Når pennen bliver tavs

Energien er langsom, dvælende og det er mest træthed, jeg mærker. Jeg stiller mig i det åbne vindue, mens jeg lufter ud, renser rummet og lader den kolde, våde vind stikke mig i ansigtet. Rester af sne ligger som gråhvide knolde, totter af græs stikker frem. Marken er brun, horisonten diset. Så sætter jeg mig... Continue Reading →

Primula Vej

Så lander de, kortene og efterlader ingen tvivl. Umiddelbart er jeg ordløs. For jeg forstår, at jeg inviteres til at skifte perspektiv. Uden tøven tager jeg de gamle briller af. De valg, jeg nu foretager, må være selvkærlige i deres natur og stamme fra sjælen. ”Når du virkelig tuner ind på den intention” siger hun,... Continue Reading →

Kvækha

“Det er et spændende tidspunkt på min rejse” fortæller hun frøen, som kvækker kvæder i den tidlige morgen. Dér ved vandhullet mødes de, kvinde og frø i magiske øjeblikke. Han er hendes frænde i dag og en af dem, der bedst underviser hende i, hvordan hendes sensitivitet kan blive hendes styrke. ”Du får brug for... Continue Reading →

Når årshjulet drejer

Der er stille, frosten ligger som hårdt sukker strøet over plænen og den sti, hvor hunden og jeg går tur. Mandag igen, men ikke en almindelig en af slagsne, for ingenting er som det plejer at være. Den aftagende fase har brugt os tæt på månen, den mørke, og fra hendes skød hører jeg et... Continue Reading →

På tærsklen i fuldmåneland

“Something beautiful is being born in your life.” Stille nu, jeg skriver langsomt og lader pennen forme hvert bogstav, som blev det hugget ud i sten. Som runer finder skriften vej og det tomme papir i skrivebogen fyldes ord for ord. Vinden er blæst op, træerne danser og lufter de nye skud. Spirer, alt det... Continue Reading →

Skolen for Fortællersker

Så fik jeg synet tilbage. Efter mange måneders inderlig mørkevandring og døre, der smækkede for næsen af mig, forstod jeg pludselig hvorfor og smilede. Foran en skillevej med grene som gafler var der pludselig ingen tvivl længere. Energien skiftede lige dér og udpegede min retning. En retning, som længe har været undervejs og som første... Continue Reading →

Imbolc

Jeg skriver i morgenlys og til gåsesang. Det er Imbolc og blækket viser sig fra en ny side. Dristige bobler af ord finder vej og et strejf af poesi blander sig med mørket. En ny dag er stået op. Midt mellem Vintersolhverv og Forårsjævndøgn findes en station og her står jeg af i dag. De... Continue Reading →

Mørkets tempel

Det er sandt, som uglen sagde det i går. Det handler om at blive stille nok, det handler om at lytte. Det tænker jeg på, da jeg træder ind i skrivestuen og tænder lyset. Den blafrende flamme er et symbol på min ild og min intention. Jeg indstiller mig på en modtagelig kanal som en... Continue Reading →

Musikken

På en inderlig måde forstår jeg nu, at det, der blev forkastet og gemt bort på skændselens mødding er det allervigtigste, jeg har. Det er en kraft og en styrke, en evne til at mærke og tune ind, en sensitivitet og et talent for at lytte. Samtidig er det min bøn og en manifestation af... Continue Reading →

Gryden

Ikke presse, dette er en morgen mellem linjerne. En pause mellem afslutningen og den nye begyndelse. Det kan være et svært sted at være, for det kalder på indre stilhed og langsomme skridt gennem dagen. Sommermorgen, den store gryde står på engen og simrer. Duften er ikke til at tage fejl af. Men det er... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑