Hvem venter du pรฅ?

โ€Det er efterรฅrsjรฆvndรธgnโ€, proklamerer gรฆrdesmutte i forbiflyvende sang. Et flรธjt, en strofe og jeg indfanges, lรธfter hovedet og ser den lille fugl flyve tรฆt over grรฆsset pรฅ marken, hurtige, smidige bevรฆgelser, vingerne lรธfter den lille fugl hรธjere og snart er han borte igen. Efterรฅrsjรฆvndรธgn, det er sandt. Dag og nat er lige lange. Lys og... Continue Reading →

Efterรฅrets fรธrste dag

Daggry har mรฅnerester og dis. Lyset er helt specielt, jeg trรฆder ud af min hytte pรฅ bare fรธdder og bader i fugt. Sรฅ skete det, jeg stod pรฅ tรฆrsklen og sรฅ det ske. Et vidne til sommerens farvel og efterรฅrets ankomst. Jeg mรฆrker efter, lettelse, en fรธlelse af noget nyt. Fugten gรธr mine fรธdder kolde.... Continue Reading →

En kvinde og et skib

Skibet. Fรฆrgen, der ligner en stor fiskekutter. En bรฅd eller som det hedder pรฅ engelsk, Vessel. Vessel, eller skibet, er en feminin og nรฆrende form pรฅ samme mรฅde som et bรฆger eller en livmoder er det. Skibet reprรฆsenterer modtagelighed, intuition og som sรฅdan er det et rum som er nรธdvendigt en spirituel rejse. Kom, lad... Continue Reading →

Det der ved

Der er ingen fortรฆlling i dag. Der er stilhed. Og hvem forsรธger at skrive stilhedens sang? Det kan man ikke, det er umuligt, du er i fรฆrd med at fylde stilheden ud. Hun smiler, lader fingrene danse over tastaturet, hun er fortรฆllerske og skriver fra det sted, hvor hun er. Dybe rรธdder i stilhedens muld.... Continue Reading →

Pรฅ daggryets kyst

Der er en pige i mig, som ihรฆrdigt forsรธger at gรธre det rigtige. Stadigvรฆk! Den rigtige smag, balance, det perfekte flow. En balance, der hele tiden flytter sig i evig forandring, hun begynder at indse, at hun er kommet til kort. For bedst som hun tror, at hun har skabt den perfekte balance, รฆndrer den... Continue Reading →

Gwenllians invitation

Mit navn er Eidheann og jeg er fortรฆllerske. I et รฅr boede jeg pรฅ et sted for rejsende kvinder, et pensionat. Det var mit hjem og mit liv. For et รฅr siden sluttede en cyklus og jeg bevรฆgede mig videre og fandt mit drรธmmehus ved havet. Nu er endnu en cyklus ovre og jeg stรฅr... Continue Reading →

Kompostbunken for slidte anliggender

Et heldigt sted I lilla lyng trasker ulven mod mig. Ved daggry mรธder jeg min sjรฆl. Sรฅ blรธdt er lyset, sรฅ รฅbent er hjertet, at jeg kun kan bevidne og tage imod. I et kort sekund akut nydelse, sรฅ tager hun over, den bekymrede og leder efter de masker, hun bar engang. Et skjold. En... Continue Reading →

En blomst i dit hjerte

Der er fortรฆllinger, vi deler gavmildt, mens andre er stjernefrรธ, som vi holder tรฆt til hjertet. Sรฅ skrรธbelige, nye og svรฆre at begribe. De er gaver fra det guddommelige, de er bringere af kรฆrlighed. Sรฅ afslรธrende, at vi er nรธdt til at putte dem i sjรฆlens jord og se dem spire og gro. De skinner... Continue Reading →

Blog pรฅ WordPress.com.

Up ↑