Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Når vi giver os selv lov til at øve os og træne, så forventer vi ikke et bestemt resultat. Træningen er målet. Øvelsen. Vi smører vores skrivestemme, når den får lov at synge forskellige toner og langsomt opdager vi, hvor vi har vores styrke og hvilke fortællinger, der passer godt til os. Men vi vælger... Continue Reading →
Hind står i rimdis og smager på det dejlige ord. Her starter fortællingen om en kvinde, der sad ved sit køkkenbord en morgenstund med kaffe og pen. I samme øjeblik hun slog øjnene op og strakte sig fri af søvnen, vidste hun det. Noget var forandret. Men i stedet for at lade tankerne rulle sin... Continue Reading →
”Jeg er sådan en, der giver udtryk for sine følelser” siger pigen til kronhjorten, som står i hvælvingen. Birketræer, en ny begyndelse, sølvstammer i lyset fra sol og sne. Det er midt i februar og faktisk er det fastelavn. Men her skal det hverken handle om katte, tønder, boller op eller boller ned. Det skal... Continue Reading →
Hun har stået på klippen længe. Helt ude på kanten. Med vindblæst hår, dramatisk himmel, kæmpe bølger mod hendes kyst. Så blev hun blæst tilbage og forsvandt. Der gik et døgn, måske lidt længere. Hun var tilbage på et gammelt sted. Det kan du ikke se, hvis dit blik er fæstet på klippekanten og den... Continue Reading →
Det er ikke altid lange fortællinger. Nogle gange er det få ord. Vi kalder dem trædestene i fortællerskens univers, de er små lanterner i mørket. Nogle gange springer en gnist fra et bål, man troede var gået ud. Der er rester af liv i kompostbunken. Tag ikke fejl af det. Det, der var, er i... Continue Reading →
Fortællerskens Årshjul er et cyklisk skriveforløb for kvinder. Du lærer om årshjul, årstider, energi og fejringer gennem direkte erfaring og egne fortællinger. Nye deltagere 1. juli 2026 - klik og læs mere
Hun rører forsigtigt i den gamle gryde. Den er hendes cauldron og har en særlig plads i hendes hjerte. Det er stedet, hvor hun simrer med det, der skal komme, hvor hun lader opstå og lader processen gøre sit. Og hun er ikke bange for processen. Hun ved, at der er mange trin i gode... Continue Reading →
Nogen har begravet månen, skriger de to gæs, mens de flyver over himlen. Det skete for længe siden, men smerten er der endnu. For månen kan man ikke gemme bort. Dens lys finder vej gennem revner og sprækker og det er de små huller, du skal finde i dig selv nu. Lad din måne skinne.... Continue Reading →
Sne fyger, kulden er skarp som en kniv. Det er vinter nu. Vinter som i gamle dage med frost og snedriver, iskolde kinder og tårer, der fryser til is. Hun møder ravnen ud på eftermiddagen, da hun går tur. På det tidspunkt har mismod lagt sig om hende og får hende til at holde varmen.... Continue Reading →
Det går op og ned, det går ud og ind. Rytmen skifter, der er omkvæd og forunderlige vers, der er lange strofer og bløde pauser. Der er musik. Og musikken varierer, skifter mellem dur og mol, bølger mellem toner og har forskellig kraft og tryk. Allegro, Adagio, Crescendo, Staccato, Con Meto. Tag ikke noget for... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 