Tilbage til hulen

Så siger hun det, jeg ikke vil høre. Jeg vidste det i samme sekund, jeg så hende. Ansigt til ansigt med mit potentiale, bakker jeg flere skridt tilbage. Kan ikke tro det. Vil ikke tro det.

”Tør ikke tro det”, siger hun, ”men årshjulet er drejet og nu står du her igen. Foran kærlighedens hule. Det er snart vinter og kølige vinde blæser. Frygten river i hjerner og i hjerter. Mens du igen opdager, at intet i det ydre kan give dig det, du søger. Så du tøver. Du står i vejen for det, du har vished om, snubler i de fælder, du selv har sat op og lader dig falde ind i gamle mønstre, der danser som myggesværme og stjæler af din søvn. Gør din sjæl hjemløs.”

”Men du står her, kold og forkommen. Trængt op i en krog. Så møder du mig, du smiler og udbryder ”ja selvfølgelig” for så igen at tilsmudse dig selv i vildfaren tvivl.”

Man må sige at hun har taget bladet fra munden denne gang. Er hendes tålmodighed ved at slippe op? Er dette min allersidste chance, inden jeg opgives som et håbløst tilfælde af … ja af hvad?

Hvem er jeg? Det spørgsmål er kommet tilbage som om det aldrig fandt sit svar.

Jorddragen er gået helt ind i hulen. Udenfor er lyset svagt, finregn ligger som et filter over landskabet. For kort tid siden så jeg et orange lys i horisonten, et kys fra solen, men så forsvandt det igen.

Jeg skutter mig, det er køligt og regnen gør tøjet klamt.

”Ærlig talt” hører jeg hende sig et sted fra hulens hjerte, ”tag dig selv i kraven kvinde og kom ind.”

Med et suk der ville gøre Grand Canyon misundelig bukker jeg mig sammen og kravler gennem den smalle tunnel ind i hulen. Det er næsten som at være på trommerejse. Eller som at skrive en fortælling. Man rejser dertil.

I hulens hjerte er der trygt og lunt. De gyldne lanterne, som hænger på hulevæggen, giver rummet et blødt og hyggeligt skær.

Forlegen udbryder jeg: ”Det er næsten som at være på telttur.” Hvorfor sagde jeg dog det?

”Det kan du jo godt lege” svarer hun og smiler sit dragesmil, ”men det er altså her at du restituerer og lader op gennem vinteren. Og i det hele taget. Det gode er, at du ikke behøver at slå dragen ihjel for at få skatten. Du har den allerede.”

”Problemet er, at jeg har mistet den af syne” svarer jeg og ryster på hovedet. ”Jeg er blevet så træt af at lede. I øst, vest, syd og nord, men ingen ved, hvor skatten bor.”

Jeg undlader at se hende i øjnene men kigger ned i hulegulvet, de grålige sten.

”Og for at være ærlig, så er jeg nok også bange for at finde skatten. Hvad nu hvis jeg bliver skuffet? Eller hvis skatten blot er en opblæst illusion?”

”Menneskebarn” siger hun med blidskarp dragestemme, ”kom og sæt dig her ved ilden, så jeg skal fortælle dig en historie.”

The cave you fear to enter
holds the treasure you seek
– Joseph Campbell –

Lene Frandsen, Fra min egen skriverejse ©
9. november 2021

Intention og et nyt landkort

Jeg har en intention. Og det er at sætte ord og små knappenåle i det nye landkort, jeg er ved at skrive. Et landkort, som er i sync med min sjæl og som passer til den verden og den energi, der er i spil lige nu.

Det er et frygtsomt sted fuld af uvished. For jeg har set det gamle landkort brænde og gå op i flammer. Lettere var det, da jeg følte mig ude af takt med det, der stod på kortet. Nemmere var det, når det bare var mig, som følte at noget var forkert. At jeg var den underlige kvinde med sælsomme fornemmelser. Nu er det ikke bare mig. Eller dig. Det er os. Og det er verden. Den verden, som vi kender. Det, som vi troede vi vidste. Det duer ikke længere.

Vi er Between Stories. 

På tærsklen

Og hjertet venter. Venter og ved. Impulsen til flugt er stor og jeg mærker både rastløshed, tomrum og træthed. Som så ofte før læser mine egne ord fra tidligere, kvinde kend dit tomrum, det troede jeg jo, at jeg gjorde, men det her er anderledes. Større. Og langt mere gennemgribende.

Et indre jordskælv bevæger mig i mange retninger og tankerne går i ring. Rundt, rundt og rundt, men det eneste tankerne har, er de gamle historier. De historier, jeg før lunede mig ved, giver mig nu forfrysninger. De brænder ikke længere. De giver mig ingen varme.

Jeg sætter mig og venter på de nye fortællinger. Det, der skal komme. En tråd, et lys, en åbning. Og tænk at det dukkede op lige dér, hvor jeg havde allermest brug for det.

Whatever journey we imagine ourselves to be on,
myth and fairy tales can inform our sense of what is possible,
and enable us not just to cope with life’s challenges,
but to live more intensely and more richly
in the world
– Sharon Blackie – 

Tomrummet

Jeg kender nu de tidspunkter, hvor tomrummet omslutter sjæle på rejse, fordi der er indsigter og erkendelser, der skal bundfælde sig og fordi der er tidspunkter, hvor vi bare ikke ved. De venteværelser er en del af rejsen, vi er steget af et tog, som for længst er forsvundet i disen, men der er endnu ikke kørt et nyt tog til perron. Det er tåget, diset, der er hverken klarhed eller nogen form for retningsindikation.

Når hjertet venter

Det er her, hjertet venter, tålmodigt og i tillid til, at noget er undervejs, men at det endnu ikke er tid. Noget modes, gøres klart og putter sig i varmen dér i mørket. Der er dybe følelser, sorg, tristhed og en vis rastløshed. Men der er ingen form for handling, der kan løse eller fixe tilstanden, vi er strandet og det eneste vi kan gøre, er at sidde med det, der er. Og det sted rummer sit helt eget budskab og er en del af rejsen og processen. Det dukker op igen og igen.

Det er rummet uden svar. Og denne gang er tomrummets ekko dybere end nogensinde før.

Skrivning kan hjælpe dig i en svær tid, fortællingens kraft er stor

Alligevel kan vi skrive og sætte ord på det ordløse. Lade poesi, ord og fortællinger hjælpe os med at rumme det, der kan være så svært at være i.

Det kaldes historiemedicin og det er med til at give os accept og indre forståelse af det uforståelige. Det er et sted i dig selv, hvor du er nødt til give slip på det gamle og gøre dig modtagelig for det nye, som endnu ikke helt er formgivet.

Det sted i dig selv
hvor du giver slip og gør dig så modtagelig
at du tror du mister alt
men i virkeligheden får det hele.

Når kortet ikke stemmer overens med landskabet

Ofte er det de tillærte tanker eller måder, der skaber uro, smerte og sygdom. Fordi de ikke stemmer overens med det, som egentlig er dit eller mit. Kortet stemmer ikke overens med landskabet, som den norske forfatter Kristin Flood beskriver det.

Vores opgave er nu at skrive et nyt landkort, som passer perfekt til vores sjæl og det, vi er kommet her for. Ord for ord.

Og som det er med pilgrimsfærd og den slags rejser, så må vi skrive os igennem mange slags landskaber og forhindringer endda. Bjerge, dale, åbent landskab og moser. Gennem skove, hvor vi farer vild og tror os fortabt, men hvor vi pludselig opdager lysningen i skoven. Alt er tilsyneladende, intet er som det ser ud til at være og da slet ikke, som vi engang fik at vide, at det var.

Vi må udfordre vores egne tanker, som blot gentager de gamle historier og overbevisninger, vi må lære forhindringer og blokeringer at kende, for hvad de egentlig er.

Men når vi opdager, at vi faktisk kan skrive os igennem, give det svære ord og stemme, så begynder der at ske noget. Det, der stod i vejen, viser sig at være vejen. Vi skriver os igennem. Vi møder vores indre frænder og vi får godgørende historiemedicin, som løfter, støtter og giver os usynlige vinger.

Fortællersken

lærer dig både at skrive intuitivt OG dyppe pennen i sjæl og hjerte
Du finder dig selv og din skrivestemme i processen.
Du lærer at bruge fortællinger og eventyr som guide på den indre rejse
Du byder dine frænder op til dans og høster godgørende historiemedicin.

Læs mere herunder.

Skriv dig ind og mød dine hjælpere og frænder

I mit indre eventyrlige univers findes der hjælpere, som aldrig vil gøre mig forkert.

Sådan skrev en af deltagerne på mit skrivekursus Fortællersken II, Eventyret og de ord berørte mig dybt. Jeg kunne ikke sige det bedre, det er præcist sådan, det er.

I vores indre eventyrlige univers findes der hjælpere, som aldrig vil gøre os forkerte. Men du må åbne dig for dem, du må lære at skrive dig ind.

Eller som Christina Baldwin siger det:

“The ordinary stories of our ordinary lives have extraordinary gifts coded within them. . .”

Det er derfor, jeg gerne vil invitere dig til at skrive i livet. Ind i livet og over tid ind i dit indre magiske univers. Til det får vi hjælp af fortællingens og eventyrets kraft, vi skriver intuitivt og vi skriver det, som det er.

De kvindelige fortællinger

De kvindelige fortællinger er ikke enten eller. De er både og. Vi er med det hele og vi skriver det, der er. Men når vi gør det, når vi møder op i al sårbarhed og lader sorgen, smerten, skammen eller vreden rulle gennem os, gennem pen, krop og sjæl og videre ud på papir eller skærm, så sker der noget. Vi får renset lidt, grædt de tårer, der skal grædes og sagt det svære højt. Vi deler og det heler.

Vi har også undertrykt vores glæde og rene begejstring!

Og det er på ingen måde kun det svære og tunge, som vi har haft svært ved at dele og sige højt. Vi har også haft svære ved at rumme og eje de glade og mere vilde følelser og impulser, begejstringen ikke mindst.

Vi har undertrykt vores spontane glæde af frygt for at såre andre, vi er blevet vant til at danse på landminer, har gjort os mindre end vi er og gemt os bag masker og facader. Af frygt for at fejle, være for meget eller gøre andre vrede eller kede af det. Af frygt for at ikke at være elsket, hvis vi folder os helt ud. Af frygt.

FORTÆLLERSKEN I, INTUITIV SKRIVNING
Online skrivekursus for kvinder
Holdstart den 15. januar 2022
Varighed: 4 måneder

Find din skrivestemme gennem intuitiv skrivning og væk din indre fortællerske.

På skrivekurset Fortællersken I – Intuitiv Skrivning får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og inspiration til at finde din skrivestemme.

Du vil opdage, hvordan du kan vække din indre fortællerske til live i processen. Hun er den vise kvinde, hende som ved. 

Over tid vil du opleve at det er terapeutisk ja endda healende at sætte ord på og finde din stemme. Det styrker dig indefra og giver større selvværd.

Et solidt skrivefundament

Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.

Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.

Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.

Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.

Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.

Du får en grundlæggende og givende introduktion til intuitiv skrivning.

Du introduceres til spirituel skrivning og får ideer til, hvordan du også kan forankre dig spirituelt i din skrivning.

Intuitiv skrivning og den kreative proces

Skriveforløbet varer 4 måneder og en proces sættes i gang. Her får du rig lejlighed til at lære den kreative proces at kende i alle dens facetter. Ebbe, flod, lys og mørke.

Fra de tidspunkter, hvor kreativitet og fortællinger flyder som vandfald og floder, til du oplever stilstanden og sorgen på Vildfarelsens Ø.

Det hele hører med og i processen opdager du, at du kan noget med din pen og din intention. Lad mig vise dig hvordan.

Din intention giver opmærksomhed til det, du ønsker dig i livet

Når du formulerer din intention har det indflydelse på, hvad du skænker din opmærksomhed. Når vi er bevidste omkring vores intention, kanaliserer vi energien derhen, hvor vi ønsker den skal være. Vi understøtter vores drømme og ønsker, dem som stammer fra sjælen, og er med til at give manifestationen brændstof over tid.

Hvis du vil skrive fra sjæl og hjerte, starter du med at formulere en intention med din skrivning. Og din intention kan meget vel rumme dit ønske om at skrive så intuitivt som muligt og åbne op.

Du er nødt til at forkaste tankerne og rigide meninger om, hvordan det skal være eller føles. Alle følelser er velkomne, de kan endda være brændstof til skriverier og de store grundfølelser rummer ofte fortællingens hjerteslag. Så byd dit rige indre liv og de store følelser velkommen. Du får brug for dem, når du skriver og beskriver.

Du får en introduktion til intentionens kraft og formulerer indledningsvis din intention med at deltage i Fortællersken.

Boost din skriveglæde og oplev magien i fortællingens kraft

Fortællersken er et skrivecirkelforløb fuld af næring og læring, hvor du lærer at danse i den kreative proces og øve dig på dansen. En skriverejse med mange stationer, som du efterhånden lærer at kende og bliver fortrolig med.

Du booster din skriveglæde og oplever magien i fortællingens kraft.

Jeg er med som skrivemor og guide i skrivebjergene og i de 4 måneder, som forløbet varer, får du rig lejlighed til at give din fortællerske ordet.

Fortællersken forløbet vil være givende for dig, hvis du

  • har skrivelyst og længsel
  • gerne vil lære at skrive intuitivt
  • har lyst til at invitere fortællingens kraft ind i dit liv
  • har mod på at lege og prøve nye skriveveje
  • oplever skriveblokering og har brug for at få løsnet op og sat fri
  • længes efter at finde din egen fortællerstemme og høre dens særlige lyd og toner
  • gerne vil lære at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse
  • ønsker at skrive i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen
  • gerne vil øve dig på at danse i den kreative cyklus med alle dens facetter
  • gerne vil give din indre fortællerske ordet
  • ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
  • gerne vil forankre dig spirituelt i din skrivning
  • oplever, at dit indre landkort ikke stemmer længere overens med det ydre landskab
  • ønsker inspiration, skriveafsæt, spørgsmål til refleksion til at starte din skriverejse
  • har en drøm om at blive en del af en cirkel af skrivende kvinder
  • vil give dig selv en ganske særlig gave

Lyst til at prøve nye skriveveje

Du har lyst til og mod på at lege og prøve nye skriveveje. Du ser det som et eventyr og ved, at du er nødt til at skrive dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte for at få fat i de virkelig gode og transformerende fortællinger.

Din særlige skrivestemme

Du længes efter at finde din egen fortællerstemme og høre dens særlige lyd og toner. Du vil gene lære at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse. I Fortællersken skærper du din intuition og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte.

Giv din vise kvinde ordet

Fortællersken er for dig, som ønsker at skrive i pagt med årshjulet og i endnu højere grad en tidligere at give din indre vise kvinde ordet.

Vi skriver i livet

I Fortællersken skriver vi i livet. Det handler ikke om at sætte livet på stand-by, tværtimod, det handler om at lære at skabe en god skriverytme og rutine, som giver plads til livet i alle dens facetter.

Her opdager du magien i at skrive i livet. Du er ikke længere blokeret, alt kan skrives og foldes ud. Det, der står i vejen, er vejen.

Deling er heling – Fortællersken er et skrivecirkelforløb

Fortællersken består af en mindre cirkel af kvinder som har til hensigt at løfte, støtte og styrke hinanden i processen. De ved, at deling er heling og selvom det kan være både grænseoverskridende og sårbart, vælger de at dele i hinandens nærhed og nærvær.

Fortællersken på Facebook

Det fælles rum er et hemmeligt rum på Facebook, som jeg opretter til formålet og du optages som medlem, når forløbet starter. Jeg holder rummet med næb, kløer og kærlighed i henhold til Julia Camerons regler om Den Hellige Cirkel.

Tilpasset dit liv og livsrytme

Forløbet er glidende, fleksibelt og kan tilpasses dit liv og livsrytme. Og selvfølgelig kan du tage med i sommerhus og på ferie, ja ud i naturen endda, når vejr og lejlighed byder sig.

FORTÆLLERSKEN forløbet er ikke et terapiforløb, selvom det at skrive ofte er både helende og terapeutisk.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen, holder jeg et skriverum, hvor du kan danse frit og prøve dig frem. Der er ikke noget rigtigt eller forkert.

I stedet for at lære at skrive på en bestemt måde, lærer du at skrive på din egen måde og efterhånden vil du opleve, at du skriver mere frit og ubesværet. Det er lov at øve sig og din indre fortællerske skal have lov til at lege og eksperimentere.

I Fortællersken lærer du dig selv at kende i samspil med den kreative proces, ebbe og flod, opture og nedture. Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Fortællersken og du vil opleve, at flere skriveafsæt og øvelser inviterer til ture ud.

 Som deltager af Fortællersken får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig. 4 opgavesæt og inspiration. Varighed 4 mdr.
  • Inspiration og skrivende input fra mig som skrivemor og skriveguide i bjergene. Jeg bevidner din skriveproces og udvikling som Fortællerske og deler af viden, visdom og inspiration. Det gør jeg såvel i månedsbrevene som i Fortællerskens hemmelige rum på Facebook.
  • Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
  • Større viden og indre indsigt om naturen og årshjulets gave, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Mulighed for også at skrive og arbejde lidt med keltisk symbolik, mytologi og dyre/plante-tarotkort gennem skriveafsæt og øvelser. Jeg trækker dit fortællerske-kraftdyr, som vil følge dig i forløbet.
  • Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
  • Du bliver en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces.

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Forløbet foregår udelukkende ONLINE – vi mødes ikke fysisk.

FORTÆLLERSKEN
Nyt hold starter den 15. januar 2022

Pris
DKK 2400,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 15. december 2021
DKK 2150,-

Beløbet er inklusive moms

Deltagergebyret kan betales i 2-3 rater, hvis du har brug for det. Skriv det blot i kommentarfeltet.
Gælder også ved ravnerabat.

TILMELDING FORTÆLLERSKEN I, INTUITIV SKRIVNING

Forløbet er glidende og der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal deltage. Du skaber selv dit rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.

Forløbet varer 4 måneder og der sættes en godgørende proces i gang, hvor du oplever den kreative cyklus i alle dens facetter. 

Betaling sker enten via Mobilepay til 29476483 eller bankoverførsel. Så snart du har tilmeldt dig, modtager du i løbet af kort tid bekræftelse og betalingsinformation fra mig.

Du er hjertelig velkommen i Fortællersken.

Ofte stillede spørgsmål – Fortællersken Q & A

Har du spørgsmål til Fortællersken, så klik her for hyppigt stillede spørgsmål og mine svar. Og ellers skriver du selvfølgelig bare til mig på skrivehuset@gmail.com

Et helt igennem sublimt forløb, som jeg har deltaget i to gange
og som har lært mig at skrive

– Forfatter Karoline Hedegaard Brander –

Hvad siger andre?

Andre siger – læs hvad andre siger om at være i skriveforløb og på workshop hos mig

Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: