Datter af øst

"Følg blot din sjæls stemme" siger hun og slår ud med vingerne. Fra sin plads i det gamle egetræ har hun både udsigt og indsigt og hun kan se ned på mig, men det gør hun ikke. Hun ser gennem mig. Hun ser og hun ved. Og hun har fulgt mig gennem vinteren frem til... Continue Reading →

Skrivevejen hjem

Jeg har skrevet mig frem til det sted, hvor jeg er i dag og åbnet op for mine ønsker og drømme. Jeg har skiftet ham utallige ganske, jeg har danset på tærskler og lyttet til fuldmånens sang. Jeg begynder at indse, hvor kraftfuld fortællerskens vej kan være for en kvinde. Vi kan skrive bøger, javist,... Continue Reading →

Gåsen og den usynlige dør

En flok gæs flyver over mit hoved på morgenturen, deres V-formation kommer til syne i regndisen. Jeg ser, registrerer og fanger et subtilt budskab, som jeg ikke tolker. Jeg går videre. Da jeg er hjemme igen, tænder skrivelyset og trækker mit dyrekort, er det Gåsen, som træder frem. Jeg smiler uvilkårligt. Sådan er det ofte... Continue Reading →

Der findes en vej

I takt med daggryets skridt over broen, tænder jeg lys og åbner min skrivebog. For der findes en livgivende kilde af ord, en vej og en sang, som kan skrives frem fra et dyb, der kalder i stille hvisken. Jeg baner mig vej gennem støv og tankespind og lader pennen danse over papiret, mens jeg... Continue Reading →

Sæt ord på den indre rejse

Måske har du ingen hest. Men du har en pen og en skrivebog. Og du har en intention. Her starter din skriverejse og det tidspunkt, hvor du begynder at sætte ord på alt det, der rører sig i dig og som kan være så svært at indfange og formgive i en ofte travl hverdag, hvor... Continue Reading →

Når noget er undervejs

Blå morgen hvisker sit kald, en hymne af dis. Tusmørke, endnu lever natten og en snert af søvn og vintertræthed sidder endnu i mig. Men jeg står op og ser ham fra første færd, for jeg drømte om ham og en af hans venner sidst på natten. Himlen var blå, lyset skarpt, det var tidligt... Continue Reading →

Se nu dagen gryr

Der synes at være et kald, en invitation til et mere bevidst fokus, for fundamentet er stærkt nok til at bære nu. Dit sande fundament. Hvor ønsker du da, at året skal bringe dig hen? Hun svarer prompte, er ikke i tvivl, svaret mærkes som en hellig ed og højtidligt siger hun: Tættere på mig... Continue Reading →

Svanesang

Dér på himlen I det første morgenlys. Vinden er skarp, dagen er ny. Se op, hør sangen som et ekko fra din sjæl. Svaner. En flok svaner på himmelvej fra øst mod sydvest. En vintersang, en hymne til årets næstsidste dag. Og som du fornemmer, en tone til dig og et budskab om det, der... Continue Reading →

Gaven

Det er tid til, at du tager hende til dig. Præcist som hun er. Det er tid til at forene alle hendes modsætninger, lys, skygge og kontraster. Det er tid til at se hendes sjæl. I accept af, at hun er ikke enten eller, men både og kan du byde hende op til dans og... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑