I vinterens favn

” When you make room for stories, stories make a room for you”. Den gamle bøg taler for første gang til mig, tavsheden brydes og vinden rusker op i grenene. Det har regnet i nat og de nedfaldne blade er gennemblødte og blanke i pytterne for træets fod. Et blad giver slip og svæver den... Continue Reading →

Magien

”Denne morgen har jeg udvalgt et blad til dig”. Han flyver gennem det åbne vindue til skrivestuen og lader bladet den sidste bid vej. Blidt lander det foran mig som svar på min bøn. Fra første færd står døren til det magiske rum åben, den gamle bøg nikker og ørnen er landet. Ja, det er... Continue Reading →

Nøglen

Den første fortælling handler om efterårslyset, der som ørnen svæver ind over marken fra øst. Halmballerne ligger som huse bag træerne i skellet og himlen ser lovende ud. Den første fortælling er Ørnens fortælling, det er ham som kommer flyvende, da jeg tænder lys og trækker kort. Hvad har du mon til mig i dag?... Continue Reading →

Ordmarmelade

Duggen driver ned af vinduerne, gennem skæve streger og dråbemønstre kan jeg skimte de høstede marker og træerne i horisonten. Jeg sidder med pennen i hånden og lytter til morgenstilheden, fuglene er afdæmpede nu, hvor efteråret er på vej. Lytte, lytte efter hendes stemme efter dage ved fjorden, efter gåture langs kysten og vandets element.... Continue Reading →

Svanesang

Dér på himlen I det første morgenlys. Vinden er skarp, dagen er ny. Se op, hør sangen som et ekko fra din sjæl. Svaner. En flok svaner på himmelvej fra øst mod sydvest. En vintersang, en hymne til årets næstsidste dag. Og som du fornemmer, en tone til dig og et budskab om det, der... Continue Reading →

Et træ i eventyrets muld

Jeg har skrevet morgensider så længe, jeg kan huske og de er blevet en fast del af mit morgenritual. Jeg tænder mine skrivelys, jeg trækker kort og så sætter jeg mig og skriver mig ind i dagen. De første spæde sprækker af lys, noget i mig slår tonen an og uanset om det er dur... Continue Reading →

Din sande sang

Gå med det, som drager dig. Vær den du er i pagt med natur og årshjul. Skriv det, du ser og kan mærke og på en måde, som både gør dig godt og som pirrer dig. Vækker noget i dig, gør dig nysgerrighed, gør dig kåd. Fortællersken er klar til at træde frem i lyset.... Continue Reading →

Havtorn og magi

Jeg kender dig ikke personligt, Havtorn, men jeg har beundret din farve og smagt dine bær. Du bringer mig tættere på havet og på noget af det, jeg savner i mit liv. Jeg ser det og mærker magien i sælsomme doseringer, når jeg skriver og slipper kontrollen. Når jeg danser i nuet og lader livet... Continue Reading →

Øvelse gør menneske … og ørn!

Måske er det bare mig, men denne januar synes mørkere end ellers. Det føles mere som at vandre dybt i december og så alligevel. Der er øjeblikke af lys og pludselig energi som en stråle dybt fra jordens indre. I mit skød. Men snart trækkes energien tilbage igen til det sted, hvor den kom fra. Og... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑