Når skrivelængslen kalder
Det blev en fin fejring og en slags indvielse af vores tid sammen på pensionatet i kapitlet december. Drinks i biblioteket, lækker middag i spisestuen med hvid dug og levende lys. Scarlett holdt tale om rejsende kvinder og livets tærskler. Om døre, der kommer til syne i tågen og åbninger, man ikke så før. ”Vi... Continue Reading →
Jeg møder ham de fleste morgener i tusmørket. Han besøger haven og sidder ved rosenbusken, mens jeg går tur med hunden. Når jeg kommer tilbage, hilser vi på hinanden og ofte sker det, at han flyver mod vest. Men jeg så ham, vi så hinanden. Nogle gange synger han, andre gange er han stille. Men... Continue Reading →
“Stol på magien” siger Maggi, den hvide ravn, som er kommet tilbage denne morgen. Mørket er tykt og ufremkommeligt, forsigtig tager jeg dagens skridt og gør holdt et sted på broen. Det svupper under sålerne på mine støvler, jeg står midt i en vandpyt og på rækværket ved min venstre side, har Maggi sat sig... Continue Reading →
Der er en frø og en hvid ravn på broen denne morgen. Jeg søger ikke en fortælling, jeg beskriver bare, hvad jeg ser. Endnu en diset dag, hvor solen synes for evigt forsvundet og månen er mørk. ”Er det dig, Losgann?” spørger jeg ud i luften, en kølig vind danser i øst. ”Kvækha!” lyder svaret... Continue Reading →
Det er morgen og Mosekonen brygger. Jeg ser hendes disede aftegninger fra vinduet i badeværelset, jeg hører hendes sang. Hun nynner, mens hun rører i sin gryde og dampen stiger til vejrs som vil den invitere hele landskabet ind i hendes bryg. Det er morgen og Mosekonen brygger. Så jeg går ud og oplever magien... Continue Reading →
Tilsæt lidt magi og eventyr til dit liv og du vil føle dig velsignet. Tidlig morgen, sol gennem vinduet, vinden er stille og jeg kan mærke varmen på min venstre arm. Jeg hører en stemme hviske som et ekko i min sjæl og jeg lytter gennem pennen. ”Min ven” siger dyret, ”der er tidspunkter i... Continue Reading →
Jeg tøver med at sætte ord på, men den kreative proces fordrer både intention og stille handling. De første ord på tomme linjer, de første spæde skridt. Mod til at prøve dig frem, til at lykkes og til at fejle. Det, der skal komme vil møde dig undervejs og der sker aldrig i tankerne. Tro... Continue Reading →
Jeg øver mig på livet. Jeg øver mig på at skrive livet og det mellem linjerne. Jeg øver mig på at blive så åben, at fortællingerne kommer svævende som mælkebøttefrø og lander i min pen. Det er et samspil og en evig genskabelse. Gennem ord og skriverier skaber jeg mig selv. Min praksis spørger du?... Continue Reading →
Så fik jeg synet tilbage. Efter mange måneders inderlig mørkevandring og døre, der smækkede for næsen af mig, forstod jeg pludselig hvorfor og smilede. Foran en skillevej med grene som gafler var der pludselig ingen tvivl længere. Energien skiftede lige dér og udpegede min retning. En retning, som længe har været undervejs og som første... Continue Reading →
Det er først i januar og udenfor vinduerne danser regndisen. Jeg veksler mellem energi og noget, der føles som tomrum og træthed. Der er øjeblikke, hvor jeg bliver utålmodig og får lyst til at trække tågetæppet til side. Men så husker jeg og vender tilbage til det sted, hvor vi befinder os lige nu. Allerførst... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 