Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
”Skoven siger, at du bager brød i pagt med årshjulet” siger Aoife, som er dukket op ved min dør. Let banken, Fleur rejser sig, men der er ikke fare på færde. Hun logrer, ser på mig, luk bare døren op. Udenfor står Aoife og en anden kvinde, som ligner hende på en prik. Hendes hår... Continue Reading →
Det er diset og jeg lytter. Bag tumlende tanker og rester af frygt. De tilsyneladende utrættelige protester fra sindet, der er vant til at tale fra frygt. Den kan være så subtil, at man ikke ser den. Så lille, at den næsten er helt væk. Det er følelsen, der afslører energien og det er den,... Continue Reading →
Dette er en fortælling, der egentlig er en drøm, som ville være noget andet. Således hører den til i en rækkefølge, der ikke er kronologisk i ordets egentlige forstand, men den har et ønske om at blive skrevet og så gør jeg selvfølgelig det. Fortællingen foregår ved havet helt på toppen af den halvø, hvor... Continue Reading →
Det er for tidligt, jeg ved det, jeg er i inderlig proces. Åben for det, der er til rådighed, åben uden at gribe eller forgribe. Det er en øvelse og jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at det var let. Alligevel kan en del af mig uden løgn fortælle, at det er det bedste, der... Continue Reading →
Månefuglen danser på dynen i timerne efter daggry. Jeg ser den ikke klart, for jeg er fanget i et spind af tanker. Tidlig opvågning, en tur på toilettet, det er lyst og fuglene er i fuld vigør. Dyrelyde fylder luften. Der er ikke mere søvn. Månefuglen danser. Det var en trane. Det er jeg sikker... Continue Reading →
Skrivelyset brænder stille. Det har regnet i nat, vejen er våd, store dråber hænger fra grenene og glimter i sollyset. Her åbner et rum sig, her begynder jeg at skrive. Landskabet toner frem, levende og frit. ”I dag forventer du mirakler» siger odderen, som jeg møder ved vandhullet et stykke nede af marken. Hvorfor jeg... Continue Reading →
Der står en ræv et stykke inde på marken. Hun betragter mig nysgerrigt, men holder sig på afstand. Hendes energi blæses ind i min sfære. Vinden er kold, det er blevet vinter igen, selvom vi er sidst i marts. Ræven er bærer af historiemedicin som mange andre frænder. Og er det ikke det, jeg søger... Continue Reading →
Der er gang i simregryden, jeg sysler med sommerens intuitive skriveskole. Meget fint lander i min sfære og jeg inspireres. Ikke af noget ydre, ikke af frygt eller manipulation, men fra et sted, hvor sjælen synger. Mit udgangspunkt er, hvad jeg selv har brug for og trænger til i samklang med min indre pige, mit... Continue Reading →
Jeg tager min byrde og lægger den på kanten af klippen. Her forlader jeg min sorg. Det er en tåget morgen, kulde og varme mødes ved Forårsjævndøgn. Træthed mærkes, vinter satte sine spor. Fortiden ligger bag mig. Jeg traf mine valg, jeg fulgte hjertets vej. Det har været en lærerig rejse, men nu er jeg... Continue Reading →
“Man skal da ikke skynde sig i marts” siger hind, hun står på stien foran mig. I krattet ses bregner og nyt græs, der har fundet vej gennem mulden. ”Hvis man da overhovedet skal skynde sig?” ”Det skal man vel nogle gange. Du har da også brug for at flygte og gemme dig bort?” ”Tja,... Continue Reading →
