En bevægelse, et kys

Solopgang

En ny morgen, kold frost, skarpt lys, sol og forårsvind. Jeg dypper pennen i den smeltende dug og tegner cirkler. April spiller på mange tangenter, hendes musik strækker sig fra de blideste toner til dramatiske højder af blæst og hagl. “Tro ikke, at du kender mig, siger hun drilsk og forsvinder bag et træ.” Det påstår jeg heller ikke, men jeg har sat mig for at lære hende at kende. Kan det lade sig gøre?

Væversken

I dag tænder jeg ikke skrivelyset, for solen vælter gavmildt sine stråler gennem vinduet og åbner et spor af lys hen over skrivebordet. Jeg kan mærke varmen på min ene arm. Udenfor vinduet får jeg øje på endnu en edderkop, en væverske. Som jeg er hun i gang med at spinde tråde og trække streger. Et fint spindelvæv af dugdråber som perler i den tidlige morgenstund. Jeg dvæler, for det har hun lært mig at gøre, “gå langsomt og du vil få det hele med”, hvisker hun, mens hun arbejder videre. Jeg husker hendes ord om at betræde dagens som et dansegulv og om at blive den dans. Kun sådan kan vi mærke rytmen og fornemme dansens henførende toner. Det gøres ikke ved at stå udenfor og se ind. Nej, siger hun, følg længslen og lad den være dit kald mod alt det, du ikke kan tænke dig til. En bevægelse. Et kys.

Silketråde af historiemedicin

En skønne dag er nu. Morgenen åbner sine døre og lyset vælter ud. En fugl flyver forbi, det er Ravnen, hendes blåsorte vinger dækker for et øjeblik min udsigt og jeg ser ind i evigheden. I hendes vingeslag svæver de urgamle fortællinger og hvis jeg vil, kan jeg strække mig på tå og gribe en af trådene. Fine silketråde af historiemedicin. Skrive videre på det, der engang var sandheden, men som blev bortcensureret og gemt væk. Latter. Ravnelatter. Hun ser på mig og ler med glimt i de sorte øjne. En bevægelse. Et kys.

Skriverejsen sætter spor, fortæller kvinderne på skriverejse i Forårscirklen. I det fælles rum danser fortællingerne, vi skriver i livet og opdager, at det er dér, eventyret bor og lever. I bedste velgående. Men vi er nødt til at bringe fortællersken på banen, hende som ved. Hun kender sin kraft, hun er en del af dansen, en stemme, som vi ikke længere kan overhøre. Hun er svaret på vores spørgsmål og indbegrebet af vores længsel. En bevægelse. Et kys.

Der opstår ord om langsomhed, nærvær og opmærksomheden skærpes. Og se, det er vigtigt, at vi træner os i at være opmærksomme og opdage de detaljer og tråde, som ellers ville blive overset. De er vigtige spor. Når du skriver, er du som edderkoppen i hegnet, du er en væverske. Du spinder dine tråde af ord og fortællinger og finder nye måder at bevæge dig på. Du kommer tilbage til et sted, hvor du var før, du oplever deja-vu og ser alligevel, at alt er nyt. Du er ny. For også du er blevet forår og her starter rejsen igen.

Træerne har fede knopper nu, påskelinjerne danser i vinden. Også vinden har fortællinger med, lyt og du kan høre. Gå helt tæt på, gå ind og lad dig gribe. Du skal ikke begribe. Nej, dans og lad foråret opstå dybt i dig selv, mærk hvordan det hele spirer og gror. Jeg smiler, hun er der endnu, Ravnen, siddende på en af grene i æbletræet. Hun gynger frem og tilbage og nynner en sang. Jeg åbner vinduet, så jeg bedre kan høre. Den lyder bekendt, sangen, noget i mig bevæger sig og nynner med. Så står jeg dér i det åbne vinduet og bliver en del af morgenen og den sang, som både Ravnen og jeg kender. En bevægelse. Et kys.

Måske tænker du, at det er anderledes, men det er virkelig, når vi skriver i livet at vi får fat i silketrådene. Det er ikke udenfor os selv, men et sted dybt derinde. Gennem modstand, frygt og gamle historier. Det er, når vi opdager, at eventyret bor i hverdagen og at glæden ofte i starten har en ganske særlig ledsager, at vi mærker noget vågne. Vi er blevet opmærksomme og nu mærker vi det. En bevægelse. Et kys.

En af kvinderne i Forårscirklen spurgte sig selv og kunne samtidig svare:

”Kan det lade sig gøre? At være sørgmodig og glad på samme tid. Ja det kan det. Det sker somme tider, når hjertet ikke kan følge med i forandringernes fodspor.”

I forandringens spor følges vi med det hele. Og som væversken bruger vi det materiale, vi har til rådighed, til at skrive og skabe nye historier. Men det betyder ikke, at vi med ét bliver af med alt det gamle. At give slip er også en proces og det er her, at vi opdager, at glæden følges med sorgen. Mens kontrasterne danser mellem linjerne får vi øje på os selv og alle følelserne og i accept erkender vi, at også det er en proces. At give slip. Det kan vi skrive os ind i, vi kan væve og spinde og finde nye detaljer dér, hvor vi allerede havde været. Gentagelsen er gavmild og åbner nye døre. Disciplin skaber magi. Det er, når vi øver os og kontinuerligt skriver, at både sandheder og eventyr dukker op mellem linjerne. Vi får øje på os selv i forandringens lys og det er her, at vi oplever dualitetens dans.

Mellem linjerne

Og hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og hende, som ved. Du behøver ikke længere spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads, giv hende rum og ha en intention om, at du vil lytte til hende og følge hendes råd. Hun kalder via din længsel og hun navigerer dig via din intuition.

Hun kommer også til os gennem ord, historier og fortællinger. Hun kalder på os via den skrivelængsel, vi mærker og hun beder os ikke om at skrive bogmæssige bestsellers eller at få vores digte udgivet. Hun beder os om at lytte. Hun har fortællinger med til os og gennem de fortællinger hjælper hun os med at huske, hvad vi egentlig er gjort af og hvor vi i virkeligheden hører hjemme.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme og helt særlige fortællinger. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, netop for at give plads til alt det, der bobler og rumsterer i os, et sted, hvor vi endelig får sat ord på og hvor vi først og fremmest lytter til det, vores sjæl synger om.

Hun giver os altid gerne et skud godgørende historiemedicin, vores indre fortællerske. Den vise kvinde. Og som en af kvinderne i Forårscirklen netop konstaterede her til morgen:

Historiemedicinen virker altid!

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

Som skrivemor, guide i skrivebjergene og som underviser hjælper jeg dig gerne med at finde ind til hende. Din vise kvinde. Din fortællerstemme. Og det gør jeg blandt andet ved at skabe rum. Jeg kalder det Skriverejsen.

I pagt med årstiderne og årshjulet lærer du at forankre dig, du bevæger dig via din intention og du giver dig selv lov til at folde ud via fortællingens kraft. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser som åbner op og styrker dig i din proces. Skriveafsæt, som er forbundet med årstiden og den energi, der er til rådighed på det givne tidspunkt. Skriveøvelser, som hjælper dig med at rejse gennem ordene, møde op, åbne op, skrive og sætte fri.  Og som støtter dig på din indre rejse uanset hvad det handler om for dig. Lige nu. Du vil opleve, at naturen spiller en stor og vigtig rolle i alle skriveforløb. På den ene eller anden måde.

Lad dit hjertes fortællinger danse

Til det skaber jeg rum. Til de fortællinger åbner jeg min skrivestue og laver onlineforløb, så du kan øve dig og gennem ordene danse med det, der er. Uden dom og bedømmelse. De første kreative spirer skal leve, vokse og gro, ingen får lov til at rykke op dem med rod før tid.

PÅ SKRIVEREJSE GENNEM FORÅRET OG SOMMEREN

Sommercirklen

Sommercirklen – et online skrivegruppeforløb til dig og din skrivelængsel

Næste skrivecirkel i pagt med årstid og årshjulet er Sommercirklen, som starter den 19. maj. Sommercirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som varer 3 måneder, lærer du at bruge dine egne sommerfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortællerske fri.

Forankret i sommeren og den lyse energi

Sommercirklen er for dig, som ønsker at forankre dig i sommerens lyse energi og samtidig finde ro gennem ordene. Måske er du endda introvert og har brug for alenetid til at nære dig selv og det indre også selvom det er sommer, årets mest udadvendte tid. Sommercirklen kan være med til at give dig en god balance mellem det indre og ydre. Samtidig vækkes din indre fortællerske via skriveafsæt og øvelser.

Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, som allerede findes i dig. Men du er nødt til at lade dem vågne. I Sommercirklen vækker vi blidt fortællingerne og lader dem danse gennem sommeren. Vi arbejder bevidst med den energi, der er til rådighed i sommermånederne og folder sommerens fortællinger ud.

Lad Sommercirklen blive en del af din sommer. Invitationen finder du i linket her, tilmelding sker som altid til skrivehuset@gmail.com.

Beltain Intuitiv Skriveworkshop

Giv dig selv en skrivedag for sjælen – kom med på intuitiv skriveworkshop lørdag den 29. april kl. 10 – der er stadig ledige pladser! 

Beltain – Intuitiv Skriveworkshop

I slutningen af april og ved månedsskiftet er det Beltain. I den anledning afholder jeg lørdag den 29. april en intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel, en skrivedag for sjælen.

Beltain finder sted på det tidspunkt på året, hvor foråret kulminerer og er på sit højdepunkt. Her er jordens energier yderst aktive og det er et gunstigt tidspunkt for manifestationer og frugtbarhed. Under Beltain er livskraften potent og stærk og vi kan med fordel forbinde os og bruge energien til vores egen udfoldelse.

Det er et godt tidspunkt for kreative projekter, som har simret og været undervejs gennem vinteren og det tidlige forår. Og uden at gøre noget særligt, kan vi sandsynligvis mærke det dybt i os selv. Det er tid til at springe ud og leve i lyset. Det er tid til at danse.

Kom på intuitiv skriveworkshop og fejr Beltain og livskraften på en skrivedag for sjælen

Lørdag den 29. april 2017
kl. 10:00-16:30
Skrivehuset v. Ringsted

Der er plads til 6 kvinder omkring bordet i min skrivestue og pladserne gives efter først-til-mølle princippet.

* * *

I dag tænder jeg ikke skrivelyset, for solen vælter gavmildt sine stråler gennem vinduet og åbner et spor af lys hen over skrivebordet. Jeg kan mærke varmen på min ene arm. Udenfor vinduet får jeg øje på endnu en edderkop, en væverske. Som jeg er hun i gang med at spinde tråde og trække streger. Et fint spindelvæv af dugdråber som perler i den tidlige morgenstund. Jeg dvæler, for det har hun lært mig at gøre, “gå langsomt og du vil få det hele med”, hvisker hun, mens hun arbejder videre.

Jeg husker hendes ord om at betræde dagen som et dansegulv og om at blive den dans. Kun sådan kan vi mærke rytmen og fornemme dansens henførende toner. Det gøres ikke ved at stå udenfor og se ind. “Nej”, siger hun, “følg længslen og lad den være dit kald mod alt det, du ikke kan tænke dig til. En bevægelse. Et kys.”

Kærlig hilsen
Lene

Til inspiration, læs også gerne

Væversken
Den mystiske kraft
Vejen til den vise kvinde

Photo “Lonely Tree at Sunrise © Mihails Jershovs, Dreamstime
Photo “Web” © Denis Kopersako, Dreamstime

Processen og din egen skrivestemme

lysiskoven

Den bedste vej til at skrive unikt er at have tillid til din egen stemme og tillade den at trænge igennem.

Giv dine skriverier lov til at ånde

Lad ikke dine skriverier afhænge af, om nogen måske har lyst til at udgive dig eller ej. Lad dine skriverier stå alene, lad dem være din gave til dig selv og måske endda til verden. Lad dem trække vejret og have sit eget liv og lad ikke andre fortælle dig, hvad de er værd eller ej.

I just try to warn people who hope to get published that publication is not all it’s cracked up to be. But writing is!

Sådan siger Anne Lamott. Og mange andre forfattere giver hende ret. Lad ikke din skrivelængsel og skriveglæde blive bremset af tanken om udgivelse eller om, at du skal skrive på en bestemt måde på din blog og din hjemmeside. Helt paradoksalt kan tanken om udgivelsen af den bog, der måske ikke engang er skrevet endnu, kan være lige netop det, der gør, at du aldrig får bogen skrevet. Eller skrevet ret meget i det hele taget. Fokus på produkt og præstation kan være en tung bremseklods i forhold til at skrive med glæde og fra sjæl og hjerte.

Du behøver faktisk ikke at fokusere på produktet og lave glamourøse målsætninger. Og da slet ikke i starten af din skriveproces. Som regel folder det hele sig ud i perfekt og utænkelig perfektion, når du glemmer alt om netop perfektion og om at skulle præstere på en bestemt måde.

At ære processen

Lær i stedet dig selv at ære processen. At have tillid til processen og din egen sjæls stemme er ganske magisk, men det vil du opdage undervejs.

Forkast det, der fornærmer din sjæl

Hvis du ønsker at lære dit skrivende selv at kende, det, der findes bag tanker, begrænsninger og andres sikkert velmenende råd om ”Sådan-gør-Du”, så må du starte forfra og forkaste det, der fornærmer din sjæl. Hvis noget føles forkert og hvis det skurer som kridt mod dit hjertes tavle, jamen så er det da fordi det er forkert. For dig.

Tillad dig selv at lege

Lyt til dig selv, lyt dybt indad og begynd så at lege med det, du ønsker at formulere. Hvornår har du sidst tilladt dig selv at lege?

Du kan ikke tænke dig til det

Hvad med bare at begynde at skrive? For du kan ikke tænke dig til det. Du er nødt til at møde op og gøre det. Ordene undfanges i gerningsøjeblikket på samme måder, som babyer bliver til. Der kommer ikke børn ud af at tænke. Vi er nødt til at møde op og elske. På samme måde er vi nødt til at møde op og elske os selv nok til at gøre det, vi drømmer om. Og er det at skrive – så skriv! Glem alt om bøger på en bestemt måde og begrænsninger, regler, undtagelser, grammatik og retstavning. Og for Guds og din egen skyld: Glem alt om ”sådan gør du”. Bare skriv og se, hvad der sker. Tag på eventyr i dine ord, skriv så meget at du glemmer tid og sted.

Der findes en sand vej for dig

Der findes ikke en rigtig skrivemåde som gælder flertallet, hvis du spørger mig. Men der findes en godgørende måde og en sand vej for dig. Og det er den vej, den måde, du en dag vil støde på, hvis du møder op og skriver. Hvis du under dig selv barnets nysgerrighed og narrens undren. Hvis du lader være med at læse alle de forkromede artikler og velmenende råd, der handler om mål, resultater og hvad der vil ske, hvis du ikke partout følger bestemte regler.

Hvorfor?

Hvis du skal stille hv-spørgsmål til dit skrivende forehavende, så glem i første omgang alt om “hvad” og “hvordan”. Lad processen og Kilden om det. Spørg i stedet “hvorfor” og lad dit “hvorfor” være en del af din hjertelige intention med skriverejsen, din hensigtserklæring.

Lær dig selv at kende på ny

Lær dig selv at kende først, gå på opdagelse og forsøg at følge glæden, når du skriver. Prøv at lade dine egne følelser og impulser guide dig gennem skriverierne. Mærk efter, dybt i dig selv og når det føles godt eller du føler dig optændt af en særlig slags ild eller måske et stille suk af velvære, jamen så er du på sporet. Af din sjæls stemme. Af det, der er dit skrivested, din måde, din stemme.

Hjertelige intentioner

Jeg anbefaler dig at lave en hensigtserklæring fra hjertet. Det har ofte hjulpet mig på vej og jeg anvender altid hensigtserklæringen som anker i forbindelse med skrivecoaching, på de intuitive skriveworkshops og i de magiske skrivecirkler. Den indre puls i vores hjertebaserede intentioner er en af de mest kraftfulde gaver, vi kan give os selv hvad skrivegerningen angår. Intentionen vil både reflektere og ære vores visioner og hvis vi forbliver åbne overfor dets tilskyndelser, vil den føre os meget længere ind i noget, vi ikke havde troede var muligt og på måder, vi aldrig kunne have forestillet os.

Lad din intention eller hensigtserklæring sætte dig fri

Gør allerførst dig selv den tjeneste at formulere en hjertelig intention med dine skriverier, noget, der umiddelbart føles godt. Og lad gerne intentionen sætte dig fri fra dine tankers tyranni.

  • Jeg ønsker via mine ord, formuleringer og fortællinger at gå på opdagelse i …
  • Jeg har en intention om at sætte ord på mine indsigter, så de kan være til glæde for andre …
  • Jeg ønsker at skrive fra hjertet og med sjælen og sætter hermed mig selv fri fra alle på forhånd definerede regler og ”sådan gør du” …
  • Jeg ønsker at gå på opdagelse i min skrivelængsel og tage imod det, der kommer til mig, når jeg møder op og forholder mig åben og imødekommende.

Har du først formuleret en hjertelig intention, som føles godt i hjertet og ærer du den, hele vejen i processen, så skal du se, så ved noget i dig godt, hvor du skal hen. Du behøver ikke at vide det mentalt. Du skal blot lade dig lede på vej. Af din sjæls stemme, intuitionen, af Kilden og af det, der flyder gennem dig, når du endelig giver slip på kontrollen og sætter fri.

Når ”Sådan gør du” ikke tjener dig

Måske kender du alle reglerne og du mærker, hvordan de giver dig en vis skrivemæssig sikkerhed, men samtidig begrænser de dig og afholder dig fra at skrive frit og flydende? Du har fået at vide ”hvordan” og du har læst utallige nyhedsbreve, blogge og måske endda været på kursus i ”sådan gør du”. Du ved det hele, du mestrer det endda måske, men alligevel føles det forkert dybt i dig. Det gør dig ked af det, frustreret og det hæmmer dig i at folde dit sande selv ud. Dit sprog bliver stift og hakkende, det, du har lært, føles som en kæmpe kæp i skrivehjulet. Og det gør dig ikke glad, det gør dig snarere sorgfyldt og stresset.

Og du føler måske et stik af længsel og misundelse, når du læser noget, der er skrevet fra hjertet og som vækker dyb poetisk eller sjælemæssig genklang i dig? Nogen formulerer det, du føler? Nogen siger det, der blot er et subtilt suk af noget dybt i dig?

Start forfra

Er det sådan, det er? I så fald er det nok fordi du ikke har gjort dig selv den kæmpe sjæletjeneste at starte forfra. Tage på en ny slags rejse og forlade alt det, der ikke tjener dig.

Kære du, du er alt for værdifuld og særlig til blot at være en kopi. Hav tillid til din egen stemme. Du har sandsynligvis helt din egen måde og det er den, du skal ud ind og finde. Men lad være med at forestille dig det hele på forhånd. Gå i stedet på eventyr og lad det komme, der vil komme. Giv nysgerrighed, undren, tillid og kærlighed til processen.

Du kan. Du er værdig. Verden behøver din skrivestemme og dine fortællinger. På din måde. Og som Dalai Lama siger det:

The planet does not need more succesful people. The planet desperately needs more peacemakers, healers, restorers, storytellers and lovers all kinds.

Kærlig hilsen
Lene

Dalai Lama


Skrivelængsel?

Jeg tilbyder løbende skrivecirkler til dig og din skrivelængsel. Her bliver du en del af et skrivende netværk i cirkel med andre skrivende kvinder. Forløbet, cirklen, vil typisk være forankret i et givent emne eller i en årstid.

I forløbene vil du modtage skriveopgaver, afsæt og andet fra mig, som inspirerer og styrker dig i din skriveproces, ofte på månedsbasis. Du vil få en god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas på den indre rejse og du vil samtidig dele og blive inspireret af de andre i skrivecirklen.

Et skrivecirkel-forløb vil typisk vare i 3-5 måneder

Forløbene foregår delvist online, men du modtager altid dine skriveopgaver og inspiration pr. e-mail og jeg vil opfordre til indre nærvær og fordybelse i din skriveproces og i dit eget skriverum. Du vil opleve at jeg ligefrem inviterer til skrivetid og nærvær, hvor du slukker for al elektronisk udstyr og bare er med dig selv, ord og skriverier. Forløbene er således en dans mellem inde og ude. Bevidst nærvær er en af nøglerne og du får skrevet fra sjæl og hjerte.

Jeg vil også typisk byde på små meditationer, mantras og mindfulnessøvelser, som hjælper dig med at være forankret i nuet og som kan medvirke til større indre ro. Desuden får du, når du er del af en skrivecirkel i Skrivehus-regi 100 kr. rabat på deltagelse i én af de intuitive skriveworkshops, som jeg løbende afholder her i Skrivehuset.

Vintercirklen
Skrivegruppeforløbet Vintercirklen er nu i gang og alle pladser i cirklen er optaget. Men fortvivl ikke, en ny skrivecirkel og et skrivegruppeforløb ser snart dagens lys og den cirkel kan du blive en del af.

Nytårscirklen
starter op til januar 2016. Nytårscirklen er forankret omkring det nye år, din skrivelængsel og et forsæt, der kunne lyde som følger: I 2016 har jeg til hensigt at tage min skrivelængsel alvorligt. Jeg møder op og dedikerer mig til at gå på skriverejse i, hvad der gemmer sig bag længslen.

Invitation og flere detaljer følger snart. Skriv gerne til mig på skrivehuset@gmail.com, hvis du vil på interesselisten.

bur

Start dér, hvor du er

dengrønnelåge

Du mærker skrivelængsel og kredser om den som katten om den varme grød. Men i stedet for at dedikere dig til at gå på skrivende opdagelse i den længsel, bliver den til en slags afhængighed af at fantasere. Og det er ofte her, du stopper og føler dig blokeret. Du strander i tankerne og det er et tungt sted at være.

I stedet for faktisk at skrive og forankre dig i nuet, dér hvor kreativiteten og magien danser, dagdrømmer du om, hvordan det kunne være eller burde være. Du læser det andre har skrevet og tror, at de er velsignet af en særlig kraft, der får dem til at spytte ord og skriverier ud som vand fra en vandslange, en kraft, der ikke er dig forundt. Men det er kun en forestilling, en ufrugtbar fantasi, som den indre censor er god til at vedligeholde. Det er tankespind og det er løgn.

Vi er alle velsignet af den kreative kraft og Kilden er i os alle.

Start dér, hvor du er

Start dér hvor du er. Begynd med at være opmærksom på det sted, hvor du sidder og de omgivelser, du er i. Start med dit eget åndedrag og bevæg dig så langsomt ud til det, der omgiver dig lige nu. Dvæl ved detaljerne, der er historier og fortællinger i hver eneste én. Skriv om stearinlyset, der brænder, gør det levende og mærk, hvad det har at sige. Fortæl om flammen, den indre og den ydre, skriv dig varm og følg den puls, du nu mærker i dit indre.

Følg energien og flyd med

Lad ordene være dit transportmiddel, lad dem føre dig på vej og når du mærker en særlig energi, så følg den vej. Nogle ord, sætninger eller de billeder, du maler med ordene, har en helt særlig energi for dig og det kan du mærke. Det er den følelse, du forfølger uden at holde krampagtigt fast. Bare lad dig flyde med ordene og lyt ikke til, hvad den indre censor siger.

Den indre censor vil altid være dér, så uanset hvad stemmen siger, registrer, accepter og skriv blot videre.

Gå på opdagelse og stil spørgsmål

Gå på opdagelse gennem ordene, gå med undren og nysgerrighed og stil gerne spørgsmål undervejs. Vidste du, at der er meget poesi i livets små og store spørgsmål? Lad dem føre dig på vej, forsøg ikke at svare, men følg bare den indre strøm og gå med det, du kan mærke har energi og som optager dig.

Evnen til at glædes

Jeg læste et sted, at livskvalitet altid skal ses i lyset af evnen til at glædes. Jeg nikkede, det er så sandt, som det er sagt og skrevet. Når vi igen lærer at lade os fortrylle, når vi igen tør blive begejstrede og begynder at åbne øjnene og hjertet, så dukker de op alle vegne. Glæden. Forundringen. Magien. Og overraskelserne findes ofte i det små. I detaljerne.

Træn din opmærksomhed

Prøv at træne din opmærksomhed og gør det gerne gennem ordene. Selvom den indre censor brokker sig, begiver du dig på vej og skriver det første ord. Lad blikket falde på en bog i reolen, gå over og hent den bog og slå op på en tilfældig side. Plant din finger helt instinktivt på en sætning og læs den højt for dig selv. Det er din sætning. Dit afsæt. Brug den sætning og skriv videre fra den. Flydende, intuitivt og uden at tænke. Sæt din stopur på 30 minutter eller hvor længe, du nu vil skrive og lad så det ene ord tage det andet.

Brug bevidst din opmærksomhed og lad den udvikle sig efterhånden. For et kreativt og skrivende liv er karakteriseret af den opmærksomhed. Opmærksomhed i nuet og det, der er. Lige dér hvor du befinder dig.

Lad ordene hjælpe dig, hvis du strander

Den indre censor huserer i tankerne, men nu er du på vej et andet sted hen. Gennem ordene, som også er dit transportmiddel, sejler du nu væk fra den kendte bred og ud på åbent vand i din skrivende jolle. Den indre censor og modstanden, som holder så meget af hinandens selskab, står tilbage på bredden og må erkende, at det ikke nyttede noget. Fuglen er fløjet eller i dit tilfælde, kvinden (eller manden selvfølgelig) er sejlet ud for at genopdage livets magi gennem ord og stemninger.

Prøv bevidst at bruge ordene som transportmiddel, hvis du strander.

Vi er alle velsignet af den kreative kraft og Kilden bor i os alle.

En verden af forundring og magi

Når du træner din opmærksomhed og igen tillader dig selv at dvæle detaljerne, vækkes en helt ny verden af forundring og magi. Og der er historier og fortællinger alle vegne, de venter bare på at vi skal få øje på dem. Dråberne, der trommer mod ruden, den sælsomme mosaik af vand og snavs, der bevæger som slanger i vinden. Vinden, lyden af storm og træerne, der nu får hjælp til at slippe de sidste blade. Den fine sølvengel, du købte på markedet i søndags, hjertet, hun holder i sine hænder og det rolige blik, der hviler i vished. Hvad hvisker hun til dig?

Skriv trætheden, fortæl modstanden

Start dér, hvor du er. Og hvis du eneste du mærker, er træthed og modstand, så skriv det. Fortæl dig selv og papiret om trætheden og modstanden og hvis du er nysgerrig nok, kan du jo spørge modstanden, hvad den egentlig handler om. Ja, skriv modstanden og skriv dig gennem den. Vis både modstand, frygt og indre censor at du sagtens kan skrive, selvom du mærker frygt. Frygten hører med, den er en del af den kreative dans, for når vi skriver og går på opdagelse, opstår der som regel en vidunderlig nødvendig form for kaos, i hvilket nye ideer, historier og fortællinger kan opstå.

Jeg inviterer frygten og modstanden med til bords

Hvordan slap jeg af med min indre censor, spørger du? Og modstanden? For ikke at tale om frygten, der kan være så lammende, at man ikke kan foretage sig noget som helst? Det gjorde jeg heller ikke. De er dér skam endnu, alle sammen. Men jeg inviterer dem nu med til bords, jeg taler med dem, skriver dem og skriver om dem. Det nytter ikke noget, de kan ikke stoppe mig, for jeg har truffet et bevidst valg og det er at skrive og skabe uanset hvad frygt, modstand og min indre censor, korrekturmosteren Susan, fortæller mig.

Og så starter jeg altid, dér hvor jeg er. Jeg starter med at skrive og så folder historien sig som regel ud. Nogle gange skal man begive sig lidt på vej, skrive sig varm og skrive sig derud, hvor fortællingen er. Man ved ikke på forhånd ”hvor” og ”hvordan”, men ser du, det er en del af eventyret. Nysgerrighed, undren og masser af eventyrlyst er gode ingredienser at putte i gryden eller tage med sig rygsækken, når man begiver sig på skrivende vej. Lysten til at lade sig overraske, fortrylle og forvandle.

Vi er alle velsignet af den kreative kraft og Kilden bor i os alle.

Husk også at invitere Kilden!

Endnu en vigtig ting. Jeg inviterer altid Kilden. Jeg åbner mig og gør mig modtagelig og så lukker jeg op, når Kilden banker på. Hvis tankerne er for dominerende og højrøstede, så sætter jeg mig ofte lidt i stilhed først. Mediterer. For stilhed er efter min erfaring den allervigtigste ingrediens, hvis vi ønsker at skrive og leve fra sjæl og hjerte.

Start dér, hvor du er. Start i dag. Nu. Start med det første ord og skriv dig på vej.

Vi er alle velsignet af den kreative kraft og Kilden bor i os alle.

Kærlig hilsen
Lene

dengrønnelåge


Skrivelængsel?

Jeg holder intuitive skriveworkshops og tilbyder personlige skriveforløb, intuitiv skrivecoaching, som jeg kalder Skriverejsen. Begge dele er med til at styrke dig som fortæller og forbinder dig gennem ord og fortællinger til din dybe visdom og din sjæl.

Og som noget nyt kan du nu også deltage i magiske og kærlige skrivecirkler, skrivegruppeforløb, hvor du i cirkel med andre skrivende kvinder er på skriverejse. Skrivecirklerne er ofte forankret i et bestemt emne eller en årstid

Vintercirklen er nu i gang, men der kommer nye skrivecirkler og skrivegruppeforløb i 2016.

Nytårscirklen

Jeg er så småt begyndt at planlægge et nytårsforløb, en skrivegruppe, som er forankret omkring det nye år og et forsæt, der kunne lyde som følger: I 2016 har jeg til hensigt at tage min skrivelængsel alvorligt. Jeg møder op og dedikerer mig til at gå på skriverejse i, hvad der gemmer sig bag den længsel.

Hvis det kildrer din skrivelængsel og vækker lyst og genklang, kan du komme på “interesselisten”, så kontakter jeg dig, når skrivecirklen og forløbet er en realitet. Invitation og detaljer følger i december. Skriv til mig skrivehuset@gmail.com, så sætter jeg dig på listen.

bur

Tillid til din egen stemme

hjertespejl

Den største vej til at skrive unikt er at have tillid til din egen stemme og tillade den at trænge igennem.

Hjertelige intentioner

Jeg anbefaler dig at lave en hensigtserklæring fra hjertet. Det har ofte hjulpet mig på vej. Den indre puls i vores hjertebaserede intentioner er en af de mest kraftfulde gaver, vi kan give os selv hvad skrivegerningen angår. Intentionen vil både reflektere og ære vores visioner og hvis vi forbliver åbne overfor dets tilskyndelser, vil den føre os meget længere ind i noget, vi ikke havde troede var muligt og på måder, vi aldrig kunne have forestillet os.

Lad dine skriverier stå alene, giv dem lov til at ånde

Lad ikke dine skriverier afhænge af, om nogen måske har lyst til at udgive dig eller ej. Lad dine skriverier stå alene, lad dem være din gave til dig selv og måske endda til verden. Lad dem trække vejret og have sit eget liv og lad ikke andre fortælle dig, hvad de er værd eller ej.

I just try to warn people who hope to get published that publication is not all it’s cracked up to be. But writing is!

Sådan siger Anne Lamott. Og mange andre forfattere giver hende ret. Lad ikke din skrivelængsel og skriveglæde blive bremset af tanken om udgivelse eller om, at du skal skrive på en bestemt måde på din blog og din hjemmeside. Udgivelsen af den bog, der måske ikke engang er skrevet endnu, kan være lige netop det, der gør, at du aldrig får bogen skrevet. Eller skrevet ret meget i det hele taget. Du behøver faktisk ikke at fokusere på produktet og lave glamourøse målsætninger. Og da slet ikke i starten af din skriveproces. Som regel folder det hele sig ud i perfekt og utænkelig perfektion, når du glemmer alt om netop perfektion og om at skulle præstere. Lær i stedet dig selv at ære processen.

Forkast det, der fornærmer din sjæl

Hvis du ønsker at lære dit skrivende selv at kende, det, der findes bag tanker, begrænsninger og andres sikkert velmenende råd om ”Sådan-gør-Du”, så må du starte forfra og forkaste det, der fornærmer din sjæl. Hvis noget føles forkert og hvis det skurer som kridt mod dit hjertes tavle, jamen så er det da fordi det er forkert. For dig. Lyt til dig selv, lyt dybt indad og begynd så at lege med det, du ønsker at formulere. Hvornår har du sidst tilladt dig selv at lege?

Du kan ikke tænke dig til det

Hvad med bare at begynde at skrive? For du kan ikke tænke dig til det. Du er nødt til at møde op og gøre det. Ordene undfanges i gerningsøjeblikket på samme måder, som babyer bliver til. Der kommer ikke børn ud af at tænke. Vi er nødt til at møde op og elske. På samme måde er vi nødt til at møde op og elske os selv nok til at gøre det, vi drømmer om. Og er det at skrive – så skriv! Glem alt om bøger på en bestemt måde og begrænsninger, regler, undtagelser, grammatik og retstavning. Og for Guds og din egen skyld: Glem alt om ”sådan gør du”. Bare skriv og se, hvad der sker. Tag på eventyr i dine ord, skriv så meget at du glemmer tid og sted.

Der findes en sand vej for dig

Der findes ikke en rigtig måde som gælder flertallet, hvis du spørger mig. Men der findes en sand måde og en vej for dig. Og det er den vej, den måde, du en dag vil støde på, hvis du møder op og skriver. Hvis du under dig selv barnets nysgerrighed og narrens undren. Hvis du lader være med at læse alle de forkromede artikler og velmenende råd, der handler om mål, resultater og hvad der vil ske, hvis du ikke partout følger bestemte regler.

Lær dig selv at kende på ny

Lær dig selv at kende først, gå på opdagelse og forsøg at følge glæden, når du skriver. Prøv at lade dine egne følelser og impulser guide dig gennem skriverierne. Mærk efter, dybt i dig selv og når det føles godt eller du føler dig optændt af en særlig slags ild eller måske et stille suk af velvære, jamen så er du på sporet. Af din sjæls stemme. Af det, der er dit skrivested, din måde, din stemme.

Lad din intention eller hensigtserklæring sætte dig fri

Prøv først at formulere en hjertelig intention med dine skriverier, noget, der umiddelbart føles godt. Og lad gerne intentionen sætte dig fri fra dine tankers tyranni.

  • Jeg ønsker via mine ord, formuleringer og fortællinger at gå på opdagelse i …
  • Jeg har en intention om at sætte ord på mine indsigter, så de kan være til glæde for andre …
  • Jeg ønsker at skrive fra hjertet og med sjælen og sætter hermed mig selv fri fra alle på forhånd definerede regler og ”sådan gør du” …

Har du først formuleret en hjertelig intention og ærer den, så skal du se, så ved noget i dig godt, hvor du vil bevæge dig hen. Du behøver ikke at vide det mentalt. Du skal blot lade dig lede på vej. Af den indre stemme, af det, der flyder gennem dig, når du endelig giver slip på kontrollen og sætter fri.

Og jeg ved godt at det kan være svært. Men er det grund nok til at bremse dig?

Øvelse gør faktisk mester

For naturligvis er du nødt til at møde op, søde ven. Hvordan skulle ordene ellers kunne finde dig? Hvordan kan du lære at spille ordmusik fra hjerte og sjæl, hvis du ikke øver dig på dit instrument? Øvelse gør virkelig mester. Med tillad dig selv at lege, udforske og gå på opdagelse. Lad være med at dømme, tillad dig selv at skrive ”forkert”, lad hånt om retstavning og grammatik i første omgang. Og det kommer faktisk fra en tidligere korrekturmoster, jeg kan godt sige dig, jeg har havde om nogen styr på retstavning og grammatik, for det er jeg faktisk uddannet til og det har jeg været god til det meste af mit voksne liv. Det var det, jeg kunne. Men. Ved du hvad? Det gjorde mig ikke glad. Det fik ikke mine skriverier til at flyde. Jeg var nødt til at lægge en stor del på hylden for at kunne sætte fri. For det var jo slet ikke den måde, jeg længtes efter at skrive på og det var heller ikke det, der kom frem, som jeg egentlig ønskede at sige og fortælle.

Nu kan jeg endelig sige som Picasso:

Learn the rules like a pro
So you can break them like an artist

Når ”Sådan gør du” ikke tjener dig

Måske kender du alle reglerne og du mærker, hvordan de giver dig en vis skrivemæssig sikkerhed, men samtidig begrænser de dig og afholder dig fra at skrive frit og flydende? Du har fået at vide ”hvordan” og du har læst utallige nyhedsbreve, blogge og måske endda været på kursus i ”sådan gør du”. Du ved det hele, du mestrer det endda måske, men alligevel føles det forkert dybt i dig. Det gør dig ked af det, frustreret og det hæmmer dig i at folde dit sande selv ud. Dit sprog bliver stift og hakkende, det, du har lært, føles som en kæmpe kæp i skrivehjulet. Og det gør dig ikke glad, det gør dig snarere sorgfyldt og stresset.

Og du føler måske et stik af længsel og misundelse, når du læser noget, der er skrevet fra hjertet og som vækker dyb poetisk eller sjælemæssig genklang i dig? Nogen formulerer det, du føler? Nogen siger det, der blot er et subtilt suk af noget dybt i dig?

Start forfra

Er det sådan, det er? I så fald er det nok fordi du ikke har gjort dig selv den kæmpe sjæletjeneste at starte forfra. Tage på en ny slags rejse og forlade alt det, der ikke tjener dig. Det kan du gøre ved at skrive selv og starte en ny proces eller du kan tage på skriverejse med mig, men lov mig én ting. Bed mig ikke om 5-trin til hurtige resultater og ønsk dig heller ikke tryghed. Tryghed er ofte et slags fængsel. Vi er nødt til at åbne lågen til buret, lette og stole på, at vores vinger kan bære. Vi skal på skrivende pilgrimsrejse, vi skal ud under åben himmel, vi skal ikke skabe flere unødige og frygtbaserede kanteregler. Lad i stedet rejsen være et slags eventyr.

Og har du et dybtfølte ønske om at skrive en bog, så deler vi processen op i flere bidder. Allerførst går vi på opdagelse og sætter fri, senere kan vi indfange og formgive.

Kære du, du er alt for værdifuld og særlig til blot at være en kopi. Hav tillid til din egen stemme. Du har sandsynligvis helt din egen måde og det er den, du skal ud ind og finde. Men lad være med at forestille dig det hele på forhånd. Gå i stedet på eventyr og lad det komme, der vil komme. Sæt fri, giv slip og tag imod. Giv nysgerrighed, undren og kærlighed til processen. Hav tillid til, at du sagtens kan.

For det kan du. Du er værdig. Verden behøver din stemme og dine fortællinger. På din måde.

Kærlig hilsen
Lene

hjertespejl

 

Tusmørkekvinden

Månelandskab

Jeg mødte hende i skumringen. Der stod hun svøbt i blåt, mens en stjerne forsigtigt blinkede over hendes hoved.

’Er det din stjerne?’ spurgte jeg og trådte et skridt nærmere. Hun nikkede bare. Så på mig med øjne, der havde samme farve som tusmørkehimlen. Jeg mærkede en sælsom fornemmelse af noget, der rakte dybt ind i mig og tog fat om mit hjerte. Et suk rejste sig og fik fugleskikkelse. Sort mod blåt fløj den dybt ind i solnedgangen, der ikke var mere. Mørket lagde sig til rette og jeg trådte endnu et skridt nærmere. Hun var som magnet, kvinden i blåt.

’Hvem er du?’. Ordene flød ud af min mund, inden jeg kunne nå at stoppe dem.

’Jeg er tusmørkekvinden’, svarede hun og smilede så. ’Og jeg er kommet for at tage imod dig’.

’Tage imod mig?’ Jeg skælvede i tomrummet mellem nat og dag. Hvis du nogen sinde har været der, så kender du sikkert den isnende fornemmelse af ingenting, der som kroge af iskrystaller griber fat i dig. Du vil flygte, men du kan ikke. For det er meningen at du skal blive i tomrummet. Dér, på perronen mellem dag og nat, i skumringen. Bare blive lidt og fornemme, hvordan det føles at være vægtløs.

’Spørgsmålet er selvfølgelig hvem, der tager imod hvem, men det betyder ikke så meget. Jeg er kommet for at møde og tage dig med på rejse. En rejse, hvor du møder dig selv et nyt sted og skriver det, du føler, mærker og ser. Kan du forestille dig, hvordan natten svøber sit dybe fløjl om dig, mens du bevæger dig gennem øjeblikke af visdom. Ord for ord, stjerne for stjerne på den mørke nattehimmel. Du opdager, at du er din egen nat og at stjernerne lyser på din vej. Du forstår, at hver eneste stjerne har et budskab til dig og at din rejse er nærmest hellig. Med en kærlig intention i hjertet og håb om at finde noget andet, noget dybere og mere betydningsfuldt.

’Jeg har ikke pakket’, udbrød jeg og trådte uvilkårligt et skridt tilbage. Jeg ønskede at beskytte mig selv nu, jeg kunne mærke en snert af sårbarhed ved tanken om at begive mig af sted uden at vide, hvor jeg egentlig skulle hen. Rejse gennem natten svøbt i fløjl og mørke, lytte til stjernerne og deres budskab, træde gennem øjeblikke af …

’Du er klar’. Du har ikke brug for andet, end hvad du har med dig i hjertet. Din sjæl kender vejen. Det eneste du skal gøre er at lade mig lede dig på vej og snart vil du mærke, at du sagtens kan gå selv. Dybt i dig findes et kompas som er indstillet efter din drøm og dit hjertes intention. Du skal blot overgive dig og gå i tillid.’

’Gå i tillid? Tillid til hvad?’

’Til dig selv og din rejse. Du er nødt til at stole på ordene og på det, de vil fortælle dig. Men du skal ikke fremprovokere ordene eller anstrenge dig unødigt. Du skal derimod overgive dig til rejsen og møde det, der kommer, med åbent hjerte.

’Er der ikke uhyrer gemt bag træerne i mørket? Hvordan kan jeg vide, at …’

’Du kan ikke vide noget som helst’. Hun lo højt og lagde en varm hånd på min skulder. Jeg kunne mærke, hvordan varmen bredte sig i hele kroppen og gjorde mig modigere.

’Du vælger at møde op og begive dig på vej, fordi du nu tager din skrivelængsel alvorligt. Du kan mærke den, mærke lysten til at give slip og se, hvad der gemmer sig bag de tykke mure af modstand og forlis. Du har lyst til at sejle ud og møde morgengryet i sin reneste form. Skrive fornemmelsen af tågen, der pludselig letter som en fugl fra sin gren. Lyden af sne, der daler, lyset der farver himlen og åbner døre til nye horisonter. Den skønneste udsigt og den dybeste indsigt. En slags balance mellem to, en guddommelig oplevelse.’

’En guddommelig oplevelse? Nu var min nysgerrighed vakt. Og med hendes varme hånd på min skulder, med nysgerrigheden boblende i blodet og med en voksende længsel efter at kaste mig ud i rejsen, var der ikke længere nogen særlig modstand. Det var blot et spørgsmål om tid. Så var jeg på vej.

’Forestil dig, at du har rejst hele dit liv. Hele tiden på vej, hele tiden på udkig efter noget, der kan stilne din sult. Og der er ting, mennesker og steder, der smager af det, minder lidt om det, men det er ikke helt rigtigt. Længslen er der som en konstant størrelse, en tæge, der suger af dit hjerteblod. En dag går det op for dig, at du er nødt til at gøre noget. Kun du kan fjerne den tæge. Det er din beslutning om at møde det, der er gemt til dig, dybt i dit indre, der sætter rejsen i gang. Og nu skal du ikke længere søge i øst og vest og udenfor dig selv. Du vender næsen indad, du går dybt ind i kroppen og møder din sjæl som den viseste guru af dem alle. ’

’Alt det kan jeg skrive frem?’

’Hvis du vælger, at det skal være sådan. Ja! Hun ler igen, det morer hende tilsyneladende, at jeg stadig er så fuld af skepsis og forunderlig modstand. Men det er svært at give slip og det er jo det, hun beder mig om, tusmørkekvinden.

’Kom nu’. Hun rækker mig sin hånd og trækker mig tættere ind til sig. I samme sekund min kind strejfer hendes, sker der noget. Der er ikke længere nogen afstand, nogen adskillelse. Tusinde jordskælv ryster min krop og jeg står tilbage svøbt i blåt. Jeg betragter mine hænder i lyset fra månen. Men … Det er jo hendes hænder. Det er jo mig som er … tusmørkekvinden.

’Kom nu, siger en stemme dybt i mig selv. Du er nødt til at gå nu. Du er nødt til at skrive …’

* * *

Kære ven

Måske har du lyst til at høre mere af historien om tusmørkekvinden? Eller også har du fået lyst til at skrive hende selv? Tusmørkekvinden er en fremstilling af skriverejsen, sådan som den kan være. Forestil dig, at du begiver dig på rejse i din egen nat, rejser med månen og stjernerne og møder en kvinde – eller mand – som du bliver draget af. Vedkommende er den mest spændende person, du nogensinde har mødt og du indser snart, at han eller hun er alt det, du drømmer om at være. Den visdom, hun så gavmildt deler, rammer dit hjerte som perler af dug og du føler dig så godt tilpas, at du aldrig mere ønsker at bevæge dig videre fra det sted, hvor I har mødt hinanden. For hvordan kan hun dog vide?

Men det gør hun. Og snart opdager du, at der ingen adskillelse er. Kvinden (eller manden) er dig. Alt det, hun fortæller dig, er noget, du allerede ved. Det eneste, det krævede, var at du mødte op og skrev, så det kunne komme til syne. Vise sig for dig i form af ord. Ord med  en særlig energi, genklang og glæde.

Jeg vil gerne invitere dig med på dit livs skriverejse. Hvis du har lyst og hjertemod. Og du kan vælge at betragte mig som tusmørkekvinden, der leder dig på vej … Men snart vil du opdage, at du er din egen stjerne.

Der sker altid noget uventet på skriverejsen. Nogle gange dukker der historier op, som den om tusmørkekvinden, andre gange skriver vi os selv. Vores livshistorie. Men fælles for alle oplevelser er, at de forandrer os og vores tilgang til det at skrive. Vi oplever, at skrivegerningen er et kraftfuld og magisk værktøj til at få hul på vores indre skattekiste af visdom. Det er i sandhed en god rejse, et skrivende pilgrimsfærd.

Du skal være hjertelig velkommen.

Kærlig hilsen Lene

Skriverejser og forløb

Månelandskab

 

Bjerge i fladt landskab

Aftenhimmel

Lidt længere oppe i bjergene

Jeg hørte engang en sang og sangen tog mig med på rejse. Det skete uden at jeg vidste det, men pludselig befandt jeg mig et andet slags landskab. På forunderlig vis vandrede jeg nu et andet sted. I et bjerglandskab. Et sted, jeg ikke kendte, men som alligevel vakte en forunderlig genklang. Teksten, ordene, opfordringen. Jeg har været her før, sagde noget i mig, selvom det ikke kunne passe. Det var et smukt landskab, bjerge strakte sig foran mig som vidner til min færd. Der var frodighed, i vejkanten dansende de vilde blomster og et væld af dufte og lyde fra insekter nåede mig, mens jeg gik.

Lidt længere oppe i bjergene findes der steder, som er glemt…

Og jeg vidste, at jeg var på vej op i bjergene og at noget i mig ønskede at finde de glemte steder. Jeg var på pilgrimsfærd i mig selv og rytmen fra sangen ledte mig på vej. Lyden af ord. Med ét forstod jeg det. Vi har alle sammen et smukt bjerglandskab i os med glemte steder. Steder, hvor subtile sandheder og vidunderlig visdom ligger gemt. Gemt fordi vi på et tidspunkt var nødt til at forlade dem og da vi trådte ud på den anden side, glemte vi med ét det, vi vidste. Nu går rejsen tilbage. Det vidste jeg, da jeg gennem ordene vandrede af den støvede sti, der snoede sig og efterhånden bevægede sig stejlt opad. Op i bjergene, lidt højere op, et andet og nyt perspektiv og en fornemmelse af hjemkomst.

En skrivende pilgrimsfærd

Mens jeg vandrede gik det op for mig, at det er sådan vi er nødt til at tage på skriverejse. Vi må forestille os, at vi drager på pilgrimsfærd i os selv. Langsomt skriver vi os vej ind i landskabet og lidt længere op i de bjerge, vi tidligere har undladt at bestige. Vi frygter måske, at der gemmer sig noget, som vi ikke ønsker at få frem i lyset. Men sandheden er en anden. For hvert gang vi berører et sådant sted, vil vi skabe forløsning. Og efterhånden som vi kommer både længere op og dybere ind i os selv, desto nærmere vil vi komme det egentlige.

Diktat fra sjælen

Når vi lader skrivegerningen blive flydende, når vi lytter og virkelig åbner os fulde af nysgerrighed og barnlig undren, så kommer det næsten af sig selv. Sjælen synger, taler og skriver. Fortæller om de glemte steder og viser os forsigtigt, hvor vi skal skrive os hen for at besøge dem. Igen. Huske det vi glemte og mærke sødmen i den genklang, der som musik breder sig i bjerglandskabet. På pilgrimsrejsen.

Men egentlig tager vi bare imod. Vi lader pennen og ordene føre os og så møder vi det, der kommer og skriver det. Som om vi tog diktat fra sjælen. Vi tager diktat fra sjælen.

Vov at gå lidt længere

Vi stopper ofte op lige dér, hvor vi burde gå videre. Vi tror, at vi har skrevet os fri, men det er kun begyndelsen. Så det er en god ide at fortsætte ud over det tidspunkt, hvor vi er klar til at forlade ord og skriverier. Gå lidt videre. Endnu et skridt, lidt længere op af bjerget, lidt dybere.

Vi møder os selv i sårbare øjeblikke af tvivl og modstand. Det er bedst at vende om, siger vi til os selv og den indre censor nikker ivrigt. Det er blevet alt for farligt. Men det er disse vovestykker af vedholdenhed, der sætter os fri og virkelig får ord og skriverier til at blomstre. Det er næste skridt, lidt længere op, lidt dybere. Stederne venter på os. De går ingen vegne, men hvis vi ikke skriver og fortsætter med at gøre det, så når vi aldrig frem.

Vi dedikerer os til skriverejsen skridt for skridt. Vi forbinder os til noget større og så stoler vi på, at det vil vise os vej. Nøglen er at forblive engageret. Og ja, vi farer vild og fortaber os, men vi kan altid komme tilbage og det gør vi. Vi vender tilbage igen og igen, fordi vi ved, at det er den eneste måde. I vores tilbagevenden opbygger vi samtidig en rutine, som vil bære os videre. Vi bliver stærkere. Og vi skriver vores vej i taknemmelighed over, at vi kan. Sjælen kalder på os fra et dybere sted. Lidt længere oppe i bjergene, husk de glemte steder. Husk, hvor de findes og hvem du er.

En opdagelsesrejse

Skriverejsen er en opdagelsesrejse. Jeg opfordrer dig til at gå længere end du egentlig vil. Skriv videre, når du tror du er færdig. For sandsynligvis er du først lige ankommet til et sted fuld af energi og nu skal du til at møde dig selv det sted. Skriv videre. Men vi bliver bange, vi mærker den sælsomme energi, den dybe lyd af fjerne trommer og torden. Nu rører vi ved noget i os selv, som vi både har frygtet og savnet. Vores første indskydelse er at vende om, men nu ved vi det. Det er lige netop her, at vi skal gå videre.

Gå længere, end du tror du kan. Skriv videre. Lyt og tag imod det, du hører. Skriv det og bliv det.

Den største frygt

Den største frygt vi bærer på og som tynger os, er frygten for at møde netop den sandhed, der sætter os fri. Og der står som regel en slags forhindring i vejen, som vi skal overvinde. På bedste riddervis. På skriverejsen møder vi frygten og skriver den. Vi lokker trolde frem i lyset og vi ser dem, som de er. Ikke som vi troede, de var.

Vi bestiger bjerge i fladt landskab.

Lidt længere oppe i bjergene findes der steder, som er glemt …

Kærlig hilsen
Lene

* * *

Hvis du har lyst til at tage på skrivende pilgrimsfærd med mig ved din side, så tag et kig på de skriveforløb, jeg tilbyder i Skrivehuset. Har du en drøm om noget, du ikke umiddelbart ser, så kontakt mig alligevel. Måske kan vi sammen skabe din helt egen skriverejse.

Aftenhimmel

På rejse i nysgerrighedens land

Nysgerrighed_Kalø

Det starter med en intention

Jeg har en intention. Fra nu af vil jeg lytte til sjælen og følge dens beskeder og budskaber. Jeg er overbevist om, at den vil lede mig på rette vej og hjem til mig selv.

Det var, hvad der langsomt begyndte at ske, da jeg for alvor begyndte at skrive igen. Nogen ledte mig på vej. Intuitivt og hver eneste morgen tog jeg på en ordmæssig rejse. Egentlig var det jo bare tænkt som blogging, alle andre var begyndt at blogge og naturligvis havde jeg også noget på hjerte. Det har vi skam alle sammen. Og det har aldrig faldet mig svært at skrive, tværtimod, det er svært at lade være. Men hvad jeg ikke var klar over, var, at der gemte sig et helt univers af glæde og visdom dybt et sted i mig.

Jeg blev så glad og forbavset. Hvor kom dog alt det skønne og befriende fra? Havde jeg et indre eventyr i mig, som bare ventede på at blive forløst? Og var det den manglende forløsning, der gjorde, at jeg ofte følte mig så tung, trist og lettere mellemfornøjet?

Rejsen tog mig forbi et par forfatterkurser, hvor vi lærte at skrive og arbejde intuitivt med ord og tekst. Der var specifikke opgaver, men de var ikke på forhånd definerede i kasser. Det handlede ikke om hvordan. Værktøjerne og øvelserne var mere subtile ledetråde, der skulle føre os ud over klippeafsatsen. Vi skrev ikke længere fra sindet og tankerne, vi blev kastet ud over vores egne begrænsninger og satte lidt efter lidt noget fri. Resultatet var både overraskende og befriende. Var det virkelig mig, der skrev sådan? Forundrede sad vi og stirrede på den tekst og de historier, der nærmest flød gennem os, når vi først havde givet slip og skrevet os fri. Fri fra tanker om hvordan, modstand og begrænsninger. Noget i os vidste jo godt hvordan. Og hvad!

Og ved du hvad? Det var ikke engang bare overraskelsen over alt det, der gemte sig indeni og gerne ville skrives, der var så frydefuld. Det var også selve skrivegerningen og den glæde, det var at sætte det fri. Det var som om tusindvis af glade vitaminer strømmede igennem os. Vi blev opstemte og modige. Det blev en slags leg, hvor vi glemte tid og sted … og bagefter følte vi os både lettere og gladere. Vi var høje. Glade. Og forbavsende rolige. Vi hvilede i os selv med smil på læberne. Vi havde netop været på skriveeventyr i os selv!

Det er tungt at bære rundt på historier, der gerne vil skrives. Det gør godt at sætte dem fri og give dem vinger.

Nysgerrighed

Hvordan skriver man sin sjæl, spørger du måske. Og det er et godt spørgsmål. Desværre findes der ingen endegyldige svar på den slags spørgsmål, for det kan være meget individuelt, MEN naturligvis har jeg en kuffert fuld af gode ideer. Og det er den kuffert, jeg gerne vil dele med dig. Lad os sammen åbne den, bruge værktøjerne og finde på nye i processen. Lad os se, hvad vi kan skrive os frem til. For det er selve hemmeligheden. Gerningen. Skrivningen. Det er på ingen måde noget, vi kan tænke os til og her holder alle intellektuelle formodninger op.

Vi skal på skriveeventyr i os selv. Vi skal udforske og sætte fri, vi skal glæde os og være så nysgerrige, at vi er ved at briste af fryd. For nysgerrigheden er en forudsætning for at kunne tage på denne rejse. Som børn er vi nysgerrige. Vi forundres over hver eneste detalje i den verden, som vi først kravler og senere går ind i. Vi går i tillid. Vi falder og vi rejser os igen. Og vi falder også i staver, vi betragter og forundres. Nysgerrige efter, hvad der gemmer sig rundt næste hjørne. Vi udforsker, vi undersøger og efterhånden beskriver vi også det, vi ser og mærker.

Lad barnets nysgerrighed følge dig på den intuitive skriverejse. Stil masser af spørgsmål, men lad være at svare med det samme. For vi søger ikke svarene i sind og tanker, vi spørger sjælen til råds. Og vi skriver svarene. De kommer, når de kommer og måske er de formuleret helt anderledes, end vi kunne forestille os.

Ofte er de formuleret sådan, at de vækker dyb og kærlig genklang i os selv.

Beginners Mind

I mindfulness møder vi nysgerrigheden i princippet ”beginners mind”. Her handler det om at møde verden med et åbent sind, uden forbehold, forestillinger eller antagelser. Vi betragter det, der er lige nu. Nuet i sin reneste form, ordene, som de triller ud på papiret. Vi formoder ofte, at vi ved besked, men det er løgn. Det er noget vores tanker bilder os ind. Fra frygens højborg i sindets hule får vi at vide, hvordan det hele forholder sig. Og denne forudindtagede indstilling til verden omkring os forhindrer os i at opleve ting og situationer, som de er.

Vi går i nysgerrighed og vi vælger at være åbne og modtagelige. Ingen fortid, ingen fremtid, kun nu. Det er et godt udgangspunkt for en spændende skriverejse. En kuffert fuld af værktøjer, javel, men det er ikke sikkert, at vi skal bruge dem alle sammen. Vi skal blot have nogle afsæt, så vi kan komme ud over tankernes begrænsninger og formodningernes grænseland. Vi skal ud under åben himmel, som Tøsedrengene synger i en gammel sang.

Hvad tænker du nu? Fortæller dit sind dig, at det da lyder meget godt, men at du ikke kan finde ud af det? At det er for underligt og kryptisk? Det er typisk sind og tanker, i egoets land vil vi gerne have kontrol. Og det har vi på ingen måde, når vi begiver os ud på denne skriverejse. Tværtimod. Vi slipper tøjlerne og lader noget andet og større komme til. Vi åbner os og tager imod.

Jeg håber, at din nysgerrighed er vakt. Og hvis du allerede nu har lyst til at prøve lidt af det, vi sammen skal lege med og udforske, så sæt dig med din notesbog og en pen eller foran skærmen. Blanke ark.

Skriveøvelse

Nu trækker du vejret dybt ned i maven. Luk gerne øjnene og mærk dit eget åndedræt. Helt ned i maven. Hver gang du trækker vejret ind, trækker du nysgerrighed og frisk, ren energi ind til alle celler i din krop. Og hver gang du puster ud, giver du slip på formodninger, modstand og tung energi. Du inhalerer glæde. Og du giver slip på frygt. Lige så stille, lyt til din egen vejrtrækning.

Nu er du klar

Sæt eventuelt et stopur på 20 minutter. Tyve minutters nysgerrighed og eventyr.

Sæt dig og begynd at skrive. Slip tankerne, bare skriv. Uden tøven og uden at tænke. Bare skriv. Lad det, der vil skrives komme til og bland dig udenom. Du skal ikke rette, du skal ikke dømme. Bare skriv. Og når du så opdager noget, der vækker din nysgerrighed, så giv det din fulde opmærksomhed. Stil spørgsmål. Betragt det. Og skriv.

Hvis du gennemfører øvelsen og har lyst til at dele dit nygerrighedseventyr med os andre, så skriv gerne lidt om din oplevelse i kommentarfeltet herunder.

Og husk, dette er kun den spænde begyndelse. Det starter med nysgerrighed. Det starter med en intention: Jeg ønsker at spørge min sjæl til råds. Og jeg vælger at gå i tillid og med nysgerrighed. Formuler meget gerne din egen! 😉

Kærlig hilsen Lene