Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
”Alle brikkerne vil falde på plads” siger høgen og betragter mig fra pælen i hegnet. ”Du behøver ikke at gøre noget. Faktisk er det bedst, hvis du træder til side. Du har sået dine frø og snart er det tid til spiring. Snart er et nøgleord, det er ikke endnu. Og her kommer din tålmodighed... Continue Reading →
De sidste dage af februar blev tilbragt på kanten til havet bag klitterne et sted. Et sted, hvor hun blev holdt af tåge og et landskab, der ikke lod sig nøjes med tilsyneladenheder. Således talte det åbne klitlandskab til hendes sjæl, det sted, hvor hun befandt sig på en tærskel i tågedis. Havet sang for... Continue Reading →
Det er en af februars fortællinger. En af dem, der skrives, når det er mørkt. Når natten kommer snigende og søvnen tøver, når stjernerne blinker på himlen stor. Endnu er det vinter. Endnu er det koldt. Hun er træt, men kan ikke sove. Noget står i vejen, hun vender sig og gribes af drøm. Det... Continue Reading →
Hind står i rimdis og smager på det dejlige ord. Her starter fortællingen om en kvinde, der sad ved sit køkkenbord en morgenstund med kaffe og pen. I samme øjeblik hun slog øjnene op og strakte sig fri af søvnen, vidste hun det. Noget var forandret. Men i stedet for at lade tankerne rulle sin... Continue Reading →
Der findes et manuskript. Det fyldes af fortællinger i pagt med årshjulet. Ikke en dag er ubetydelig. Der findes ikke følelser, det ikke tager imod. En åben bog, et hjerte ditto. Et kærligt pensionat. I dag er det vinden, der tager ordet, den spørger ikke om lov. Solen fortrød og gled ind bag skydækket. Det... Continue Reading →
”Jeg er sådan en, der giver udtryk for sine følelser” siger pigen til kronhjorten, som står i hvælvingen. Birketræer, en ny begyndelse, sølvstammer i lyset fra sol og sne. Det er midt i februar og faktisk er det fastelavn. Men her skal det hverken handle om katte, tønder, boller op eller boller ned. Det skal... Continue Reading →
Det er ikke altid lange fortællinger. Nogle gange er det få ord. Vi kalder dem trædestene i fortællerskens univers, de er små lanterner i mørket. Nogle gange springer en gnist fra et bål, man troede var gået ud. Der er rester af liv i kompostbunken. Tag ikke fejl af det. Det, der var, er i... Continue Reading →
Fortællerskens Årshjul er et cyklisk skriveforløb for kvinder. Du lærer om årshjul, årstider, energi og fejringer gennem direkte erfaring og egne fortællinger. Nye deltagere 1. maj 2026 - klik og læs mere
Lad hende skrive gennem dig, hører jeg kroppen hviske bag uro og fragmenter af frygt. Slap af i armen, holdt lidt blødere om pennen og lyt dig ind, så du kan høre hendes stemme. Brigid er her. I lyset fra den blafrende flamme på baggrund af kulde og sne. Det handler ikke om, hvordan du... Continue Reading →
Nogen har begravet månen, skriger de to gæs, mens de flyver over himlen. Det skete for længe siden, men smerten er der endnu. For månen kan man ikke gemme bort. Dens lys finder vej gennem revner og sprækker og det er de små huller, du skal finde i dig selv nu. Lad din måne skinne.... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 