Mirakelbogen

The Cave

Brevet og ordene om Mirakelbogen sendte jeg i går til modtagerne af mit Inspirationsbrev til Livet og Skriverejsen. Men jeg har lyst til at dele det her med dig også, så du med egne øjne kan se og med eget hjerte kan mærke, om det var noget for dig i fremtiden at modtage disse breve i din postkasse.

Hvis ja, kan du tilmelde dig inspirationsbrevet i linket her. Fremover vil inspirationsbrevene ikke figurere på bloggen.

Men i dag, den sidste dag i november. Da vil jeg gerne sige tak til dig, fordi du læser med og tak til November for at åbne en dør, jeg aldrig ville have turde åbne på egen hånd. Jeg vil blive glad, hvis du har lyst til at læse inspirationsbrevene fremover og hvis ikke kan du altid bare melde fra igen. Som med så mange andre ting i livet er det dit valg.

Min intention er at inspirere og give dig lyst og mod til at starte eller genstarte din helt egen skriverejse, for har du skrivelængsel er det næppe en kuriøs tilfældighed. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig. Din sjæl kalder gennem ordene.

Simrebog_magi

Mirakelbogen

Kære ven

November har taget mig med på en tur gennem mørket. Og på den vej, hun åbnede for mig, mødte jeg en kvinde. En kvinde med en intention i hjertet, som dér, midt i novembers tågede land, var endt i ubehagelig blindgyde, som hun ikke kunne komme ud af. Af en vej, som ikke førte nogen steder hen. Et sted, som henlå i mørke og hvor fugten drev ned af hendes kinder og lagde sig som en hinde i hendes hår. Det var koldt. Isnende koldt.

For enden af den vej, som ikke førte nogen steder hen, så hun skriften på væggen. Eller rettere sagt, hun så den mur, som havde rejst sig foran hende. Kvinden påstod, at hun ikke kunne læse ordene, eftersom hun var uforberedt og ikke havde fået sine læsebriller med. Men November i skikkelse af Cailleach læste dem højt for hende.

Hun frøs, kvinden, det var virkelig meget koldt. Eller rettere sagt, jeg frøs som jeg aldrig har frosset før. Og dette skal virkelig ikke skrives i 3. person ental. Thi den kvinde, jeg mødte, var mig selv og de dæmoner, jeg så og stod ansigt til ansigt med, var mine egne.

Mirakler

Hvad stod der mon? Hvad handlede den skrift om, som Cailleach læste højt for mig midt i blindgyden med den grimme mur? Ser du, det er jeg i færd med skrive mig ind i.  Og jeg har fået en Mirakelbog til formålet.

For sandheden er, at hun ikke behøvede at sige så meget, den gamle Cailleach. Hun så bare på mig og lagde en hånd på min skulder, mens hun stirrede direkte ind min sjæls mørke steder, alt det, jeg i så mange år har skjult og er flygtet fra. Lige indtil den dag i november, hvor jeg endte i blindgyden. Forleden dag.

Det hele er lidt nyt, men fortællingen her vil gerne skrives og deles, så det gør jeg i mit brev til dig. Mit håb er som altid, at jeg midt i min egen proces og på min indre rejse og skriverejse, kan inspirere dig og måske give dig lyst og mod til at gøre det samme. På din måde.

Mirakelbogen

Du kan jo starte med Mirakelbogen, hvis også du har lyst til at invitere mirakler i dit liv. Bare en ide. Tag den eller lad den den gå. Nuvel.

Cailleach citerede en vis Joseph Campbell og hviskede ord som tåge i novembermørket. Hendes krogede fingre lå som et løfte om min skuldre.

“The cave you fear to enter holds the treasure you seek, gentog jeg. “Er det alt, du vil sige til mig her, Cailleach? Er det ordene? Ja, for dem kender jeg udmærket godt, jeg har selv citeret Joseph Campbell for dem. Står der virkelig ikke noget mere dér på muren? Jeg var så sikker på, at jeg nu endelig var på rette vej, men ak. Jeg er endt i endnu en blindgyde.”

”The cave you fear to enter holds the treasure you seek.” Hun gentog sætningen, mens hun drejede hovedet fra side til side. Der var ikke flere. Ord. Hendes hånd lå stadig på min skulder og pludselig synes jeg, at hun var ubehageligt tæt på. Jeg ville træde et skridt tilbage, men så ramte jeg muren. Der var ingen steder at flygte hen.

Har det mon noget med min intention at gøre?

Pludselig forstod jeg noget, lige dér med ryggen mod muren og med Cailleachs krogede fingre på min skulder, hendes blik begravet i mit og indhyllet i tåge.

”Har det noget med min intention at gøre?” Den nye intention, som jeg for nylig formulerede?”

”Tampen brænder.” Hendes tandløse smil var forbavsende smukt og som en stjernehimmel over vores hoveder.

”Jeg ønsker at lære gennem kærlighed” hviskede jeg og mumlede min intention for mig selv. Jeg har fået nok af frygt og det skrev jeg om i mit brev forleden. Jeg fortalte dig om frygtens flod og hvordan jeg var blevet taget af strømmen uden at kunne gøre andet end at overgive mig og følge med. Ja, det har været et spændende efterår! Du må gerne smile. Det gør jeg.

November_red


Frygtens flod

Jeg så mig selv flyde omkring i en flod, strømmen havde taget mig og jeg kunne intet gøre, jeg måtte blot følge med. Også selvom det ikke var en god flod. Det var frygtens flod. Det var som om frygten så min løsrivelse fra kernen som et tegn til, at jeg var sårbar og ude af stand til at gøre det, jeg ellers gør for at forankre mig og koble mig til Kilden.  Jeg både stod på flodbredden og så mig selv blive revet med samtidig med, at jeg var i floden og mærkede frygtens greb om mit hjerte. Det klemte, det gjorde ondt, men jeg var ikke i stand til at stoppe den. Frygten. Floden. Jeg flød med og det i en vis fart. Direkte mod vandfaldet.

Tid til at vælge

Men så skete der noget. Det var som om nogen prikkede mig på skulderen og gjorde mig opmærksom på, at det var tid til at vælge. ”Vælge”, sagde jeg, ”hvad skal jeg vælge? Jeg har jo ikke noget valg, se bare der, hvor jeg er grebet af frygt og tanker om begrænsning og mangel. Se bare, hvor jeg kan stå og pege fingre af mig selv og konstatere, at jeg tilsyneladende ikke har lært en disse. Jeg troede, at jeg havde valgt kærligheden. Men det er frygten, som har tag i mig.”

Frygt eller kærlighed

”Det er tid til at vælge” sagde hun igen og det er ikke så svært. Du får to valgmuligheder. Frygt eller kærlighed. Og du skal tænke dig godt om og mærke efter, for i modsætning til, hvad du tror lige nu, har du faktisk lært en meget vigtig lektie. En lektie, som kan forandre alting for evigt. For dig. For verden. Fordi du nu har chancen for en gang for alle at skifte perspektiv. ”

Jeg nikkede og bed mig selv i underlæben. Hjertet hamrede i mit bryst. På himlen blev lyset skarpere, skyerne gled til side. To fugle fløj hen over hovedet på mig. Jeg tror, at det var krager.

”Frygt eller kærlighed” sagde hun og smilede. I det hun sagde det, rev en tåre sig løs og trillede ned af min kind. Jeg vidste instinktivt, at dette var et af de vigtigste tidspunkter i mit liv.

Jeg valgte kærligheden og jeg formulerede en intention

Jeg valgte kærligheden og jeg formulerede en intention. ”Jeg ønsker at lære gennem kærlighed.” Derfor kom det som noget af en grim overraskelse at ende i en fugtig blindgyde. På en kold og tåget novembernat i selskab med selveste Cailleach. Og en mur.

The cave you fear to enter holds the treasure you hold

Nu er jeg gået ind i hulen. Muren er som tågen for længst fordampet og det er blevet dag. Selvom lyset er sparsomt, javist, vi er jo i slutningen af november og på vej mod Vintersolhverv. Vi befinder os i årets mørkeste periode. Og jeg befinder mig i en hule.

I hulen fandt jeg Mirakelbogen

I hulen fandt jeg Mirakelbogen. Dér lå den, en fin notesbog af god kvalitet med tomme sider og linjer, som jeg bedst kan lide det. Og jeg vidste det, i samme sekund jeg så den. At det var en Mirakelbog og at den var min at skrive. Dér i den hule, jeg altid har frygtet at gå ind i.

Reading in the woods

Du er i færd med at gøde din sjæls jord

”Du er i færd med at gøde din sjæls jord” siger hun og dukker op igen. Cailleach. I hulen. Og jeg bliver glad for at se hende nu, det kan jeg godt afsløre, for jeg egentlig godt lide hende. Hun minder mig om min nu afdøde farmor, en sublim blanding af min farmor og Ravnen. Faktisk. Jeg sætter mig ned med Mirakelbogen i skødet, lader mine hænder hvile på bogens kølige overflade og lytter til Cailleachs ord.

”Alle de mørke, beskidte steder kan blive til fed gødning af din sjæls jord. Når du endelig slapper af og hengiver dig til den jord, bliver al den energi, som du før brugte for at holde dig ovenpå jorden som et slags sollys, der kan styrke din vækst. Ja, det er faktisk ret smart.”

Hun ler højt og ser på mig i hulens sparsomme lys. En kvinde med en bog i sit skød. En Mirakelbog. Jeg ler med.

”Favn nu de aspekter, som du har forsøgt at skjule eller lukke ude. De følelser tilhører dit sårede barn og de har brug for din kærlighed for at heale. Og det passer jo så fint med din intention ja, for selvfølgelig har det noget med den at gøre. Du ønsker at lære gennem kærlighed. Nuvel, nu har du chancen.

Det er også et mirakel.

Gød den ord, der før var gold og begrænset

Se på det, du før flygtede fra med kærlige øjne og gød den jord, der før var gold og begrænset. Sæt ord på, lad fortællinger opstå, der beskriver de sårede og skamfulde steder, ja, gør det på den måde, som falder dig så naturligt og som du altid har elsket. Vær den fortællerske, du er.

Spørg dine skamfulde og sorgfulde, vrede og skjulte følelser, hvad de har at lære dig og hvilke velsignelser, de nu bringer. Spørg dem, hvad de har brug for og lad dem få en gavnlig og gavmild plads i dit liv. I din muld.

Det er nu, du kan plante de frø og lade dem hvile i mørket gennem vinteren, vande, gøde og lade ske. Vi er i rodenergiens tid og det kan du også ære gennem dit skrivearbejde. Skriv lidt hver dag i Mirakelbogen og åbn dig for mirakler. Så skal du bare se.”

Nu sidder jeg alene i hulen med Mirakelbogen. Kysser forsigtig dens omslag og venter lidt. Jeg har ikke travlt. Men jeg får pludselig lyst til at skrive noget i den, det er som om jeg hører en stemme og husker et citat. Frans af Assisis kommer til syne for mit indre og en bog, som står på min bogreol på kontoret ovenpå. Ja, for hulen befinder sig naturligvis allerlængst nede og under det hus, jeg normalt beboer.

Jeg åbner forsigtigt bogen og ser, at der hænger en pen ved. Og nogen har allerede skrevet et par ord på den allerførste side som en slags indledning, en intention og et løfte.

”Mirakelbogen min.” Bagved er der tegnet et blåt hjerte. Jeg smiler og skynder mig videre til den første tomme side, hvor jeg skriver det citat, jeg nu ser danse for mine øjne.

”Fra den dag var frygten, arrogancen og ubehaget blevet Frans’ læremestre. Hver gang de dukkede op, genkendte han dem og vidste, at de pegede på en begrænsning … ”
– Kristin Flood i bogen ”I Frans af Assisis Fodspor, Jagten på en anden rigdom.”

Her slutter min fortælling for denne gang. Fortsættelsen er nu min at skrive og folde ud.

Og du har ret, hvis du antager, at jeg har en intention om at skrive mig ind for at hente de mirakler ud, som bor bag alt det, jeg hele mit liv har anstrengt mig for at holde nede.

Jeg dedikerer vinteren til mit skrivearbejde i Mirakelbogen

Et skrivearbejde, som kommer til at foregå i den vinter, vi nu er gået ind i. På vej mod Vintersolhverv og et tidspunkt på året, som jeg altid fejrer. I år vil jeg lave en helt særlig ceremoni i forhold til det, jeg nu skriver mig ind i via Mirakelbogen.

Det skal jeg nok fortælle dig om i et af mine kommende breve.

Nu er det rodenergiens tid

Nu er det rodenergiens tid. Og rødder går som bekendt dybt ned i jorden. Jeg er landet i hulen og gør nu klar til mirakler. Dybt i jorden, midt i mørket. Vinterens rum er perfekt til den slags skrivearbejde.

Måske har du også fået lyst til skabe helt din egen Mirakelbog? Og via den vej invitere mirakler og nye åbninger ind i dit liv? For har du som jeg skrivelyst og længsel, er skriverejsen måske også en kraftfuld måde for dig.

The Path of Writing

Du er altid hjertelig velkommen i en af mine online skrivecirkler, hvis du vil øve dig på at skrive fra sjæl og hjerte og har lyst til at invitere fortællingens kraft ind i dit liv.

Næste forløb er SOLHVERVSCIRKLEN og vi starter den 5. januar.
Og lige nu er der ravnerabat at hente!

Skatten findes i hulen

Og skatten findes i den hule, jeg før var så bange for at gå ind i. Det er jeg sikker på. Og nu sidder jeg her. Med Mirakelbogen i mit skød. I hulen, i vintermørket. Et nyt eventyr kan begynde.

Kærlig hilsen
Lene

”At få bedre jordforbindelse er virkelig et løbende arbejde. Der er helt sikkert nogen af os, især mange med anlæg for det kreative, der let kan fortabe sig i andre virkeligheder. Og spirituelle fællesskaber og selv yogahold kan undertiden være fyldt med folk, der længes efter at slippe for nuets trængsler og erstatte det med en euforisk tilstand af lyksalighed.

Men hvad nu, hvis det er ét og det samme? En falsk modsætning. Gud findes virkelig i detaljerne, alle de besværlige, jordiske detaljer.”

– Tosha Silver –

solhvervscirklen

Vil du med på skriverejse? Solhvervscirklen er næste forløb.

Næste online skrivecirkelforløb er SOLHVERVSCIRKLEN. Vi stævner ud den den 5. januar 2018.

For kvinder med skrivelyst og længsel i alle aldre. Boost din skriveglæde og sæt din indre fortællerske fri.

Lige nu er der ravnerabat at hente, hvis du altså tilmelder dig senest den 10. december. Rabatten gælder, så længe pladser haves og til og med den 10.12.

Jeg kan glæde dig med, at der stadig er ledige pladser.

Skriveøvelsen?

Den er til modtagere af mit inspirationsbrev. Og til dig måske?

Skriveøvelsen i inspirationsbrevet får du ikke her. Den er til modtagere af mit inspirationsbrev. Jeg glæder mig til at byde på nye skriveafsæt og pirre din skrivelængsel fremover. Og får du lyst til at dele dit skrivearbejde med afsættet med mig, er der rabat at hente på deltagergebyret på næste online skrivecirkel i pagt med årshjulet.

Du tilmelder dig inspirationsbrevet lige her.

“The cave you fear to enter holds the treasure you seek”
– Jospeh Campbell–

Kilden i os alle

Seagull woman

Du mærker skrivelængsel og kredser om den som katten om den varme grød. Men i stedet for at dedikere dig til at gå på skrivende opdagelse i den længsel, bliver den til en slags afhængighed af at fantasere. Og det er ofte her, du stopper og føler dig blokeret. Du strander i tankerne og det er et tungt sted at være.

I stedet for faktisk at skrive og forankre dig i nuet, dér hvor kreativiteten og magien danser, dagdrømmer du om, hvordan det kunne være eller burde være. Du læser det andre har skrevet og tror, at de er velsignet af en særlig kraft, der får dem til at spytte ord og skriverier ud som vand fra en vandslange, en kraft, der ikke er dig forundt. Men det er kun en forestilling, en ufrugtbar fantasi, som den indre censor er god til at vedligeholde. Det er tankespind og det er løgn.

Vi er alle velsignet af den kreative kraft og Kilden er i os alle.

Start dér, hvor du er

Start dér hvor du er. Begynd med at være opmærksom på det sted, hvor du sidder og de omgivelser, du er i. Start med dit eget åndedrag og bevæg dig så langsomt ud til det, der omgiver dig lige nu. Dvæl ved detaljerne, der er historier og fortællinger i hver eneste én. Skriv om stearinlyset, der brænder, gør det levende og mærk, hvad det har at sige. Fortæl om flammen, den indre og den ydre, skriv dig varm og følg den puls, du nu mærker i dit indre.

Følg energien og flyd med

Lad ordene være dit transportmiddel, lad dem føre dig på vej og når du mærker en særlig energi, så følg den vej. Nogle ord, sætninger eller de billeder, du maler med ordene, har en helt særlig energi for dig og det kan du mærke. Det er den følelse, du forfølger uden at holde krampagtigt fast. Bare lad dig flyde med ordene og lyt ikke til, hvad den indre censor siger.

Den indre censor vil altid være dér, så uanset hvad stemmen siger, registrer, accepter og skriv blot videre.

Gå på opdagelse og stil spørgsmål

Gå på opdagelse gennem ordene, gå med undren og nysgerrighed og stil gerne spørgsmål undervejs. Vidste du, at der er meget poesi i livets små og store spørgsmål? Lad dem føre dig på vej, forsøg ikke at svare, men følg bare den indre strøm og gå med det, du kan mærke har energi og som optager dig.

Evnen til at glædes

Jeg læste et sted, at livskvalitet altid skal ses i lyset af evnen til at glædes. Jeg nikkede, det er så sandt, som det er sagt og skrevet. Når vi igen lærer at lade os fortrylle, når vi igen tør blive begejstrede og begynder at åbne øjnene og hjertet, så dukker de op alle vegne. Glæden. Forundringen. Magien. Og overraskelserne findes ofte i det små. I detaljerne.

Træn din opmærksomhed

Prøv at træne din opmærksomhed og gør det gerne gennem ordene. Selvom den indre censor brokker sig, begiver du dig på vej og skriver det første ord. Lad blikket falde på en bog i reolen, gå over og hent den bog og slå op på en tilfældig side. Plant din finger helt instinktivt på en sætning og læs den højt for dig selv. Det er din sætning. Dit afsæt. Brug den sætning og skriv videre fra den. Flydende, intuitivt og uden at tænke. Sæt din stopur på 30 minutter eller hvor længe, du nu vil skrive og lad så det ene ord tage det andet.

Brug bevidst din opmærksomhed og lad den udvikle sig efterhånden. For et kreativt og skrivende liv er karakteriseret af den opmærksomhed. Opmærksomhed i nuet og det, der er. Lige dér hvor du befinder dig.

Lad ordene hjælpe dig, hvis du strander

Den indre censor huserer i tankerne, men nu er du på vej et andet sted hen. Gennem ordene, som også er dit transportmiddel, sejler du nu væk fra den kendte bred og ud på åbent vand i din skrivende jolle. Den indre censor og modstanden, som holder så meget af hinandens selskab, står tilbage på bredden og må erkende, at det ikke nyttede noget. Fuglen er fløjet eller i dit tilfælde, kvinden (eller manden selvfølgelig) er sejlet ud for at genopdage livets magi gennem ord og stemninger.

Prøv bevidst at bruge ordene som transportmiddel, hvis du strander.

Vi er alle velsignet af den kreative kraft og Kilden bor i os alle.

En verden af forundring og magi

Når du træner din opmærksomhed og igen tillader dig selv at dvæle detaljerne, vækkes en helt ny verden af forundring og magi. Og der er historier og fortællinger alle vegne, de venter bare på at vi skal få øje på dem. Dråberne, der trommer mod ruden, den sælsomme mosaik af vand og snavs, der bevæger som slanger i vinden. Vinden, lyden af storm og træerne, der nu får hjælp til at slippe de sidste blade. Den fine sølvengel, du købte på markedet i søndags, hjertet, hun holder i sine hænder og det rolige blik, der hviler i vished. Hvad hvisker hun til dig?

Skriv trætheden, fortæl modstanden

Start dér, hvor du er. Og hvis du eneste du mærker, er træthed og modstand, så skriv det. Fortæl dig selv og papiret om trætheden og modstanden og hvis du er nysgerrig nok, kan du jo spørge modstanden, hvad den egentlig handler om. Ja, skriv modstanden og skriv dig gennem den. Vis både modstand, frygt og indre censor at du sagtens kan skrive, selvom du mærker frygt. Frygten hører med, den er en del af den kreative dans, for når vi skriver og går på opdagelse, opstår der som regel en vidunderlig nødvendig form for kaos, i hvilket nye ideer, historier og fortællinger kan opstå.

Jeg inviterer frygten og modstanden med til bords

Hvordan slap jeg af med min indre censor, spørger du? Og modstanden? For ikke at tale om frygten, der kan være så lammende, at man ikke kan foretage sig noget som helst? Det gjorde jeg heller ikke. De er dér skam endnu, alle sammen. Men jeg inviterer dem nu med til bords, jeg taler med dem, skriver dem og skriver om dem. Det nytter ikke noget, de kan ikke stoppe mig, for jeg har truffet et bevidst valg og det er at skrive og skabe uanset hvad frygt, modstand og min indre censor, korrekturmosteren Susan, fortæller mig.

Og så starter jeg altid, dér hvor jeg er. Jeg starter med at skrive og så folder historien sig som regel ud. Nogle gange skal man begive sig lidt på vej, skrive sig varm og skrive sig derud, hvor fortællingen er. Man ved ikke på forhånd ”hvor” og ”hvordan”, men ser du, det er en del af eventyret. Nysgerrighed, undren og masser af eventyrlyst er gode ingredienser at putte i gryden eller tage med sig rygsækken, når man begiver sig på skrivende vej. Lysten til at lade sig overraske, fortrylle og forvandle.

Vi er alle velsignet af den kreative kraft og Kilden bor i os alle.

Husk også at invitere Kilden!

Endnu en vigtig ting. Jeg inviterer altid Kilden. Jeg åbner mig og gør mig modtagelig og så lukker jeg op, når Kilden banker på. Hvis tankerne er for dominerende og højrøstede, så sætter jeg mig ofte lidt i stilhed først. Mediterer. For stilhed er efter min erfaring den allervigtigste ingrediens, hvis vi ønsker at skrive og leve fra sjæl og hjerte.

Start dér, hvor du er. Start i dag. Nu. Start med det første ord og skriv dig på vej.

Vi er alle velsignet af den kreative kraft og Kilden bor i os alle.

Vintercirklen_2017

Skrivelyst og længsel? Vintercirklen starter den 9. november og der stadig ledige pladser.

Vinteren og den mørke tid er som skabt til at trække energien hjem. Det er tid til fordybelse og til at nære det indre. Naturen har helt sin egen måde at vise os, at det er tid til at sætte tempoet ned og det kan vi blandt andet gøre ved at skabe rum til vinterord og skriverier. I stedet for at begræde den mørke tid, hengiver vi os til den og lukker op for vinterens visdom og den gave, der gemmer sig i mørket.

Vintercirklen er et online skrivegruppeforløb til dig og din skrivelængsel. Ud fra månedlige skriveøvelser og afsæt får du lejlighed til at dykke ned i din egen sjæls visdom og får gennem egne og andres ord vished om vinterens gave. Du skriver hjemme i egne omgivelser og skal ikke ud i mørket, stormvejret eller gennem sneen for at komme et bestemt sted hen. Du er allerede ankommet.

I Vintercirklen får du rig mulighed for at folde din indre fortællerske ud med øget skriveglæde til følge. Du opdager fortællingens kraft og intentionens magi. Du vil se, at ordene virkelig er din tryllestav, når du skriver dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Du finder ro og fordybelse i dit skriverum gennem vinteren. Og det er aldrig for sent at møde op og fatte pennen.

Vintercirklen er for kvinder i alle aldre uanset skrivende forudsætninger.

Du finder invitation og detaljer lige her eller ved at klikke på billedet ovenfor.

Pris DKK 1200,-
Varighed 4 måneder

Hjertelig velkommen til et skriveforløb for sjæl og hjerte. I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.

Vi har passeret Samhain. Vi er trådt gennem porten til vinter.

Kærlig hilsen
Lene

Seagull woman

Ulven og den trygge skriveblokering

wolf

“An old Cherokee is teaching his grandson about life. “A fight is going on inside me,” he said to the boy.

“It is a terrible fight and it is between two wolves. One is evil – he is anger, envy, sorrow, regret, greed, arrogance, self-pity, guilt, resentment, inferiority, lies, false pride, superiority, and ego.” He continued, “The other is good – he is joy, peace, love, hope, serenity, humility, kindness, benevolence, empathy, generosity, truth, compassion, and faith. The same fight is going on inside you – and inside every other person, too.”

The grandson thought about it for a minute and then asked his grandfather, “Which wolf will win?” The old Cherokee simply replied, “The one you feed.”

– Cherokee Legende –

Spørgsmålet er, hvem du fodrer, når du skriver, skaber og lever?

Er det sjælen, glæden ved processen, kærligheden til dig selv og det, du folder ud, er det tilliden, tålmodigheden og medfølelsen? Eller fodrer du ego og den indre censor, lader du frygten og modstanden stoppe dig og vælger du at tro på, hvad den hårde dommer siger? Den dommer, foran hvem du aldrig vil blive frikendt og som altid vil straffe dig med piskeslag og alt det, som før har virket og som ikke alene har holdt dig i din komfortzone, men som også har gjort dig langt mindre end du egentlig er. Og som måske er direkte medvirkende til, at du ikke får skrevet og sjældent møder op og tager din skrivelængsel alvorligt.

Hvad vælger du? Hvem vælger du?

Jeg har skam også en benhård indre censor

Det kan måske lyde forenklet, men i sidste ende er det sådan, det er. Og jeg skriver af erfaring her, for hvis du tror, at jeg er sluppet fri for at have en hård og brutal indre censor som evig følgesvend, så tager du fejl.

Tværtimod har jeg en yderst kompetent og benhård korrekturmoster, der gør alt for at forpurre ethvert kreativt tiltag og som med sin skarpe pen og sine sarkastiske bemærkninger slår ned på alt, der ikke er perfekt og lige efter bogen. Hendes bog altså. For min sjæls bog ser helt anderledes ud, men det er hun da ligeglad med. Tilsyneladende. Alt gør hun for at holde mig indenfor de tilsyneladende trygge mure i fængslet, hvor jeg ikke kan se horisonten og hvor eventyr er noget man læser om i bøger. Andres bøger altså. Men ser du, netop fordi jeg altid har været en underdanig og temmelig trist præstationsprinsesse, der opfyldte andres ønsker og sjældent mine egne, måtte jeg på et tidspunkt beslutte mig for, at nu kunne det være nok. Nej fandme nej!

Jeg vælger at følge den ulv, som nærer min sjæl. Jeg vælger at skrive alligevel. Og skriverejsen findes ikke uden forhindringer, frygt, modstand og den indre censor. Det hører med. Det, der står i vejen, er virkelig vejen. Men vi kan skrive det og skrive os igennem.

Jeg har lært hende at kende og skriver alligevel

Jeg fodrer ikke længere Susan, min korrekturmoster, den frygtsomme og perfektionistiske indre censor. Jeg giver hende lov til at være dér, jeg forsøger ikke at skræmme hende væk, jeg truer hende ikke eller giver hende mundkurv på. Derimod har jeg skrevet hende, lært hende at kende, givet hende et navn og hver eneste gang, hun ytrer sig med ord og formaninger, der fornærmer min sjæl, så noterer jeg mig det, hun siger og forkynder. Jeg lærer hende med andre ord at kende, for hvad hun er.

Men jeg er ikke min indre censor og du er heller ikke din indre censor. Lad være med at fodre den frygtindgydende tanke!

Men rette stavefejl og jonglere med grammatik, det kan hun!

Derimod kan jeg med fordel bringe min indre censor på banen, når der skal læses korrektur og rettes stavefejl. Det er hun nemlig eminent til. Hun ser det hele, hun har falkeblik og flair for grammatik. Kontrol og regler, det er lige hende. Så når tid er, får hun lov at boltre sig og som sådan er hun jo ganske god at have. Men alting med måde. Jeg fodrer hende kun, når jeg virkelig har brug hende og ikke, når jeg skriver og har brug for og lyst til at være skrivende løssluppen og på eventyr. Dukker hun op på ubelejlige tidspunkter, må jeg pænt bede hende om at gå tilbage til sin plads. “Når tid er, kære Susan, siger jeg og smiler kærligt til hende. Når tid er, skal du nok få lov at komme på banen.”

Måske kan du også bruge din indre censor?

Måske kan du også bruge din indre censor til noget fornuftigt? Og tro mig, indre censorer vil gerne have små opgaver og gøre nytte. De skal bare vide hvad, hvordan og hvornår og det er vi nødt til at fortælle dem.

Valget er dit

Den gamle indianer, der fortalte sit barnebarn om de to ulve, der kæmper i vores indre, havde ret. Den ulv, som vi fodrer, vinder. Det, vi har fokus på, vokser og bliver større, det fylder mere. Så valget er faktisk vores. Selvom det måske ikke helt synes sådan.

En bid af gangen – giv plads til sjælens smukke ulv

Prøv i stedet for at fodre den ulv, der repræsenterer din sjæl, kreativitet og alt det, der gør dig glad. En bid af gangen. Læn dig ind i det, der føles godt og start med det første ord og måske en hensigtserklæring, der kunne hedde noget lignende:

Jeg vælger at fodre min sjæls smukke ulv, den kreative, medfølende og kærlige del af mig selv, den skabende, eventyrlige og løsslupne kvinde, der elsker at skrive og skabe. Jeg vælger ordene, eventyret og jeg ved, at jeg er nødt til at skrive mig igennem både frygt, modstand og en masse andre følelser, der fra tid til anden dukker op som forhindringer på min vej.

Frygten og modstanden er vores læremestre

For de er ikke fjender, de kære forhindringer. Tag ikke fejl, de kan hjælpe os på vores vej.  Det betyder ikke at vi fodrer dem, men derfor kan vi jo godt lytte til, hvad de har at sige. De er ofte pejlemærker på vores sti, for det vi frygter og har så meget modstand imod, er ofte det, der i sidste ende sætter os fri og åbner nye døre, hvis vi altså vælger at gå igennem. Eller skrive os igennem, for det kan vi også gøre. Med stor fordel og glæde til følge.

Skriv din modstandstrold

Hvis du er i gang med at skrive noget og pludselig føler dig blokeret, eller hvis du strander i hovedet og i den tunge, kviksandsagtige modstand allerede inden du er i gang med at skrive, så skriv i stedet det, du mærker. Skriv modstanden. Gør den levende, se på den som en trold, der dukker op på din vej og giv den taletid.

”Goddag kære Modstandstrold, hvad kan jeg gøre for dig i dag?”

”Jo ser du, svarer trolden og ser frygtelig trist ud, ”jeg er så bange for at du skal bevæge dig ud af din komfortzone og opdage, at det er meget sjovere og langt mere givende på den anden side af fængslet.”

Lad fortællingens kraft hjælpe dig

Her er du i fuld gang med at lade fortællingens kraft hjælpe dig på din skrivevej. I stedet for at føje modstanden og give op, skriver du det, der står i vejen. Du gør modstanden levende, så du kan have en samtale med den kære fætter og lære ham bedre at kende. Som regel åbnes der døre og bygges broer, når fortællingen tager over.

Fortællinger bygger bro

Fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner steder i os, som før var lukkede. De hjælper os med at finde tilbage til vores vej, hjælper os til at huske og forbinder os med vores sjæl og dybeste ønsker for det liv, vi ønsker at leve.

Og hvem ved, måske er fortællinger i virkeligheden levende ånder, som kommer til stede for at hjælpe os og bygge de broer, vi har brug for, så vi kan komme over kæmpemæssige voldgrave af frygt, modstand og tilbageholdenhed? I nogle kulturer tror man på, at den levende puls i en historie udsøger sig visse mennesker, gennem hvilken den ønsker at blive skrevet. Og min egen erfaring, både på egen skriverejse og i min rolle som skrivecoach og underviser, siger det samme. Det forholder sig faktisk sådan.

Fortællingerne er levende, de er energi og ofte er de gjort af sjælens sandhed og kærlighed. Det gør godt at møde op, lytte, skrive og tage imod. Det er healende. Sjovt. Magisk. Fantastisk. Og det er så sundt for hjerte og sjæl.

Den trygge skriveblokering

En af grundene til skriveblokering er, at det er en tilstand vi kender.  Vi føler os mere trygge, når vi er blokerede end når vi gennem ordene begiver os ud på ukendt vej og den kreative proces er i høj grad en ukendt størrelse. Når vi er blokerede, når vi lader os bremse og befinder os i et vakuum af “jeg kan ikke” er vi måske ikke særlige lykkelige, nærmest tværtimod, men vi er på velkendt territorium og i vores komfortzone. Vi kender de følelser, vi har her og det gør os paradoksalt nok trygge.

Når du fortæller dig selv at du skriveblokeret, har den indre censor opnået sit mål; at holde dig på kendt grund, tryg i din komfortzone. Men det gør ikke din sjæl og dit hjerte godt og det ved du godt.

Mød op og skriv

Prøv at lade din modstand, frygt eller hvad der stopper dig blive til en lille fortælling. Eller skriv et brev til din modstand. Eller lad modstanden skrive et brev til dig. I sidste ende handler det faktisk om, at du møder op og skriver. Så start dér, hvor du er og er det i en mørk og endeløs gyde foran modstandstrolden, så lad det være indgangen til din fortælling. Lad dig ikke stoppe. Skriv det. Skriv dig igennem.

Det, der står i vejen, er vejen.

Der hviler ikke en sjælden forbandelse over dig

Vælg at fodre din skrivende kærlighedsulv og fyld dig selv op med alt det, der gør dig godt. Og tro endelig ikke, at indre censorer, frygt og modstand er noget, som kun er dig forundt og at der hviler en sjælden forbandelse over dig. Det gør der nemlig ikke. Forskellen er bare, at de, der faktisk skriver og måske endda vælger at få historier og bøger udgivet, har lært sig selv at skrive og skabe uanset hvad den indre censor siger og det kan du også gøre. Med tillid, tålmodighed og en god portion selvkærlighed.

Som Natalie Goldberg så rigtigt siger det:

”If you are not afraid of the voices inside you, you will not fear the critics outside you.

Få min eBog om Din Indre Censor
Skriv til mig på skrivehuset@gmail.com, så sender jeg dig et eksemplar (gratis).

Lad ikke din indre censor få det sidste ord!

I eBogen fortæller jeg mere om den indre censor, frygt, modstand og alt det der står i vejen. Bogen er fuld af små øvelser og inspirerende opgaver, som hjælper dig med at identificere din indre censor og lære den at kende for hvad den er. Og ja, den er gratis til dig, som ønsker at lære din indre censor at kende, for hvad den egentlig er og skrive dig igennem. Det, der står i vejen, er vejen. Skriv det.

Solhvervscirklen – sæt din skrivelængsel fri
Næste skrivecirkel er Solhvervscirklen, som starter den 6. januar. Invitation følger i uge 46, men du kan allerede nu smugkigge lidt (se nedenfor) og forhåndstilmelde dig, hvis du bare kan mærke, at du skal være med. Ellers kig forbi igen i næste uge.

Kærlig hilsen
Lene


solhvervscirklen-januar

Den 6. januar starter Solhvervscirklen, som er forankret i tidspunktet omkring vintersolhverv og rejsen med lyset mod forår. I Solhvervscirklen skriver vi os gennem vintermånederne i det nye år helt frem til det første spæde forår.

Solhvervscirklen erstatter den tidligere Nytårscirkel og er et online skrivegruppeforløb.

Varighed: 3 måneder
(januar, februar, marts)
Pris DKK 1090,-
Deltagere: Kvinder med skrivelyst og længsel

Din hjertelige intention

I skrivecirklerne øver du dig på at navigere via din hensigtserklæring, din hjertelige intention med at deltage. Du skaber rum og lader ordene føre dig på vej, for du vil snart opdage, at ordene er både dit transportmiddel og din tryllestav. Du får en fornemmelse af energien bag ordene, når du møder du op og skriver dig gennem de døråbninger, jeg tilbyder i skrivecirklerne.

Skriveafsæt og øvelser, som er forankret i årstiden, årshjulet og som hylder den kreative proces, er nemlig som døråbninger ind og/eller ud til alt det, vi ikke kan tænke os til.

I skrivecirklerne skriver vi os ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte.

I SOLHVERVSCIRKLEN er den energien omkring Vintersolhverv og rejsen med lyset mod forår, der er vores naturlige forankring. Du vil lære både dig selv, vinteren og den naturlige cyklus bedre at kende gennem dine egne ord og den visdom, du bærer på. Alt det, der måske lige nu blot føles som skrivelængsel og et kald fra sjælen.

Og du bliver en del af et skrivende netværk, en skrivecirkel som ærer Julia Camerons regler for det, hun kalder for “Den Hellige Cirkel”. Klik på linket, hvis du se reglerne. Du bliver en del af et trygt og kærligt rum, hvor vi skriver, leger og øver os uden dom.

Skal jeg aflevere og bedømmes?

Nej, du skal ikke aflevere øvelser og opgaver! Ingen kigger dig over skulderen og er parat med pen og morderiske røde strenger. Der er ingen dommer eller censor i skrivecirklerne og det er der en god grund til. Vi skal helt væk fra præstation og konkurrence (ego) og ind i ren overgivelse til det, der er (sjæl). For som Mary Oliver har sagt:

DoorKey

It’s not a competition, it’s a doorway.

Døren til dit skrive- og sjælerum

Solhvervscirklen (og de andre skrivecirkler og forløb) er ikke skrivekonkurrencer, det er en døråbning. Døren til dit eget skriverum og sjælerum. Læg alle ambitioner om at skrive noget smukt, enestående og fantastisk væk og gå ind i dit skriverum helt åben og modtagelig. Alt kan ske og det er helt som det skal være. Der kommer det, der skal komme. Mød det med åbenhed, nysgerrighed og kærlighed.

Hvad mon der er af fortællinger og visdom til mig i Solhvervscirklen?
Hvad mon der gerne vil skrives og fortælles gennem mig?
Hvad mon der vil ske, når jeg hengiver mig til vinteren, den mørke tid af året, møder op, skriver og nærer mig selv og min sjæl?

I alle skrivecirkelforløb arbejder og leger vi med fortællingens kraft som energi og omdrejningspunkt. Du er nemlig allerede historiefortæller!

solhvervscirklen

 Fortællinger står som lysende fyrtårne i selv den mørkeste nat og leder os på vej.
De varmer os på kolde dage og vi husker deres budskab
som en indre rislende kilde af visdom og genklang.
Vi mærker dem, varmer os ved dem
og kan endda genfortælle dem for os selv og andre på dage, hvor vi bliver i tvivl.
De står stærkt, for de kommer fra et sted dybt i os selv.
De stammer fra sjælen.

– Lene Frandsen –

INVITATION TIL SOLHVERVSCIRKLEN OG LIDT FLERE DETALJER FØLGER i UGE 46
men hvis du vil sikre dig en plads allerede nu,
er du meget velkommen til at forhåndstilmelde dig ved at skrive til mig på
skrivehuset@gmail.com.

Et kald fra sjælen

De fleste kvinder, som dukker op i Skrivehuset og deltager i skrivecirkler, på intuitive skriveworkshops eller vælge at booke en helt personlig skriverejse har én ting til fælles:

En dyb, spirituel længsel, som manifesterer sig gennem sproget.

Skrivelængslen kan paradoksalt nok være svær at sætte ord på. Umiddelbart fortæller vi os selv at det må være fordi vi har en bog i maven og at vi er nødt til at ”lære at skrive bøger”, hvis vi skal gøre noget med vores skrivelængsel. Men selvom det ofte sker, at der opstår bogideer, digte, noveller og magiske manuskripter i skriveprocessen, så er det faktisk sjældent dér, at skoen trykker.

Vi længes efter os selv og vores livssang

Det er noget andet vi har i maven. En dyb og inderlig længsel efter os selv, vores sjæl og den livssang, som vi hver især bærer rundt på. Hvad sangen handler om og hvordan den gerne vil synges, finder vi først ud af, når vi møder op og dedikerer os, når vi begynder at skrive og beslutter os for at hengive os til processen.

Og hvad så med sårbarheden?

Der findes ingen ord fra hjerte og sjæl uden sårbarhed. Når vi er lukkede, kan hverken lys, fortællinger eller sange for den sags skyld trænge igennem. Vi kan stadig skrive, men det er tvivlsomt om vores ord vil flyde, hænge sammen og skabe magisk genklang i eget og andre hjerte.

Alt det, vi mærker og alt det, der er på spil, når vi er sårbare og skriver fra det sted, åbne og modtagelige, det kan andre også mærke, når de læser vores ord. Når vi taler og skriver fra vores sårbare steder, taler vi direkte ind i andres sårbarhed. Så taler vi fra og til hjertet. Styrken består i at turde, for styrken vokser i det lys, der trænger igennem sårene og de steder, hvor vi er sårbare. På en måde minder ordet sårbar mig om frodig muld. Her er grobund for at nyt liv kan opstå.

The wound is where the light enters you –
Rumi –

Det hudløse sted i os selv

Det er modigt at turde vælge sårbarheden og det hudløse sted i os selv, hvor vi ikke beskytter os med skjold og svær. Det er et smukt sted at være, men det er ikke altid så let. For når vi står i sårbarhedens muld og vælger kærligheden, vælger vi også risiko for sorg og smerte. Vi er udsatte, for vi beskytter os ikke længere, men vi siger ja til det, der kommer.

Hvad vælger du?

Men for at give den spirituelle længsel plads og folde det ud, der bor bag den gnavende længsel efter at sætte ord på og skrive, er vi nødt til at møde op med hjertet åben. Det kan synes som om livet hele tiden giver os udfordringer, der i sidste ende peger på én ting: Hvad vælger du? Låser du din dør, lukker du hjertet eller tør du vende tilbage til udgangspunktet. Sårbarheden. Kærligheden. For vi kan ikke elske helhjertet, hvis vi skjuler os bag skjold og sværd. Og vi kan ikke leve fuldt og helt, hvis vi ikke tør fejle. Og vi kan heller ikke skrive og skabe fra sjæl og hjerte uden sårbarhed.

Modtageligheden og sårbarheden er en essentiel del af skriverejsen.  Den findes ikke uden. Og af sårbarheden opstår styrken, som Freud også har sagt det: Af din sårbarhed skal din styrke komme.

Hvorfor skriver du så ikke?

Men hvorfor skriver du ikke, når du går rundt med skrivelængsel? Hvad forhindrer dig i at møde op, tage pennen i hånden og skabe rum til det, der taler sit hele tydelige sprog fra et sted dybt i dig?

Sommerfugle i maven er et godt tegn

Får du pludselig sved på panden og bankende hjerte ved tanken om faktisk at gøre det? Møde op og sige et dybfølt JA til det, der gemmer sig bag frygt, modstand og den indre censors evindelige kaglen. Fortvivl ikke, det er helt normalt. Sommerfugle i maven er et godt tegn og selvom de måske nærmere føles som flagermus, så er de ikke et tegn på, at du skal stikke halen mellem benene og flygte i den anden retning. Tværtimod!

Du behøver ikke andres tilladelse

Hvis du venter på, at nogen skal opdage dig, prikke dig på skulderen og give dig tilladelse til at gøre og skrive det, din sjæl synger om, så kommer du til at vente forgæves. Den gode nyhed er dog, at du slet ikke behøver andres tilladelse til at sige ja til kreativitet, intuition og skriveglæde. Det er en ret, du er født med. Hvornår vil du benytte dig af den ret? Hvad holder dig tilbage fra at gøre det, du inderst inde drømmer om?

Typiske tegn på frygt

Følgende undskyldninger eller adfærd er typiske udslag af frygt

1) manglende tid
2) manglende råd
3) kritik af andre (give andre skylden for at du ikke får skrevet)
4) 0verspringshandlinger
5) selvkritik og nedgørelse af det, du skriver

Din indre censor modarbejder din sjæls kald

At mærke frygt er absolut ingen forhindring for at møde op og skrive. Tværtimod. Her er frygten ofte et tegn på, at der er noget på spil og derfor gør den alt for at forpurre dit forehavende. Den indre censors opgave er at holde dig i din komfortzone og sørge for, at du ikke møder op eller at du ikke får skrevet ret meget og giver op, når du faktisk skriver. Den modarbejder med andre ord din sjæls kald og derfor er det en fordel at lære din indre censor at kende for hvad den er.

Den indre censor er et levn fra gamle dage og bor i den del af hjernen, hvor det handler om overlevelse. Egentlig vil den bare beskytte os, men det er misforstået form for beskyttelse, fordi den ofte forhindrer dig i at gøre det, du egentlig drømmer om.

Din indre censor

Lad ikke din indre censor få det sidste ord – bestil min gratis Ebog

Jeg har skrevet en lille eBog om den indre censor, som du kan få tilsendt ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com. I bogen får du også ideer og øvelser til, hvordan du kan lære din indre censor bedre at kende og få et mere afslappet forhold til den kære fætter, som vi alle er udstyret med.

Inviter fortællingens kraft ind i dit liv

En af de allerbedste metoder til at folde skrivelængslen ud er ved at invitere fortællingens kraft ind i dit liv. I alle mine forløb, kurser og skriveworkshops arbejder jeg bevidst med fortællingens kraft for at få åbnet op for den indre skattekiste af kreativt guld, som samtlige kvinder uden undtagelse bærer rundt på.

Nænsomhed og kærlighed

Fortællinger kan noget helt særligt. De forklarer ikke på en direkte måde, de viser per eksempel. Når vi hører eller selv skriver den rigtige fortælling på det rigtige tidspunkt (og sker som regel, når vi først møder op og dedikerer os) er fortællingen som en guide, der viser os det næste skridt på vores vej. Det, vi før havde svært ved at sige og sætte ord på, får nu vinger via fortællingens måde at gribe essensen an på. Det sker ofte med nænsomhed og stor kærlighed.

Klumpen i halsen

Jeg oplever det ofte på de intuitive skriveworkshops, når kvinderne læser højt for sig selv og hinanden og lytter til det, de selv lige har skrevet og taget imod. Det er ganske magisk og det giver gåsehud rundt om bordet. Dér er virkelig hjælp at hente (!) og fortællingerne ved, hvordan det skal siges og serveres, så vi mærker en dyb genklang og forstår budskabet helt ind i hjertet. Det giver anledning til både tårer og latter og begge dele byder vi velkommen i erkendelse af, at vi nu står midt i sårbarhedens muld og siger det, der så længe har trykket for brystet og sat sig som en klump i halsen.

Det er en lettelse at skrive det! Det er en gave at få lov til at sige det højt. Noget slippes fri og letter som en fugl på nye vinger. Ord for ord.

Fortællingens kraft kan hjælpe dig med at finde svarene og bringe dem op til overfladen. På en nænsom måde, der passer nøjagtigt til dig, baner de vej og hjælper dig til at huske alt det, du har glemt. De er med til at bygge bro fra din forvirring og følelse af forladthed til nye veje og stier, som åbner op for din sjæls visdom og vej. Broer, som ikke fandtes før, men som via fortællingens kraft og de eksempler, fortællingen bringer på banen, bliver bygget ord for ord.

flyve

Hvornår holdt du op med at danse?

In many shamanic societies, if you came to a shaman or medicine person complaining of being disheartened, dispirited, or depressed, they would ask one of four questions. When did you stop dancing? When did you stop singing? When did you stop being enchanted by stories? When did you stop finding comfort in the sweet territory of silence?
– Gabrielle Roth –

Når vi mister kontakten til vores sjæl

Når vi undlader at danse, lege, at skrive, skabe og blive fortryllede af historier eller når vi undgår stilhedens gave, så mister vi kontakten til vores sjæl. Det kan føles som en indre tørke, mismod eller depression. Vi er skabt til at skabe og den bedste medicin mod mismod, depression og livssorg er netop at hengive sig til en kreativ syssel og i øvrigt at danse, synge og bevæge sig. Og har du skrivelængsel er det åbenlyst. Det er igennem ordene, dine egne ord, at din sjæl ønsker at komme til udtryk.

Hvor længe vil du holde din sjæl bag lås og slå?

Jeg har dedikeret mit liv til at skabe rum, hvor kvinder og mænd kan møde op og sige ja til skrivelængslen. Uanset om du vælger at deltage på en intuitiv skriveworkshop her i min spisestue, om du melder dig til en skrivecirkel eller du booker en personlig skriverejse, kan du være forvisset om, at jeg vil hjælpe og støtte dig på din skrivevej.

Skrivemor eller en guide i bjergene

Du kan se på mig som en slags skrivemor, som en af mine tidligere skriverejsende døbte mig, eller måske som en guide i bjergene, der uden at blande sig unødigt viser hvilke stier, der fungerer bedst og som hjælper dig med at finde skrivevej.

Jeg tror på historiemedicinen. Den er ligeså gammel som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor og den rummer en god portion healing.

Kærlig hilsen
Lene


solhvervscirklen-januar

Har du skrivelyst og længsel?

Den 6. januar starter Solhvervscirklen, som er forankret i tidspunktet omkring vintersolhverv og rejsen med lyset mod forår. I Solhvervscirklen skriver vi os gennem vintermånederne i det nye år helt frem til det første spæde forår.

Solhvervscirklen erstatter den tidligere Nytårscirkel og er et online skrivegruppeforløb.

Varighed: 3 måneder
(januar, februar, marts)
Pris DKK 1090,-
Deltagere: Kvinder med skrivelyst og længsel

Invitation følger i løbet af november, men
hvis du vil sikre dig en plads allerede nu, er du meget velkommen til at forhåndstilmelde dig ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com.

“Standing in the circle
Beneath the web of light
Dancing in the moonlight
On a cold new year’s night
And it seemed we were lifted
Flown across the years
Power-circle shifted
By power-circle seers”
– Brian Boothby –

solhvervscirklen

Skriv dig over muren

 

Det er helt normalt. Frygten, modstanden og tunge følelser hører med på skriverejsen. Det samme gør den fæle indre censor, der vil gøre alt for at holde dig på sikker grund og dermed holde dig fra at skrive.

Måske fortæller stemmen dig, at det, du har skrevet, ikke er godt nok. Du mærker en velkendt følelse af sorg og det giver en masse tvivl i både hoved og i krop. Det kan føles tungt. Men hjertet er ikke i tvivl. Så tag i stedet imod det, der kommer og se på det som vejvisere og læremestre på din vej. Når vi begiver os på skriverejse for at folde den længsel ud, som har været dér så længe, når vi skriver os ud af hovedet og på vej, når vi rejser gennem ordene, så er vi på ukendt grund. Det vil den indre censor (frygt, modstand) for alt i verden gerne forhindre.

Typiske tegn på frygt

Typiske tegn på frygt kan være
1) manglende tid
2) kritik af andre (give andre skylden for at du ikke får skrevet)
3) Overspringshandlinger
4) Selvkritik og nedgørelse af det, du skriver

Byd det velkommen

Alt er præcist som det skal være på skriverejsen. Byd frygt, modstand og den evindelige indre censor velkommen og vid, at du kan skrive dig igennem.

Din indre censor

Få min e-bog om din indre censor

Hvis du har lyst til at lære din indre censor bedre at kende (kan varmt anbefales!) og skrive dig igennem, så har jeg lavet en lille e-bog om netop det. Du kan få e-bogen tilsendt ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com og samtidig tilmelde dig min blog. Så sender jeg dig et gratis eksemplar.

Den trygge skriveblokering

Skriveblokering? Vidste du at en af grundene til skriveblokering er, at det er en tilstand vi kender.  Vi føler os mere trygge, når vi er blokerede end når vi gennem ordene begiver os ud på ukendt vej og den kreative proces er i høj grad en ukendt størrelse. Når vi er blokerede, når vi lader os bremse og befinder os i et vakuum af “jeg kan ikke” er vi måske ikke særlige lykkelige, nærmest tværtimod, men vi er på velkendt territorium og i vores komfortzone. Vi kender de følelser, vi har her og det gør os paradoksalt nok trygge.

Når du fortæller dig selv at du skriveblokeret, har den indre censor opnået sit mål; at holde dig på kendt grund, tryg i din komfortzone. Men det gør ikke din sjæl og dit hjerte godt og det ved du godt.

En mur mellem ordene og dig

Oplever du en mur mellem dig og ordene? Prøv følgende.

SKRIV MUREN

Forestil dig, at du via ordene kan kravle over muren og over på den anden side. Du skriver dig på vej, du skriver dig over muren og det gør du ved at beskrive muren.

Hvordan ser muren ud, hvordan føles den? Sæt ord på, skriv det hele og efterhånden forestiller du dig så, at du kan kravle over muren. Også det gør du via ordene. Når du sidder oppe på kanten, kan du se det nye, kreative landskab, hvor der ingen modstand er. Prøv at beskrive det, du ser. Nu kan du så forestille dig, at du forsigtigt kravler ned og indtager “Dit nye land”. Det er her, du har længtes efter at være. Her kan du skrive. Her har du lov til at lege og der er ingen dom over det, du skriver. Alt er tilladt. Alt er såre godt.

Kærlig hilsen
Lene

Til inspiration læs også gerne:
Dit magiske legerum
Lad ikke din indre censor få det sidste ord


Skriv det

Måske har du også oplevet, hvordan godt det gør at skrive om det? Uanset hvad det handler det, så er det en terapeutisk handling at skrive og give det til papiret. Og du behøver på ingen måde at have en bog i maven eller have ambitioner om nødvendigvis at skulle dele dine skriverier med andre. Som en af kvinderne i Sommercirklen så smukt sagde det i sin evaluering: “Ordene og skriverierne er en gave til mig selv”.

Har du lyst til at invitere ordene ind i dit liv og endelig møde op og skrive? Give dig selv den gave, din sjæl længes efter? Se her

Fortællingens Kraft2

Væk din indre forfatter og skriveglæde. Luk op for Fortællingens Kraft.

Online skriveforløbet FORTÆLLINGENS KRAFT er for kvinder med skrivelængsel og kræver ikke særlige forkundskaber. Det er for dig, som længe har haft skrivelængsel og lyst til at skrive, men som ikke rigtig ved, hvordan du skal komme i gang. Eller også har du skrevet længe, men trænger til ny inspiration. Du ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft og at skrive fra sjæl og hjerte.

I forløbet, som strækker sig over 3 måneder lærer du at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Din intention

Du kan være med uanset hvad din intention er. Måske går du igennem en svær periode i dit liv og har brug for at sætte ord på, at skrive dig til klarhed, ro og retning. Fortællingens kraft vil hjælpe og støtte dig på din vej. Måske har du haft skrivelængsel i årevis, men finder aldrig rigtig tid eller rum til at møde op og tage den alvorligt. Eller også er du strandet i et skriveprojekt, du føler dig drænet for energi og ideer og har brug for ny inspiration. Du ønsker at starte din skriveproces fra et nyt sted.

Forløbet vil styrke dig i din proces og skabe ro og retning. Din skriveglæde bliver vakt og du vil opleve magien i at skabe rum, formulere en hensigtserklæring og begive sig af sted gennem ordene med nysgerrighed og åbenhed. Hvad mon der gerne vil skrives gennem dig?

Et forløb fuld af inspiration, skriveglæde, værktøjer som hylder processen og meget andet godt. Du lærer at invitere både fortællingens og intentionens kraft med på dit skrivende færd.

Du finder INVITATIONEN til FORTÆLLINGENS KRAFT her. Jeg udbyder forløbet minimum 2 gange årligt. Næste forløb starter i april 2017.

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

Du er hjertelig velkommen ❤

Fortællingens Kraft2

Når det er tid

 

Porten

Mens jeg sidder og forbereder skriveafsæt og øvelser til den intuitive skriveworkshop nu på lørdag, dumper den første tilmelding til Høstcirklen ind af brevsprækken. Invitation til Høstcirklen er undervejs, men en kvinde kunne bare mærke, at det er nu. At det er tid til at sætte ord på rejsen og at hun skal være med, når vi den 7. august stævner ud på skriverejse ind i høstens og efterårets univers.

Når det er tid

Nogle gang ved vi, at det er tid. Og det betyder sjældent, at frygten bare forsvinder. Det betyder at tiden er inde til at mødes med frygten og gå gennem forhindring, der pludselig forvandles fra en betonkolos til et slags indre tempel med en åbning, som ikke fandtes før. En dør, som nu byder sig til og kalder på at blive åbnet.

Døren er klar. Du er klar.

Der findes en vej igennem

I det øjeblik døren kommer til syne går det op for os, at der ikke findes en vej udenom. Men der findes en vej igennem døren og ud på den anden side af det, der før stod i vejen.

Skrivelængsel. En sitrende fornemmelse af, at noget vil skrives og fortælles gennem dig. En næsten sørgmodig accept af, at det ikke nytter noget at blive ved med at flygte fra det, som efterhånden taler et tydeligt sprog og skrives med store bogstaver. Der findes ingen vej udenom. Men der findes en vej igennem og for din fødder ligger nøglen. Du skal blot bukke dig ned og forsigtigt samle den op.

Noget står på spil

Fortællingens kraft. Ordene. Det, der opstår, når vi møder op og øver os på at blive bløde, modtagelige og lyttende. Det er ikke en passiv tilstand, det er en årvågen tilstand af medskabelse. Det er et samspil mellem kilde, kreativitet og dig. Ja dig! For du vil opdage, at det hverken er særligt svært eller fremmed for dig, når du først er mødt op og har sagt ja. Dit fremmøde, din intention og dit hjertes længsel. Følelsen af at noget står på spil og sårbarheden, der danser den uendelige dans med styrken. Det er din adgangsbillet.

Sjælens sommer

Nu er det sommer. Det er tid til at sanke og måske endda lade det være en slags sjælens sommer. En sommer, hvor du øver dig på at lytte indad samtidig med, at du færdes i det ydre og begynder at indse, at de impulser, de toner og den længsel, du mærker dybt i din sjæl, på ingen måde er en tilfældighed eller noget, du skal nedtone eller skamme dig over.

En sommer, hvor du skærper din intuition og tuner ind på sjælen kompas.

Her starter din skriverejse

Stemmen, musikken, din livssang. Dér i en solstråle, i skyggen af æbletræet eller i solens rejse tilbage til havets skød. Sommerfuglen, der lander på din hånd, fordi du er stille. Måske er det ordløst, subtilt og uhåndgribeligt lige nu og det er helt, som det skal være. Men bevæg dig ind i sommeren med en hjertelig intention om, at du ønsker at skrive mere og sætte ord på noget af alt det, der kalder, rumsterer og bevæger dig og du skal se løjer. Her starter din skriverejse.

Du skaber rum med din intention og det er første skridt

Med din intention skaber du et rum, et vakuum og det er første skridt til at gøre dig modtagelig og skabe landingsplads for ord og fortællinger.

Høstcirklen

Høstcirklen? Her stævner vi helt symbolsk ud søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i nøjagtigt det tempo, der hører den naturlige cyklus til. Vi forankrer os og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten og i Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft.

Som deltager i Høstcirklen vil du blive inviteret til at lave en hensigtserklæring med dit fremmøde, din skriverejse og din tid i Høstcirklen OG du vil få al den hjælp og støtte, som du har brug for på din vej. Både af mig, som skrivecoach og underviser og af de andre kvinder, som vil komme og slutte cirkel, når det bliver høst.

Der kommer altid dem, der skal …

OBS Jeg har netop lagt invitationen op, du finder den her. Og hvis det er tid, så er der kun én ting at gøre. Tilmeld dig nu og reserver din plads til Høstcirklen.

Du tilmelder dig på skrivehuset@gmail.com.

Læs mere om ideen bag skrivecirklerne her.

Sommerbog

Hvis du i mellem tiden har lyst til at skrive din egen sommerbog og sætte ord på lidt af alt det, du sanker, deler jeg opskriften med dig i linket her: Lad vejen skrive dig.

Kærlig hilsen
Lene

Lad det ske, Gaia

Valmuer

 

Lad ikke din indre censor få det sidste ord

Featured Image -- 5135

Skriveblokering. Er det en tilstand, du er bekendt med? Og er du klar over, at en af grundene til skriveblokering er, at det er en tilstand, vi kender. Vi føler os mere trygge, når vi er blokerede end når vi gennem ordene begiver os ud på ukendt vej og den kreative proces er i høj grad en ukendt størrelse. Når vi er blokerede, når vi lader os bremse og befinder os i et vakuum af “jeg kan ikke” er vi måske ikke særlige lykkelige, nærmest tværtimod, men vi er på velkendt territorium og i vores komfortzone. Vi kender de følelser, vi har her og det gør os paradoksalt nok trygge.

Når du fortæller dig selv at du skriveblokeret, har den indre censor opnået sit mål; at holde dig på kendt grund, tryg i din komfortzone. Men det gør ikke din sjæl og dit hjerte godt og det ved du godt.

Den falske fortællerstemme

Vi kender den alle sammen. Alt for godt. Den fortællerstemme, som lever i vores hoved og som konstant fortæller os, hvem vi er og som evaluerer, dømmer og bedømmer hver eneste oplevelse, vi har. Den indre censor. Den forsøger hele tiden at overbevise os om, at vi skal genopleve fortiden, bekymre os om fremtiden og den analyserer konstant vores oplevelser og relationer. Det er faktisk ret opslidende!

Den indre censor er den falske fortællerstemme. Og den vil så gerne føre pennen eller rettere sagt: Forhindre dig i at skrive flydende, glædeligt og med hjertet.

Den indre censor

Den indre censor er et levn fra gamle dage og bor i den del af hjernen, hvor det handler om overlevelse. Den vil egentlig bare beskytte os, men det er en misforstået form for beskyttelse, fordi den ofte forhindrer os i at gøre det, vi egentlig drømmer om. Den vil gerne holde os i status quo – på såkaldt sikker grund. Engang har stemmen nok hjulpet os og forhindret os i at gøre dumme og farlige ting, men i dag er den ofte en forhindring for handling og for at træde ud af vores komfortzone og få gjort det, der kan udvikle os og sætte os fri af fortidens historier. Når du bevæger dig i retning af noget nyt, kommer stemmen med sine velkendte argumenter og advarsler.

Kender du det?

Den indre censor har også en stor del af skylden for, at vi ikke rigtig kommer i gang med vores skriverier eller fortsætter, når vi er kommet i gang. Den elsker kontrol og er hurtig til at bedømme det, der folder sig ud på papiret. Den kan janteloven udenad og gør alt for at være lyseslukker, så vi ikke får skrevet os fri og kommer derud, hvor der virkelig begynder at ske ting og sager. Den vil jo helst have, at vi bliver hvor vi er. Og når vi lytter for meget til stemmen, bliver vores sprog i bedste fald en smule stift og uden sjæl. I værste fald kan den være skyld i skriveblokering, modløshed og sågar depression. Og vi bliver så pokkers misundelige på alle dem, som tilsyneladende bare skriver og øser ud af gode historier og så videre. Har de da slet ikke en indre censor?

Indre-Censor-Dagbog

Jo. Alle har en indre censor. Og det er ikke en stemme, vi bare sådan kan slippe af med. Det hjælper heller ikke at kæmpe imod den, kamp gør den bare endnu stærkere og endnu mere snedig. Men vi kan benytte os af metoder og tricks og dermed undgå, at den indre censor kommer til at bestemme over vores liv, forhindre os i at gøre det, vi drømmer om og skrive det, vi har lyst til.

Den indre censor mister meget af sin kraft i det øjeblik, vi identificerer den. Så begynd at lægge mærke til, hvornår den dukker op. Du kan simpelthen vælge at lave dig en slags ”Indre Censor Dagbog” og skrive ned, hver gang den dukker op.

  • Hvornår dukker den op?
  • Hvordan føles det? Gå helt ind i kroppen og beskriv de følelser, der opstår, når stemmen dukker op.
  • Føles kroppen tung? Er der smerter? Irritation?
  • Og hvad siger den indre censor, skriv det ned også. Alle de ord, den typisk bruger, lær dem at kende.

Gå på opdagelse og gør det til en vane at notere det, stemmen siger og gør. Det svækker dens kraft, for den bryder sig nemlig ikke om at blive afsløret. Og du bliver så i stand til at træffe andre valg – blandt andet at fortsætte med at skrive.

Du er ikke dine tanker

Husk i øvrigt på, at du ikke er dine negative tanker eller din indre censor. Du kan vælge at få stemmen til at virke dum og lege med de udtalelser, den kommer med. På den måde opdager du, at det slet ikke er dig, der tænker og er stemmen.

Giv din indre censor et navn

Da jeg i sin tid tog mit coachingcertifikat lærte vi at identificere den indre censor i os selv og vi blev opfordret til at give den et navn. Min indre censor kom således til at hedde Susan og det hedder hun den dag i dag. Susan er korrekturmoster, perfektionist til fingerspidserne og så er hun i øvrigt lidt bange. På mine vegne. Men jeg har lært at overhøre hendes formaninger og sætte hende lidt til side. Alene ved at kalde hende ved navn og love hende et kram, hvis hun bliver lidt stille, gør at hun bliver lidt mere mild. Måske vil den indre censor i virkeligheden bare elskes?

Undren

En måde at undslippe egen bedømmelse på er gennem undren og nysgerrighed. Der findes ingen form for bedømmelse i undren. Nysgerrighed beskæftiger sig med hvad og hvorfor, men stiller sig hverken positiv eller negativ over for resultaterne. Når du begynder at skrive, kan du således formulere højt for dig selv og skrive i din hensigtserklæring at du har til hensigt at begive dig ud på skriveeventyr fuld af undring og med nysgerrigheden i behold. Du er jo på opdagelsesrejse og du vælger at lade være med – i første omgang- at dømme det, der opstår og bliver skrevet. Du tager bare imod.

Den indre censor er bange for magi

De eneste sætninger, den indre censor kan lide er dem, den har set mange gange før. De sikre sætninger og dem, som lyder bekendte. Den indre censor bryder sig ikke om søgende og udforskende sprog, den bliver bange for de ukendte veje og de steder, hvor vi slipper os selv i det direkte møde med kreativiteten. Det er her, magien opstår, men den indre censor tror ikke på magi. Det gør den usikker, det gør den bange.

Skriveblokering

Naturligvis er det ofte den indre censor, der gør, at vi ikke får skrevet det, vi egentlig gerne ville. Den kan være direkte medvirkende til, at vi får blokeringer, for hvem vil ikke blive desillusioneret, hvis man bliver mødt af en kugleregn af kritik, misbilligelse og i øvrigt bliver gjort til grin, hver gang man vover sig ud og tager et skridt ud i det ukendte.

Det er trygt at være blokeret

Skriveblokering. Er det en tilstand, du er bekendt med? Og er du klar over, at en af grundene til skriveblokering er, at det er en tilstand, vi kender. Vi føler os mere trygge, når vi er blokerede end når vi gennem ordene begiver os ud på ukendt vej og den kreative proces er i høj grad en ukendt størrelse. Når vi er blokerede, når vi lader os bremse og befinder os i et vakuum af “jeg kan ikke” er vi måske ikke særlige lykkelige, nærmest tværtimod, men vi er på velkendt territorium og i vores komfortzone. Vi kender de følelser, vi har her og det gør os paradoksalt nok trygge.

Når du fortæller dig selv at du skriveblokeret, har den indre censor opnået sit mål; at holde dig på kendt grund, tryg i din komfortzone. Men det gør ikke din sjæl og dit hjerte godt og det ved du godt.

Fra hjerte og sjæl

Det at skrive fra sjæl og hjerte er ukendt territorium for den indre censor. Det er farligt. Den vil gøre alt for at forhindre dig i at begive dig derud, hvor det begynder at blive sjovt, spændende og overraskende flydende. Det er her, vi er på gyngende grund, men stoler på vores intuition og det, der folder sig ud. Det er her, vi mødes vores sande sjæl og de dybere sandheder, hvor ordene får vinger og fortællinger kommer flyvende. Det er en tillidssag mellem dig og Kilden og her har din indre censor ikke noget at gøre.

Hvad skal der til, før du forlader din komfortzone og vælger ikke at lytte til det, den indre censor siger? Hvad skal der til, før du møder op og beslutter dig for, at din indre censor ikke skal have det sidste ord?

Kend din indre censor

Gør dig selv den store tjeneste at kend din indre censor, for hvad den er. Skridt for skridt. Det kan tage tid, men det skal nok lykkes. Du slipper ikke af med din indre censor, den er en del af os alle, men jo bedre, vi lærer den at kende, desto bedre kan vi anerkende den, for hvad den er og skrive løs alligevel.

Lad ikke din indre censor få det sidste ord!

Kærlig hilsen
Lene


Skriv udenfor_sommercirklen

Skrivelængsel og lyst til at forlade det trygge vakuum af blokering og mellemfornøjethed, hvad skrivning og din kreative udfoldelse angår?

Jeg afholder intuitive skriveworkshops og tilbyder personlige skriveforløb, intuitiv skrivecoaching, som jeg kalder Skriverejsen. Begge dele er med til at styrke dig som fortæller og forbinder dig gennem ord og fortællinger til din dybe visdom og din sjæl.

Næste intuitive skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel finder sted
Lørdag den 11. juni kl. 10 – og der er stadig et par ledige pladser. Kom og vær med!

Og som noget nyt kan du nu også deltage i magiske og kærlige skrivecirkler, skrivegruppeforløb, hvor du i cirkel med andre skrivende kvinder er på skriverejse. Skrivecirklerne er ofte forankret i et bestemt emne eller en årstid.

Sommercirklen startede i mandags den 9. maj og du kan stadig nå at komme med. Jeg tager imod tilmeldinger indtil den 20. maj. Næste skrivecirklen bliver så Høstcirklen, som stævner ud i slutningen af august.

Lad ikke din indre censor få det sidste ord!

port

 

Lene Frandsen

port

Vi kender den alle sammen. Alt for godt. Den fortællerstemme, som lever i vores hoved og som konstant fortæller os, hvem vi er og som evaluerer, dømmer og bedømmer hver eneste oplevelse, vi har. Den indre censor. Den forsøger hele tiden at overbevise os om, at vi skal genopleve fortiden, bekymre os om fremtiden og den analyserer konstant vores oplevelser og relationer. Det er faktisk ret opslidende!

Den indre censor er den falske fortællerstemme. Og den vil så gerne føre pennen eller rettere sagt: Forhindre dig i at skrive flydende, glædeligt og med hjertet.

Den indre censor

Den indre censor er et levn fra gamle dage og bor i den del af hjernen, hvor det handler om overlevelse. Den vil egentlig bare beskytte os, men det er en misforstået form for beskyttelse, fordi den ofte forhindrer os i at gøre det, vi egentlig drømmer om. Den vil gerne holde os i status quo –…

View original post 1.370 more words

Øvelse gør menneske

Lake serenity

Kære ven, i efteråret 2015 skrev jeg denne tekst efter en sommer, der krævede sin kvinde. Jeg fik lyst til at dele den med dig, igen, for hvem har ikke brug for at lære at blive bedre til at fejle og til at huske, at øvelse faktisk gør menneske? Jeg har i hvert fald! 😉

Øvelse gør menneske

Vi mødtes på café i går aftes, veninden og jeg. I skumringen sad vi med vores mad og et glas vin og talte om livet. Udenfor lagde mørket sig til rette, efteråret kom snigende omkring hushjørnet og regnen faldt til blid, monoton musik. Der var eftertænksomhed i rummet, samtalen var langsom, lyttende og funderende. Vi talte om sommeren, der gik og om glæder og udfordringer. Min egen sommer har ikke just været en dans på roser, men der har alligevel været små øjeblikke af lykke og øer af fred og glæde. Og er det ikke sådan, livet er? Det sker, at vi må danse på torne og gå gennem svære og tunge ting. Det er ikke altid, at vi helt forstår hvorfor, nogle gange bliver det bare sådan. Det er, som det er. Vi kan kun tage ved lære, rejse os når vi falder og indse, at livets fejltrin er som læremestre på vores vej.

At turde vælge sårbarheden

Vi talte om at turde kærligheden. Om at vælge sårbarheden og det hudløse sted i os selv, hvor vi ikke beskytter os med skjold og svær. Det er et smukt sted at være, men det er ikke altid så let. For når vi står i sårbarhedens muld og vælger kærligheden, vælger vi også risiko for sorg og smerte. Vi er udsatte, for vi beskytter os ikke længere, men vi siger ja til det, der kommer. Det kan synes som om livet hele tiden giver os udfordringer, der i sidste ende peger på én ting: Hvad vælger du? Låser du din dør, lukker du hjertet eller tør du vende tilbage til udgangspunktet. Sårbarheden. Kærligheden. For vi kan ikke elske helhjertet, hvis vi skjuler os bag skjold og sværd. Og vi kan ikke leve fuldt og helt, hvis vi ikke tør fejle.

Bliv bedre til at fejle

Pema Chödrön fortæller en historie, der handler om at blive bedre til at fejle. Hun var nået til et sted i sit liv, hvor alt håb synes ude. Hun lå ned og livet trådte på hende. Sådan føltes det. Så da hun fik mulighed for det, spurgte hun sin læremester til råds. Hun bad ham om at hjælpe sig, for hun anede ikke, hvad hun skulle gøre.

Det er som at gå i havet, sagde hendes læremester. Der kommer en stor bølge og vælter dig om kuld. Så ligger du med sand i både næse og mund og har et valg. Bliver du liggende og drukner eller rejser du dig og går videre? Går du videre, vil det samme ske igen. Der kommer en stor bølge og vælter dig omkuld. Igen ender du liggende ned med sand i næse og mund. Du vælger livet, du rejser dig og går videre og endnu engang sker det. En kæmpe bølger vælter dig omkuld. Men efterhånden opdager du noget. Du bliver bedre til at fejle. Du indser, at havet ikke findes uden bølger, men at du altid har et valg. Og når du vælger at acceptere livets bølger og at fald og fejl er en del af livet, åbner du dit hjerte. Bølgerne kommer for at styrke dig, de vil lære dig noget og viser, at du altid har et valg. Tør du sige ja til livet, fuldt og helt med fejl, mangler, bølgegang og søsyge til følge. Efterhånden vil du opdage, at bølgerne bliver mindre og at der går længere tid imellem at de kommer. For du søger ikke længere at undgå bølgerne, du vælger at gå videre og at rejse dig, når du falder. Du vælger dermed også sårbarheden og kærligheden og kan se på og være med andre fra det sted. Herfra strømmer både medfølelse og kærlighed og accept af, at det er sådan i livet. Ingen er fejlfri og havet findes ikke uden bølger.

Det perfekte findes ikke

Du behøver ikke længere at skjule dig. Det perfekte findes ikke. Vi kan se på hinanden med mildere øjne, forståelse og medfølelse, når vi ikke anser os selv for perfekte og når vi tør eje vores fejl. Det er sårbart, javist, men det er også det eneste sted, hvorfra vi virkelig kan elske.

Ørnens visdom og fortællingens kraft

Som ørnen sagde til mig i en fortælling: ”Det er i uvisheden, at drømme bliver til og det er i håbet, at solen igen står op. Jo mere du tør læne dig ind i livets mysterium og lade dig fortrylle, desto mere magisk bliver livet. Men også den magi må du aktivt vælge. Vælge troen og tilliden til, at livet vil dig det godt trods alt. Forbind dig igen, når du føler dig adskilt og mærker, at du er gledet væk fra din sjæl. Ønsk dig det ikke anderledes, men dans med livet, som det er. Bær både din smerte og din lykke og vis verden, hvem du egentlig er. Sig ja til livet. Vælg kærligheden, åbn dig hjerte og dit sind. Gå i nysgerrighed, åbenhed og fyld din rygsæk med medfølelse. De fleste er på samme færd som du. Samme men anderledes, naturligvis. I opfordres til at hjælpe hinanden, bære, løfte og se det større billede.”

Mirakler

Vi spiste vores mad, drak vores vin og lod ordene fragte os gennem aftenen. Vi lyttede til regnen og til hinanden og indså igen, at livet er en skrøbelig sag. Men hvis vi ønsker os et fuldt liv, må vi vælge at leve med usikkerheden, for når vi ikke ved, er vi også åbne for overraskelser og mirakler.

Og som Marianne Williamson så fint har sagt det:

A miracle is a shift in perception from fear to love.

Vi øver os

Vi kan lære os selv at gå fra et tankesystem og et udgangspunkt, der er baseret på frygt til et, der er baseret på kærlighed. Men vi må øve os hver dag. Som bølgerne, der slår os omkuld, vil frygten udfordre os og egoet skabe ballade. Men vi har altid et valg. Som i meditation, hvor vi vender tilbage til måtten, eller i skrivningen, hvor vi vender tilbage til papiret, igen og igen, kan vi i livet kontinuerligt vende tilbage til kærligheden. Vi kan øve os i at være, tale og agere fra kærlighed og ikke frygt. Men det kræver øvelse og i øvelse er vi nødt til at turde fejle og acceptere, at andre gør det samme.

* * *

Øvelse gør menneske … og ørn

Ørnen kommer flyvende fra øst og er ved at flyve direkte ind i det lukkede vindue. Landingen mislykkes og han ramler til jorden, så fjerene flyver ud til alle sider. Jeg ryger op fra min stol, hjertet sidder helt oppe i halsen. Har han brækket halsen, vingen og overlevede han overhovedet det styrt? Jeg løber ud i haven. Dér sidder han midt på plænen. Græsset er endnu vådt af duggen, det glimter som et hav i sollyset.

”Ørn, hvad skete dér? Er du OK?

Han nikker bare. Ligger lidt og sunder sig, så rejser han sig og i det samme bryder han ud i hjertelig latter. Han ler så tårerne triller. Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde, så forskrækket blev jeg, men snart bølger det i mellemgulvet og latteren får overtaget. Da jeg igen kan tale, fremstammer jeg et forundret:

”Hvordan kan du grine? Du faldt jo? Du kunne have kommet slemt til skade eller være død?” Min stemme ryster lidt og en tåre triller skræmt ned af kinden.

”Hvordan kan jeg andet, ler han. Det gik jo godt. Jeg faldt og nu rejser jeg mig igen. Jeg er faktisk ved at blive ret god til de her skæve landinger. Jeg øver mig og det lykkes ikke altid. Men jeg har et valg.

”Jamen gjorde det ikke ondt?”

Han nikker. ”Jo da. Men hvordan skulle jeg kunne lære at flyve, hvis jeg ikke øver mig og giver mig selv lov til at fejle? Livet er en dans og vi må kontinuerligt øve os på dansetrinene. Det er ikke let, for musikken er ikke altid den samme. Den skifter som årstiderne og byder på mange forskellige rytmer. Det samme gør flyvningen, det er ikke altid stille vejr. Der er storme, uventede vindstød og kraftigt regnfald på mørke dage. Jeg må lære mig selv at flyve i både lys og mørke, navigere og prøve mig frem. Hvad virker, hvad gør ikke? Det er mine fejl, der har gjort mig til den, jeg er. Det er mine fejl der gør, at jeg overhovedet kan flyve.”

”Så du øver dig.” Jeg nikker, det giver mening. ”Og øvelser gør mester”.

”Tja, siger han, det er muligt. Men jeg vil snarere sige det således. Øvelse gør menneske. Og ørn.”

Kærlig hilsen
Lene


FORTÆLLINGENS KRAFT – SKRIV FRA HJERTE OG SJÆL

Fortællingens kraft er stor og den er altid en vigtig del af de skrivecirkler, intuitive skriveworkshops og personlige forløb, jeg tilbyder. Sæt din indre fortællerske fri!

Lige nu kan du deltage i:

SOMMERCIRKLEN – skrivecirkel for dig og din skrivelængsel – tilmelding senest den 20. maj 2015 (Sommercirklen åbnede den 9. maj), du kan sagtens nå at være med.

SKRIV DIN SJÆL – skrivegruppeforløb inkl. 2 intuitive skriveworkshops
Starter den 19. maj – 3 ledige pladser, er den ene din?

INTUITIV SKRIVEWORKSHOP FOR KVINDER MED SKRIVELÆNGSEL
Lørdag den 11. juni kl. 10 – 2 ledige pladser, er den ene din?

Klik på links og få lidt mere at vide. Og er du i tvivl om, hvad der passer til dig, så læs med her i HVAD SKAL JEG VÆLGE.

Tilmelding sker som altid på e-mail til skrivehuset@gmail.com. Hjertelig velkommen ❤

Det du længes efter

Døråbning_christianshavn

Når sindet ikke længere griber efter et svar, åbnes et rum.
Bag frygt og modstand findes nye veje og andre sange.
Træf aldrig en beslutning baseret på frygt.
Lad hjertet vise vej.
Det du længes efter, længes også efter dig.


Frygten og modstanden

Måske tror vi, at vi på et tidspunkt slipper helt af med Frygten og Modstanden. Måske forestiller vi os, at vores Indre Censor afgår ved døden og at vi så kan skrive frit og helt vidunderligt. For nu er der ingen stemme, der fortæller os noget andet og væk er følelsen af uduelighed og tvivl. Nu danser vi til vores egne toner og det gør så godt. Men desværre forholder det sig ikke helt sådan. Jo, vi danser til vores egne toner, vi spiller musik, når vi skriver og historien flyder igennem os, men det sker ikke altid uden modstand og frygt. De dukker op med jævne mellemrum. Og begge dele er som døre, vi må vælge at åbne og gå igennem. Mit bedste råd er at favne både frygt og modstand og skrive videre i vished om, at der findes et andet slags skriveland bagved den dør, der tilsyneladende er låst.

Lad aldrig det tilsyneladende stoppe dig.

Dansklæreren i femte

Frygten for ikke at slå til, for at blive en fiasko, der er så meget hængt op på det at skrive, at det kan føles som klæberigt harpiks. Svært at få af, svært at blive færdige med. Vi har dansklæreren i femte klasse, som sagde noget til os, der gjorde ondt dybt i sjælen. Du kan ikke skrive. Fire ord. Bare fire ord, men de var stærke de ord, de var mordere. De slog vores skriveglæde ihjel. De tog bolig dybt i os og forhindrede os fremover i at gøre det, der engang føltes både naturligt og glædeligt. Vi blev vores eget fængsel.

Men ved du hvad, det handlede slet ikke om skriveglæde eller om at folde historier ud dengang i klasseværelset. Det handlede om retstavning og grammatik. Det var ikke et kreativt eller sjæleligt anliggende, det var udelukkende et spørgsmål om at følge nogle regler og gøre det godt nok. Det var et spørgsmål om at passe ind i kasser, så vi kunne blive bedømt og få karakter. Det handlede ikke om kreativitet og skriveglæde.

Tilgiv dem, de vidste ikke bedre

Dansklæreren i femte klasse har mange ansigter. Det kan være en tante eller sågar ens egne forældre, der kommer til at sige noget forkert. Fordi de ikke vidste bedre. De vidste ikke, at ord kan dræbe. Ord er virkelig stærke, de er energi og de kan gøre så godt. Eller gøre ondt. Derfor må vi vælge vores ord med kærlig omhu, men det anede de ikke dengang. Så ser du, vi må undskylde dem og tilgive dem. De vidste ikke bedre. Skaden er sket. Og det er en skade, som vi må lære at favne. Engang i femte klasse sagde en dansklærer noget til os. Han eller hun fortalte en løgn, som vi valgte at tro på. Du kan ikke skrive. Men du kunne sagtens skrive. Det vidste hun bare ikke, for hun stirrede sig blind på ord, der ikke var stavet korrekt eller sætninger, der lød anderledes end hun var vant til.

Bange for kreativitet og fantasi

Eller også gjorde vores livlige fantasi hende bange. Kan du se det for dig? Kan du se, at hun blot var et bange menneske, som mødte et fantasifuldt barn? Det barn må jeg standse, tænkte hun og gjorde sig ekstra umage for at finde fejl og mangler. Fejl og mangler. Det er ofte dem, vi husker. Suk.

Det kan være en tilfældig bemærkning, det kan være ord fra en ven, der sagde noget i delvis sjov. Ha ha ha. Latteren lød en smule hånlig og vi blev dybt sårede. Så sårede at vi aldrig skrev på den måde igen. Vi gik ikke længere på opdagelse i vores egen fantasi eller viste andre vores historier. Vi skjulte os og vi skammede os. Gemte os væk og de historier væk, der måske blev skrevet i dagbogen i lyset fra natlampen. Vi var som forbrydere i vores eget fængsel. Og vi gik videre gennem dage, måneder og år og mærkede kun en dyb og hudløs længsel efter at vende tilbage til det sted, hvor vi mistede vores glæde.

Vend tilbage til glæden. Rejsen starter med din hensigtserklæring.

Men vi kan vende tilbage. Det starter med en hjertelig intention og en hensigtserklæring:

“Jeg har til hensigt at vende tilbage til det sted, hvor jeg mistede min glæde ved at skrive og skabe og tage den tilbage”

Sådan, så har du sagt det og skrevet det. Ja, måske har du endda sagt det højt og fortalt det til dit hjerte. Og dit hjerte nikker samtyggende. Der er intet, det hellere vil end at banke for din glæde. Der er så meget glæde og sprudlende kreativitet gemt i dig. Men ofte må du rejse tilbage og hente det frem.

På skriverejsen kommer vi både frem og tilbage. Men mest af alt forankrer vi os selv i nuet som skrivende sjæle og opdager, hvor godt det gør. Og hvordan vi med ét forandres, fordi vi tager længslen alvorligt og møder det, der bobler indeni. Og måske skal vi tilbage i klasseværelset og have en snak med vores dansklærer, men så gør vi det. Vi skriver det, som det er. Og vi skriver os igennem frygt og modstand i stedet for at flygte eller forsøge at gå udenom.

Du er din egen nøgle

Det gør godt at erkende, at det slet ikke handler om at slippe af med hverken frygt, modstand eller indre censor, men om at lære dem at kende, for hvad de er. Og måske gør det godt at vide, at alle andre har det som dig. Også jeg. Men på et tidspunkt lærte jeg at skrive mig om bag de døre, der findes bag frygt og modstand. Jeg opdagede, at jeg var min egen nøgle og at det var et valg, om jeg stak nøglen i døren og gik ind. Nu bruger jeg flittigt nøglen. Jeg hilser på både frygt og modstand og fortæller dem, at jeg vælger at gøre det alligevel. Af ord er jeg kommet, så naturligvis skal jeg da skrive! Og det skal du også, hvis du mærker skrivelængsel. Det du længes efter …

Luk døren op og skriv en ny historie

Hvad hvis jeg fortæller dig, at du er din egen nøgle. At du selv er nøglen til de døre, der findes bag frygt og modstand. At du er den eneste, som kan skænke dig det, du længes efter og at ingen andre end dig kan gøre det. Gå gennem døren bag frygt og modstand. Vælge at møde op og skrive det, der skrives vil. Kysse dansklæreren på panden og fortælle hende (eller ham!), at hun er tilgivet. Og i øvrigt tilhører hun en gammel historie, der ikke længere tjener dig. Hvorfor ikke skrive en helt ny historie? Hvad med at skrive hjertets version?

Du kan vælge låse døren bag frygt og modstand op og skrive dig fri. Og kun du kan gøre det, for du er din egen nøgle.

Mere læsning om frygt, modstand og magiske døråbninger?
Lad ikke din indre censor få det sidste ord
Døråbningen

Falke
Har du lyst til at genfinde din skriveglæde?

Mærker du en dyb længsel, der gerne vil manifestere sig via sproget? Noget, der gerne vil fortælles og sættes fri? Har du lyst til at genfinde din skriveglæde, huske det gode, du glemte undervejs og  igen lade kreativiteten blive en del af dit liv? Lære at skrive fra sjæl og hjerte og nyde processen med din intuition og dit hjerte som kompas?

Skrivelængsel er ofte et kald fra sjælen

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på.

Lad ikke frygten og modstanden tage glæden fra dig. Skriv dig igennem.

ordkvinderne

Ordene er din tryllestav, så hvorfor ikke lære at trylle?

Jeg holder intuitive skriveworkshops og tilbyder personlige skriveforløb, skrivecoaching, som jeg kalder Skriverejsen. Begge dele er med til at styrke dig som fortæller af din helt egen historie og forbinder dig gennem ord og fortællinger til din visdom og din sjæl.

engel

Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel

Vil du gerne opleve, hvordan du kan skrive dig ud af hovedet og helt ind i hjerte og sjæl. Skrive fra det sted, hvor længslen rumsterer? Bagved tilsyneladende skriveblokering, modstand og frygt findes et indre reservoir af vished og visdom og du kan skrive det frem. Fortællingens kraft er stor. Ordene er både vores transportmiddel og vores tryllestav.

Det bliver en dag fuld af skrivende nærvær, en magisk skrivecirkel, hvor vi både tager imod fortællinger og læser dem højt for hinanden i cirklen. Vi taler om modstand, den indre censor og skriver os gennem det, vi møder på dagen. Du vil lære, at det er muligt at skrive sig ud af hovedet, forlade tankerne og skrive fra et andet sted.

Næste skriveworkshop finder sted lørdag den 16. april kl. 10 og der er stadig et par ledige pladser. Skal du med? Læs mere om den intuitive skriveworkshop i linket her. Du tilmelder dig ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com.

engelSKRIVECIRKLER – skrivegruppeforløb

Du kan også deltage i skrivecirkler, skrivegruppeforløb, hvor du i cirkel med andre skrivende kvinder er på skriverejse. Skrivecirklerne er som udgangspunkt forankret i årstiderne og den naturlige cyklus.

Læs mere om skrivecirklerne og ideen bag her.
Næste skrivecirkelforløb er Sommercirklen, invitation følger snart.

engelSKRIV DIN SJÆL

Skriv din sjæl er et skrivegruppeforløb for 6 dedikerede kvinder. For dig, som ikke vil nøjes med enten skrivecirkel eller skriveworkshop, men som i et forløb, der varer fra maj til september ønsker at gå lidt mere intensivt til værks og samtidig blive en del af en magisk skrivecirkel. Masser af LÆRING og SKRIVEGLÆDE! Næste forløb starter den 17. maj. Der er 3 pladser tilbage på holdet. Læs mere her.


Det du længes efter, længes efter dig

Det du længes efter, længes efter dig. Og mærker du skrivelængsel, er det ingen tilfældighed. Også selvom frygt, modstand og indre censor gør alt for at fortælle dig, at det ikke forholder sig sådan.

Vil du have mere inspiration om livet og skriveprocessen til sjæl og hjerte?

Du tilmelder dig BLOGGEN her på velkomstsiden. Og følg gerne med på SKRIVEHUSET PÅ FACEBOOK.

Vi skrives ved ❤

Kærlig hilsen
LeneDøråbning_christianshavn

Rejsen ud af hovedet

forårstegn

Jeg har nu sendt kvinderne i Forårscirklen af sted på skriverejse. Jeg mærker, hvordan de længes efter at spire og folde alt det ud, der har ligget og ulmet i vinterens løb og måske længere end som så. Godt gemt under sneen og den iskolde vintermuld har noget vokset sig stærkere. Nu brænder det for at komme til orde. Længes efter at forlade den lune rede, sprede sine vinger, lette og flyve med lyset ind i foråret og sommeren.

Den indre censor er med på rejsen

Flere af kvinderne ved på forhånd, at de har en heftig indre censor med på rejsen. Det giver de udtryk for, det er ingen hemmelighed. Alligevel har de valgt at møde op og skrive. Det kræver mod og det kræver hjertevilje. En dedikation og en hensigt med rejsen, en hjertelig intention, der løfter, støtter og sætter den indre kurs. Herfra kan skibet stævne ud.

Skrivecirklerne danner ring om vores intentioner

Cirklerne er med til at danne ring om de hellige intentioner, Kilden er inviteret og vi holder sammen det magiske rum, så fortællinger kan lande og være som fyrtårne på vores vej. Vi deler, vi løfter og støtter og vi rejser lidt sammen, inden vores veje igen skilles. Skrivecirklerne kan være med til at skabe nye veje og åbninger og støtter os i vores proces. Vi forankrer os i nuet, det skrivende øjeblik og gennem afsæt og skriveopgaver forankrer vi os endvidere i naturen og den naturlige cyklus. Derfor bidrager skrivecirklerne, hengivelse til årstider og processen også til større indre ro og glæde.

Sammen i det magiske rum

På de intuitive skriveworkshops er vi sammen i det magiske rum. Vi danner en fysisk cirkel, vi mediterer, vi lytter og lader skriveafsæt og øvelser være døråbninger til alt det, vi ikke kan tænke os til. Vi skriver, vi læser højt og vi forundres. Opdager en forunderlig synkronicitet i de fortællinger, vi skriver og tager imod og mærker en dyb tilstedeværelse af det, der muligvis er Kilden. Vi griner, vi græder og vi får kuldegysning, når vi hører vores egen stemme læse det højt, vi skrev lige før. Genklangen, sødmen og visheden. Alle er stille, lyttende og man kan høre en fjer falde til jorden.

Bagefter er vi glade, taknemmelig og trætte. Vi hengav os og vi tog imod. Vi gav os selv lov til at rejse ud af tankerne og ind i krop og sjæl. Og vi gjorde det sammen. Vi skrev og vi lyttede, vi skabte forbindelse og fortællinger. Hvilken vidunderlig følelse!

Og der er meget mere, hvor det kom fra.

Den næste intuitive skriveworkshop finder sted lørdag den 16. april kl. 10. Du er hjertelig velkommen.

Rejsen ud af hovedet

Vi finder ud af, at vi kan rejse ud af hovedet og ind i kroppen, at vi kan smide snøren ud i det ubevidstes flod og fange fisk, vi slet ikke vidste eksisterende. Fisk forklædt som sjælsomme fortællinger og ord, der baner vej. Afslører et hidtil ukendt univers for os, et reservoir af visdom og kvindekraft. Men vi må skrive os på vej og ofte bremser frygt, modstand og den ihærdige indre censor os.

Vi skriver det, som det er

Det nytter ikke noget, at vi prøver at undslippe den indre censor. Og det nytter slet ikke noget, at vi forsøger at kæmpe med den. Jo mere, vi kæmper, desto mere vokser den. Kampen er som brænde på det bål, der nu brænder lystigt, men hvad gør vi så?

På skriverejsen skriver vi os igennem, akkurat på samme måde, som jeg gør det nu. Jeg fortæller højt og deler endda med dig, læseren, hvad min indre censor i færd med. Jeg registrerer og jeg er bevidst om, at hun er yderst aktiv lige nu. Men jeg bliver ved med at skrive.

Vi kan lære vores indre censor bedre at kende gennem ordene. Og i stedet for at flygte eller gemme bort, skriver vi det, som det er.

Den indre censor har ofte en stor del af skylden for, at vi ikke rigtig kommer i gang med vores skriverier eller fortsætter, når vi er kommet i gang. Den elsker kontrol og er hurtig til at bedømme det, der folder sig ud på papiret. Den kan janteloven udenad og gør alt for at være lyseslukker, så vi ikke får skrevet os fri og kommer derud, hvor der virkelig begynder at ske ting og sager. Den vil jo helst have, at vi bliver hvor vi er. Og når vi lytter for meget til stemmen, bliver vores sprog i bedste fald en smule stift og uden sjæl. I værste fald kan den være skyld i skriveblokering, modløshed og sågar depression

Læs mere om den indre censor i linket her og om, hvad du kan gøre for at identificere din indre censor og langsomt suge kraften ud af dens anstrengelser.

Vi ønsker at skabe forbindelse

Hvis vi først begynder at spekulere over det, stemmen siger og i værste fald vælger at tro på det, kommer vi ikke så langt på vores skrivende vej eller i det hele taget. Vi tænker i stedet for at skrive, vi strander i tankerne og det er et tungt sted at være. For egentlig ønsker vi jo at skabe forbindelse til det guddommelige i os selv, vores indre reservoir af visdom og rislende kreativitet. Det gør vi ikke ved at tænke. Det gør vi heller ikke ved at brokke os eller flygte i den anden retning. Det gør vi ved at skrive og blive ved med at skrive. Uanset hvad den indre censor siger og hvilke følelser, der ellers opstår i den forbindelse. Vi bliver ved med at skrive.

Din indre censor kender dine sårbare steder

Jeg ved, at min indre censor egentlig bare vil beskytte mig og holde mig på sikker grund. Hun tror, at den hellige grav er velforvaret, hvis jeg bare bliver dér, hvor jeg er. Hun er bange for de åbne vidder, de steder, der endnu ligger hen i mørke, hun er bange for det ukendte og det tilsyneladende usikre. Hun er hurtig på aftrækkeren, hun finder fem fejl i løbet af ganske kort tid, hun er en erfaren korrekturmoster og hun ser det hele. ALT. Hvis det stod til hende, havde jeg et trygt 8-16 job og fik en fast månedsløs. Pension. Sikkerhed. Tryghed. Og jeg skrev kun det, jeg blev bedt om i forretningsøjemed.

Det skræmmer hende med al den sjælesnak. Hun ved egentlig ikke, hvad det betyder og hun er bange for at miste fodfæstet på sjælerejsen. Hvad er det egentlig, du søger? siger hun, ryster på hovedet og klamrer sig til det, hun tror hun ved.

Hun finder de steder, hvor jeg er sårbar. Hun kender mig, hun ved det og hun bruger de trick, som per definition skræmmer livet af mig. Og når jeg lettere rystet sidder lidt og sunder mig, lokker hun med alt det, som hun kender og som giver tryghed.

Natalie Goldberg har sagt noget klogt, som vi kan lære meget af. Det er faktisk slet ikke de ydre dommere og kritikere, vi frygter. Det gør vi kun i det omfang, vi er bange for vores egen indre stemme. Så projicerer vi vores indre dommer og censor på andre, mennesker i den ydre verden som nu på forunderlig vis siger og gør lige nøjagtigt det, vi frygtede. Av!

If you are not afraid of the voices inside you, you will not fear the critics outside you.

Så hvad gør jeg selv, hvis hun bliver for højrøstet, min indre censor? Hvor går jeg hen?

Meditation, natur eller sjælekonsultation

Enten sætter jeg mig i meditation og søger bevidst stilheden. Måske søger jeg ud i naturen, ud i skoven eller til havet. Her kan jeg høre min sjæl synge og jeg mærker min forbundethed. Alt det, den indre censor plaprer op, betyder pludselig ingenting. Noget er større end det, jeg er større end det.

Alternativt konsulterer jeg sjælen, min stille stemme, ved at skrive i sjælebogen. At skrive er min måde at skabe forbindelse på. Efter et stykke tid er det sjælen, der skriver, og sjælen, den stille stemme, som blidt hvisker i mit øre:

”Ordene er din tryllestav, din magi. Gør nu det, du er kommet for at gøre og glem alt om Susan, din indre censor, den søde korrekturmoster med rød pen og frygten dryppen fra hvert næsebor. Brug hende dér, hvor hun er nyttig. Lad hende vide, at du sætter pris på hendes omsorg og at du ved, at det er en frygtindgydende rejse, du er taget ud på, set med hendes briller. Men for Guds og min skyld, tag aldrig hendes briller på. Du er ikke din indre censor. Husk glæden, husk dit hvorfor og dit livsformål. Bliv det, lev det og skriv det.”

Lad din indre censor fungere som skriveafsæt

Som du måske har bemærket, kan din indre censor, frygten og modstanden fint fungere som skriveafsæt. Husk på, at du, hver gang du skriver, øver du dig og at alle afsæt er velkomne. Hvert eneste afsæt er en magisk døråbning ind til noget andet og du kan ikke tænke dig til, hvad der vil ske og hvad du vil skrive frem, når du først er kommet ind på den anden side. Det findes ikke i dine tanker, dine tanker er fuld af begrænsninger, frygt og fastlåshed. Tro dem ikke, tankerne, og lad ikke din indre censor få det sidste ord.

Hav tillid til dine egne vinger

Hvis jeg havde lyttet til min indre censor, ville jeg ikke have siddet her i dag. Så arbejdede jeg ikke som skrivecoach og underviser og jeg turde ikke dele mine fortællinger med omverdenen. Men jeg var kommet til et punkt i mit liv, hvor det måtte briste eller bære.

Nu er jeg er som fuglen i træet. Den har ikke tillid til at grenen vil bære, den har tillid til sine egne vinger.

Tillid skaber forbindelse

Og det er den tillid, der skaber forbindelse. Efterhånden vil du opdage, at der findes et velgørende reservoir af visdom, som du kan skrive frem, men som du ikke kan tænke dig til. Skriv i tillid til, at noget vil folde sig ud og åbenbare sig, når du først kommer ud af hovedet og ordene flyder. Tag afsæt i det, der står i vejen og skriv det. Flygt ikke fra modstand, frygt og indre censor, men favn det og skriv det. Inden længe vil du have skrevet dig igennem, så får du løsnet noget og pludselig begynder det at flyde. Tilbage på vejen står frygt, modstand og indre censor og ser forbavset mod horisonten, hvor du forsvandt.

Du havde tillid til dine egne vinger. Og dine vinger bar.

Kærlig hilsen
Lene


engel

Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel

Hvis du vil give dig selv en skrivedag fuld af fordybelse, nærvær og skrivende magi, så kom og vær med, når jeg lørdag den 16. april kl. 10 igen åbner dørene for forårets første intuitive skriveworkshop. En skrivedag for sjælen.

Sammen vil vi danne en cirkel omkring vores fælles intention for skrivedagen; at turde være åbne, modtagelige, lyttende, nysgerrige og undrende. Forestil dig, at vi er på pilgrimsfærd og at vi denne dag møder hinanden og slutter cirkel for at tage imod de ord, sætninger og fortællinger, som ønsker at blive skrevet gennem os.

Der er kun plads til 6 kvinder på workshoppen, det skaber både nærvær og giver mulighed for personlig vejledning.

Læs mere i linket her.


engelSKRIV DIN SJÆL

Skriv Din Sjæl er et skrivegruppeforløb for 6 dedikerede kvinder med skrivelængsel. Der er 3 pladser tilbage på holdet og du er velkommen.

Forløbet består af 2 intuitive skriveworkshops (19. maj og 17. september), 4 x skriveopgaver og afsæt samt skrivecoaching, inspiration og en skrivecirkel.

Forløbet er for dig, som ikke længere vil nøjes med at drømme om at skrive. Det er for dig, som måske allerede skriver lidt eller meget og som har lyst til at blive udfordret, klædt på og inspireret til at gå hele vejen. Skrivevejen. Forløbet er en mulighed for at blive en del af en skrivegruppe og i øvrigt at kickstarte din skriveproces fra et nyt sted. Vi øver os på at skrive fra sjæl og hjerte og gør det i et tempo, så alle kan være med. I forløbet vil du endvidere blive mere klar på dit egentlige livsformål og selvfølgelig dit “hvorfor”, når det handler om at skrive.

På workshops og i skrivecirklen vil vi bl.a. arbejde med følgende

  • Fortællingens kraft
  • Kernen i dit budskab, dit hvorfor
  • Årstidernes betydning og indvirkning på vores energi og kreativitet
  • Den indre censor
  • Den kreative proces
  • Mindfulness, meditationer og mantras

Du vil have glæde af forløbet uanset om du ønsker at skrive “for dig selv” eller om du har en virksomhed, hvor du ønsker at blive mere tydelig i dit sprog og formulere dit “hvorfor” og dit budskab, så det vækker genklang hos dine læsere.

Der er kun 6 plads på holdet, det skaber både nærvær og giver mulighed for personlig vejledning undervejs.

Læs mere om Skriv Din Sjæl forløbet her.

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com. Hjertelig velkommen ❤

forårstegn