Væversken

wewishforwings_lucycampbell

Stille glider solen op på himlen, det fine tæppe af frost smelter og dagen er i gang. Noget i mig tøver, mens jeg varsomt træder ind i morgenen. En skønne dag. Så lever jeg. “Det er disse stunder, du skal gribe og gøre til dine egne”, siger hun, “for de er selve livet. Lad være med at vente på en skønne dag. I dag er en skøn dag.”

Edderkoppen

Det er sandt. I hegnet sidder edderkoppen og spinder sine tråde, et fint spindelvæv, hvor dugdråberne lyser som perler i dagens første sol. Landskabet er svøbt i frost og mens den smelter, synger fuglene. De synger, fordi de har en sang. Og jeg har en sang, det har du også. En sang, som blot venter på at blive sunget. Tøv ikke, men giv dig selv lov til at dvæle, at skærpe din opmærksomhed overfor livets smukke detaljer. Når du skriver, er du som edderkoppen i hegnet derude. Du er en væverske. Du spinder dine tråde af ord og væver finde fortællinger gjort af morgendug. Væverske. Du væver din ord og fortællinger ind i det større billede, tråder som vokser og skaber nyt.

Jeg lytter til fuglenes sang og drikker af kaffen, som jeg netop har lavet. Duften danser, røgen stiger til vejrs. Morgenen folder sig ud som en blomst, der har sovet gennem natten, lyset kalder. Himlen åbner sig og edderkoppen fortsætter sit arbejde. Væversken.

En skønne dag er nu

Lad være med at vente på en skønne dag, betræd dette nu som et dansegulv. Bevæg dig, lad dig bevæge og bliv en del af dansen. Vær ikke bænkevarmer i dit eget liv, vær en væverske. Vov at væve dine tråde og lav det fineste tæppe af ord og fortællinger. Kreativiteten griber om sig, jeg er i gang med at strikke en bluse i alpaka uld. At jeg ikke kan strikke eller i hvert fald, at jeg aldrig bliver færdig med mit strikkearbejde, er også bare en gammel historie, som jeg selv gerne fortalte. Nu føles det dumt at sige det. I stedet har jeg givet historien til ilden, jeg strikker og gør min bluse færdig.

Women are spinners and weavers; we are the ones who spin the thread and weave them into meaning and pattern. Like silkworms, we create those threads out of our own substance, pulling the strong, fine fibres out of our own hearts and wombs. It’s time to make some new threads, time to strengthen the frayed wild edges of our own being and then weave ourselves back into the fabric of our culture. Once we know the patterns for weaving the world; we can piece them together again. Women can heal the Wasteland. We can remake the world. This is what women do. This is our work.
– Sharon Blackie –

Vi er væversker

Det er sådan, det er. Vi er væversker. Og tag ikke fejl af skriverejsen, for det er her, vi for alvor finder ud af, hvor langt og hvor dybt, vores tråde rækker. Ord og fortællinger er ikke bare, det er fortællingens kraft, der som edderkoppen i hegnet hjælper med at forbinde trådene og skabe nye åbninger. Jeg skriver mig til klarhed, men jeg skriver mig også ind til alt det, jeg ikke kan tænke mig til. Jeg trevler det gamle strikketøj op og bruger trådene til at skabe nye historier, som ikke alene tjener mig, men som også er til gavn for det større hele. Som Sharon Blackie skriver det, vi kan væve os selv tilbage til de steder, hvor vi har styrke og kraft til at forandre. For det er også det vi gør, når vi er kreative og skabende. Vi forandrer. Vi er skrivende silkeorme og når vi dypper pennen, gør vi det i livet. Detaljerne. Det starter med os selv.

Lad være at vente på en skønne dag, skriv nu. Start dér, hvor du er og væv dig et tæppe af ord og fortællinger af det liv, du lever. Få øje på detaljerne, farverne, smag og dufte. Og gør som hun siger, den vise kvinde eller Ravnen, for det var vist hende. Hun har mange former, mange navne. Betræd nuet som et dansegulv og bliv en del af dansen. Din aktive deltagelse er altafgørende.

Kreativiteten hjælper os

Kreativiteten hjælper os med at være levende og leve fuldt ud på alle niveauer. Den er godgørende, og det er den uanset hvilken form, den tager. Det skriver Sharon Blackie så fint om i sin bog ”If Women Rose Rooted”

Creativity is pleasing to women on a very deep level whatever form it might take. Whether it is the feel of clay in our hands, the colours that work on us when we knit or sew, the meaning that we find in the words that we write or the energizing feel of movement as we dace and the music moves through our bodies.

Kvinderne i skrivecirklerne

Når kvinderne i skrivecirklerne har været undervejs et stykke tid, opdager de noget. Ordene, vi skriver og skriverejsen i sig selv skaber dybe tråde til det liv, vi lever og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere bare ord og skriverier. Det er fra dig til dig. Fra et sted dybt i dig selv, fra din sjæl og dit hjerte. Og ofte er det også her, at den vise kvinde kommer på banen. Hendes rolle er blandt andet som fortællerske og hun kan nogle anderledes historier om, hvordan det egentlig forholder sig. Hun ved, hvad du har brug for i dit liv og hun siger det. Men eftersom hun er fortællerske, gør hun det gennem historier og fortællinger.

Fortællingerne tager ofte den drejning, der er nødvendig for at vi kan se. De åbner vores øjne og vores hjerter og det er ofte her vi oplever, at historien skriver sig selv. Det kan meget vel blive lidt anderledes end vi havde tænkt os, men som regel det gør godt. Her mærker vi kreativitetens kilde strømme gennem os, vi lytter til dens rislen og mærker dens kraft.

En mystisk kraft

”Alle kvinder er bærere af en mystisk kraft, sagde Ravnen til mig forleden dag, en urgammel visdom som altid hvisker. Når I bliver stille nok, kan I høre stemmen hviske, men I mærker den også på andre måder. Den er som et rytmisk flow, der er forbundet med jorden. En guddommelig kraft som stærk som bølgerne, så mægtig som bjergene, så vild som den mest ufremkommelige jungle, så mystisk og dragende som månens lys og skinnende som solen. En hellig kraft som har været indestængt og begrænset i århundrede, men som er klar til vågne igen.”

Ravnen er også væverske. En flyvende væverske, som er med til at kaste lys på sandheden og som rækker mig helt særlige tråde, jeg kan spinde videre på. Hun er min hjælper. Læs mere i Den Mystiske Kraft.

Nye tråde

Jeg oplever det gang på gang gennem de kvinder, som deltager i skrivecirklerne og lader deres stemmer og fortællinger høre. Efterhånden vokser deres røst, det er som om de kommer mere til stede i sig selv og bliver opmærksomme på, hvad der gør godt og hvad det er på tide at give slip på. De ser, hvilke tråde, der kan føre dem videre og de strikker gennem ord og fortællinger deres helt egen fortællerkåbe.

Det er forår

Vi er væversker. Vi er edderkoppen i hegnet i den tidlige morgenstund, hvis spindelvæv træder frem i solens første lys. Dugvåde perler lyser op og kalder på et sted dybt i mig. Højtideligt stiller jeg op og siger tak til Øst og den dag, der nu er i gang.

Forårets element er luft, retningen er øst, tidspunktet på dagen er daggry. Alt er nyt, her foldes dansegulvet ud og det er nu op til os, om vi vil deltage i dansen. Inspiration og nye begyndelser, jeg lytter til tonerne fra undergrunden og tager de første dansetrin.

Hellig kraft og historiemedicin

Måske er det den mystiske kraft, som vi gennem skriverejsen skaber forbindelse til og som gennem ord og fortællinger gør os opmærksom på, hvem vi er og hvad vi savner i vores liv for at blive hele og levende kvinder? De skønne fortællinger, som ikke forklarer, men som viser os vej ved hjælp af de væsener, dyr eller mennesker, som på forunderlig vis dukker op undervejs. Det rytmiske flow, forbindelsen til jorden. Den guddommelige kraft så stærk som bølgerne, så mægtig som bjergene, så vild som den mest ufremkommelige jungle og så mystisk og dragende som månelyset. Så skinnende som solen. Den sol, som før badede min skriveplads i lys og varme og inviterede mig til at tage plads. En hellig kraft, som har været indestængt i århundrede, men som er klar til at vågne og som gerne vækkes på skriverejsen og via fortællingens kraft.

Og så bliver den os skænket. Historiemedicinen. I fine doser, som passer nøjagtigt til os.

Væversken ser på mig fra sin plads i hegnet. Hendes fine tråde danner et net så spinkelt og så stærk på samme tid. Solen glider højere op på himlen og fuglene minder mig om, at jeg har en sang.

Du har en sang, du er væverske

En sang. En sang, som blot venter på at blive sunget. Tøv ikke, men giv dig selv lov til at dvæle, at skærpe din opmærksomhed overfor livets smukke detaljer. Når du skriver, er du som edderkoppen i hegnet derude. Du er en væverske. Du spinder dine tråde af ord og væver fortællinger gjort af morgendug. Væverske. Du væver din ord og fortællinger ind i det større billede, tråder som vokser og gør nyt.

Jeg lytter til fuglenes sang og drikker af kaffen, som jeg netop har lavet. Duften danser, røgen stiger til vejrs. Morgenen folder sig ud som en blomst, der har sovet gennem natten. Lyset kalder. Himlen åbner sig og edderkoppen fortsætter sit arbejde.

Væversken.

Kærlig hilsen
Lene

Skrevet tidligt i april 2017

gudindecirklen

GUDINDECIRKLEN starter den 8. september
online skriveforløb for kvinder med skrivelyst og længsel

Gudindecirklen, som starter den 8. september, skal vi lege med og udforske elementerne, vi skal vække Tornerose og danse med de fortællinger, som opstår i processen. Vi skal lytte, skrive og dele og åbne op for den indre fortællerske, som jeg efterhånden er overbevist om, at alle kvinder bærer rundt på. Hun vil gerne sættes fri og lade sig skrive gennem dig. Hun kalder gennem skrivelængslen.

Jeg byder på månedlige skriveafsæt og øvelser, der som døråbninger fører dig på vej. Du lærer at skabe landingsplads for ord og fortællinger og igennem forløbet, som varer 3 måneder, får du direkte erfaring med og tillid til den kreative proces. Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Gudindecirklen.

Vi skriver i livet

Du vil opdage, at det, som står i vejen, er vejen og at du kan skrive dig igennem. Alt kan skrives, der er en fortælling i hver eneste forhindring og den fordamper efterhånden, når den skrives, beskrives og får sin helt egen fortælling at ånde ud i.

Du vækkes, du vågner og du opdager, at du virkelig er hende. Den stemme, som hvisker og kalder via længslen. Hun skriver sig gennem dig. Du opdager også, hvordan kreativiteten gør dig godt, for skriveprocessen er også en kreativ udfoldelse og handler ikke om retstavning, grammatik eller dom. Ikke på skriverejsen. Skriverejsen er helliget formålet og den intention, du møder op med, ført på vej af længslen af dit bryst.

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed

Jeg har dedikeret Gudindecirklen til de kvindelige fortællinger og til Gudinden i dig selv, deraf navnet. Efter at have skriverejst med og lyttet til de kvinder, som har været i forløb, på intuitiv skriveworkshop og i skrivecirklen gennem mere end to år nu, er jeg ikke længere i tvivl; skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed og møder du op og hengiver dig processen (jeg viser dig hjertens gerne hvordan), så får du smæk for skillingen.

Det udtryk af Ravnens. Hun ler højt, mens hun siger det gennem mig og jeg bryder sammen i lattergråd. Humor er i øvrigt også en del af skriverejsen. Når vi skriver og forløser gennem ord, skriverier og fortællinger, kommer humoren og den umiddelbare glæde tilbage i vores liv. Når vi skriver. Når vi danser. Den sniger sig ud mellem linjerne, det er på ingen måde bare sorg, smerte og tunge forhindringer, vi må skrive os igennem. Tværtimod.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen holder jeg et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert, vi ønsker jo at lokke hende helt frem og lade hende boltre sig. Din indre fortællerske. Og det gøres ikke ved at byde hende på kasser, stram struktur og morderisk kontrol. Hun ønsker at danse og flyve frit og at tage dig med sig i sin dans. I Gudindecirklen lærer du dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe, flod, opture og nedture. Det hører med.

Lyttende vidner

Deling er heling. Vi favner sårbarheden og siger det højt. I cirklen deler vi af vores fortællinger og af processen undervejs. Vi deler med hinanden og så lytter vi i cirklen i henhold til reglerne for Den Hellige Cirkel, som Julia Cameron så fint har formuleret dem. Vi er ikke dommere, bødler eller korrekturlæsere. Vi er lyttende vidner til hinandens skrivende forvandling og til de fortællinger, som opstår, når vi møder op og skriver. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, der som fyrtårne leder dig på vej.

I Gudindecirklen får du mulighed for også at skrive, lege og arbejde med gudindeenergien, mytologi og symboler gennem skriveafsæt og øvelser. Ikke fra et intellektuelt ståsted, men fra et sted i dybt dig. Vi skriver intuitivt og folder ud, som det opstår. For visdommen bor i dig selv. Hun bor i dig. Den vise kvinde. Gudindecirklen tilbyder dig et skriverum, hvor du gennem ord og fortællinger kan finde vej ind til hende og blive i stand til at mærke din egen kraft og høre dens stemme. I alle dens afskygninger. I alle retninger. I luften, i ilden, i vandet og i jorden. I livet.

“Believe that your tragedies, your losses, your sorrow and your hurt happened for you, not to you. And I bless the thing that broke you down and cracked you open because the world needs you open.
– Rebecca Campbell – 

Vil du med i Gudindecirklen?

Hvis du vil være med i Gudindecirklen, tilmelder du dig på skrivehuset@gmail.com. Du finder invitation og flere detaljer i linket her.

Der er kun 15 pladser i Gudindecirklen, som tildeles efter først-til-mølle-princippet.

Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.

Kom, skriv, dans og sæt din indre fortællerske fri.

being awake to carry my grain of sand is enough.
I am no longer waiting to be recognized;
I know that I dance in a holy circle.

I am no longer waiting for Forgiveness.
I believe, I believe.
– Mary Anne Perrone –

Det smukke billede, som pryder blogindlægget her “We wish for Wings” er malet af Lucy Campbell. Klik på navnet for komme videre til hendes hjemmeside. Du finder Lucy på Facebook her

Intet har mere end det at skrive, hjulpet mig med at finde hjem. Jeg er nu et år efter i fuld gang med at fylde “den tomme plads” ud. Jeg kan virkelig anbefale dig at deltage i en af de aktiviteter Skrivehuset og Lene Frandsen tilbyder, hvis du gerne vil hjælpes i gang.
– Lykke Pia Jespersen – 

Den mystiske kraft

Reading in the woods

Solen glider gennem vinduet og rammer den plads, hvor jeg plejer at sidde. Der er gjort klar, det er meningen at jeg skal sætte mig dér og slikke solstrålerne i mig. Du trænger til dem, hører jeg hende hviske, sæt dig nu og lad det gøre dig godt.

Senere er jeg ude og handle, jeg er i forskellige forretninger og kommer bl.a. hjem med et valnøddebrød. Jeg spiser ikke så meget brød mere, om morgenen står den på havregrød med bær og andre gode sager, men i dag havde jeg lyst til brød og sådan blev det. En god kop kaffe og en ostemad med peberfrugt. Jeg er sulten, det mærker jeg først, da jeg spiser brødet. Tænderne løber i vand og kaffen smager forbavsende godt.

Forårssolens skarpe lys glider gennem vinduet og bader min bog og min sjæl i lys og varme. Jeg er træt i dag og solen fortæller mig på sin måde, at det er tid til bare at være. Vinden rusker i træerne, jeg kan høre den som en urolig undertone krydret med fuglesang og krageskrig.

Sjæledag

I dag holder jeg sjæledag, fortæller jeg højtidligt mig selv, det har jeg brug for. Det er midt i marts og vi rejser mod forårsjævndøgn. Træerne har store forstadier til knopper nu, landskabet grønnes for hver dag, der går og vinteren er for alvor begyndt at trække sig.

Jeg drikker resten af kaffen. Brødet har jeg for længst spist. Vinden hyler og tuder derude, her er ikke så stille i dag, uroen snurrer i luften. Jeg har svært ved at samle tankerne og tolker det som et tegn på, at jeg virkelig har brug for den sjæledag, jeg lovede mig selv fra morgenstunden. Sjæledage skal gribes, når der er brug for dem, de kan ikke planlægges på forhånd. Gør man det, og tro mig, jeg har prøvet, bliver det hurtigt et mentalt anliggende, hvor man forsøger at planlægge dagen og fundere over, hvad man egentlig har brug for.

Sjæledage må gribes og ikke begribes. Egentlig havde jeg ikke tænkt mig, at det skulle være sådan, men noget i mig har lyst til at skrive. Bare skrive, fordi jeg kan og fordi jeg efterhånden har så travlt med at simre og forberede, at jeg sjældent giver plads til det spontane udtryk. Det er en konstatering og da den lander blødt mellem kaffe og ostemad, bliver jeg uvilkårligt trist. For poeten i mig har brug for det spontane udtryk, at skrive og fortælle fordi hun kan. På samme måde som fuglen, der synger, fordi den har en sang. Og jeg har en sang. En dyb og inderlig tone af vished, en længsel og en drøm.

Jeg vil smelte sammen med hende

Jeg vil smelte helt sammen med hende, lover jeg mig selv. Min indre vise kvinde. Hende, som ravnen fortalte mig om i går og som er bærer af en mystisk kraft.

”Alle kvinder er bærere af en mystisk kraft, sagde Ravnen, en urgammel visdom som altid hvisker. Når I bliver stille nok, kan I høre stemmen hviske, men I mærker den også på andre måder. Den er som et rytmisk flow, der er forbundet med jorden. En guddommelig kraft som stærk som bølgerne, så mægtig som bjergene, så vild som den mest ufremkommelige jungle, så mystisk og dragende som månens lys og skinnende som solen. En hellig kraft som har været indestængt og begrænset i århundrede, men som er klar til vågne igen.”

Og jeg kan høre hende hviske. Bortset fra, at hun nærmest råber i dag. Så vild som den vind, der nu blæser og hiver i mit hår. Senere vil jeg gå ud og blive ét med vinden. Lytte til dens toner, høre dens sang. For min sjæl har også en sang om vinden, en længsel efter at blive blæst bagover af den mægtige kraft og blive renset helt ind i sjælen. På vej mod forårsjævndøgn og det, nogle kalder naturens balancepunkt. Jeg funderer lidt over det og tænker på, hvad jeg kan balancere i mig selv og hvordan.

Kælderen og krukkerne

Din aktive deltagelse er essentiel, sagde Ravnen også ved sit besøg i går og det er jeg helt med på. En forudsætning for at mærke kraften er at møde op og skabe forbindelse. På samme måde som det er en forudsætning, når vi ønsker at skrive os frem til det, der er vores dybe sandhed. Når vi har en intention om at dyppe pennen dybt i egen krop og sjæl og folde de fortællinger ud, som alt for længe har været skjult i den mørke viktualiekælder.

Jeg forestiller mig et rum, hvor jeg bliver mødt af fugtig kulde. Et mørkt rum. Men jeg tænder et stearinlys og lader det lyse for mig, mens jeg forsigtigt træder ind. Skæret fra stearinlyset rammer alle de mange krukker, der står sirligt placeret på hylderne omgivet af støv og urgammel fortid.

Nogen har skrevet på glassene. Krukkerne. Med sirlig håndskrift som er næsten ulæselig efter de mange år i kælderen. Jeg misser med øjnene, går helt tæt på og lader stearinlysets skær oplyse bogstaverne.

Ild. Vand. Luft. Jord.
Nord. Syd. Øst. Vest.
Forår. Sommer. Efterår. Vinter.
Dans. Sang. Fortællinger.
Stilhed. Havduft. Bølgesprøjt.
Eventyr. Frihed. Kærlighed.
Grøn. Visdom. Medfølelse.
Mørke. Lys. Vind. Regn.
Sol. Skyer. Træer. Blomster.
Urter.
Forbindelse.

Der er mange krukker og jeg lader forsigtigt min pegefinger glide hen over dem, tegner spor i støvet, mens jeg mærker deres budskab helt ind i hjertet. Jeg behøver ikke at åbne dem for at vide det. Dér er min længsel.  Min drøm.

Jeg ønsker mig jo egentlig et langt mere enkelt liv, udbryder jeg og bliver helt forskrækket over lyden af min egen stemme.  Enkelt liv, liv liv iv gentager ekkoet.

Du må deltage aktivt

”Du kan altid vende tilbage til kælderen og hive krukkerne frem i lyset” siger hun, Ravnen og kommer igen flyvende ind fra det sted, hvor hun befandt sig lige før. ”For det er muligvis essensen af livet og det, du er en del af, som du har savnet. Det er blandt andet det, jeg mener med at du er nødt til at deltage aktivt. Hver dag. Hver eneste morgen er en invitation til dans. Men alt for ofte lader du dit flygtige humør afgøre, om du har lyst til at danse igen og du fortæller dig selv, at du er nødt til at være inspireret først. Glem det. Gå helt ind i cirklen og hengiv dig til dansen, lad dig falde og lad den gribe dig.

Jeg nikker bare og opdager, at jeg ikke længere befinder mig i den kulsorte viktualiekælder. Ravnen er her heller ikke, selvom hun var her lige før.

Kvinderne i Forårscirklen

Kvinderne i Forårscirklen er gode til det. De lader sig gribe. Og indtil videre er det de fineste og sårbareste fortællinger, der har set dagens lys i skrivecirklens fælles rum. For de deler med hinanden, kvinderne og er vidner til de ord, fortællinger og det liv, som de hver især er bærere af. De dypper pennen dybt i det forår, som nu er ved at manifestere sig og de sætter på alt det, der rører sig. Uanset hvad det handler om.

Det er der noget fint og kraftfuldt i. Det handler om at finde ord for det, der ellers var ordløst og som vi troede kun skete for os.  De følelser, vi holder for os selv og som vi måske skammer os over. Det er nok bare mig, siger vi og tier, men det er bare ikke. Det er ikke kun dig. Det er os. Og det er det, vi ofte oplever i skrivecirklerne, når vi skriver og deler vores fortællinger. Der synes at være en rød tråd og den inspiration, som vi finder undervejs og deler med hinanden, skaber nye fortællinger. Nye åbninger, indsigter og berøring. Vi opdager, at vi ikke er alene. Men vi har ofte lyst til at være alene, for de fleste af kvinderne er introverte ligesom jeg og det er også et tema i fortællingerne. “Hele mit liv har jeg levet, som om jeg var ekstrovert”, indrømmede en af kvinderne, “og det har været meget opslidende.”

Hjælpere

Ofte bliver der inviteret hjælpere ind i fortællingerne. Og det er her, at fortællingens kraft virkelig viser sin styrke. Ganske ofte er det dyr, som træder i karakter, men det er også gudinder og energier, som vi opdager, at vi kan påkalde os og forbinde os til. Det sker ofte helt af sig selv, når vi hengiver os til skriverejsen og begiver os på vej. Så dukker de op. Hjælperne.

Sharon Blackie skriver om hjælperne i sin bog ”If Women Rose Rooted”:

“We all need allies to help us on our journey. Our European folk and fairy tales are full of them and many come in human form. There are human allies for sure, but for women especially so many of our allies in the old stories are animals.

In Celtic mythology there is an especially close affinity between animal and women. Women are not just helped by animals; they are accompanied by them and often take on their form. This is the real importance of animal allies in our native traditions; that by understanding what it is to become an animal, we participate in an ancient form of knowledge, a knowledge of the body and the senses rather than merely of the intellect. Animals are teachers and more often than not, it is women who mediate their teachings.”

Hvor kommer de fra?

Hvor kommer de fra, hjælperne, som vi påkalder os gennem fortællingens kraft og som træder frem og viser os vej? Nogle af os har været på trommerejse, vi har mødt vores kraftdyr og ved, at vi kan søge hjælp og visdom gennem vores hjælpere her, vi bliver undervist, men det samme kan ske i fortællingerne, som vi skriver. De fleste af kvinderne i skrivecirklerne oplever, at det bare sker af sig selv. Så måske forholder det sig på samme måde som med min tur i viktualiekælderen? Når vi skriver så får vi pludselig øje på alt det, vi har skubbet væk, gemt og glemt og gennem ord og fortællinger åbner krukkerne sig igen. Vi dufter, vi sanser og vi mærker.  Vi vågner.

Den mystiske kraft

Måske er det den mystiske kraft, som vi gennem skriverejsen skaber forbindelse til og som gennem ord og fortællinger gør os opmærksom på, hvem vi er og hvad vi savner i vores liv for at blive hele og levende kvinder? De skønne fortællinger, som ikke forklarer, men som viser os vej ved hjælp af de væsener, dyr eller mennesker, som på forunderlig vis dukker op undervejs. Det rytmiske flow, forbindelsen til jorden. Den guddommelige kraft så stærk som bølgerne, så mægtig som bjergene, så vild som den mest ufremkommelige jungle og så mystisk og dragende som månelyset. Så skinnende som solen. Den sol, som før badede min skriveplads i lys og varme og inviterede mig til at tage plads. En hellig kraft, som har været indestængt i århundrede, men som er klar til at vågne og som gerne vækkes på skriverejsen og via fortællingens kraft.

Og så bliver den os skænket. Historiemedicinen. I fine doser, som passer nøjagtigt til os.

Ravnen klikker med næbbet og klukker i det fjerne. Kaffekoppen er tom. I dag holder jeg sjæledag, sagde jeg til mig selv og så skrev jeg. Fordi jeg elsker at skrive. Og fordi jeg ved, at der er en kæmpe forløsning i at sætte ord på og lade sig gribe af en fortælling, hvad end den måtte handle om.

Jeg skriver min vej

Ofte har jeg skrevet hovedpiner og ubehag væk. Jeg har skrevet mig ud af kattepiner og tanketunge dilemmaer. Jeg har fundet nye vej og åbninger, fordi en hjælper pludselig trådte ind i fortællingen og på sin særlige måde viste mig vej. Jeg har sat ord på og en del af skriverejsen har været en slags terapeutisk rejse, hvor jeg lettede mit hjerte og sagde alt det, som jeg ikke turde sig før. Jeg har skrevet mig til klarhed og jeg har skrevet mig frem til det liv, jeg lever i dag.

Fordi jeg ganske tidligt på skriverejsen formulerede en intention, der hed: Jeg ønsker at følge mit hjerte.

Vi skriver i livet og vi skriver om livet. Men det viser sig snart, at livet er så meget mere, end vi gik og troede. Og at vi, hvis vi vækker vores indre fortællerske og giver hende ordet, kan komme med på en rejse ind i alt det, som holdt os tilbage og efterhånden få kontakt til hende, du ved. Den vise kvinde. Hende som ved og som er bærer af den mystiske kraft.

I dag holder jeg sjæledag. I dag skriver jeg bare.

Kærlig hilsen
Lene

Photo “Reading in the forest” © Kevin Carden, Dreamstime

Hoestcirklen

HØSTCIRKLEN er et forløb og en skrivegruppe for dig og din skrivelængsel.

Høstcirklen starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

For høsten og efteråret er ikke kun en forberedelse til den kommende vinter. Det er i høj grad også et tidspunkt, hvor vi fejrer og siger tak for alt det, vi fik med igennem foråret og sommeren. Det, der bar frugt og som vi spiser og nyder godt af lige nu samt det, som vi gemmer til vinterens forrådskammer.

Høstcirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft.

I forløbet, som strækker sig fra august til begyndelsen af november, lærer du at bruge dine egne høstfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og give din fortællerske ordet.

Invitation og detaljer om HØSTCIRKLEN finder du i linket her. Tilmelding sker som altid til skrivehuset@gmail.com

Hjertelig velkommen.

December og skriveglæden

mysterius-forest_winter

Når vi lærer at holde øje med og betragte os selv i processen, sker der noget. Vi bliver bevidste om kreativitetens ebbe og flod, naturens rytmer og vores egen dans og deltagelse. Vi opdager, at vi er en de af et større billede, uanset hvor alene og ensomt vandrende, vi måske kan føle os til tider.

Når vi danser med kreativiteten, Kilden og naturens ebbe og flod, når vi lærer energien at kende og kan mærke os selv i den energi, så begynder vi at kunne skrive frit. Ikke at vi altid kan eller skal skrive, sankning, pauser og stilhed er også en vigtig del af den kreative proces, men det er i accept af den skiftende rytme, de vekslende toner, dur og mol, at vi begynder at føle os hele, både som kvinder og som skabende væsener.

Vi lever

Hver eneste dag oplever vi ting, som gør noget ved os. Der er tanker, følelser og forskellige situationer og udfordringer, som sætter os på prøve og får os til at mærke, at vi lever. At skrive fra de steder, hvor de store følelser bor, kan være en stor hjælp til at mærke, hvad der rører sig og til at acceptere, at det er som det er.

Vi skriver fra et dybere sted

Det handler ikke om intellektuel forståelse, det er ikke en mental søgen efter mening, vi skriver fra et dybere sted og folder det ud, der rumsterer og som måske fylder os med frygt, skam, sorg, smerte eller glæde naturligvis. Det er en måde at være med det, der er på, uden at ønske det anderledes. Vi kæmper ikke med det, vi skriver det og skriver os måske igennem. Vi sidder med os selv, som vi sidder med tanker og følelser i meditation og vi lytter til os selv uden at dømme. Vi mærker og vi er.

Vi giver os selv lov til at skrive det, der bevæger sig i os og berører os. Vi kan stille spørgsmål og sende dem ud, vi kan forbinde os til både sjæl og Kilde og vi kan fortælle os selv om alt det, der føles så smertefuldt og tilsyneladende meningsløst. Eller det der glæder os, fylder os med begejstring og giver os lyst til at danse.

Jeg har lært at lytte

Som en af kvinderne, der deltog i Vintercirklen sidste år udtrykte det i sin evaluering:

“Jeg har lært at lytte til hver eneste måned og til mig selv.”

December, min ven

Vi kommet til December, min måned, for jeg er nemlig barn af December. Både hun og jeg er døtre af Jupiter og så snart jeg skriver det, kan jeg mærke eventyret og magien pulsere i mine årer. Jeg bliver opstemt og får lyst til at trylle. Jeg synes, at der er noget magisk ved den sidste del af den mørke tid, lige inden året vender og vi igen går mod lyset. Det er lidt den magi i mørket og hverdagen, som jeg via skriveafsæt og øvelser nu har givet videre til kvinderne i skrivegruppeforløbet Vintercirklen.

Magien er hel

Jeg elsker eventyr, livets mysterium og alt det, der findes bag det tilsyneladende. Så lad os tage på en magisk rejse gennem December og den sidste del af mørket, indtil vi ved Vintersolhverv sammen rejser gennem årets længste nat og herefter igen vågner op og har vished om, at det hele nu vender.

Magien er hel

Og husk at magien er hel. Det handler ikke om udelukkende at skrive underskønne og poetiske eventyr om glæde, lys og lykke, men om at favne mørket og lade kontrasterne få liv og komme til orde. Lad dansen være både og.

Hvis du mærker melankoli, vemod eller har andre tunge følelser i december, så skriv fra det sted. Det er så vigtigt: Vi skriver i livet, vi skriver fra det sted, hvor vi er ikke hvor vi (eller andre) ønsker at vi skal være.  Også i december.

Skriv i livet.

Processen og den naturlige cyklus

I skrivecirklerne, som jeg tilbyder året rundt, hylder vi processen og den naturlige cyklus. Du lærer ikke at skrive på en bestemt måde, men på din særlige måde. Alle har en forfatter- eller fortællerstemme, nogle gange skal den bare lokkes frem, trænes lidt og finde sit leje.

Naturen, årstiderne og årshjulet

Naturen, årstiderne og årshjulet er en vigtig del af skrivecirklerne. I forløbet lærer du mere om den givne årstid, du skriver dig ind i energierne og går via skriveøvelser og afsæt på opdagelse i din egen indre visdom.

At forankre sig i årstiden og den naturlige cyklus giver større indre ro og glæde og det gør vi så fint via skrivningen og fortællingens kraft.

solhvervscirklen-januar

Næste skrivecirkel er SOLHVERVSCIRKLEN. Vi starter den 6. januar 2017 og der er stadig ledige pladser.

Skrivecirklerne foregår online, men du modtager altid dine skriveopgaver og inspiration pr. e-mail og jeg vil opfordre til indre nærvær og fordybelse i din skriveproces og i dit eget skriverum. Du vil opleve at jeg ligefrem inviterer til skrivetid og nærvær, hvor du slukker for al elektronisk udstyr og bare er med dig selv, ord og skriverier. Forløbene er således en dans mellem inde og ude. Bevidst nærvær er en af nøglerne og du får skrevet fra sjæl og hjerte.

Min intention er blandt andet, at skrivecirklerne sætter en varig skriveproces sættes i gang, som ikke er afhængig af andre omstændigheder end den evige skrivelængsel og lyst til at folde ud. Glæden ved bare at skrive.

Skriveglæde er målet

Skriveglæde er formålet. Skriveglæde er målet. Dansen. For når du først lærer at danse den dans og følge den skiftende rytme, er der intet, som kan stoppe dig. Du skriver, du danser og du er med det hele.

Kom lad os danse.

Velkommen December

Hvad nu hvis vi tilsatte en dosis magi og dryssede lidt tryllestøv ud over livet og det, vi kalder hverdagen. Hvad nu, hvis vi kunne vende tilbage til det sted i os selv, hvor vi var nysgerrige, åbne og modtagelige for både fortryllelse, magi og eventyr? Og hvad nu hvis vi skrev om det, levede det og blev det?

Life is not a problem to be solved, but a mystery to be lived.

Giv slip på ønsket om perfekthed

Og som jeg har skrevet til de skønne og vise kvinder, der nu er på skriverejse gennem vinteren i Vintercirklen, ”giv slip på ønsket om perfekthed her i december”. Måske skulle vi blive bedre til at slippe alle de mange ambitioner om ”perfekthed” og forventning til os selv, andre og December og simpelthen bare give os tid til at nyde decembers rejse gennem mørket mod vintersolhverv, jul og nytår, som i gammel tid faktisk var én og samme fejring?

Lad december blive et hyggeligt og magisk sted at være, hvor vi trækker vejret dybt, giver os tid til hinanden, til nærvær og ikke mindst til den magi, der faktisk findes i og omkring os. Lys i mørket. December er virkelig ikke en motorvej i fart mod den måske søde juletid og alt, hvad det indebærer. Tværtimod er der et andet budskab, en helt anden fortælling bag det tilsyneladende.

Sæt farten ned, giv slip. Kom, lad os danse.

Keep a little room in your heart for the unimaginable.
– Mary Oliver –

Kærlig hilsen
Lene


Skrivelyst og -længsel?

Næste skrivecirkel er SOLHVERVSCIRKLEN med start den 6. januar. Klik på billedet og se invitation og detaljer. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

solhvervscirklen

Næste intuitive skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel er en helt særlig skriveworkshop i anledning af Imbolc og den finder sted onsdag den 8. februar kl. 10 her i Skrivehuset v. Ringsted. Klik på billedet nedenfor og se invitation og detaljer. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com – der er i skrivende stund 4 ledige pladser.

imbolc-intuitiv-skriveworkshop

Læs også RAVNEN OG SKRIVEWORKSHOPPEN – en fortælling om, hvordan det sjældent betaler sig at klippe en hæl og hugge en tå for at passe ind.

Photo “Mysterious forest in Winter” © Shevs | Dreamstime

Skriv i livet

love-letters-from-your-soul

Jeg skriver fra et kaffested i landet, hvor vinteren nu er en realitet. Det er morgen og jeg kan bare mærke, at jeg skal skrive. Den slags skrivning, der udspringer af ren lyst og en længsel efter bare at sidde og tage imod ord. Mere behøves der ikke. Det er en skrøne, at vi på forhånd skal vide, hvor ordene tager os hen eller at vi skal være inspirerede på forhånd. For mig sker det oftere og oftere, at jeg bare sætter mig og lader det komme, som jeg kan mærke rasler og rumsterer.

Det sker også, at jeg har en ide med at skrive, men at ideen udviskes og noget nyt opstår undervejs i processen. Det er også en af glæderne ved at skrive og skabe. Overraskelsen. Fortryllelsen.

I begin with an idea and then it becomes something else
– Picasso –

Kvinderne på skriverejse

Jeg tænker på de kvinder, jeg har i skriveforløb i øjeblikket. Vintercirklen startede for en uge siden og allerede nu deler kvinderne gavmildt af deres livshistorier og vinterfortællinger. Min intention er blandt andet, at skrivecirklerne sætter en varig skriveproces sættes i gang, som ikke er afhængig af andre omstændigheder end den evige skrivelængsel og lyst til at folde ud. Glæden ved bare at skrive.

Skriveglæde er formålet. Skriveglæde er målet. Dansen.

Ord, ro og retning

Mange kommer igen. Det oplever jeg ofte og det er også en af intentionerne med skrivecirklerne. Det er ikke dyrere at være med, end at du flere gange om året kan springe ind i en skrivecirkel og tilbringe tre måneder med at skrive fra sjæl og hjerte og dele dine ord og fortællinger i cirklen med andre skrivende kvinder.

En kvinde vendte tilbage og fortalte, at hun havde fundet ro fra stress og angst ved at skrive sig igennem vinteren. En anden havde fundet døren til sit magiske rum og oplever, at hun nu blot skal møde op og åbne den, træffe et bevidst valg og gå ind. Så kommer de. Ordene, inspirationen og alt det, vi ikke kan tænke os til.

I skrivecirklerne byder jeg på månedlige skriveopgaver og afsæt, der som oftest tager afsæt i måneden, energien og årshjulet. Kvinderne dypper med andre ord pennen i det, der er og får lejlighed til at skabe godgørende rum, både indre og ydre, hvor de hengiver sig fordybelse og rejsen i ord og stemninger. Samtidig har vi et hjerteligt skrivefællesskab, hvor vi deler, udveksler og løfter hinanden i processen.

Alle skrivecirkler og undervisningsforløb, jeg tilbyder, henholder sig til Julia Camerons regler for “Den Hellige Cirkel”.

Den røde tråd

Og hele tiden er fortællingerne den røde tråd. Hjertets fortællinger og sjælens vej, de subtile ledetråde, der fører os i den retning, vi ønsker at gå. Roen kommer, når vi sætter ord på og oplever, at vi selv har de svar, som vi før ledte febrilsk efter udenfor os selv.

Via hensigtserklæringen sætter vi nemlig den indre kurs på sjælekurs og intentionens kraft er stor. Det er som en ånd, der er fri, levende og som vi kan tiltrække og bruge som en slags hjælper og retningsgiver på vores rejse. Ordene er afgørende, den energi, de indeholder og når vi vælger vores ord med omhu og formulerer en hensigtserklæring, som støtter og løfter os, oplever vi en ny form for skrivende frihed og ofte en fantastisk synkronicitet i forhold til vores intention og det, vi er kommet for at høste. Intentionens kraft er stor.

Når livet kommer i vejen

Men hvordan finder man tid til at skabe rum til ord og skriverier i en travl hverdag? Og hvor kommer overskuddet fra? Det er gode og relevante spørgsmål. Svaret kan måske komme som en overraskelse, for vi finder ikke tiden, tiden finder os. Det er fuldt ud muligt at skabe små skriveoaser i en ellers travl hverdag og finde ro i sit indre skriverum også selvom man kun befinder sig i rummet i små intervaller i løbet af ugen. Så kommer energien. Den er dér ikke altid på forhånd, men der sker noget magisk i processen.

Træn din skrivemuskel

De fleste finder tid og plads til at træne fysisk, løbe, gå i fitness center eller dyrke yoga. Vi ved, at det er vigtigt at træne fysisk og holde vores kroppe aktive og friske. Men hvad med vores skrivemuskel? Hvorfor er det lige, at vi ikke kan finde tid til at træne den og samtidig følge vores sjæls dybe kald, der prikker til os via den skrivelængsel, vi mærker? Hvad er forskellen? Livet vil altid komme i vejen og derfor er noget af det første, jeg siger til mine kursister og skriverejsende følgende: Skriv i livet.

Skriv i livet

Vi fortæller ofte os selv, at vi har for travlt og at for mange ting hiver i os, til at vi kan dedikere til os det, hjertet og sjælen synger om. Men vi er nødt til at møde op og skabe rum og vide, at “alt det andet” stadig og altid vil være dér. Vi skriver ikke udenfor livet, vi skriver i livet.

Så det handler altså ikke om at rydde kalenderen og fuldstændig melde sig ud af familie og samfund, hvis vi vil skrive. Tværtimod. Det handler om en grundlæggende indstilling, der kan udtrykkes således: Jeg er forfatter. Og en forfatter skriver. Måske vil du påstå godt hjulpet af janteloven, at du ikke er forfatter, når du ikke har fået noget udgivet. Men hvor kommer den påstand så fra? På engelsk er ordet ”writer” definitionen på en, der skriver og sådan kan du også vælge at se på det. Jeg skriver ergo er jeg forfatter. Jeg er forfatter.

Man skal nemlig være, før man kan blive.

Din magiske fortællerkåbe

Tag titlen til dig. Smag på den. Tag den på som en frakke, en slags fortællerkåbe, som du laver og ifører dig, hver gang du sætter dig ned for at skrive. Vi klæder os på via ordene til at udføre det, vi er kommet for og det, der er vores hensigt. I historiefortællerens univers og i skrivecirklerne træder vi alle sammen ind i det magisk rum, som vi selv har skabt, vi tager vores fortællerkåber på og så skriver og rejser vi gennem ord og stemninger via de døråbninger, som skriveafsæt og øvelser vitterligt er.

It’s not a competition, it’s a doorway.
– Mary Oliver –

Skrivecirklerne tilbyder dig et rum, hvor du sammen med andre kvinder  med skrivelyst og -længsel kan øve dig på møde op, åbne dig og med nysgerrighed og kærlighed til processen sætte pennen på papiret og begynde at skrive.

Din sjæl vil gerne skrive kærlighedsbreve til dig

Jeg har skrevet og sagt det før og jeg kommer til at skrive og sige det mange gange fremover. Din sjæl vil gerne skrive kærlighedsbreve til dig, men du er nødt til at møde op og holde pennen. Og lad være med at tro, at du kan tænke dig til, hvad der vil ske og hvad du vil skrive, hvis du altså skulle finde på at møde op og tage din skrivelængsel alvorligt. Det kan du ikke. Skriverejsen er fuld af søde overraskelser og fortællingens kraft er stor.

winter-bridge

Fortællingens kraft bygger bro

Fortællingens Kraft. Hvor ofte har fortællingerne ikke hjulpet mig på min vej og åbnet døre, som jeg slet ikke vidste fandtes? Bygget bro over ellers ufremkommelige floder og skabt klarhed og retning i urolige tider? Uden jeg har gjort noget særligt for det, dukkede de op og lyste som fyrtårne på mørke nætter. Der sker nemlig noget, når vi dedikerer os, skaber rum og gennem vores hjertelige intention, møder op og siger ja til skrivelængslen. Og der sker ikke noget, før vi har vist, at vi er villige. Det er dig, der skal sige ja og invitere fortællingens kraft ind i dit liv. Åbne de døre, som for længe siden blev låst med kæmpemæssige hængelåse og træde ind i det rum, som en af kursisterne på den intuitive skriveworkshop kaldte for Det Magiske Legerum.

”Jeg havde slet ikke tænkt på fortællingernes betydning på denne måde” sagde en af kvinderne i Høstcirklen, da hun opleve en fantastisk kraft og styrke sive ud fra de ord, hun skrev. Vi ved ikke altid, hvor det kommer fra og måske er vi bange for at sige det højt, hvis vi da overhovedet kan finde ordene uden rent faktisk at skrive dem.

Anaïs Nin har sagt det således:

“The role of a writer is not to say what we can all say, but what we are unable to say.”

Noget skrives gennem os

Skriverejsen hjælper os med at sætte ord på. Ikke alene kan vi skrive os til klarhed, ro og retning, men vi oplever også gang på gang, at vi på sælsom vis pludselig er i stand til at formulere det, der før blot var en subtil og ordløs følelse. Det er som om noget skrives gennem os. Vi fører pennen, vi er mødt op og har dedikeret os, men ordene flyder som en kilde fra et sted dybt i os. En kilde som er i forbindelse med en uendelig brønd af visdom og sjælsom inspiration.

Jeg skriver fra et kaffested i landet, hvor vinteren nu er en realitet. Det er morgen og jeg kan bare mærke, at jeg skal skrive. Den slags skrivning, der udspringer af ren lyst og en længsel efter bare at sidde og tage imod ord.

At leve og at skrive om det

Og jeg har det altid betydeligt efter at jeg har skrevet. Jeg har skrevet hovedpiner væk og sat ord på følelser og frustrationer, der ellers havde taget bolig i kroppen.

Det er som om jeg bliver lettere, når jeg har sat ord på og hengivet mig til det, jeg er kommet for. At leve og at skrive om det. I livet.

Læs også gerne
Tag din skriveglæde tilbage

Kærlig hilsen
Lene


solhvervscirklen-januar

Den 6. januar starter Solhvervscirklen, som er forankret i tidspunktet omkring vintersolhverv og rejsen med lyset mod forår. I Solhvervscirklen skriver vi os gennem vintermånederne i det nye år helt frem til det første spæde forår.

Solhvervscirklen erstatter den tidligere Nytårscirkel og er et online skrivegruppeforløb.

Din hjertelige intention

I skrivecirklerne øver du dig på at navigere via din hensigtserklæring, din hjertelige intention med at deltage. Du skaber rum og lader ordene føre dig på vej, for du vil snart opdage, at ordene er både dit transportmiddel og din tryllestav. Du får en fornemmelse af energien bag ordene, når du møder du op og skriver dig gennem de døråbninger, jeg tilbyder i skrivecirklerne.

Skriveafsæt og øvelser, som er forankret i årstiden, årshjulet og som hylder den kreative proces, er nemlig som døråbninger ind og/eller ud til alt det, vi ikke kan tænke os til.

I skrivecirklerne skriver vi os ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte.

Egentlig invitation med lidt flere detaljer følger i uge 46. Du er hjertelig velkommen i Solhvervscirklen.


Billedet, indlæggets thumbnail, er købt hos Dreamstime.com

ID 20603995 © Sebastianjohn | Dreamstime.com

Fortællingernes bro

Bro

Fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner steder i os, som før var lukkede. De hjælper os med at finde tilbage til vores vej, hjælper os til at huske og forbinder os med vores sjæl og dybeste ønsker for det liv, vi ønsker at leve.

Nyt skrivegruppeforløb – Fortællingens Kraft

På fredag den 12. august udsender jeg invitationen til det længe ventede online skrivegruppeforløb FORTÆLLINGENS KRAFT, som er for både mænd og kvinder med skrivelyst og længsel. Et 3 måneders forløb som støtter og inspirerer dig på din skrivevej og sætter din indre fortæller fri.

Forløbet starter søndag den 11. september.

Husk at tilmelde dig min blog, så får du automatisk invitationen ind i din indbakke på fredag.

Fortællinger har puls

I nogle kulturer tror man på, at den levende puls i en historie faktisk udsøger visse mennesker gennem hvilke, historierne ønsker at lade sig fortælle eller blive skrevet. Tanken tiltalte mig, da jeg læste om det første gang, jeg hørte et dybt suk af genklang, for jeg havde selv oplevet det på min egen skriverejse. Senere har jeg gennem mit arbejde som skrivecoach og underviser fået vished om, at det faktisk forholder sig sådan.

Det viser sig gang på gang, når jeg arbejder med skrivning og historiefortællinger fra sjælen og har kvinder med skrivelængsel i personlige forløb, som deltagere i skrivecirkler eller på de intuitive skriveworkshops.

Fortællingerne er levende, de er energi og ofte er de gjort af sjælens sandhed og kærlighed. Det gør godt at møde op, lytte, skrive og tage imod. Det er healende. Sjovt. Magisk. Fantastisk. Og det er så sundt for hjerte og sjæl. Vi er nemlig skabt til at skabe (os).

Nu også for mænd

Og selvfølgelig gælder det ikke kun kvinder. Efterhånden banker mange mænd på min dør og spørger: Hvornår får vi dog lov til at være med? Det gør I nu. Fortællingens Kraft forløbet er for alle med skrivelyst og længsel uanset forkundskaber og vil styrke dig som fortæller og skribent uanset om du lever af at skrive professionelt eller du mærker skrivelængsel og i først omgang blot har lyst til at folde det ud, som rasler og rumsterer. Du er nysgerrig. Hvilke fortællinger mon vil søge dig, når du først møder op og skaber rum?

Kom, kom, kom og vær med.

Et begrænset antal pladser

Der er et begrænset antal pladser i forløbet. Forhåndsreservationer modtages gerne på skrivehuset@gmail.com, jeg har allerede modtaget flere, MEN ellers ligger invitationen klar i næste uge. Pris DKK 1099,- for 3 måneder med masser af læring, inspiration og skrivecoaching for sjæl og hjerte. Forløbet foregår online, så alle kan være med uanset bopæl. Norske kvinder og mænd er også hjertelig velkommen.

Jeg glæder mig.

Kærlig hilsen
Lene

Cover_Facebook_Eagle