Jeg skriver fra et kaffested i landet, hvor vinteren nu er en realitet. Det er morgen og jeg kan bare mærke, at jeg skal skrive. Den slags skrivning, der udspringer af ren lyst og en længsel efter bare at sidde og tage imod ord. Mere behøves der ikke. Det er en skrøne, at vi på forhånd skal vide, hvor ordene tager os hen eller at vi skal være inspirerede på forhånd. For mig sker det oftere og oftere, at jeg bare sætter mig og lader det komme, som jeg kan mærke rasler og rumsterer.
Det sker også, at jeg har en ide med at skrive, men at ideen udviskes og noget nyt opstår undervejs i processen. Det er også en af glæderne ved at skrive og skabe. Overraskelsen. Fortryllelsen.
I begin with an idea and then it becomes something else
– Picasso –
Kvinderne på skriverejse
Jeg tænker på de kvinder, jeg har i skriveforløb i øjeblikket. Vintercirklen startede for en uge siden og allerede nu deler kvinderne gavmildt af deres livshistorier og vinterfortællinger. Min intention er blandt andet, at skrivecirklerne sætter en varig skriveproces sættes i gang, som ikke er afhængig af andre omstændigheder end den evige skrivelængsel og lyst til at folde ud. Glæden ved bare at skrive.
Skriveglæde er formålet. Skriveglæde er målet. Dansen.
Ord, ro og retning
Mange kommer igen. Det oplever jeg ofte og det er også en af intentionerne med skrivecirklerne. Det er ikke dyrere at være med, end at du flere gange om året kan springe ind i en skrivecirkel og tilbringe tre måneder med at skrive fra sjæl og hjerte og dele dine ord og fortællinger i cirklen med andre skrivende kvinder.
En kvinde vendte tilbage og fortalte, at hun havde fundet ro fra stress og angst ved at skrive sig igennem vinteren. En anden havde fundet døren til sit magiske rum og oplever, at hun nu blot skal møde op og åbne den, træffe et bevidst valg og gå ind. Så kommer de. Ordene, inspirationen og alt det, vi ikke kan tænke os til.
I skrivecirklerne byder jeg på månedlige skriveopgaver og afsæt, der som oftest tager afsæt i måneden, energien og årshjulet. Kvinderne dypper med andre ord pennen i det, der er og får lejlighed til at skabe godgørende rum, både indre og ydre, hvor de hengiver sig fordybelse og rejsen i ord og stemninger. Samtidig har vi et hjerteligt skrivefællesskab, hvor vi deler, udveksler og løfter hinanden i processen.
Den røde tråd
Og hele tiden er fortællingerne den røde tråd. Hjertets fortællinger og sjælens vej, de subtile ledetråde, der fører os i den retning, vi ønsker at gå. Roen kommer, når vi sætter ord på og oplever, at vi selv har de svar, som vi før ledte febrilsk efter udenfor os selv.
Via hensigtserklæringen sætter vi nemlig den indre kurs på sjælekurs og intentionens kraft er stor. Det er som en ånd, der er fri, levende og som vi kan tiltrække og bruge som en slags hjælper og retningsgiver på vores rejse. Ordene er afgørende, den energi, de indeholder og når vi vælger vores ord med omhu og formulerer en hensigtserklæring, som støtter og løfter os, oplever vi en ny form for skrivende frihed og ofte en fantastisk synkronicitet i forhold til vores intention og det, vi er kommet for at høste. Intentionens kraft er stor.
Når livet kommer i vejen
Men hvordan finder man tid til at skabe rum til ord og skriverier i en travl hverdag? Og hvor kommer overskuddet fra? Det er gode og relevante spørgsmål. Svaret kan måske komme som en overraskelse, for vi finder ikke tiden, tiden finder os. Det er fuldt ud muligt at skabe små skriveoaser i en ellers travl hverdag og finde ro i sit indre skriverum også selvom man kun befinder sig i rummet i små intervaller i løbet af ugen. Så kommer energien. Den er dér ikke altid på forhånd, men der sker noget magisk i processen.
Træn din skrivemuskel
De fleste finder tid og plads til at træne fysisk, løbe, gå i fitness center eller dyrke yoga. Vi ved, at det er vigtigt at træne fysisk og holde vores kroppe aktive og friske. Men hvad med vores skrivemuskel? Hvorfor er det lige, at vi ikke kan finde tid til at træne den og samtidig følge vores sjæls dybe kald, der prikker til os via den skrivelængsel, vi mærker? Hvad er forskellen? Livet vil altid komme i vejen og derfor er noget af det første, jeg siger til mine kursister og skriverejsende følgende: Skriv i livet.
Skriv i livet
Vi fortæller ofte os selv, at vi har for travlt og at for mange ting hiver i os, til at vi kan dedikere til os det, hjertet og sjælen synger om. Men vi er nødt til at møde op og skabe rum og vide, at “alt det andet” stadig og altid vil være dér. Vi skriver ikke udenfor livet, vi skriver i livet.
Så det handler altså ikke om at rydde kalenderen og fuldstændig melde sig ud af familie og samfund, hvis vi vil skrive. Tværtimod. Det handler om en grundlæggende indstilling, der kan udtrykkes således: Jeg er forfatter. Og en forfatter skriver. Måske vil du påstå godt hjulpet af janteloven, at du ikke er forfatter, når du ikke har fået noget udgivet. Men hvor kommer den påstand så fra? På engelsk er ordet ”writer” definitionen på en, der skriver og sådan kan du også vælge at se på det. Jeg skriver ergo er jeg forfatter. Jeg er forfatter.
Man skal nemlig være, før man kan blive.
Din magiske fortællerkåbe
Tag titlen til dig. Smag på den. Tag den på som en frakke, en slags fortællerkåbe, som du laver og ifører dig, hver gang du sætter dig ned for at skrive. Vi klæder os på via ordene til at udføre det, vi er kommet for og det, der er vores hensigt. I historiefortællerens univers og i skrivecirklerne træder vi alle sammen ind i det magisk rum, som vi selv har skabt, vi tager vores fortællerkåber på og så skriver og rejser vi gennem ord og stemninger via de døråbninger, som skriveafsæt og øvelser vitterligt er.
It’s not a competition, it’s a doorway.
– Mary Oliver –
Skrivecirklerne tilbyder dig et rum, hvor du sammen med andre kvinder med skrivelyst og -længsel kan øve dig på møde op, åbne dig og med nysgerrighed og kærlighed til processen sætte pennen på papiret og begynde at skrive.
Din sjæl vil gerne skrive kærlighedsbreve til dig
Jeg har skrevet og sagt det før og jeg kommer til at skrive og sige det mange gange fremover. Din sjæl vil gerne skrive kærlighedsbreve til dig, men du er nødt til at møde op og holde pennen. Og lad være med at tro, at du kan tænke dig til, hvad der vil ske og hvad du vil skrive, hvis du altså skulle finde på at møde op og tage din skrivelængsel alvorligt. Det kan du ikke. Skriverejsen er fuld af søde overraskelser og fortællingens kraft er stor.
Fortællingens kraft bygger bro
Fortællingens Kraft. Hvor ofte har fortællingerne ikke hjulpet mig på min vej og åbnet døre, som jeg slet ikke vidste fandtes? Bygget bro over ellers ufremkommelige floder og skabt klarhed og retning i urolige tider? Uden jeg har gjort noget særligt for det, dukkede de op og lyste som fyrtårne på mørke nætter. Der sker nemlig noget, når vi dedikerer os, skaber rum og gennem vores hjertelige intention, møder op og siger ja til skrivelængslen. Og der sker ikke noget, før vi har vist, at vi er villige. Det er dig, der skal sige ja og invitere fortællingens kraft ind i dit liv. Åbne de døre, som for længe siden blev låst med kæmpemæssige hængelåse og træde ind i det rum, som en af kursisterne på den intuitive skriveworkshop kaldte for Det Magiske Legerum.
”Jeg havde slet ikke tænkt på fortællingernes betydning på denne måde” sagde en af kvinderne i Høstcirklen, da hun opleve en fantastisk kraft og styrke sive ud fra de ord, hun skrev. Vi ved ikke altid, hvor det kommer fra og måske er vi bange for at sige det højt, hvis vi da overhovedet kan finde ordene uden rent faktisk at skrive dem.
Anaïs Nin har sagt det således:
“The role of a writer is not to say what we can all say, but what we are unable to say.”
Noget skrives gennem os
Skriverejsen hjælper os med at sætte ord på. Ikke alene kan vi skrive os til klarhed, ro og retning, men vi oplever også gang på gang, at vi på sælsom vis pludselig er i stand til at formulere det, der før blot var en subtil og ordløs følelse. Det er som om noget skrives gennem os. Vi fører pennen, vi er mødt op og har dedikeret os, men ordene flyder som en kilde fra et sted dybt i os. En kilde som er i forbindelse med en uendelig brønd af visdom og sjælsom inspiration.
Jeg skriver fra et kaffested i landet, hvor vinteren nu er en realitet. Det er morgen og jeg kan bare mærke, at jeg skal skrive. Den slags skrivning, der udspringer af ren lyst og en længsel efter bare at sidde og tage imod ord.
At leve og at skrive om det
Og jeg har det altid betydeligt efter at jeg har skrevet. Jeg har skrevet hovedpiner væk og sat ord på følelser og frustrationer, der ellers havde taget bolig i kroppen.
Det er som om jeg bliver lettere, når jeg har sat ord på og hengivet mig til det, jeg er kommet for. At leve og at skrive om det. I livet.
Læs også gerne
Tag din skriveglæde tilbage
Kærlig hilsen
Lene
Billedet, indlæggets thumbnail, er købt hos Dreamstime.com
ID 20603995 © Sebastianjohn | Dreamstime.com
Skrivecoach Lene Frandsen 