Visdommens Flod

Hvis du vil lytte til laksen, må du besøge Visdommens Flod. Den gamle vandvej som løber fra bjergene ned i dalen og ud på den anden side af landsbyen. Få huse er placeret i en klynge på venstre side af floden, det ene med en mølle, som man kan se, når man nærmer sig landsbyen... Continue Reading →

I pagt med årshjulet – Vintersjæl

Har du lyst til inspiration til dine kommende vinterskriverier, så er Vintersjæl eSkrivekurset for dig. Cyklisk skrivning i pagt med årshjulet kan noget særligt. I Vintersjæl skriver du alene og på egen hånd, der er ikke en ydre cirkel. Vintersjæl er et inderligt vinterforløb for kvinder, hvor du hver måned modtager et skrivebrev med afsæt og øvelser forankret i årstidens særlige energi.

Taleren på Myrebjerget

Et par dage er gået siden fuldmånen. Efterdønningerne har lagt sig og havet i mig er roligere end det længe har været. Lyset sniger sig op over bakketoppen og skygger flyder som floder i landskabet. En lille fugl synger på afsatsen foran vinduet. ”Kom ud og hils på den nye dag.” Jeg tager overtøj på... Continue Reading →

Cirkel af sølv

Vi mødes ved fuldmåne på lyngens eng i et skær af lilla og sølv. Skygger danser og regnskyer skimtes mellem sprækker af lys. Hun finder sine åbninger uden besvær. Stille glider hun over himlen så langsomt, at det er usynligt for øjet, men mit hjerte falder til ro i det stille flow. Lyngen glinser af... Continue Reading →

Flydende ro

Vi lander i et mellemrum med havet på den ene side og et frodigt landskab på den anden. Et bål brænder ud, nogen har forladt det og er gået videre. Men det er ikke ildrester og aske, han vil vise mig i dag. Det er noget vandet. ”Du ved at vand er efterårets element” siger... Continue Reading →

Årshjulets dans

Fra sommer og ind i efteråret, jeg træder over tærsklen med lette skridt og ser mig ikke tilbage. ”Fri” siger jeg til himlen, som er lyseblå, ”jeg sætter jer fri.” De er som fugle, der opdager, at de har vinger. Døren til buret åbnes og de letter med flaksende lyd. På jorden står en kvinde... Continue Reading →

Ravnelatter

Det er Ravnen og jeg er klar. ”Sagde netop til mig selv”, siger jeg til hende, ”at hvis det var dig i dag, ville jeg spørge dig om hvordan. Så mange gør-ditter og gør-datter flyver rundt i luften som hjemløse fugle sagt af ivrige stemmer, der alle ved bedre og nogen bedst. Jeg er holdt... Continue Reading →

Intermezzo

Jeg bad om en fortælling i går. Det fik jeg ikke, men hovedsagen er, at jeg bad. Vi tror, at hjælp og ledetråde kommer i samme øjeblik, vi slipper bønnen, men sådan fungerer det ikke. Ting tager tid. Ægte hjælp har brug for at simre og må ofte rejse for at nå frem. Det sker... Continue Reading →

Noget er sket

Noget er sket, men det er for tidligt at forsøge at forklare. Faktisk kan det være en gave bare at vide det og gå med den gode følelse. Her er trætheden blevet mild som maj. En ven. Og da Torch, vildsvinet, viser sig for mig i lysningen, er det da heller ikke noget, der anfægter... Continue Reading →

Når det er tid

Her er så stille, at man kan høre årshjulet dreje. ”Hvad er tid?” spørger jeg hesten Each, som dukkede op i morgendisen og blev min frænde i dag. ”Det er også et af livets mysterier” siger hun. ”Tiden går og kommer. Nu er tiden landet på sommer.” Sommer, jeg nikker, nå ja. Det har jeg... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑