December og skriveglæden

mysterius-forest_winter

Når vi lærer at holde øje med og betragte os selv i processen, sker der noget. Vi bliver bevidste om kreativitetens ebbe og flod, naturens rytmer og vores egen dans og deltagelse. Vi opdager, at vi er en de af et større billede, uanset hvor alene og ensomt vandrende, vi måske kan føle os til tider.

Når vi danser med kreativiteten, Kilden og naturens ebbe og flod, når vi lærer energien at kende og kan mærke os selv i den energi, så begynder vi at kunne skrive frit. Ikke at vi altid kan eller skal skrive, sankning, pauser og stilhed er også en vigtig del af den kreative proces, men det er i accept af den skiftende rytme, de vekslende toner, dur og mol, at vi begynder at føle os hele, både som kvinder og som skabende væsener.

Vi lever

Hver eneste dag oplever vi ting, som gør noget ved os. Der er tanker, følelser og forskellige situationer og udfordringer, som sætter os på prøve og får os til at mærke, at vi lever. At skrive fra de steder, hvor de store følelser bor, kan være en stor hjælp til at mærke, hvad der rører sig og til at acceptere, at det er som det er.

Vi skriver fra et dybere sted

Det handler ikke om intellektuel forståelse, det er ikke en mental søgen efter mening, vi skriver fra et dybere sted og folder det ud, der rumsterer og som måske fylder os med frygt, skam, sorg, smerte eller glæde naturligvis. Det er en måde at være med det, der er på, uden at ønske det anderledes. Vi kæmper ikke med det, vi skriver det og skriver os måske igennem. Vi sidder med os selv, som vi sidder med tanker og følelser i meditation og vi lytter til os selv uden at dømme. Vi mærker og vi er.

Vi giver os selv lov til at skrive det, der bevæger sig i os og berører os. Vi kan stille spørgsmål og sende dem ud, vi kan forbinde os til både sjæl og Kilde og vi kan fortælle os selv om alt det, der føles så smertefuldt og tilsyneladende meningsløst. Eller det der glæder os, fylder os med begejstring og giver os lyst til at danse.

Jeg har lært at lytte

Som en af kvinderne, der deltog i Vintercirklen sidste år udtrykte det i sin evaluering:

“Jeg har lært at lytte til hver eneste måned og til mig selv.”

December, min ven

Vi kommet til December, min måned, for jeg er nemlig barn af December. Både hun og jeg er døtre af Jupiter og så snart jeg skriver det, kan jeg mærke eventyret og magien pulsere i mine årer. Jeg bliver opstemt og får lyst til at trylle. Jeg synes, at der er noget magisk ved den sidste del af den mørke tid, lige inden året vender og vi igen går mod lyset. Det er lidt den magi i mørket og hverdagen, som jeg via skriveafsæt og øvelser nu har givet videre til kvinderne i skrivegruppeforløbet Vintercirklen.

Magien er hel

Jeg elsker eventyr, livets mysterium og alt det, der findes bag det tilsyneladende. Så lad os tage på en magisk rejse gennem December og den sidste del af mørket, indtil vi ved Vintersolhverv sammen rejser gennem årets længste nat og herefter igen vågner op og har vished om, at det hele nu vender.

Magien er hel

Og husk at magien er hel. Det handler ikke om udelukkende at skrive underskønne og poetiske eventyr om glæde, lys og lykke, men om at favne mørket og lade kontrasterne få liv og komme til orde. Lad dansen være både og.

Hvis du mærker melankoli, vemod eller har andre tunge følelser i december, så skriv fra det sted. Det er så vigtigt: Vi skriver i livet, vi skriver fra det sted, hvor vi er ikke hvor vi (eller andre) ønsker at vi skal være.  Også i december.

Skriv i livet.

Processen og den naturlige cyklus

I skrivecirklerne, som jeg tilbyder året rundt, hylder vi processen og den naturlige cyklus. Du lærer ikke at skrive på en bestemt måde, men på din særlige måde. Alle har en forfatter- eller fortællerstemme, nogle gange skal den bare lokkes frem, trænes lidt og finde sit leje.

Naturen, årstiderne og årshjulet

Naturen, årstiderne og årshjulet er en vigtig del af skrivecirklerne. I forløbet lærer du mere om den givne årstid, du skriver dig ind i energierne og går via skriveøvelser og afsæt på opdagelse i din egen indre visdom.

At forankre sig i årstiden og den naturlige cyklus giver større indre ro og glæde og det gør vi så fint via skrivningen og fortællingens kraft.

solhvervscirklen-januar

Næste skrivecirkel er SOLHVERVSCIRKLEN. Vi starter den 6. januar 2017 og der er stadig ledige pladser.

Skrivecirklerne foregår online, men du modtager altid dine skriveopgaver og inspiration pr. e-mail og jeg vil opfordre til indre nærvær og fordybelse i din skriveproces og i dit eget skriverum. Du vil opleve at jeg ligefrem inviterer til skrivetid og nærvær, hvor du slukker for al elektronisk udstyr og bare er med dig selv, ord og skriverier. Forløbene er således en dans mellem inde og ude. Bevidst nærvær er en af nøglerne og du får skrevet fra sjæl og hjerte.

Min intention er blandt andet, at skrivecirklerne sætter en varig skriveproces sættes i gang, som ikke er afhængig af andre omstændigheder end den evige skrivelængsel og lyst til at folde ud. Glæden ved bare at skrive.

Skriveglæde er målet

Skriveglæde er formålet. Skriveglæde er målet. Dansen. For når du først lærer at danse den dans og følge den skiftende rytme, er der intet, som kan stoppe dig. Du skriver, du danser og du er med det hele.

Kom lad os danse.

Velkommen December

Hvad nu hvis vi tilsatte en dosis magi og dryssede lidt tryllestøv ud over livet og det, vi kalder hverdagen. Hvad nu, hvis vi kunne vende tilbage til det sted i os selv, hvor vi var nysgerrige, åbne og modtagelige for både fortryllelse, magi og eventyr? Og hvad nu hvis vi skrev om det, levede det og blev det?

Life is not a problem to be solved, but a mystery to be lived.

Giv slip på ønsket om perfekthed

Og som jeg har skrevet til de skønne og vise kvinder, der nu er på skriverejse gennem vinteren i Vintercirklen, ”giv slip på ønsket om perfekthed her i december”. Måske skulle vi blive bedre til at slippe alle de mange ambitioner om ”perfekthed” og forventning til os selv, andre og December og simpelthen bare give os tid til at nyde decembers rejse gennem mørket mod vintersolhverv, jul og nytår, som i gammel tid faktisk var én og samme fejring?

Lad december blive et hyggeligt og magisk sted at være, hvor vi trækker vejret dybt, giver os tid til hinanden, til nærvær og ikke mindst til den magi, der faktisk findes i og omkring os. Lys i mørket. December er virkelig ikke en motorvej i fart mod den måske søde juletid og alt, hvad det indebærer. Tværtimod er der et andet budskab, en helt anden fortælling bag det tilsyneladende.

Sæt farten ned, giv slip. Kom, lad os danse.

Keep a little room in your heart for the unimaginable.
– Mary Oliver –

Kærlig hilsen
Lene


Skrivelyst og -længsel?

Næste skrivecirkel er SOLHVERVSCIRKLEN med start den 6. januar. Klik på billedet og se invitation og detaljer. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

solhvervscirklen

Næste intuitive skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel er en helt særlig skriveworkshop i anledning af Imbolc og den finder sted onsdag den 8. februar kl. 10 her i Skrivehuset v. Ringsted. Klik på billedet nedenfor og se invitation og detaljer. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com – der er i skrivende stund 4 ledige pladser.

imbolc-intuitiv-skriveworkshop

Læs også RAVNEN OG SKRIVEWORKSHOPPEN – en fortælling om, hvordan det sjældent betaler sig at klippe en hæl og hugge en tå for at passe ind.

Photo “Mysterious forest in Winter” © Shevs | Dreamstime

One thought on “December og skriveglæden

  1. Pingback: Laksen og intentionen | Lene Frandsen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s