Den gyldne pen

Det er tid nu. På tærsklen til forår rækker jeg dig en gylden pen, som passer perfekt til din hånd. Mærk dens glatte overflade, køligheden og måden, den lægger sig til rette i din håndflade på. Dine finger smyger sig om den, placerer sig og ved præcist, hvordan det skal være. Du behøver slet ikke... Continue Reading →

En bevægelse, et kys

En ny morgen, kold frost, skarpt lys, sol og forårsvind. Jeg dypper pennen i den smeltende dug og tegner cirkler. April spiller på mange tangenter, hendes musik strækker sig fra de blideste toner til dramatiske højder af blæst og hagl. "Tro ikke, at du kender mig, siger hun drilsk og forsvinder bag et træ." Det... Continue Reading →

Processen og din egen skrivestemme

Den bedste vej til at skrive unikt er at have tillid til din egen stemme og tillade den at trænge igennem. Giv dine skriverier lov til at ånde Lad ikke dine skriverier afhænge af, om nogen måske har lyst til at udgive dig eller ej. Lad dine skriverier stå alene, lad dem være din gave til dig... Continue Reading →

Start dér, hvor du er

Du mærker skrivelængsel og kredser om den som katten om den varme grød. Men i stedet for at dedikere dig til at gå på skrivende opdagelse i den længsel, bliver den til en slags afhængighed af at fantasere. Og det er ofte her, du stopper og føler dig blokeret. Du strander i tankerne og det... Continue Reading →

Tillid til din egen stemme

Den største vej til at skrive unikt er at have tillid til din egen stemme og tillade den at trænge igennem. Hjertelige intentioner Jeg anbefaler dig at lave en hensigtserklæring fra hjertet. Det har ofte hjulpet mig på vej. Den indre puls i vores hjertebaserede intentioner er en af de mest kraftfulde gaver, vi kan... Continue Reading →

Tusmørkekvinden

Jeg mødte hende i skumringen. Der stod hun svøbt i blåt, mens en stjerne forsigtigt blinkede over hendes hoved. ’Er det din stjerne?’ spurgte jeg og trådte et skridt nærmere. Hun nikkede bare. Så på mig med øjne, der havde samme farve som tusmørkehimlen. Jeg mærkede en sælsom fornemmelse af noget, der rakte dybt ind... Continue Reading →

Bjerge i fladt landskab

Lidt længere oppe i bjergene Jeg hørte engang en sang og sangen tog mig med på rejse. Det skete uden at jeg vidste det, men pludselig befandt jeg mig et andet slags landskab. På forunderlig vis vandrede jeg nu et andet sted. I et bjerglandskab. Et sted, jeg ikke kendte, men som alligevel vakte en forunderlig... Continue Reading →

På rejse i nysgerrighedens land

Det starter med en intention Jeg har en intention. Fra nu af vil jeg lytte til sjælen og følge dens beskeder og budskaber. Jeg er overbevist om, at den vil lede mig på rette vej og hjem til mig selv. Det var, hvad der langsomt begyndte at ske, da jeg for alvor begyndte at skrive... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑