Du må synge for at finde din sang

På den indre rejse og ikke mindst på de svære steder, har vi brug for at læne os op af rejsebeskrivelser, fortællinger og ord, som beskriver det sted, hvor vi også befinder os. For på et tidspunkt ankommer vi til et sted, hvor vi endelig forstår det. Sjælen har ikke brug for adspredelse og for at flygte.

Vi har brug for at blive og lære de steder at kende, som vi flygtede fra før. Vi ser, at det er landskaber i det indre, som vi kan lytte til og vandre i.

Måske læser vi bøger, andre har skrevet og som giver os en følelse af, at de er skrevet til os. Personligt har jeg fundet stor glæde og genklang i Sue Monk Kidd’s bøger bl.a. When the Heart Waits. Jeg har set, jeg har mærket og læst mig ind i landskaber, som kun kan skrives og beskrives af én, som selv har været dér og formår at sætte ord på. Sue kender de steder, hvor min sjæl også færdes. Min sjæl genkender de symboler og de toner, hun så inderligt beskriver.

Your soul always knows what to do to heal itself
The challenge is to silence the mind.
– Caroline Myss –

På sjælsom vis ved jeg også instinktivt, at det er en vigtig del af pensum på Skolen for Fortællersker. Hvordan vi kan skrive og skænke os selv den historiemedicin, vi har brug for på sjælens vej.

Gaven er bl.a. at lære, hvordan vi på den indre rejse kan alliere os med fortællingens kraft, symboler, mytologi og eventyr og finde vej gennem ubehag og de svære steder. Vi er færdige med at forkaste tidligere tiders smuthuller, udveje og gærde, som er lave nok til, at vi kan springe over.

Du må synge for at finde din sang.

Det får mig til at tænke på kvinderne, som lige nu er på skriverejse i Fortællersken I. De gennemgår næsten synkront en udvikling lige nu, hvor de erfarer, at det faktisk handler om at FÅ DE OPLEVELSER, vi nu engang får i skriveprocessen og med os selv, når vi har formuleret en intention fra hjertet og gennem ord og fortællinger begiver os på vej. Det er de oplevelser, som styrker os over tid og som gør os til fortællersker.

Det handler med andre ord ikke om at undgå, det handler om at tage imod og møde det, der dukker op. Også ubehaget, frygten og den indre censor med alle sine finurlige tricks.

Det handler ikke om at undgå
det handler om at få de oplevelser, du får i skriveprocessen
– også de ubehagelige!

Black White Woman Tomrum Sorrow

Det findes ikke uden

Det er ikke usædvanligt, at vi strander på skriverejsen og i processen, men spørgsmålet er altid, hvor det er, vi er strandet. For er det i tankerne, hvis vi forsøger at tænke os til det, der vil skrives og hvis vi sidder dér og venter på inspiration, så er det et unaturligt sted. Det vil med andre ord sige, at vi er fanget af frygt og at der er noget, som holder os tilbage.

I Fortællersken skriveforløbet bruger vi fortællingens kraft til at hjælpe os på alle de mange steder, vi kan komme i processen. Vi inviterer den ind i processen. Og jeg lover dig, det kan noget helt særligt.

Når vi er faret vild, føler os tomme, sorgfulde, når vi sidder på en station, hvor der ingen tog kommer, tomrummet, bjergene og vildfarelsens ø.

Vi inviterer fortællingens kraft ind og lytter til det, der kommer til os. Vi skriver og vi beskriver. Derfor er blokeringen kun en illusion, hvor svært det end kan synes.

For paradoksalt nok er skriveblokering et trygt sted at være. Det kender vi, her ved vi i det mindste, at vi er sikre bag tremmerne i vores fængsel.

Alt kan skrives og foldes ud.

Vildnisset

Kunsten at vove vildnisset

Den første kreative fase er et vildnis. Og vi kan ikke begive os derind (eller ud), hvis vi ikke vover at træde ud af vores komfortzone. Det kan vi gøre på mange måder, men i Fortællersken, som er et skrivecirkelforløb for kvinder, vælger vi at gøre det via ord og fortællinger.

Og det kan være frygtindgydende, eftersom den indre censor og frygten vil gøre alt for at holde os i vores komfortzone.

Lad dig ikke narre, du kan vitterligt ikke tænke dig til det, der vil skrives …

Fortællersken I er et forløb med skriveafsæt og øvelser komponeret til at vække din indre fortællerske. Afsæt er døråbninger til alt det, du ikke kan tænke dig til. Det er ikke opgaver, som du skal følge slavisk og som du bedømmes på. Det er døråbninger eller som Mary Oliver siger det: It´s not a competition, it’s a doorway.

Åbn dig for fortællingens kraft

I forløbet lærer du, hvordan du kan åbne op ved brug af spørgsmål, bøn, symboler og ledetråde, der dukker op undervejs. Du finder ud af, at du kan konsultere din indre fortællerske som var hun et orakel (hun er et orakel!) og at du ved at forholde dig nysgerrig og åben (beginners mind) kan få en helt anden oplevelse og et andet perspektiv på det, der holdt dig fanget i din komfortzone før.

Du lærer, at hvis du lader være med at antage at du ved, skaber det en åbning. Du opdager, at vildfarelsen hører med. Den er tilsyneladende.

Og du finder kun din sang, hvis du begynder at synge.


Disciplin – ja du læste rigtigt! 

Jeg bliver ofte spurgt, hvad disciplin egentlig er for en størrelse og hvorfor det er så vigtigt i skriveprocessen. Her vil jeg sige det, som det er og ikke prøve at opbløde eller poetisere ordet.

Disciplin er bl.a. at du sætter nogle fleksible rammer op (ikke for løse, ikke for stramme) omkring din intention og dine skriverier. Intention har brug for en vis form for disciplin. Men du bestemmer hvad og hvordan. Prøv dig frem og gør det fra et kærligt sted. Det får du rig mulighed for i Fortællersken skriveforløbet og jeg hjælper dig gerne på skrivevej.

Do you have the discipline to be a free spirit?
– Gabrielle Roth –

Du kan ikke dumpe i Fortællersken

Og nej, du kan ikke fejle. Eller dumpe. Opgaver og skriveafsæt er ikke som i skolen, hvor du skal skrive noget bestemt på en bestemt måde og får karakterer for det. Hvis det er det, du mærker og hører i din øresnegl, nu eller når du er i gang, så er det din indre censor (og frygten), som driver gæk med dig.

Også det vil du lære at opdage og afkode. Du lærer at skrive videre og skrive dig fri.

Her vil jeg kærligt invitere dig til at finde tilliden frem, pudse den af og lade den være større end det, frygten fortæller dig. Det bliver du bedre til med lidt øvelse.

Skriveafsæt og øvelser bygger dig op og gør dig til Fortællerske over tid

Hvis der ikke var skrivesæt, øvelser og ideer til, hvordan du kan vække din indre fortællerske og opdage gaven, så var dér slet ikke noget forløb. Der skal være udfordringer. Men det er kærlige udfordringer. Der er nødt til at være nogle løse og alligevel faste nok rammer, så vi kan fange kreativiteten og lege med den.

Til det har jeg skabt Fortællersken I, hvor du får en god og grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning. Du vækker din indre fortællerske og sætter hende fri.

Ingen lave gærde at springe over

Og der er naturligvis en ide og intention med skriveafsæt og øvelser i Fortællersken. Det er en proces og som sådan er der ingen lave gærde at springe over.

Gaven kommer først, når du skriver dig igennem døråbningen, skriver og beskriver det, du støder på undervejs. Lad mig gerne vise dig hvordan.

Bjergene

Skrivebjergene

Jeg er skrivemor og din guide i skrivebjergene. Jeg giver dig ikke ruten til veje, der fører udenom, men jeg peger gerne på de stier i bjergene, som du kan følge, de små oaser, hvor du kan hvile og slå lejr for natten og med den nye udsigt kan se, at du efterhånden bevæger dig både dybere og højere op. Bjergene er dine at bestige.

De store følelser hører med – ja, de er faktisk en gave!

De store følelser hører med. Ubehaget. Ja, endda frygten. Det findes ikke uden og det er netop derfor, at du inviteres til at skrive det, der står i vejen i stedet for at løbe udenom eller forsøge at undvige. I Fortællersken lærer du at alt kan skrives. Når du dypper pennen lige dér, begynder forvandlingen at ske.

Her får du øje på, hvor let du bøjer af og lader frygten bestemme. Men du får også øje på din styrke, for du sidder ved roret, når du tager pennen i hånden.

Du opdager, at du må synge for at finde din sang. Du oplever, hvor godt det gør at synge.

“If you hear a voice within you say ‘you cannot paint,’
then by all means paint, and that voice will be silenced. “
– Vincent van Gogh –

På skriverejse i det indre landskab

Jeg har før skrevet om stationerne på skriverejsen. Og hvordan du i Fortællersken inviteres til at skrive rejsedagbog. Her fortæller du dig selv om din proces og det, du får øje på undervejs. Her noterer du dig de indre landskaber, du rejser igennem og lærer stationerne at kende.

Hvordan ser dit landskab ud?

Stormen lægger sig og jorden bliver rolig, når du navngiver det sted, hvor du er på din rejse lige nu. Så snart du navngiver og definerer din lokation, får du gaver af årvågenhed og observation. Og du vil snart lære, at det er magiske kræfter i livet og på skriverejsen.

Beskriv dit landskab og lær det at kende

Se på dit landskab, se dig omkring og beslut dig for at lære det at kende. Her får du også evnen til at ændre din oplevelse af din situation/dit landskab og over tid endda ændre landskabet. Eller rettere skab, du vil opleve at landskabet ændrer dig.

Du skriver dig ind. Du ser. Du observerer. Du noterer i din rejsedagbog. Jeg er på vildfarelsens ø, men jeg er ikke øen.

Du kan nu gå rundt på øen og betragte. Se detaljer, lyse punkter, mørke steder, skov, mark, eng, træer, fugleliv og dyreliv i det hele taget.

Er der venner? Frænder? Nogen, du kan spørge til råds og nogen, som måske kan vise vej?

Soul of Place

Hvad med øen selv? Ja, Vildfarelsens Ø. Har den noget at fortælle dig? Spørg og sæt dig stille ned og lyt. Ved din side har du din pen og rejsedagbog. Du observerer. Du noterer. Du lærer at kende og opdager, at der muligvis er en helt særlig historie på øen eller om øen, som matcher din egen.

Et sted. En station. Et sted på din rejse, men ikke din endestation.

Navngiv. Lær at kende. Smag, duft og mærk. Brug alle sanserne og brug din fantasi.

Hvad hører du, når du lytter?
Kan du høre bølgerne skylle ind mod land?
Hvad ser du, når du åbner øjnene?
Kan du se fyrtårnet lyse dér et sted i tågen, i natten?

WomanForest

Ser du dit skib?
Er du parat til at forlade Vildfarelsens Ø nu eller har du brug for mere tid?
Er der flere steder at besøge, betragte, beskrive og ånde?
Flere træer, som gerne vil give deres besyv med og som har budskaber til dig?

Og hvad med oraklet på øen? Har du fundet det?

Har du hørt din sang?

Hvad hvis du ikke følger de første, frygtsomme impulser? Hvad hvis du ikke flygter, men vælger at blive? Hvilke skjulte skatte vil du finde?

For hvem ved, måske er det netop her, at du endelig finder dit livs skat skjult bag frygten og impuls til flugt? Hvad hvis du finder dig selv? Den kvinde, du har drømt om at være, hende du beundrer i smug og slet ikke tror, at du kan matche. Hvad hvis hun er dig?

Den vise kvinde og hende, som ved. Du kan læse om hende i linket her.

Kalder det på dig? Har du skrivelyst og længsel? Så kan jeg glæde dig med, at næste hold af Fortællersken I starter den 22. april.

Du skal være hjertelig velkommen.

Et helt igennem sublimt forløb, som jeg har deltaget i to gange
og som har lært mig at skrive❤️✍️
– Forfatter Karoline Hedegaard Brander –

Skolen for Fortællersker Grøn

På Skolen for Fortællersker

Folder du din skrivelængsel ud og øver dig på at lytte

Skriver du fra sjæl og hjerte og lad dig guide af fortællingens kraft

Finder din egen skrivestemme og unikke udtryk

Bliver du introduceret til intuitiv skrivning

Opløser du skriveblokering og får en god fornemmelse af den kreative cyklus

Arbejder og leger du med fortællinger og eventyrets kraft

Skriver du i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

Lærer du at være fortællerske og at skrive dig igennem alt det, der står i vejen

Skolen for Fortællersker byder bl.a. på online skrivekurser for kvinder

Fortællersken I og Fortællersken II, Eventyret

Fortællersken

Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om. 

Fortællersken er et online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel.
Næste hold starter den 22. april.

Et solidt skrivefundament

Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.

Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.

Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.

Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.

Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.

Du får en grundlæggende og givende introduktion til intuitiv skrivning.

Kalder hun på dig via din skrivelængsel? Din indre fortællerske? Klik her for invitation og detaljer og husk at der er ravnerabat at hente ved tilmelding nu.

FORTÆLLERSKEN SOMMER 2020

Sommerholdet starter den 22. april og jeg har nu åbnet for tilmeldinger.

Skal du være med, kan det være en fordel at snuppe din plads allerede nu. Se bare her:

FORTÆLLERSKEN SOMMER 2020
Start den 22. april – varighed 4 måneder

Ravnerabat ved tilmelding senest den 1. april
DKK 1850,-

Pris ved tilmelding efter den 1. april
DKK 2100,-

Prisen er inklusive moms.

Forløbet er glidende og der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal deltage. Du skaber selv dit rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.

Og selvfølgelig kan du tage forløbet med på sommerferie og ud i naturen.

Betaling sker enten via Mobilepay til 29476483 eller bankoverførsel. Så snart du har tilmeldt dig, modtager du i løbet af kort tid bekræftelse og betalingsinformation fra mig.

Du er hjertelig velkommen i Fortællersken. Der er et begrænset antal pladser på hvert hold, så tøv ikke for længe, hvis du bare kan mærke, at du skal være med på sommerholdet.

FORTÆLLERSKEN I – Invitation og detaljer

FORTÆLLERSKEN I – Tilmelding

Fortællersken II - Eventyret

Fortællersken II – Eventyret

Online skrivecirkelforløb for kvinder
Starter den 1. september 2020/ Varighed 4 måneder

En eventyrrejse i 4. dele

  1. Heltindens Rejse
  2. Heksens Univers
  3. Eventyrets arketyper
  4. Hverdagsmagi

Her inviterer vi eventyrets kraft ind i skriveprocessen.

Kan jeg være med, selvom jeg ikke har deltaget i Fortællersken I?

Selvfølgelig kan du det!

Selvom det kan være en fordel, at du har deltaget i Fortællersken I og lært den kreative cyklus at kende og fået den grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning, som du gør her, kan du sagtens springe direkte ind i Fortællersken II, hvis det er eventyret, dit hjerte banker for.

Men er du helt uerfaren med intuitiv skrivning og den kreative proces i øvrigt, så gør dig selv den tjeneste at snuppe Fortællersken I kurset først.

Processen er nøglen

For intet kan erstatte den praktiske og hands-on-heart-in erfaring vi får, når vi skriver og gør det over tid. Processen er nøglen og det er umuligt at læse sig til den virkning, processen har på dig, når du rent faktisk skriver og bliver en del af skrivedansen. Processen udvikler dig og gør dig til fortællerske.

Men du kan også bare vælge at springe ud i det og lære undervejs. Det er helt op til dig. Fortællersken II er en eventyrlig skriverejse og har du eventyrlyst i blodet og har du mod på at skrive derfra, så kom med!

Fortællersken II, Eventyret
Varighed: 4 måneder
Start 1. september 2020

Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.

Der er kun plads til en mindre cirkel af kvinder på Fortællersken II holdet og pladserne gives efter først-til-mølle.

Pris 
DKK 2850,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 31. juli og så længe pladser haves
DKK 2500,-

Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis det ønskes. Gælder også ved ravnerabat.
Ved betaling i 3 rater må påregnes et ekspeditionsgebyr på 50,- DKK.

Beløbet er inklusive moms

TILMELDING Fortællersken II Eventyret – Start 01.09.20

LÆS MERE OM FORTÆLLERSKEN II i linket.

Holdstart 1. september 2020

Jeg er først og fremmest blevet bestyrket i, at indhold, opbygning og fremdrift i eventyret er ( kan være) parallel med små eller store forløb i et menneskeliv.

”En eventyrlig handling” kan udspille sig i små situationer på få minutter – når altså man har øjnene åbne for det. Eller over flere år i et menneskes liv.

Arketyperne findes i og omkring os, symboler er overalt, og er fantasien med, flettes eventyrets univers ind i det dagligt levede liv.

Hvad det giver mig at deltage i Fortællersken II og arbejde med eventyr? En uendelig dyb og livsbekræftende glæde!

Susanne Lund Kristensen – deltager i Fortællersken II, Eventyret

 

 

2 thoughts on “Du må synge for at finde din sang

Add yours

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: