Svøbt i dis giver dagen sig til kende. Luften er tyk af poesi. Over mig flyver Ørnen på lyserød himmel, under mig knaser gruset for hvert skridt, jeg tager.
”Er vi på vej et særligt sted hen?” spørger jeg ham henkastet. Til det svarer han ja.
”Vi skal på besøg hos mosekonen, hende der bor bag den store eg i skumringen. Det er på tide, at du møder hende. Ofte har du set røgen fra hendes bryg.
Dis danser i striber over marken og bag træerne står solen op. Snart er vi fremme ved den gamle. Hun toner frem som et billede, man fremkalder, skvulpende i magisk væske. Det samme gør den store røde gryde. Her dufter af …
”Mint” siger hun, ”jeg brygger en drik af mod og fornyelse. Det har du brug for nu. For den tid er kommet, hvor en kvinde må stå inde for sig selv. Hvem ellers skulle hun stå inde for? Tag nu al din kærlighed og skænk hende dit hjerte. Fyld hende op med veltilfredshed over at være den, hun er. Se, hun stråler, skønheden kommer indefra og du kan skrue op for den ved at elske livet. Det liv, du har fået. Denne dag.”
Det syder og bobler fra gryden og jeg træder uvilkårligt nærmere. Bare et par skridt.
”Du behøver ikke være så forsigtigt” udbryder hun, ”kom, lad mig skænke dig et glas. De hænder. De fødder. Den krop, som bærer din sjæl. Elsk den og ær den. Tænk ikke hele tiden på, hvad du skal ændre og lave om. Elsk den som den er. Forandret af tiden. Den har båret dig gennem livet. Har den da ikke fortjent din fryd?”
”Og hvem ellers skulle du elske og ære, hvis ikke dig selv? Hun fortjener det, den kvinde, som har gået så langt af snoede stier, gennem mørke og uvished. Som stod op hver morgen og forsøgte igen.”
Bag hende hejses solen op som et flag. Hun rækker mig glasset med den skoldhede drik. Jeg drikker forsigtigt, det smager bitter og smagen af mint er markant.
”Drik op og mærk din styrke vokse som solens kraft på himlen” erklærer hun. Hun er ikke født i går. Hendes ansigt er rynket, hendes krop er fyldig. Den bærer hende med stolthed. Det mærkes.
Hun svinger sin stav fra højre til venstre og så den anden vej. Bum! Med et er hun væk og disen forsvundet, der er givet plads til den nye dag. Ørnen svæver stadigvæk over mig og holder øje.
”Kan du mærke det?” spørger han.
Jeg står som fortryllet og stirrer ind i det, der var. Som et tomt lærred efter filmen er forbi og rulleteksterne fadet ud. Var det en drøm? Et fatamorgana? Men noget er sket, det mærker jeg, da vi vender os om og går hjem. Hendes ord rumsterer i mit hoved og smagen af hendes bryg fylder min sjæl. Stolte går mine skridt gennem gruset.
Mod øst er alting forandret, lyset bader landskabet i gyldent skær. Nu vil jeg elske dig, siger jeg til mig selv og vinden svarer: Hvem ellers?
Lene Frandsen, Fra min egen skriverejse ©
10. september 2021
Photo by Judah Grubb, Dreamstime (c)
Skriveskolen for Fortællersker
Intuitiv skrivning for sjæl og hjerte
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen
Alle forløb foregår online, der er ikke fysisk fremmøde eller bestemte tidspunkter, hvor du skal skrive på. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.
Lad fortællingens kraft fylde dig op og styrke dig på din indre rejse.
Lidt mere om de forskellige Fortællersken hold
På Skriveskolen for Fortællersken lærer du at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte. Ofte er skrivningen spirituelt forankret, men uanset, hvad du tror på og om du på forhånd har tillid til fortællingens kraft, så kan du så fint møde op med din helt egen intention og skrive dig ind.
Hvad drømmer du om? Hvad har du lyst til at folde ud via ord og fortællinger? Er du ikke helt sikker, men mærker du bare en forunderlig længsel? Uanset hvad, er det din billet. Du behøver ikke særlig skriveerfaring.
For kvinder med skrivelyst og længsel.
Skriveskolen for Fortællersker – Høst og efterår 2021
FORTÆLLERSKEN II, EVENTYRET
Holdstart den 15. september 2021
Online skrivekursus for kvinder
PRIS DKK 2850,-
Der er 5 ledige pladser på holdet og de gives til ravnerabat
Pris DKK 2550,-
Beløbet er inklusive moms og kan opdeles i 2-3 rater hvis det ønskes.
Skriv det blot i kommentarfeltet ved tilmelding.
TILMELDING – FORTÆLLERSKEN II, EVENTYRET
VARIGHEDHED 4 MÅNEDER
FORTÆLLERSKEN III, PENNENS KRAFT
Holdstart den 1. oktober 2021
Online skrivekursus for kvinder
PRIS DKK 2800,-
Beløbet er inklusive moms og kan opdeles i 2-3 rater hvis det ønskes.
Skriv det blot i kommentarfeltet ved tilmelding.
TILMELDING – FORTÆLLERSKEN III, PENNENS KRAFT
VARIGHED 4 MÅNEDER

Der er et begrænset antal pladser på hvert Fortællersken-hold, så tøv ikke for længe med at tilmelde dig, hvis du bare kan mærke at du skal være med.
Klik på kursusnavn (ovenfor) for at rejse videre til invitation og detaljer.
I Fortællersken I får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning (nyt hold til januar 2022)
I Fortællersken II inviterer du eventyrets kraft ind i dit liv og skriverum
I Fortællersken III oplever du pennens kraft og forankrer dig spirituelt i din skrivning
Din deltagelse
Du kan deltage i det Fortællersken skrivekursus, der kalder på dig og du behøver ikke at tage taget Fortællersken I og Fortællersken II skrivekurserne først.
Tværtimod oplever jeg over tid, at de 3 kurser kan blandes og tages i præcist den rækkefølge, det giver mening for dig. For du vil altid opleve det, det er din intention med at deltage, hvis du altså skriver og hengiver dig til forløbet.
Og ingen regler uden undtagelse.
Er du i tvivl og er du helt ny udi intuitiv skrivning, så snup en plads på Fortællersken I, Intuitiv Skrivning, først og se, hvor det bærer dig hen. Du vil blive glædelig overrasket. Lige nu er der ravnerabat at hente.
Det foregår online, men …
For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu udviklet og afholdt online skrivekurser i 6 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.
Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.
Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.
Vi samler kraften i pennen og holder indre fokus.
ANDRE SIGER – klik for at læse, hvad andre siger om at være i skriveforløb hos mig

Til dig som længes
Fortællersken er for dig, som har en intention om at give din indre fortællerske ordet og lade hendes historier skrive. Det er for dig som længes. Efter din sjæls autentiske stemme og det, der vil gøre dig godt. Din sandhed. Dine fortællinger. Din indre vise kvinde.
Jeg har åbnet for tilmeldinger til begge hold og lige nu får du ravnerabat. Klik på navn/link ovenfor for at rejse videre til invitation og detaljer.
Der er et begrænset antal pladser på begge hold, så det kan være en god ide at sikre dig din plads på holdet nu. Jeg vil glæde mig til at byde dig velkommen.
The doors to the world of the wild Self are few but precious.
If you have a deep scar, that is a door.
If you have an old, old story, that is a door.
If you love the sky and the water so much, you almost can’t bear it, that is a door.
If you yearn for a deeper life, a full life, a sane life, that is a door.”
– Clarissa Pinkola Estes –
Andre siger – Klik for at se, hvad andre siger om at være i skriveforløb hos mig
kære Lene
Jeg har lige læst dette skriv fra dine magiske morgensider… JAAA det er lige det, der er temaet i mine egne skriverier i disse dage… synkronitet igen igen. Jeg glæder mig til vi skal i gang med endnu et Fortællersken III forløb.
kærlige tanker fra
Lisbeth
Fra: “Skrivecoach Lene Frandsen” Til: lia@youmail.dk Sendt: fredag, 10. september 2021 08:42:52 Emne: [Nyt indlæg] Hvem ellers
WordPress.com Skrivecoach Lene Frandsen posted: ” Svøbt i dis giver dagen sig til kende. Luften er tyk af poesi. Over mig flyver Ørnen på lyserød himmel, under mig knaser gruset for hvert skridt, jeg tager. ”Er vi på vej et særligt sted hen?” spørger jeg ham henkastet. Til det svarer han ja. ”Vi s”
Hej Lisbeth
Dejligt at du læser med og oplever synkronicitet i forhold til dit. Ja, det bliver så spændende med et nyt hold og en efterårs/vinterrejse med Pennens Kraft. Glæder mig også 🙂
Kærlig hilsen
Lene