Det er et højtideligt øjeblik, når den første spæde fortælling finder vej til nye sider. Min skrivebog er indviet og rejsen fortsætter fra højsommer og ind i høsten. Vinduet står i min stue står åben, fuglene synger og vinden er stille. Det dæmpede lys og skydækket passer mig fint i dag. Som at få en godgørende pause fra solens projektør og skarpheden. Senere vil den skinne, men nu? Er der skyer.
Morgenen er blød og døren rund som vinduet i en kahyt. Kahyt? Jeg smager på ordet, det er et syrligt bolsje og et lille hvin finder vej. Det gør godt at skrive det og sige det højt. Kahyt. Ser du, alt det, vi er så hurtige til at forkaste kan i virkeligheden være nøglen til den runde dør. Kahyt er måske en ledetråd, et slags magisk mantra. Men de fleste er bange for at følge filtrede tråde ind i labyrintens gange. Tænk hvis man ender med ryggen mod en mur? Tanken om fiasko er nok til at få de fleste til at bøje af. Hvorfor fortsætter jeg så?
”Erfaring?” foreslår han.
”Er det her en filterfortælling?” spørger jeg Himmeldragen, som har meldt sin ankomst. Han kom klokken syv og har ventet lige siden. Han ler og luften knitrer. Nu vågner vinden, smager forsigtigt på sin kraft og skyerne glider til side. Solstrejf. Jeg vidste det! En brise børster forbi som en skygge.
”En filterfortælling?” gentager han med professorstemme, ”næh, det tror jeg faktisk ikke. Men hvad tror du?
”Mig? Spørger du mig? Var det ikke dig, som skulle besvare den slags og stikke mig ledetråde i tempererede portioner? I øvrigt, og det må jeg ærligt indrømme, ville jeg have foretrukket en poetisk morgenfortælling dyppet i dug. Det er jo et højtideligt anliggende og vigtigt er det at få begyndt godt.”
Fanfaren udebliver.
”Du er fuld af kontrol” sprutter han og luft siver fra hans læber, ”Stadig er du fuld af kontrol!”
Det har han ret i, jeg mærker det i samme sekund, ordene siges og svæver ud i landet mellem os. Som dansere i mit magiske univers. Dragedansere.
”Så fik du mig alligevel” svarer jeg, men min stemme er ikke bedrøvet, den er glad. Nu begynder noget at lysne i den dunkle horisont. ”Stadig for meget kontrol. You try too hard, try easier-agtigt?”
“Yes Peerie Lassie. Du har skrevet din intention og kursen er sat. Dine bønner er hørt og nu kommer den forkromede prøve.”
”Eksamen?”
”Nej! Prøve. Men det er heller ikke det rigtige ord, faktisk tror jeg slet ikke, at det ord er skabt endnu.” Han gumler længe på tanken. Her er det så, at jeg mister tålmodigheden og ser, at linjerne er ved at slippe op.”
Saved by the bell.
”Du behøver ikke at sige mere nu” svarer jeg og lader tøjlerne falde ned i støvet, inden jeg mumler mit Namaste og trasker nordpå gennem kornet. Dragedanserne følger mig på vej. De er klar til at lade sig skrive.
Lene Frandsen © Fra min egen skriverejse
12. juli 2022
Lad ord og fortællinger berige og berøre
Rejsen fortsætter, jeg har indviet en ny skrivebog. Allerførst i bogen skriver jeg min intention og dato for indvielsen. Jeg har samlet druer og er klar til at lave vin. Vi er snart på vej ind i høsten.
Hvilke fortællinger, ord og indsigter mon vil lande på denne etape af rejsen, berige og berøre?
Lad eventyret fortsætte. I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen. Fra højsommer og ind i høsten.
Skriv med mig – Det Magiske Landkort Høst
Hvis du har lyst til at starte din egen skrivebog, indvie den med din intention og begive dig på en indre skriverejse i pagt med årshjulet, alene og på egen hånd, en skriverejse fuld af fordybelse, så er mit eSkrivekursus Det Magiske Landkort Høst sandsynligvis noget for dig. Det starter den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender, og tager dig med på en rejse ind i høsten og den første del af efteråret.
Se mere herunder. Tilmeldingslink finder du sidst i skrivet, men du kan også tilmelde dig her.
Det magiske Landkort – Høst
eSkrivekursus for kvinder
Starter 7. august 2022 – varighed 8 uger
Når de lyse nætter ender starter du din skriverejse og folder dit magiske landkort ud. Her får du lejlighed til at gå på opdagelse i dine indre landskaber via ord og fortællinger. Du høster, du sår og forbereder vinterens forrådskammer.
Du opdager, at dit rige indre liv rummer en masse skatte og at du, hvis du sætter ord på, kan bevæge dig rundt i dine indre landskaber og høste ordbilleder og fortællinger, som styrker og skænker dig historiemedicin.
Det Magiske Landkort Høst er et eSkrivekursus for kvinder. Der er ikke en ydre cirkel. I pagt med årshjulet skriver du på egen hånd og oplever magien i fortællingens kraft.

Skriv dig ind i indre landskaber
Du skriver dig ind i landskaberne, du får øje på detaljer, symboler og taler med nogle af dem, du møder undervejs. En fremmed, et dyr måske eller et af træerne på engen ved stendyssen. Lad fortællingens kraft løfte dig og støtte dig på din rejse.
I pagt med årshjulet
Det Magiske Landkort Høst er også en hyldest til høstens energiarbejde. Du modtager min eBog om Høstens Skrive- og Energiarbejde, som kan støtte dig på din rejse ind i høsten og den første del af efteråret.
Du skriver cyklisk og oplever styrken og glæden i at forankre sig i årstidens energi.

En kilde af visdom
Du har en kilde af visdom i dig selv. Der er intet, du mangler eller ikke kan få adgang til. Og byder du fortællingens kraft op til dans, beslutter du dig for at skrive fra sjæl og hjerte og begiver du dig på skrivevej ved at formulere en dybfølt intention med dit skrivearbejde, så sker der virkelig mirakler og undervejs i processen!
Miraklerne er gjort af magi, synkronicitet OG den uerstattelige følelse af at blive ét med noget, du lader ske gennem dig.
Det er sjovt, det er sundt og det er historiemedicin fra sjæl og hjerte.

De indre landskaber
Forestil dig, at du kan gå på opdagelse i dit indre landskab og at du kan udforske tærsklen. Du kan foretage en skrivende vandring gennem dit indre landskab på samme måde, som du kan vandre i en fortælling.
På eSkrivekurset Det Magiske Landkort får du inspiration af den slags, som taler til sjælen. Du skriver dig ind og behøver ikke at kunne noget særligt på forhånd. Lad dig blot fortrylle af fortællingens kraft.
Har du skrivelyst og længsel? Brug for at skabe rum til fordybelse og gøre noget inderligt godt for dig selv?
Så kom og vær med i Det Magiske Landkort Høst. Vi starter den 7. august, når de lyse nætter ender.
Kunsten at eje sin historie
Når vi beskriver og sætter ord på, ejer vi stedet. Det sted, hvor vi befinder os i det indre landskab og de fortællinger, som dukker op.
Vi lytter til det, der vil skrives gennem os.

Hvad kræver det?
Din aktive deltagelse, din intention og en skrivebog. En pen. Din dedikation. Skriv, når du kan og så det passer ind i dit liv. Find tid. Skab rum.
Læg skrivetid ind i din kalender i de 8 uger, forløbet varer. Tid til dig og det, der bor bag skrivelængsel.
Offline og svøbt i fordybelse
Jeg har en intention om at ære tiden offline og gøre det muligt for dig at logge helt af, når du har modtaget den ugentlige e-mail fra mig med skriveafsæt, inspiration, spørgsmål til proces og refleksion og fordybe dig.
Der er ikke en ydre cirkel, der er intet i det ydre, du skal følge med i eller tage dig af.
Du får et forløb fuld af fordybelse og et rum til nærende egentid. Du skaber din helt egen skriverejse i Det Magiske Landkort Høst forløbet.
Det Magiske Landkort Høst skriveforløbet vil være givende for dig, hvis
- Du hænger fast i gamle historier (arbejde, relationer, begrænsninger m.m.) og ved, at du er vokset fra de historier
- Du er i et mellemrum på din livsrejse. Between stories. Det gamle er forbi, men det nye er ikke begyndt endnu.
- Du er trådt over en tærskel i dit liv og ind i en ny historie. Lige nu føles det uendelig skrøbeligt og sårbart og du vil gerne forankre dig og skabe et nyt fundament fra et sted dybt i dig selv.
- Du ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
- Dit indre landkort stemmer ikke længere overens med det ydre landskab
- Du er introvert og har brug for at skabe rum til fordybelse. For at lytte og skrive det, du hører, for at drømme med landskabet og vågne i en ny historie
- Du ønsker at invitere intentionens og fortællingens kraft ind i dit liv
- Du ønsker inspiration, skriveafsæt, spørgsmål til refleksion til at starte din skriverejse
- Du vil øve dig på at skrive fra sjæl og hjerte
- Du vil gerne lære at bruge ord og fortællinger som en del af din spirituelle vej og måde
- Har brug for at skrive et nyt landkort på din livsrejse
- Du har en intention om at skrive cyklisk og forankre dig i høstens energi og skrivearbejde.
I forløbet får du
- 8 ugentlige inspirationsbreve med skriveafsæt, spørgsmål til proces og refleksion, citater, skrivetips og skrivecoaching.
- Min eBog om Høstens Skrive- og Energiarbejde (PDF) – inspiration til dit bogstavelige høstarbejde
- Ugens Rejsekort – et tarotkort fra The Enchanted Map og skriveøvelse som inviterer dig helt ind i det landskabet, kortet beskriver. Du rejser gennem ord og fortællinger.
- Mulighed for løbende at stille spørgsmål til mig som skrivemor og guide i skrivebjergene og få værdifuld proces-skrivecoaching eller bare et par gode ord på din rejse.
Høstens skrive- og energiarbejde
Din egen kopi af min eBog om Høstens Skrive- og Energiarbejde.
Høstarbejdet. Vi forbereder os til efteråret og den kommende vinter, vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. Vi gør os klar, vi lægger bag os og vi skiller os af med det, vi ikke skal have med os videre.
I eBogen får du lidt ideer til, hvordan du kan forankre dig i høstens og det kommende efterårs energi og lade dit skrivearbejde være en del af dit høstarbejde. Brug eBogen som inspiration og som yderligere inspiration til din skriverejse i Det Magiske Landkort.
Du får også
I forløbet får du som deltager spørgsmål til refleksion, der kan hjælpe dig i din proces. Du får mulighed for at dyppe pennen i det, der rører sig og du skærper din intuition og evne til at lytte.
Hver uge har et tema, som du fordyber dig i og hver uge byder på skriveafsæt og en tur ud. Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Det Magiske Landkort.
Brug afsæt, øvelser og spørgsmål som det falder dig ind. Skriv intuitivt og fra sjæl og hjerte.

Ugens rejsekort – The Enchanted Map
Du får lejlighed til at udforske nogle af stationerne på skriverejsen via et tarotkort fra The Enchanted Map. Et nyt kort hver uge.
Det Magiske Landkort er en hyldest til livets tærskler og det sjælearbejde, vi kan gøre via vores ord. Det er et skriveforløb for kvinder.
Forløbet er baseret på min egen skriverejse og erfaring med tærskler og tomrum og tager afsæt i høstens og efterårets energi.
Du booster din skriveglæde og oplever magien i fortællingens kraft.

Alene og på egen hånd
Du skal være villig til at foretage denne skriverejse og gennemføre dette forløb på egen hånd og i eget selskab. Du modtager ugebreve med skriveafsæt, øvelser og inspiration til din skriveproces, men du skriver og ærer dit indre rum. Dit magiske skriverum.
En del af skriverejsen er en ensom pilgrimsfærd og det kræver sin kvinde at skabe et kærligt rum, hvor man befinder sig en fisk i vandet eller et træ i jorden. Forbundet. Alene. For det er tiden alene og ofte i stilhed, som vækker sjælen og som giver os den ro, restitution og fornyelse, som vi har brug for.
Har du spørgsmål undervejs til og i processen
Så kan du skrive til mig på e-mail til skrivehuset@gmail.com og få et par gode ord og sparring til din proces. Det kan både være af skrivemæssig og mere spirituel karakter.
Jeg er din intuitive skrivecoach og jeg vil elske at hjælpe dig på skrivevej.
Det Magiske Landkort – Høst
et online skriveforløb for kvinder i mellemrum og på livets tærskler
Start: 7. august 2022
Varighed: 8 uger
Pris: DKK 950,-
Beløbet er inklusive moms
som betales via MobilePay 29476483 (eller bankoverførsel) ved tilmelding.
TILMELD MIG eSkrivekurset DET MAGISKE LANDKORT
Herefter sender jeg dig bekræftelse og betalingsinformation.
Du er først endeligt tilmeldt kurset, når betaling er modtaget.
Skriv et svar