Hjemkomst

Det er et stykke tid siden, at jeg forlod skovens magiske univers og gik ud for at komme ind fra et nyt sted. Det sker i dag, men jeg opdager det først, da jeg står på engen og får øje på træerne. Dér ligger skoven foran mig, lukket og åben på samme tid. Lyset danser mellem stammer.

Jeg har et valg, jeg kan vælge at vende om i håb om, at en frænde vil møde mig her på det åbne stykke. Det er en kølig og blæsende dag, jeg skutter mig i min regnjakke og lader blikket afsøge området. Bortset fra et par svaler i kunstfærdig flyvning, op og ned, rundt og omkring, frem og tilbage, er her ingen end jeg. Som troede at juni kom med sommer. Ha! Nej, jeg er for længst blevet klogere og svalerne flyver lavt.

Det er et stykke tid, at jeg forlod skoven, men nu fører mine skridt mig derhen. Så snart jeg lader tankerne stikke af for at flyve med svaler, åbner et stille rum sig og nu kan jeg høre den. Stemmen som kalder. Den kommer fra et sted mellem træerne og her hører engen op. Jeg står på en tærskel.

Tærsklen markerer en overgang fra det ene til det andet, i mit tilfælde fra eng til skov. Eftersom mine tanker er blevet til legende svaler, sat fri for at mærke vinden, tøver jeg ikke men passerer tærsklen med lette skridt. Stemmen er der skam endnu og mens jeg vandrer på den smalle skovsti mellem birkestammer, kan jeg høre hende hviske.

”Du er tæt på nu. Du er kommet hjem.”

Det kan jeg godt mærke. For inden jeg nåede eng og skov besteg jeg et bjerg.

* * *

Bagefter føles det som om jeg har besteget et bjerg. Trætheden er markant, kroppen øm. Det blæser udenfor og skyerne siger mere regn. Nu er det ved at være nok. Jeg trænger til sol og sommer.

Et bjerg, et bjerg i mig. Et af dem, hvor man må sunde sig undervejs, inden man når til toppen. Det gør man ikke på én dag eller en uge og nætterne er de sværeste. Man ønsker kun at sove, men noget holder én vågen. Det, der rumsterer. Det, der skal kigges på. Det, der ikke længere kan ignoreres eller skubbes væk. Det er med på vej op af bjerget.

Jeg gik vejen og jeg kom op. Her sidder jeg nu og betragter skyerne, der sejler forbi. Ja, faktisk når toppen af mit hoved helt ind i skyerne, jeg er ved at smelte sammen med himlen. Føles det fantastisk? Er det en lettelse? Ja, men endnu er trætheden for stor til, at jeg kan åbne op for den følelse. Glæden over at have valgt kærlighed til og venlighed overfor mig selv. Stoltheden over endelig at have fundet og favnet hende. Længslen bragte mig op af bjerget. Den ultimative længsel.

Måske var det Sverige, som skænkede mig den? Klarheden. For det var i Sverige, at jeg fik øje på skrivebogen blandt alle de andre. Bedst som jeg havde besluttet mig for, at de ikke havde nogen skrivebøger for mig, så jeg den på hylden. Den er blå. Introvert står der på forsiden. Den er til mig.

Introvert. Det var ingen nyhed, men det er nyt at føle stille glæde ved bare at være mig.

* * *

Hvem er det så, der hvisker i skoven? Hvem er det, som kalder med kærlig stemmen og ikke giver slip? Hvem er det, som insisterer og som bærer mig gennem svære etaper og som altid står på den anden side og tager imod?

Svaret blæser i vinden og blafrer i skæret fra lysene på mit bord. Jeg er kommet hjem.

Lene Frandsen, Fra min egen skriverejse ©
3. juni 2022

Photo by Elena Elisseeva, Dreamstime (c)

Photo by Tony Johansson, Dreamstime (c)

Introvert i Sverige

Vejret skriver vi ikke om, vi fortæller ikke at det blæser kraftigt og at store sorte skyer sejler ind fra vest, fra havet og klipperne, og giver en masse regn. At jeg vågnede til lyd af torden og at himmel og jord stod i et. Nu finder solen vej i korte glimt på havet af skyer.

Pennen er mit værktøj, men den kan snarere sammenlignes med en tryllestav, der kan udrette mirakler. Det gør godt at skrive, det forbinder mig straks til hende som længes.

Det skriver jeg i min rejsedagbog på ferien i Sverige. Det er her, at jeg genopdager det, forstår det fra et nyt sted.

“I love silence. I seek and create it at every opportunity. I need it to work.”
– Anne Lamott –

Jeg har fundet ud af at stilhed og alenestunder ikke blot er noget, jeg snupper engang i mellem. Det er nødt til at være et fundament i mit liv. Også når jeg som nu er på ferie i Sverige med mand og hunde og alle oplevelserne og naturen venter, alt det vi skal gøre sammen.

Tilsidesætter jeg mine stunder med mig selv og mine skriverier, skubber jeg det væk fordi det står i vejen for fællesskabet, så jeg er blot en skygge af mig selv sammen med de andre. Som jeg vandrer på kanten af det, der kunne være og blot kradser i overfladen. Jeg er der og alligevel ikke. Og så længes jeg efter hende. Hende som skænker sig selv tid og et kærligt stille rum, hende som husker at skrive. Introvert? Måske genkender du lidt af det, jeg oplever?

Naturen herovre er fantastisk smuk. Jeg har set ørnen, hugormen og er omgivet af heste. Vinden er kraftig og bølgerne går højt. Men når jeg giver mig selv lidt tid alene, falder alting til ro igen.

Hvis skrivelængslen kalder

Har du skrivelyst og længsel? Måske er du introvert som jeg og har brug for stunder alene? Du mærker, at der er ord i din jord? Så kom med, når nye Fortællersken skrivekurser starter til efteråret.

Fortællersken – find din skrivestemme og væk din indre visdom

Efterår 2022

Fortællersken I, Intuitiv Skrivning
starter den 1. september 2022
Dedikeret til at vække din indre fortællerske.
Giver dig en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning.

Fortællersken II, Eventyret
starter den 15. september 2022
Skriv din egne eventyr og oplev magien i eventyrets kraft.
Du skriver intuitivt, men får værktøjer og inspiration til at folde eventyret ud.

Fortællersken III, Pennens Kraft
starter den 1. oktober 2022
Her oplever du pennens kraft og forankrer dig spirituelt i din skrivning

Fortællersken intuitive skrivekurser

Fortællersken III er et online skrivekursus i rækken af Fortællerske skrivekurser. Det er for kvinder i alle aldre med skrivelyst og længsel. Vi skriver primært intuitivt og øver os på at skrive fra sjæl og hjerte.

Fortællersken I får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning
Fortællersken II inviterer du eventyrets kraft ind i dit liv og skriverum
Fortællersken III oplever du pennens kraft og forankrer dig spirituelt i din skrivning

Din deltagelse

Du kan deltage i det Fortællersken skrivekursus, der kalder på dig og du behøver ikke at tage taget Fortællersken I og Fortællersken II skrivekurserne først.

Tværtimod oplever jeg over tid, at de 3 kurser kan blandes og tages i præcist den rækkefølge, det giver mening for dig. For du vil altid opleve det, det er din intention med at deltage, hvis du altså skriver og hengiver dig til forløbet.

Og ingen regler uden undtagelse.

Er du i tvivl og er du helt ny udi intuitiv skrivning, så snup en plads på Fortællersken I, Intuitiv Skrivning, først og se, hvor det bærer dig hen. Du vil blive glædelig overrasket.

Lige nu er der ravnerabat at hente. Der er et begrænset antal pladser på hvert hold.

ANDRE SIGER – klik for at læse, hvad andre siger om at være i skriveforløb hos mig

Til dig som længes

Fortællersken er for dig, som har en intention om at give din indre fortællerske ordet og lade hendes historier skrive. Det er for dig som længes. Efter din sjæls autentiske stemme og det, der vil gøre dig godt. Din sandhed. Dine fortællinger. Din indre vise kvinde.

Der er åbnet for tilmeldinger til alle hold og lige nu får du ravnerabat. Klik på navn/link ovenfor for at rejse videre til invitation og detaljer.

Jeg vil glæde mig til at byde dig velkommen.

The doors to the world of the wild Self are few but precious.
If you have a deep scar, that is a door.
If you have an old, old story, that is a door.
If you love the sky and the water so much, you almost can’t bear it, that is a door.
If you yearn for a deeper life, a full life, a sane life, that is a door.”

– Clarissa Pinkola Estes –

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: