Hver eneste dag

Tyren brummer og Ørnen cirkulerer i luften over ham. Den nye dag er få timer gammel, genfødt og klar til at navigere fra intentionens center uanset, hvordan dagsform og energi er. Intentionen er evig gyldig og gælder, uanset hvordan du har det. Ser du, det handler sjældent om at gøre, med mindre du handler på... Continue Reading →

Gås gjorde godt

“Vintersjæl” siger Gåsen på tidlig morgenhimmel. ”Det sted, hvor du virkelig lytter indad og nærer dig selv. Glem hvad andre tænker og tror, du skal hverken forklare eller undskylde. Den tid er forbi. Det, du trænger til for at nære din sjæl, er din ret. Fra fødslen og før endda.” På vej sydover pryder hun... Continue Reading →

Poesiens Træ

Jo mørkere det bliver, desto bedre kan jeg se. Det er en konstatering, som får mig til at smile. Jeg har altid haft sans for livets paradokser. Uglen i træet giver sig til kende thi skumring er ugletid. Jeg standser op foran træ og ugle for at lytte. Den Gamle Eg. De utallige fortællinger, alt... Continue Reading →

Fortællersken I, Intuitiv Skrivning

Online skrivecirkelforløb for kvinderNyt hold starter den 15. september 2020 De sidste 5 pladser skænkes til ravnerabat! Du sparer 300,- kr. på deltagergebyret Find din skrivestemme gennem intuitiv skrivning og væk din indre fortællerske. Skrivekurset hedder fremover Fortællersken I – Intuitiv Skrivning. Her får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og inspiration til at finde... Continue Reading →

Et skridt af gangen

Jeg tænker på, hvad Mosekonen fortalte. På de små skridt, vi tager i en ny og ukendt retning i pagt med vores intention og det, der bor i hjertet. ”Man kan ikke snyde hjertet, siger tranen som står på ét ben i søen, hendes spejlbillede er som en vandet mosaik af gråhvide fjer. ”Det er... Continue Reading →

Mosekonen

Det er morgen og Mosekonen brygger. Jeg ser hendes disede aftegninger fra vinduet i badeværelset, jeg hører hendes sang. Hun nynner, mens hun rører i sin gryde og dampen stiger til vejrs som vil den invitere hele landskabet ind i hendes bryg. Det er morgen og Mosekonen brygger. Så jeg går ud og oplever magien... Continue Reading →

Fortællerskens tid

“Din sensitivitet” siger Frøen, er din styrke. Han siger også KVÆKHA, som betyder pyt på frøsprog og som samtidig er en opfordring til at grine lidt af det. Hans visdom er ofte undervurderet, måske fordi han er så lille, for ikke alle får øje på ham ved vandhullet. Men vi er blevet venner. Ofte dukker... Continue Reading →

Sjæleblæk

Hele morgenen har jeg hørt stemmen hviske, tydelige ord om selvkærlighed og særheder. Vær stolt af den, du er. Bær dine særheder med stoisk ro. Ær dem. Hud, hår og vinger. Laks i vand og Ravn i luften. Ser du budskabet svøbt i morgendis, mærker du roen komme sejlende? Hele tiden hvisker stemmen og noget... Continue Reading →

Din skrivestemme, din kraft

Når vi skriver intuitivt og gennem pennens kraft bevæger os ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte, sker dér noget magisk. Vi er ikke længere fastlåst i tankernes forsøg på logik eller bundet af fortidens historier. Vi skriver os fri. Og dybt i os bor der fortællinger, der over tid kan hjælpe os... Continue Reading →

En ny begyndelse

Jeg forlader Frøen ved det magiske vandhul og går af vejen tilbage. Til venstre for mig står den række af birketræer, som former Birkeporten. De, som går igennem, gøres klar til en frisk begyndelse, sagde Frøen til mig og jeg mærker et sug i maven ved tanken. Birken symboliserer afslutninger og nye begyndelser, renselse og... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑