Når skrivelængslen kalder
”Jeg har ventet på dig” siger Gwyneth November og skænker kaffe. Værtinden byder på omelet, den syder stadig i panden, som står på bordet, små brødskriver og morgensalat. Kaffe, mælk og vand med mynte. Ikke to måltider er ens og hvis du spørger hende, vil hun fortælle dig om køkkenmagi. Det er en kunst i... Continue Reading →
Har du tænkt over, hvordan din vinter skal være? Hvad du ønsker dig af vinterrummet og håber, at mørket skal rumme? Kan du mærke hvad du har brug for? Og har du tænkt over, at du selv kan være med til at forme det rum ved at have en intention om at nære det indre... Continue Reading →
Den pen, som fører dig på vej og ind i en sanselig verden, som du ikke har adgang til i tankerne. Den længsel, som hvisker og kalder og beder dig om at lytte til det, der synger indeni. En stille sang, toner fra sjælen. Anderledes fortællinger om det, der virkelig betyder noget. Din intuitive pen.... Continue Reading →
I tiden under Corona har jeg fået langt flere forespørgsler end normalt, men færre har faktisk booket. Jeg venter lige lidt, jeg skal lige være helt sikker. Dér har været mange følehorn ude, men de blev trukket til sig i gang. Som når man gerne vil i vandet, stikker tæerne i og mærker kulden. Det... Continue Reading →
Der er stille i rummet og skrivelysene brænder. Det er en af de morgener, hvor jeg slet ikke kan forestille mig, at der vil være en fortælling. Hun dukker op i lysningen mellem træerne. Årvågen og opmærksom betragter hun sine omgivelser og jeg kan se, at hun registrerer. En subtil anerkendelse, hun ser mig, jeg... Continue Reading →
På den indre rejse og ikke mindst på de svære steder, har vi brug for at læne os op af rejsebeskrivelser, fortællinger og ord, som beskriver det sted, hvor vi også befinder os. For på et tidspunkt ankommer vi til et sted, hvor vi endelig forstår det. Sjælen har ikke brug for adspredelse og for... Continue Reading →
Stearinlysene brænder og foran dem ligger de tre sten, jeg fandt på stranden i går. Tre søstre skænket af Vesterhavet. Jeg tænker på dem som Havsøstrene og de adlyder stiltiende, det er sandt. Vi er Havsøstrene. Så forstår jeg endelig, at magien kan indtræffe med forsinkelse og at min intention i går er sket fyldest.... Continue Reading →
I denne time, denne stund, hvor regnen siler og vasker landskabet, hvor horisonten er diset og energien stille og tavs, sidder jeg i skrivelysets skær med min kaffe og lægger en sidste hånd på forberedelserne til min Vintersolhvervsfejring i morgen. Jeg har fået min solhvervsord. Jeg har gjort forberedelser til mit nytårsmanifest, selvom arbejdet med... Continue Reading →
Hun står i sprækken og spejler sig i flammen. Skrivelyset blafrer, jeg sætter mig for at byde hende velkommen og lytte til hendes ord. En smule rastløs og ukoncentreret forsøger jeg at samle mig og holde et indre fokus, der samtidig åbner op og fanger hende ind. Som en vind. En brise af duftende ord... Continue Reading →
For et par måneder siden havde jeg den store fornøjelse at opleve pianistinden Katrine Gislinge i et kirkerum. En blæsende septemberaften satte veninden og jeg hinanden stævne og helt uden at vide, hvad der ventede os, mødte vi op ved landsbykirken, mens fuldmånen lyste. Vi købte billet og stod lidt i kirkeskibet og ventede sammen... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 