrevet siden stilene i skolen.

Men jo, det er sandt. Du behøver ikke at have særlig skriveerfaring for at være med. Medbring blot din skrivelyst og længsel og pak din kuffert med en god portion nysgerrighed og åbenhed overfor alt det, du ikke kan tænke dig til. Skriveafsæt og øvelser i forløbene fører dig på vej.

Du følger skrivelængslens kald og så øver du dig

Tiden er kommet. Du er parat til at følge længslens kald og så øver du dig. Du lærer dig selv at kende i den kreative proces og du forankrer dig i årstiden og den energi, der er til rådighed.

Du lærer om ebbe, flod, opture og nedture i den kreative proces og du gør det i et rum, som er skabt til den øvelse. Der er nemlig ikke noget rigtigt eller forkert. Og jeg ved det godt, det i sig selv kan være en skræmmende tanke, for angsten kan også holde én fanget i en tanke om, at man gerne vil dømmes og bedømmes. Godt, skidt.

Blot er den slags dom og forhastede konklusioner ofte en dræber i kreative sammenhænge. Julia Cameron, hvis bøger om skrivning og kreativitet jeg varmt kan anbefale, siger det således i reglerne for Den Hellige Cirkel:

”Lad os være nænsomme ved hinanden. Lad os ikke rykke hinandens ord og ideer op med rode, før de har haft mulighed for at blomstre. Lad os give tid til udviklingsprocessen, de sovende tanker, regelmæssigheden, dannelsen af frugt og at ny sæd sås. Lad os aldrig afsige forhastede domme eller være letsindige i vores trang til at fremme en unaturlig hurtig udvikling. Lad der altid være et sted, hvor kunstnerens tumling kan forsøge sig, vakle, mislykkes og forsøge igen.

Lad os huske på, at i naturens verden er der en mening med hvert eneste tab, man lider. Det samme gælder for os mennesker. Hvis man forstår at udnytte det, kan en kunstnerisk fiasko være den gødning, der nærer næste års kunstneriske succes. Husk, vi er med for at trække seje træk, for at modnes og høste, ikke for at få et hurtigt fix. Vi har et åndeligt fællesskab.”

Eagle Sky

Øvelse gør menneske … og ørn

Ørnen kommer flyvende fra øst og er ved at flyve direkte ind i det lukkede vindue. Landingen mislykkes og han ramler til jorden, så fjerene stritter ud til alle sider.

Jeg ryger op fra min stol, hjertet sidder helt oppe i halsen. Har han brækket halsen, vingen og overlevede han overhovedet det styrt? Jeg løber ud i haven. Dér sidder han midt på plænen. Græsset er tungt af den fugt, der er vinterhimlens spejl.

”Ørn, hvad skete dér? Er du OK?

Han nikker bare. Ligger lidt og sunder sig, så rejser han sig og i det samme bryder han ud i hjertelig latter. Han ler så tårerne triller. Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde, så forskrækket blev jeg, men snart bølger det i mellemgulvet og latteren får overtaget. Da jeg igen kan tale, fremstammer jeg et forundret:

”Hvordan kan du grine? Du faldt jo? Du kunne have kommet slemt til skade eller være død?” Min stemme ryster lidt og en tåre triller skræmt ned af kinden.

”Hvordan kan jeg andet, ler han. Det gik jo godt. Jeg faldt og nu rejser jeg mig igen. Jeg er faktisk ved at blive ret god til de her skæve landinger. Jeg øver mig og det lykkes ikke altid. Men jeg har et valg.

”Jamen gjorde det ikke ondt?”

Han nikker. ”Jo da. Men hvordan skulle jeg kunne lære at flyve, hvis jeg ikke øver mig og giver mig selv lov til at fejle? Livet er en dans og vi må kontinuerligt øve os på dansetrinene.

Det er ikke let, for musikken er ikke altid den samme. Den skifter som årstiderne og byder på mange forskellige rytmer. Det samme gør flyvningen, det er ikke altid stille vejr. Der er storme, uventede vindstød og kraftigt regnfald på mørke dage. Jeg må lære mig selv at flyve i både lys og mørke, navigere og prøve mig frem. Hvad virker, hvad gør ikke? Det er mine fejl, der har gjort mig til den, jeg er. Det er mine fejl der gør, at jeg overhovedet kan flyve.”

”Så du øver dig.” Jeg nikker, det giver mening. ”Og øvelser gør mester”.

”Tja, siger han, det er muligt. Men jeg vil snarere sige det således. Øvelse gør menneske. Og ørn.”

Online skrivecirkler

SKRIVECIRKLER – skrivegruppeforløb (online)
Til dig og din skrivelængsel

Kom, skriv og øv dig på at danse i den kreative proces. Boost din skriveglæde, intuition og væk din indre fortællerske. Måske har hun sovet i 100 år, men det er aldrig for sent at vågne og fatte pennen.

Jeg tilbyder online skrivecirkler, skrivegruppeforløb og kurser, hvor du i cirkel med andre skrivende kvinder er på skriverejse. Skrivecirklerne er som udgangspunkt forankret i årstiderne og den naturlige cyklus og finder sted året rundt.

Forløbene er for kvinder i alle aldre og kræver ingen forkundskaber. Medbring blot din skrivelyst og længsel.

FORÅRSCIRKLEN starter den 1. marts 2018
Næste online skriveforløb i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.
Du får ravnerabat ved tilmelding senest den 31. januar.

FORTÆLLERSKEN starter den 5. april 2018
Online skrivegruppeforløb for kvinder.
Du får ravnerabat ved tilmelding senest den 15. februar.

Du tilmelder dig ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com

Kom med, så øver vi os sammen.

Kærlig hilsen
Lene

Et par af kvinderne i Solhvervscirklen, som er i fuld gang nu, oplever skriveprocessen således:

Skriveprocessen er fantastisk og oplevelsen af at glemme tid og sted er så helende for mig i en travl hverdag.

Så fantastisk. Jeg nyder at skrive uden tanker, hvor pennen fører sig selv.

Og hvad andre ellers siger om at øve sig sammen med mig, i skrivecirkelforløb eller på intuitiv skriveworkshop, kan du læse om i linket her.

Skriv i livet

love-letters-from-your-soul

Jeg skriver fra et kaffested i landet, hvor vinteren nu er en realitet. Det er morgen og jeg kan bare mærke, at jeg skal skrive. Den slags skrivning, der udspringer af ren lyst og en længsel efter bare at sidde og tage imod ord. Mere behøves der ikke. Det er en skrøne, at vi på forhånd skal vide, hvor ordene tager os hen eller at vi skal være inspirerede på forhånd. For mig sker det oftere og oftere, at jeg bare sætter mig og lader det komme, som jeg kan mærke rasler og rumsterer.

Det sker også, at jeg har en ide med at skrive, men at ideen udviskes og noget nyt opstår undervejs i processen. Det er også en af glæderne ved at skrive og skabe. Overraskelsen. Fortryllelsen.

I begin with an idea and then it becomes something else
– Picasso –

Kvinderne på skriverejse

Jeg tænker på de kvinder, jeg har i skriveforløb i øjeblikket. Vintercirklen startede for en uge siden og allerede nu deler kvinderne gavmildt af deres livshistorier og vinterfortællinger. Min intention er blandt andet, at skrivecirklerne sætter en varig skriveproces sættes i gang, som ikke er afhængig af andre omstændigheder end den evige skrivelængsel og lyst til at folde ud. Glæden ved bare at skrive.

Skriveglæde er formålet. Skriveglæde er målet. Dansen.

Ord, ro og retning

Mange kommer igen. Det oplever jeg ofte og det er også en af intentionerne med skrivecirklerne. Det er ikke dyrere at være med, end at du flere gange om året kan springe ind i en skrivecirkel og tilbringe tre måneder med at skrive fra sjæl og hjerte og dele dine ord og fortællinger i cirklen med andre skrivende kvinder.

En kvinde vendte tilbage og fortalte, at hun havde fundet ro fra stress og angst ved at skrive sig igennem vinteren. En anden havde fundet døren til sit magiske rum og oplever, at hun nu blot skal møde op og åbne den, træffe et bevidst valg og gå ind. Så kommer de. Ordene, inspirationen og alt det, vi ikke kan tænke os til.

I skrivecirklerne byder jeg på månedlige skriveopgaver og afsæt, der som oftest tager afsæt i måneden, energien og årshjulet. Kvinderne dypper med andre ord pennen i det, der er og får lejlighed til at skabe godgørende rum, både indre og ydre, hvor de hengiver sig fordybelse og rejsen i ord og stemninger. Samtidig har vi et hjerteligt skrivefællesskab, hvor vi deler, udveksler og løfter hinanden i processen.

Alle skrivecirkler og undervisningsforløb, jeg tilbyder, henholder sig til Julia Camerons regler for “Den Hellige Cirkel”.

Den røde tråd

Og hele tiden er fortællingerne den røde tråd. Hjertets fortællinger og sjælens vej, de subtile ledetråde, der fører os i den retning, vi ønsker at gå. Roen kommer, når vi sætter ord på og oplever, at vi selv har de svar, som vi før ledte febrilsk efter udenfor os selv.

Via hensigtserklæringen sætter vi nemlig den indre kurs på sjælekurs og intentionens kraft er stor. Det er som en ånd, der er fri, levende og som vi kan tiltrække og bruge som en slags hjælper og retningsgiver på vores rejse. Ordene er afgørende, den energi, de indeholder og når vi vælger vores ord med omhu og formulerer en hensigtserklæring, som støtter og løfter os, oplever vi en ny form for skrivende frihed og ofte en fantastisk synkronicitet i forhold til vores intention og det, vi er kommet for at høste. Intentionens kraft er stor.

Når livet kommer i vejen

Men hvordan finder man tid til at skabe rum til ord og skriverier i en travl hverdag? Og hvor kommer overskuddet fra? Det er gode og relevante spørgsmål. Svaret kan måske komme som en overraskelse, for vi finder ikke tiden, tiden finder os. Det er fuldt ud muligt at skabe små skriveoaser i en ellers travl hverdag og finde ro i sit indre skriverum også selvom man kun befinder sig i rummet i små intervaller i løbet af ugen. Så kommer energien. Den er dér ikke altid på forhånd, men der sker noget magisk i processen.

Træn din skrivemuskel

De fleste finder tid og plads til at træne fysisk, løbe, gå i fitness center eller dyrke yoga. Vi ved, at det er vigtigt at træne fysisk og holde vores kroppe aktive og friske. Men hvad med vores skrivemuskel? Hvorfor er det lige, at vi ikke kan finde tid til at træne den og samtidig følge vores sjæls dybe kald, der prikker til os via den skrivelængsel, vi mærker? Hvad er forskellen? Livet vil altid komme i vejen og derfor er noget af det første, jeg siger til mine kursister og skriverejsende følgende: Skriv i livet.

Skriv i livet

Vi fortæller ofte os selv, at vi har for travlt og at for mange ting hiver i os, til at vi kan dedikere til os det, hjertet og sjælen synger om. Men vi er nødt til at møde op og skabe rum og vide, at “alt det andet” stadig og altid vil være dér. Vi skriver ikke udenfor livet, vi skriver i livet.

Så det handler altså ikke om at rydde kalenderen og fuldstændig melde sig ud af familie og samfund, hvis vi vil skrive. Tværtimod. Det handler om en grundlæggende indstilling, der kan udtrykkes således: Jeg er forfatter. Og en forfatter skriver. Måske vil du påstå godt hjulpet af janteloven, at du ikke er forfatter, når du ikke har fået noget udgivet. Men hvor kommer den påstand så fra? På engelsk er ordet ”writer” definitionen på en, der skriver og sådan kan du også vælge at se på det. Jeg skriver ergo er jeg forfatter. Jeg er forfatter.

Man skal nemlig være, før man kan blive.

Din magiske fortællerkåbe

Tag titlen til dig. Smag på den. Tag den på som en frakke, en slags fortællerkåbe, som du laver og ifører dig, hver gang du sætter dig ned for at skrive. Vi klæder os på via ordene til at udføre det, vi er kommet for og det, der er vores hensigt. I historiefortællerens univers og i skrivecirklerne træder vi alle sammen ind i det magisk rum, som vi selv har skabt, vi tager vores fortællerkåber på og så skriver og rejser vi gennem ord og stemninger via de døråbninger, som skriveafsæt og øvelser vitterligt er.

It’s not a competition, it’s a doorway.
– Mary Oliver –

Skrivecirklerne tilbyder dig et rum, hvor du sammen med andre kvinder  med skrivelyst og -længsel kan øve dig på møde op, åbne dig og med nysgerrighed og kærlighed til processen sætte pennen på papiret og begynde at skrive.

Din sjæl vil gerne skrive kærlighedsbreve til dig

Jeg har skrevet og sagt det før og jeg kommer til at skrive og sige det mange gange fremover. Din sjæl vil gerne skrive kærlighedsbreve til dig, men du er nødt til at møde op og holde pennen. Og lad være med at tro, at du kan tænke dig til, hvad der vil ske og hvad du vil skrive, hvis du altså skulle finde på at møde op og tage din skrivelængsel alvorligt. Det kan du ikke. Skriverejsen er fuld af søde overraskelser og fortællingens kraft er stor.

winter-bridge

Fortællingens kraft bygger bro

Fortællingens Kraft. Hvor ofte har fortællingerne ikke hjulpet mig på min vej og åbnet døre, som jeg slet ikke vidste fandtes? Bygget bro over ellers ufremkommelige floder og skabt klarhed og retning i urolige tider? Uden jeg har gjort noget særligt for det, dukkede de op og lyste som fyrtårne på mørke nætter. Der sker nemlig noget, når vi dedikerer os, skaber rum og gennem vores hjertelige intention, møder op og siger ja til skrivelængslen. Og der sker ikke noget, før vi har vist, at vi er villige. Det er dig, der skal sige ja og invitere fortællingens kraft ind i dit liv. Åbne de døre, som for længe siden blev låst med kæmpemæssige hængelåse og træde ind i det rum, som en af kursisterne på den intuitive skriveworkshop kaldte for Det Magiske Legerum.

”Jeg havde slet ikke tænkt på fortællingernes betydning på denne måde” sagde en af kvinderne i Høstcirklen, da hun opleve en fantastisk kraft og styrke sive ud fra de ord, hun skrev. Vi ved ikke altid, hvor det kommer fra og måske er vi bange for at sige det højt, hvis vi da overhovedet kan finde ordene uden rent faktisk at skrive dem.

Anaïs Nin har sagt det således:

“The role of a writer is not to say what we can all say, but what we are unable to say.”

Noget skrives gennem os

Skriverejsen hjælper os med at sætte ord på. Ikke alene kan vi skrive os til klarhed, ro og retning, men vi oplever også gang på gang, at vi på sælsom vis pludselig er i stand til at formulere det, der før blot var en subtil og ordløs følelse. Det er som om noget skrives gennem os. Vi fører pennen, vi er mødt op og har dedikeret os, men ordene flyder som en kilde fra et sted dybt i os. En kilde som er i forbindelse med en uendelig brønd af visdom og sjælsom inspiration.

Jeg skriver fra et kaffested i landet, hvor vinteren nu er en realitet. Det er morgen og jeg kan bare mærke, at jeg skal skrive. Den slags skrivning, der udspringer af ren lyst og en længsel efter bare at sidde og tage imod ord.

At leve og at skrive om det

Og jeg har det altid betydeligt efter at jeg har skrevet. Jeg har skrevet hovedpiner væk og sat ord på følelser og frustrationer, der ellers havde taget bolig i kroppen.

Det er som om jeg bliver lettere, når jeg har sat ord på og hengivet mig til det, jeg er kommet for. At leve og at skrive om det. I livet.

Læs også gerne
Tag din skriveglæde tilbage

Kærlig hilsen
Lene


solhvervscirklen-januar

Den 6. januar starter Solhvervscirklen, som er forankret i tidspunktet omkring vintersolhverv og rejsen med lyset mod forår. I Solhvervscirklen skriver vi os gennem vintermånederne i det nye år helt frem til det første spæde forår.

Solhvervscirklen erstatter den tidligere Nytårscirkel og er et online skrivegruppeforløb.

Din hjertelige intention

I skrivecirklerne øver du dig på at navigere via din hensigtserklæring, din hjertelige intention med at deltage. Du skaber rum og lader ordene føre dig på vej, for du vil snart opdage, at ordene er både dit transportmiddel og din tryllestav. Du får en fornemmelse af energien bag ordene, når du møder du op og skriver dig gennem de døråbninger, jeg tilbyder i skrivecirklerne.

Skriveafsæt og øvelser, som er forankret i årstiden, årshjulet og som hylder den kreative proces, er nemlig som døråbninger ind og/eller ud til alt det, vi ikke kan tænke os til.

I skrivecirklerne skriver vi os ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte.

Egentlig invitation med lidt flere detaljer følger i uge 46. Du er hjertelig velkommen i Solhvervscirklen.


Billedet, indlæggets thumbnail, er købt hos Dreamstime.com

ID 20603995 © Sebastianjohn | Dreamstime.com

Øvelse gør menneske

Lake serenity

Kære ven, i efteråret 2015 skrev jeg denne tekst efter en sommer, der krævede sin kvinde. Jeg fik lyst til at dele den med dig, igen, for hvem har ikke brug for at lære at blive bedre til at fejle og til at huske, at øvelse faktisk gør menneske? Jeg har i hvert fald! 😉

Øvelse gør menneske

Vi mødtes på café i går aftes, veninden og jeg. I skumringen sad vi med vores mad og et glas vin og talte om livet. Udenfor lagde mørket sig til rette, efteråret kom snigende omkring hushjørnet og regnen faldt til blid, monoton musik. Der var eftertænksomhed i rummet, samtalen var langsom, lyttende og funderende. Vi talte om sommeren, der gik og om glæder og udfordringer. Min egen sommer har ikke just været en dans på roser, men der har alligevel været små øjeblikke af lykke og øer af fred og glæde. Og er det ikke sådan, livet er? Det sker, at vi må danse på torne og gå gennem svære og tunge ting. Det er ikke altid, at vi helt forstår hvorfor, nogle gange bliver det bare sådan. Det er, som det er. Vi kan kun tage ved lære, rejse os når vi falder og indse, at livets fejltrin er som læremestre på vores vej.

At turde vælge sårbarheden

Vi talte om at turde kærligheden. Om at vælge sårbarheden og det hudløse sted i os selv, hvor vi ikke beskytter os med skjold og svær. Det er et smukt sted at være, men det er ikke altid så let. For når vi står i sårbarhedens muld og vælger kærligheden, vælger vi også risiko for sorg og smerte. Vi er udsatte, for vi beskytter os ikke længere, men vi siger ja til det, der kommer. Det kan synes som om livet hele tiden giver os udfordringer, der i sidste ende peger på én ting: Hvad vælger du? Låser du din dør, lukker du hjertet eller tør du vende tilbage til udgangspunktet. Sårbarheden. Kærligheden. For vi kan ikke elske helhjertet, hvis vi skjuler os bag skjold og sværd. Og vi kan ikke leve fuldt og helt, hvis vi ikke tør fejle.

Bliv bedre til at fejle

Pema Chödrön fortæller en historie, der handler om at blive bedre til at fejle. Hun var nået til et sted i sit liv, hvor alt håb synes ude. Hun lå ned og livet trådte på hende. Sådan føltes det. Så da hun fik mulighed for det, spurgte hun sin læremester til råds. Hun bad ham om at hjælpe sig, for hun anede ikke, hvad hun skulle gøre.

Det er som at gå i havet, sagde hendes læremester. Der kommer en stor bølge og vælter dig om kuld. Så ligger du med sand i både næse og mund og har et valg. Bliver du liggende og drukner eller rejser du dig og går videre? Går du videre, vil det samme ske igen. Der kommer en stor bølge og vælter dig omkuld. Igen ender du liggende ned med sand i næse og mund. Du vælger livet, du rejser dig og går videre og endnu engang sker det. En kæmpe bølger vælter dig omkuld. Men efterhånden opdager du noget. Du bliver bedre til at fejle. Du indser, at havet ikke findes uden bølger, men at du altid har et valg. Og når du vælger at acceptere livets bølger og at fald og fejl er en del af livet, åbner du dit hjerte. Bølgerne kommer for at styrke dig, de vil lære dig noget og viser, at du altid har et valg. Tør du sige ja til livet, fuldt og helt med fejl, mangler, bølgegang og søsyge til følge. Efterhånden vil du opdage, at bølgerne bliver mindre og at der går længere tid imellem at de kommer. For du søger ikke længere at undgå bølgerne, du vælger at gå videre og at rejse dig, når du falder. Du vælger dermed også sårbarheden og kærligheden og kan se på og være med andre fra det sted. Herfra strømmer både medfølelse og kærlighed og accept af, at det er sådan i livet. Ingen er fejlfri og havet findes ikke uden bølger.

Det perfekte findes ikke

Du behøver ikke længere at skjule dig. Det perfekte findes ikke. Vi kan se på hinanden med mildere øjne, forståelse og medfølelse, når vi ikke anser os selv for perfekte og når vi tør eje vores fejl. Det er sårbart, javist, men det er også det eneste sted, hvorfra vi virkelig kan elske.

Ørnens visdom og fortællingens kraft

Som ørnen sagde til mig i en fortælling: ”Det er i uvisheden, at drømme bliver til og det er i håbet, at solen igen står op. Jo mere du tør læne dig ind i livets mysterium og lade dig fortrylle, desto mere magisk bliver livet. Men også den magi må du aktivt vælge. Vælge troen og tilliden til, at livet vil dig det godt trods alt. Forbind dig igen, når du føler dig adskilt og mærker, at du er gledet væk fra din sjæl. Ønsk dig det ikke anderledes, men dans med livet, som det er. Bær både din smerte og din lykke og vis verden, hvem du egentlig er. Sig ja til livet. Vælg kærligheden, åbn dig hjerte og dit sind. Gå i nysgerrighed, åbenhed og fyld din rygsæk med medfølelse. De fleste er på samme færd som du. Samme men anderledes, naturligvis. I opfordres til at hjælpe hinanden, bære, løfte og se det større billede.”

Mirakler

Vi spiste vores mad, drak vores vin og lod ordene fragte os gennem aftenen. Vi lyttede til regnen og til hinanden og indså igen, at livet er en skrøbelig sag. Men hvis vi ønsker os et fuldt liv, må vi vælge at leve med usikkerheden, for når vi ikke ved, er vi også åbne for overraskelser og mirakler.

Og som Marianne Williamson så fint har sagt det:

A miracle is a shift in perception from fear to love.

Vi øver os

Vi kan lære os selv at gå fra et tankesystem og et udgangspunkt, der er baseret på frygt til et, der er baseret på kærlighed. Men vi må øve os hver dag. Som bølgerne, der slår os omkuld, vil frygten udfordre os og egoet skabe ballade. Men vi har altid et valg. Som i meditation, hvor vi vender tilbage til måtten, eller i skrivningen, hvor vi vender tilbage til papiret, igen og igen, kan vi i livet kontinuerligt vende tilbage til kærligheden. Vi kan øve os i at være, tale og agere fra kærlighed og ikke frygt. Men det kræver øvelse og i øvelse er vi nødt til at turde fejle og acceptere, at andre gør det samme.

* * *

Øvelse gør menneske … og ørn

Ørnen kommer flyvende fra øst og er ved at flyve direkte ind i det lukkede vindue. Landingen mislykkes og han ramler til jorden, så fjerene flyver ud til alle sider. Jeg ryger op fra min stol, hjertet sidder helt oppe i halsen. Har han brækket halsen, vingen og overlevede han overhovedet det styrt? Jeg løber ud i haven. Dér sidder han midt på plænen. Græsset er endnu vådt af duggen, det glimter som et hav i sollyset.

”Ørn, hvad skete dér? Er du OK?

Han nikker bare. Ligger lidt og sunder sig, så rejser han sig og i det samme bryder han ud i hjertelig latter. Han ler så tårerne triller. Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde, så forskrækket blev jeg, men snart bølger det i mellemgulvet og latteren får overtaget. Da jeg igen kan tale, fremstammer jeg et forundret:

”Hvordan kan du grine? Du faldt jo? Du kunne have kommet slemt til skade eller være død?” Min stemme ryster lidt og en tåre triller skræmt ned af kinden.

”Hvordan kan jeg andet, ler han. Det gik jo godt. Jeg faldt og nu rejser jeg mig igen. Jeg er faktisk ved at blive ret god til de her skæve landinger. Jeg øver mig og det lykkes ikke altid. Men jeg har et valg.

”Jamen gjorde det ikke ondt?”

Han nikker. ”Jo da. Men hvordan skulle jeg kunne lære at flyve, hvis jeg ikke øver mig og giver mig selv lov til at fejle? Livet er en dans og vi må kontinuerligt øve os på dansetrinene. Det er ikke let, for musikken er ikke altid den samme. Den skifter som årstiderne og byder på mange forskellige rytmer. Det samme gør flyvningen, det er ikke altid stille vejr. Der er storme, uventede vindstød og kraftigt regnfald på mørke dage. Jeg må lære mig selv at flyve i både lys og mørke, navigere og prøve mig frem. Hvad virker, hvad gør ikke? Det er mine fejl, der har gjort mig til den, jeg er. Det er mine fejl der gør, at jeg overhovedet kan flyve.”

”Så du øver dig.” Jeg nikker, det giver mening. ”Og øvelser gør mester”.

”Tja, siger han, det er muligt. Men jeg vil snarere sige det således. Øvelse gør menneske. Og ørn.”

Kærlig hilsen
Lene


FORTÆLLINGENS KRAFT – SKRIV FRA HJERTE OG SJÆL

Fortællingens kraft er stor og den er altid en vigtig del af de skrivecirkler, intuitive skriveworkshops og personlige forløb, jeg tilbyder. Sæt din indre fortællerske fri!

Lige nu kan du deltage i:

SOMMERCIRKLEN – skrivecirkel for dig og din skrivelængsel – tilmelding senest den 20. maj 2015 (Sommercirklen åbnede den 9. maj), du kan sagtens nå at være med.

SKRIV DIN SJÆL – skrivegruppeforløb inkl. 2 intuitive skriveworkshops
Starter den 19. maj – 3 ledige pladser, er den ene din?

INTUITIV SKRIVEWORKSHOP FOR KVINDER MED SKRIVELÆNGSEL
Lørdag den 11. juni kl. 10 – 2 ledige pladser, er den ene din?

Klik på links og få lidt mere at vide. Og er du i tvivl om, hvad der passer til dig, så læs med her i HVAD SKAL JEG VÆLGE.

Tilmelding sker som altid på e-mail til skrivehuset@gmail.com. Hjertelig velkommen ❤