Vildfarelsens ø

Der var engang en kvinde, som hørte en stemme hviske. Så hun satte sig med pen og skrivebog for at lytte til det, stemmen hviskede om. Hun lyttede og skrev sig ind i tillid. Og den morgen fortalte stemmen hende om de tidspunkter, hvor vi ikke ved og hvor både frygt, tvivl og rastløshed krydret med impuls til flugt og at gøre noget, plager os og gør os bange, urolige og utilpas.

Kender du de tidspunkter? Så er du måske også bekendt med vildfarelsens ø og sorgen, der ankommer som havgus på tidlige morgenener? Sæt ord på, hviskede stemmen, uanset, hvad det handler om for dig. Sæt ord på det, vi aldrig rigtig taler om. Sæt ord på alt det, der bølger i dit bryst.

Vildfarelsens ø

De næste sjæleskridt er ofte det stik modsatte af, hvad tanker svøbt i frygt om impuls til handling prædiker. Så vi må vælge at turde møde os selv i vildfarelsens havn og øve på at være i tvivl.

Når vi er i tvivl på den måde, vil det altid være nærliggende at tænke sig til en udvej. Det er ubehageligt ikke at vide, og frygten serverer mange velkendte forslag til, hvordan vi kan flygte og forsøge at få noget til at ske. Men det er samtidig en del af vejen, fordi det ikke at vide skaber åbninger over tid. Vi må derfor lære os selv at turde fare vild og blive i uvishedens havn, en øde ø med kun et fyrtårn. Et lys i mørket. Et lys i os selv. Et håb.

Hudløs

Ingen skibe, ingen udveje, kun havet omkring os og mørket med alle følelserne, der båret af tidevandet bliver skyllet igennem os. På øen er vi som en Selkie, der har mistet sit skind. Vi får det igen, javist og vi får sandsynligvis et nyt og anderledes skind, når tid er, men i den mellemliggende periode, som kan vare ganske længe, er vi hudløse. På vildfarelsens ø, strandet og i tvivl. Uendeligt sårbare, fordi vi endegyldigt må tage afsked med det, der var. Vi giver de gamle historier til havet. Vi er between stories. Og ofte er vi i sorg.

BridgeSeaMist

Sorgen

Sorgen, siger solsorten, men det er i virkeligheden sorgen, som taler gennem fuglen. Det er den, jeg mærker, den sorg, som ingen rigtig taler om. Jo, måske når vi mister familiemedlemmer, kæledyr, venner og børn. Men sorgen, som kommer snigende med østenvinden på iskolde morgener, det skarpe lys på den første forårsdag. Den sorg, der er en uundgåelig følgesvend, når vi har smidt de gamle historier om, hvem vi er på stranden og havet har skyllet dem bort.

Vi får at vide, at vi skal give slip, lade gå, men det sker sjældent med et snuptag, det tager tid og er ofte en langsom proces, der følger os dage og nætter på vildfarelsens ø. Den kommer snigende som havgus og mågerne skriger dens sang. På stranden, hvor tidevandet fisker vores fodspor og skyller dem bort.

Den sorg kan vi sjældent dele, den er subtil og nærmest uforståelig, for burde vi ikke være glade for at slippe af med de gamle, udslidte historier? Alligevel er den tung, smertefuld og nærværende i vores bryst. For vi har sagt farvel. Endegyldigt farvel til det, der var vores identitet og vores historie. Farvel til det, der var og dem, vi var. Og farvel til venner, som forsvinder, fordi de troede at de kendte os og det gjorde de så alligevel ikke. Vidste og vidste bedre måske. Det gjorde de heller ikke. Farvel.

Gamle løsninger og udveje er blevet ugyldige, alene tanken om deres dulmende manipulation giver os kvalme. Den sorg. Det farvel. Og den store uvished på vildfarelsens ø.

Jeg hører dit kald i den tidlige morgen, jeg mærker dit væsen, din klang. Det indre kald, sjælen som længes efter hjemkomst og i processen, på vejen, er sorgen også en station. Et sted og en smerte. Som må mærke. Og den kan skrives. Sorgen.

Det skib, der sejlede mig væk fra øen

For mig blev skrivevejen og rejsen gennem ord og fortællinger, det skib, der skulle sejle mig væk fra øen. Et åretag af gangen. I årevis var jeg strandet på øen, mens skibe, som ikke var mine, lagde til og sejlede igen. Og når det sker, at jeg igen strander på øen i kortere eller længere perioder, så ved jeg, at det virkelig ikke nytter noget at handle sig til et skib og en udvej. Det handler om at turde være i tvivl. Og at skrive om det.

Vildfarelsens ø og sorgen er en del af både livet og skriverejsen. Det samme er tvivlen.

Vi har lært at tvivle på det, vi dybest set længes efter

Jeg er i tvivl. Det er en sætning, som jeg ofte får fra kvinder, der overvejer om de skal booke billet til skriverejsen via et af mine online skrivecirkelforløb eller eSkrivekurser. Tvivlen kan have mange ansigter og toner, men handler dybest set om, at vi aldrig helt kan være sikre på, hvad der kommer til at ske, når vi møder op, fatter pennen og begynder at skrive, men så sandelig også, fordi vi har lært at tvivle på det, vi dybest set længes efter og har brug for. Især, hvis det som udgangspunkt er noget, vi gør for selv og noget, som vi er nødt til at gøre alene.

Men tvivlen er ikke en størrelse, som inviterer os til at vende om og stikke hovedet i busken. Det er et sted i os selv, hvor vi kan lære at være og som vi kan hylde, fordi tvivlen samtidig vidner om livets usikkerhed. Der er mange, som gerne vil fortælle os, at vi kan sikre og forsikre os fra både tvivl og usikkerhed, men det findes sjældent i det virkelige, inderlige liv. Det er en falsk tryghedsfølelse.

Når vished danser kinddans med tvivlen

Hvis vi som udgangspunkt vil være sikre og ikke tillader os selv at danse med tvivlen på tidspunkter i livet, så tør vi ikke tage chancer af den slags, der kalder på os fra sjælens vej. Vi er nødt til at leve med både tvivl og usikkerhed, samtidig med at vi vælger at tro på det kald og den længsel, vi kan mærke fra et dybt sted i os selv. Her kan vished om, at der findes en anden vej og måde, et andet slags sted for os i livet, sagtens danse kinddans med tvivlen.

Skriverejsen skaber forankring og minder os om vores intention

Selv har jeg lært mig ikke at være sikker. Og det er grænseoverskridende, fordi tanker og sind altid gerne vil vide ”hvad og hvordan”, men der findes virkelig tidspunkter og i på sjælens vej, hvor vi vitterligt ikke ved og tør vi blive dér og være i tvivlens favn, tør vi vente, lære os selv om tålmodighed og om at gøde den indre jord til det, der skal komme, så begynder der at ske noget.

Det er her, at vi kan bruge skriverejsen som en måde at forankre os på. Vi kan ikke altid skrive os til klarhed, når det er tåget og ufremkommeligt, vi kan ikke skrive os til flugt fra hverken tomrum eller tærskler, men vi kan fremkalde øjeblikke af håb og vished gennem ord og fortællingens kraft. Det gør godt at sætte ord på.

Vi kan skrive det

Vi kan skrive om tvivlen, vi kan give vores følelser ord og vi kan endda skrive tankerne og frygten, der hele tiden banker på døren og vil have os med. På flugt. For når vi skriver på den måde, opdager vi, at vi på ingen måde er hverken magtesløse eller fortabte. Tværtimod. Gennem ordenes og pennens kraft kan vi over tid skabe os selv og væve nye fortællinger, de historier og den kraft og historiemedicin, vi som kvinder har brug for nu.

Vi er væversker!

Vi kan lære os selv at strande på vildfarelsens ø. Vi kan lære hjertet at vente. For som Tomas Tranströmer så fint har skrevet det:

“Midt i skoven findes der en lysning, som kun kan opdages af den, der er faret vild.”

Billedet af øen med fyrtårnet står stærkt for mit indre og det er det billede, jeg ser og fremkalder, når jeg bliver i tvivl. Og jeg træffer et bevidst valg om at turde blive på vildfarelsens ø og vente til tågen letter og et nyt skib med mit navn på, kommer til syne ved kysten.

Tærskelfortællinger

Jeg sidder ved kysten, jeg lytter til havet og mærker bølgernes brus. Jeg følger tidevandet på dets rejse, jeg ser fuglene i luften over havet og under himlen, jeg lytter, jeg venter og jeg ved. På øen får jeg mange små og store fortællinger serveret og selvom de sjældent tilbyder mig direkte svar eller er retningsanvisere med et soleklart budskab, er de som oftest små gaver af håb og lys i en mørk tid. De er brudstykker, som jeg senere kan samle til en længere fortælling. De er brikker i det store puslespil. Jeg kalder dem tærskelfortællinger.

Jeg har efterhånden fået tillid til både tvivl og vildfarelsen, fordi jeg dybt i mig selv nu har vished om, at dette sted er et ganske særligt et i både livet og på skriverejsen. Det er her, det nye opstår, hvis vi tør vente og hvor kan vi gøder jorden og skabe rum for godgørende og fundamental forandring.

Som i livet så på skriverejsen

Denne samme vildfarelse sker også i den kreative proces. Derfor møder vi også vildfarelsens ø på skriverejsen og i vores skrivearbejde. Især i den første kreative fase, hvor vi møder op med et blankt papir og øver os på at åbne sanser og hjerte.

Midt på vildfarelsens ø står mit fyrtårn og lyser i natten.
Midt i tvivl og sorg over at have sagt farvel til det gamle
uden at det nye har manifesteret sig endnu.
I tågen og med havgus på min kind, sætter jeg mig og lytter.
Hudløs og i tvivl.
Men jeg bliver. Og jeg skriver.

SKRIV MED MIG –
Skrivcirkelforløb eller eSkrivekurser for kvinder med skrivelyst og længsel
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

Fortællersken

Et solidt skrivefundament

Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.

Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.

Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.

Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.

Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.

Nyt hold starter den 5. marts 2019

Pris DKK 1950,- inkl. moms

Ravnerabat ved tilmelding senest den 31. januar
DKK 1750,- inkl. moms

Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.

Jeg skal være med i FORTÆLLERSKEN! Tilmeld mig holdet med start den 5. marts

Betaling sker enten via Mobilepay til 29476483 eller bankoverførsel. Så snart du har tilmeldt dig, modtager du bekræftelse og betalingsinformation fra mig.

INVITATION OG DETALJER FINDER DU I LINKET HER

Tilmelding sker pr. e-mail til skrivehuset@gmail.com eller via tilmeldingslinket herunder

Den indre rejse forår

Vil du derimod hellere tage på skriverejse på egen hånd uden en ydre cirkel at skulle forholde dig til, kan du booke billet til Story Circle, den indre rejse (forår).

Story Circle, Den indre rejse (forår), er et eSkrivekursus til dig, som ønsker at nære det indre og at skrive dig ind forankret i årstid og årshjul. Du vil gerne have inspiration og næring til at sætte din skriveproces i gang.

Du har brug for rum til fordybelse og til at nære dig selv og din sjæl.

Den første længsel efter forår

Tid til fordybelse. Tid til at drømme, dvæle og hvile. Og til at sanse de små spirer, der ved Imbolc ser dagens første lys. Her mærker vi den første længsel efter forår og skaber rum til det, der skal komme. Uden hastværk i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.

Forberedelser er en vigtig del af energiarbejdet. De tidspunkter, hvor ikke alt er formgivet endnu, men hvor vi sanser og forbereder det, der skal komme. Det gør vi så fint via ordene på skriverejsen og ved at fordybe os.

I pagt med årshjulet

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen skriver du dig ind. Fra de første indre tegn på forår ved Imbolc og helt frem til maj.

At skrive i pagt med årshjulet på denne måde forankrer os i nuet, det skabende øjeblik. Du lærer årstiden, månederne og dig selv at kende på en ny måde.

Du lærer at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din skrivelængsel fri.

Story Circle, den indre rejse (forår)
eSkrivekursus

Start: 5. februar 2019 (Imbolc)
Varighed: 14 uger

Pris: DKK 1200,-
som betales via MobilePay 29476483 (eller bankoverførsel) ved tilmelding

Ja, tilmeld mig – jeg skal være med i Story Circle, den indre rejse

Tilmelding sker pr. e-mail til skrivehuset@gmail.com eller ved at klikke på tilmeldingslinket ovenfor

Herefter sender jeg dig bekræftelse og betalingsinformation.
Din plads på holdet er først endelig booket, når betaling er modtaget.

Story Circle, den indre rejse: Du finder invitation og detaljer ved at klikke her.

Kærlig hilsen
Lene

Jeg var fuld af sorg og længsel. Sorg over den pige, som aldrig helt følte, at hun hørte til nogle steder. Jeg længtes efter at finde ud af, hvem hun egentlig var, hvad hun kunne lide, hvad hun troede på og hvor hun gerne ville hen i livet.

Da jeg åbnede op for fortællingens kraft og gav hende lov til at skabe sig gennem ord og fortællinger, fik jeg noget forærende, som jeg aldrig havde drømt om skulle tilkomme mig. Jeg fik mig selv tilbage. Jeg fik en stemme, en kraft og en vej, som var helt min egen. En vej, som jeg skrev og som fortællingens kraft hjælp mig med at formgive. Gennem symbolik, mytologi og fortællinger, som jeg ikke anede, at jeg havde i mig, så jeg vejen som en gylden sti i mit blod.

Læs mere i “En stemme som venter på sin sang”

Kærlig hilsen
Lene

Til inspiration, læs også gerne

Når noget er undervejs
Se nu dagen gryr
Bed and breakfast
Store Sager
Skrivning og det indre liv
En skønne dag
Din sande sang

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: