Kunsten at modtage

Hver morgen møder jeg dagen på mit dørtrin. Åbner døren og armene og tager imod. Hvad mon dagen bringer, hvem kigger forbi? Hvem møder jeg, når jeg går tur i skoven, hvilke fugle, væsener og dyr? På samme måde skriver jeg i min rejsedagbog. Jeg åbner døren og tager imod den fortælling, der vil skrives... Continue Reading →

Stjerner og blomster

Gå ud om aftenen i november. Se stjernerne i tusindvis, små lygter af håb, se de dansende blomster. Stjerner og blomster, skriver jeg i min rejsedagbog, da jeg næste morgen husker nattens magi. Tidspunktet inden sengetid, en tur ud med Fleur og en invitation til at åbne hjertet. Det bliver frostvejr, det kan jeg mærke,... Continue Reading →

Hvilens visdom

Regndis ligger som doven dyne over landskabet. Et skifte er sket, det er blevet november. En bro mellem efterår og vinter opstår i disen og jeg tager det første skridt i tillid. Jeg vil ikke kæmpe mod mørket eller forsøge at holde mig fri. Jeg vil give mig selv til den dvælende energi og hvile... Continue Reading →

Katten og Fern

Livet er smukkere, når det er simpelt. Sådan skriver jeg i min rejsedagbog en fredag i oktober. Jeg sidder i køkkenet, lyset kigger forsigtigt gennem ruden og hvis jeg rejste mig og så ud af vinduet, ville jeg kunne se en kat gå forbi. Og hvis jeg allerede havde mødt hende og var blevet budt... Continue Reading →

Fornemmelse for regn

Det er mørkt, da vi forlader huset og går ud i skumringen, daggry er blot en antydning. Luften er tyk af fugt, det regner og mine skridt svupper i pytterne på den lille gårdsplads foran huset. Lyd af dråber spiller musik i brønden. I køkkenet gør kaffemaskinen sit, vi går tur som det første, sådan... Continue Reading →

De små øjeblikkes magi

Oktober træder dybere ind i sig selv, efteråret danser. Daggry kommer senere, jeg er vågen før lyset nu og står op for at lave kaffe og tænde op i brændeovnen. Fleur løber ud og kommer ind igen, hun får sin mad, en frisk skål vand og jeg indsnuser duften af kaffe. I tykke sokker og... Continue Reading →

Så enkelt er det

“Du ved vel at glæden er et valg?” Jeg møder Aoife i strandkanten om eftermiddagen. Solen glider ind og ud mellem skyerne, en brise dufter af efterår og jeg får lyst til at gå hjem og lave simremad. Sætte en gryde over med gode ting, der skal blive til en velsmagende ret, når det er... Continue Reading →

Hende med gryden

Du skal ikke skrive i hovedet. Det er her, det går galt. Hvor ord og sætninger falder over hinanden og ender med at spærre ben for din kreativitet. Dine fingre skal bevæge sig over tangenterne, din hånd skal holde pennen, din krop skal danse. Lyt og skriv det, der begynder at risle, når du har... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑