Spiralen

En ny begyndelse. På kanten af efterår træder hun ind i rummet og tænder sit skrivelys. Lyden af den strøgne tændstik, duften af svovl og flammen, som får fat. Det er nok til, at hun igen kommer på sporet og et øjeblik med lukkede øjne gør det muligt at se den. Spiralen. ”Følg spiralens mønster”... Continue Reading →

Ordmarmelade

Duggen driver ned af vinduerne, gennem skæve streger og dråbemønstre kan jeg skimte de høstede marker og træerne i horisonten. Jeg sidder med pennen i hånden og lytter til morgenstilheden, fuglene er afdæmpede nu, hvor efteråret er på vej. Lytte, lytte efter hendes stemme efter dage ved fjorden, efter gåture langs kysten og vandets element.... Continue Reading →

Saksen

Der var engang og engang var der ikke. En ørn og en ravn. Jeg drømte om Ørnen i nat, men i dag er det hende, som kommer til syne, en skygge af lys i solopgangen. ”Blide, bløde brise har bragt mig til din dør.” Hun smiler, du ved, et af den slags smil, der rummer... Continue Reading →

Energien

Kom, lad os indfange den urolige energi, bekymringerne og tvivlen. Lad os forsigtigt hælde væsken ned i pennen og lad den fokuserede energi være det blæk, vi nu skriver med. Thi det er din intention, der flyder som en flod mellem linjerne, mens du holder din pen og lader energien forme ord. Sætninger. Og hvem... Continue Reading →

I pagt med årshjulet

Til august begynder en ny cyklus for mig i Skrivehuset. Det bliver høst, de lyse nætter ender og præcist som du gør det, hvis du deltager på mine eSkrivekurser i pagt med årshjulet, vil jeg lige så stille begynde at vende energien indad og lytte til det, der blev formgivet gennem sommeren. Meget sker, mens... Continue Reading →

Jorddragen og årshjulet

Senere, det er allerede varmt og dagen er ikke længere så ny. Men du har lært dig selv at navigere på en anderledes made gennem den lyse, udadvendte tid, hvor natten er lille. Således fik du både lov til at opleve daggry og lytte til fuglenes morgenhymne, du deltog for så at sove videre. Nu... Continue Reading →

Smykkeskrinet

Stille, jeg tænder skrivelyset og trækker kort. Det er et tidspunkt, jeg elsker og en daglig højtidelighed, som jeg ærer. Det er mit ritual. Når flammen igen brænder er min intention en orange kugle af energi og potentiale, en intention om at lytte og forholde mig åben og modtagelig. Hvad mon ønsker at lade sig... Continue Reading →

Forvandling

Jeg må skrive for mig selv og til mig selv i disse dage. Jeg ønsker så inderligt at fastholde mig selv i processen og være både nysgerrig og åben overfor dette nye sted i mig. Floden. Det var ikke trædestenene over til den anden side, der var nøglen, det var vandet og at vove at... Continue Reading →

Skrivekraft og ritualernes 8 bud

TÅGEN LETTER Jeg slipper illusionen om, at jeg har travlt. Jeg giver slip på bunken af tanketråde, fedtede, filtrede og i kaos. Nu ligger de på stien bag mig og en fugl samler dem op for at lappe sin rede. Så gør de da gavn. De slidte tanker. Mine ben er lettere nu, men jeg... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑