”På gensyn” siger vi til Skovens Hvide Damer og går mod vest. En snoet sti mellem høje graner, en ulv og en kvinde med rygsæk. Solen i syd, det er midt på dagen og rejsen er kun lige begyndt. Jeg har allerede tusinde ting, jeg kunne skrive i min rejsedagbog, men sagens alvor lader sig ikke fornægte. Manden med hætten er forvandlet til en sten, der hviler en forbandelse over skoven. Men er det hele skoven eller blot den del, hvor han holder til? Lysningen bag de høje træer, stenhytten bagved? Og hvorfor?
”Vi har ikke tid til hyggelige skriverier” siger Faola og går videre i høj fart. ”Vi må frem til Vindens Eng hurtigst muligt.”
”Er det et særligt sted?” spørger jeg og hun ler kort.
”Et af de magiske steder såmænd.”
Jeg har flere spørgsmål, de snurrer rundt som en centrifuge i mit hoved, men jeg er forpustet og beslutter mig for at tie stille. ”Jeg er stærkere end jeg tror” mumler jeg til mig selv og anstrenger mig for at følge med.
Nu kan jeg mærke at vinden tager til, det knirker i grene og stammer. Skoven åbner sig som todelt port, der slås til side og på den anden side af et levende hegn strækker den sig. Vindens Eng. Ved første øjekast ligner den bare en helt almindelig græseng med sporadiske anemoner og de første kløver. Men da vi træder ud fra skovens sfære og går mod midten, kan jeg både mærke vindens kraft og en følelse af højtidelig magi. Som om hele mit væsen er indstillet på det, vi nu skal, jeg behøver ikke at tænke.
”Præcis” bemærker Faola henkastet, ”mennesker tænker for mig. Stol på din intuition og dit instinkt. Du er virkelig stærkere end du tror, men ofte er det tankerne, der får dig til at tvivle.”
Pludselig kan vi høre ham i luften over vores hovedet, han går ikke stille med dørene. Med højlydte skrigelyde lander han foran os på engen. Gåsen.
”Vær hilset” udbryder han fjoget, ”jeg er klar som aldrig før. Det er egentlig ret spændende, ikk?”
”Nå, så det synes du” snerrer Faola irriteret. ”Forstår du ikke sagens alvor. Manden med hætten er blevet forvandlet til en stor sten med inskriptioner, vi ikke kan tyde. Der hviler en forbandelse over skoven, en forbandelse, som vi må ophæve. Vi må arbejde sammen, være fokuserede og dedikerede.”
”I rest my case” griner Gråsen. “Det er ret spændende! Hvad kan jeg så hjælpe jer med?”
”Du kan hjælpe os med vinden” svarer Faola nu med lidt mildere stemme. ”Vi har brug for en nøgle. Skovens ånder lod mig vide, at vinden havde svaret, hvilket jo ikke er overraskende, eftersom det er forår.”
”De fire elementer”. Gåsen nikker indforstået. Jeg fatter ingenting, men har besluttet mig for bare at følge trop. Så godt jeg nu kan.
Sammen går vi det sidste stykke ind mod midten, som er markeret af et gammelt solur. Det er opført på en flad sten. Stenen er blåsort og i dens midte er udhugget en skæv sol med øjne, næse og mund. Ikke så alvorlig endda.
”Så er vi her” proklamerer Gåsen. ”Jeg vil nu bede jer om at være helt stille. Vi sætter os rundt om soluret med god afstand mellem hinanden. I kan mærke, at vinden er stærk her. Og det er dens styrke, vi må sætte vores lid til. Lyt så. Bliv så stille indeni, at I virkelig kan høre. Luk øjnene og åbn dem først igen, når jeg siger til.”
Gåsen har åbenbart forstand på det her, tænker jeg og vi gør, som han siger. Snart sidder vi placeret rundt om soluret med lukkede øjne og fuldt fokus på at lytten til vinden. Et budskab er undervejs. Vil det nå os, er vi i stand til at høre?
Lene Frandsen, Fra min egen skriverejse ©
11. april 2022
Photo Dannicolae, Dreamstime (c)
Skrivning om sommeren
Vi tror det måske ikke, men afhængig af årstiden, er der forskel på energien, når vi skriver. Mange tænker, at det at sysle med ord og skriverier er et vinterligt anliggende, men sådan forholder det sig slet ikke. Sommerens ord og energiarbejde er ofte undervurderet. Som uglen engang sagde til mig i en fortælling:
“Sommerens lethed kan først rigtig nydes, når man bærer alle årstider i sit skød. Følger sin egen cyklus, rytme og ved, at den vise kvinde aldrig sover. At hun forvandler sig alt efter omstændighederne og at hun altid lever i bedste velgående og i dig selv, selvom du forkaster hende og sender hende bort.
Hun er dér på alle tidspunkter af døgnet og i alle årstider. Hun skifter karakter, energi og ja, hun har mange fortællinger og skikkelser. Hun forvandler og forvandles.”
Skriv udenfor, i skoven og i haven
Jeg har i flere år tilbudt sommerskrivekurser for kvinder og i år introducerer jeg også et online skrivecirkelforløb på Fortællerskens Sommerskriveskole. Skriv udenfor, skriv i skoven og i haven og om aftenen, når myggene danser. Skriv foran bålet og under stjernerne, når vi når frem til august.
I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen. Uanset om du vælger at skrive alene i Sommersjæl eller deltage på kurset Intuitiv Skrivning, Skoven.
I pagt med årshjulet
Vi kan lære os selv at både leve og skrive cyklisk. Det, som jeg kalder at skrive i pagt med årshjulet. Og når vi gør det igennem et stykke tid og kommer hele vejen rundt på årshjulet for så at starte forfra og gøre det igen, begynder vi at opdage noget. Vi kan praktisere gentagelsens magi.
Hver gang årshjulet drejer
Hver gang årshjulet drejer og jeg står på et sted, hvor jeg har stået før og alligevel aldrig har været, har jeg vished om, at der er en underliggende rytme i livets dans.
Der er magi i gentagelsen og der er stor kraft og styrke i at blive en del af rytmen og øve sig på at danse med i stedet for at kæmpe imod.
Når vi fejrer særlige tidspunkter og festivalerne på årshjulet, uanset hvilken tro og retning vi hælder til, når vi mediterer på elementernes kraft, når vi besøger steder, som kalder på vores sjæl, når vi står under månen, stjernerne eller mærker solens stråler på vores hud, så skaber vi en åbning til noget, som er større end os, men som vi samtidig er en del af.
Hver årstid sin kraft
Hver årstid har sit element, sin energi og sin kraft. Om foråret er det luften, om sommeren er det ilden.
At dyppe pennen i sommeren
Det er kraftfuldt at dyppe pennen dybt i sommeren og forankre sig i det indre. Det skaber balance. Vi kan med stor fordel invitere naturen og dens processer ind i vores eget liv og forankre os i den cyklus, som vi allerede er en del af.
Læs mere om sommerens online skrivekurser herunder.
Skriverejsen Sommersjæl
et inderligt skriveforløb for kvinder
Starter den 1. maj 2022
Skriv din sommer, skriv din sjæl
Kom, lad mig invitere dig med på en inderlig skriverejse gennem sommeren.
I pagt med årshjulet fra maj til august. Hver måned modtager du et inspirerende skrivebrev med afsæt og øvelser. Du vil rejse gennem forskellige landskaber og spejle din sjæl. Og som noget nyt får du hver måned mulighed for at udvælge dig en særlig frænde som ledsager.
Skal det være et dyr eller en plante fra den keltiske tradition? Eller vælger du jokeren?
Et inderligt skriveforløb
Sommersjæl er et inderligt skriveforløb for kvinder. Det er et eSkrivekursus og det betyder, at der ikke vil være en ydre cirkel. Du får således rig lejlighed til at skabe dit eget rum og din balance i forhold til det indre og det ydre. Sommeren er en udadvendt tid, men vi har også brug for at nære det indre.
Sommersjæl er forankret i årshjulet og du vil få mulighed for at danse mellem landskaber. Det indre og det ydre.
Det er kraftfuldt at forankre sig i årstiden. Hvert skrivebrev er tilknyttet sin sommermåned og det går du på opdagelse i. Via ord og fortællinger bevæger du dig med energien. Du får spørgsmål til refleksion og inspirerende skriveafsæt som vil vække din skriveglæde.
Naturen
Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle på skriverejsen i Sommersjæl. Flere afsæt og øvelser inviterer dig udenfor og når vejret er til det, kan du sidde i det fri og skrive. Det er oplagt at tage Sommersjæl med dig på ferie.
Cyklisk skrivning i Sommersjæl
Vi kan lære os selv at både leve og skrive cyklisk. Det, som jeg kalder at skrive i pagt med årshjulet. Og når vi gør det igennem et stykke tid og kommer hele vejen rundt på årshjulet for så at starte forfra og gøre det igen, begynder vi at opdage noget. Vi kan praktisere gentagelsens magi.
Intuitiv Skrivning
Indledningsvis får du en lille introduktion til det at skrive intuitivt. For jeg vil varmt anbefale dig, at du prøver kræfter med den intuitive skrivning i Sommersjæl forløbet. Du behøver ikke at tænke dig til, hvad du vil skrive og hvordan, i stedet lærer du at lade dig fragte gennem pennens kraft.

Skriverejsen Sommersjæl
eSkrivekursus for kvinder
starter den 1. maj 2022 (varighed fire måneder)
Pris DKK 1400,-
Påskerabat ved tilmelding senest den 18. april 2022
Pris DKK 1200,-
TILMELDING SOMMERSJÆL
SOMMERSJÆL vil være givende for dig, hvis du
- Hænger fast i gamle historier (arbejde, relationer, begrænsninger m.m.) og ved, at du er vokset fra de historier
- Du er i et mellemrum på din livsrejse. Du er between stories. Det gamle er forbi, men det nye er ikke begyndt endnu.
- Du er trådt over en tærskel i dit liv og ind i en ny historie. Lige nu føles det uendelig skrøbeligt og sårbart og du vil gerne forankre dig og skabe et nyt fundament fra et sted dybt i dig selv.
- Du ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
- Dit indre landkort stemmer ikke længere overens med det ydre landskab
- Du er introvert og har brug for at skabe rum til fordybelse. For at lytte og skrive det, du hører, for at drømme med landskabet og vågne i en ny historie
- Du ønsker at invitere intentionens og fortællingens kraft ind i dit liv
- Du ønsker inspiration, skriveafsæt, spørgsmål til refleksion til at starte din skriverejse
- Du vil gerne lære at bruge ord og fortællinger som en del af din spirituelle vej og måde

Som deltager i Sommersjæl får du
- 4 inspirerende skrivebreve for hver måned: maj, juni, juli, august
- Vælge en særlig frænde – et dyr, en plante eller jokeren
- Du kan i forløbet konsultere mig som intuitiv skrivecoach og få vejledning og personlig inspiration og guidning i din skriveproces. Hvis du har brug for det, skriver til mig på e-mail og får et personligt og kærligt svar. Jeg ser dig, jeg hører dig og jeg lytter til det, du fortæller.
- Du lærer sommeren og dig selv at kende på en helt ny måde
- Du finder ro og indre retning i en urolig tid
- Du mærker din sommerkraft
- Du høster og du gør dig klar til efterår, når forløbet lakker mod enden
- Du oplever glæden ved at skrive og magien i fortællingens kraft
- Du starter eller genstarter din skriveproces fra et nyt sted og skaber grobund for nye fortællinger
Ekstra: Har det din interesse, kan du gratis rekvirere en kopi af min eBog om Spirituel Skrivning.
Du tilmelder dig ved at klikke på billedet nedenfor

Tilmeld dig ved at klikke på billedet ovenfor
Tilmelding
Når du har tilmeldt dig via link ovenfor, sender jeg dig bekræftelse og betalingsinfo.
Din plads er først endeligt booket, når betaling er modtaget.
Betaling kan ske via bankoverførsel eller MobilePay 29476483.
Sommersjæl er ikke et terapiforløb, selvom det at skrive ofte er både helende og terapeutisk.

Fortællerskens Sommerskriveskole
Kursus: Intuitiv Skrivning – Skoven
Kursusstart: 1. juni 2022
For kvinder med skrivelyst og længsel.
På sommerens skrivekursus skal vi sammen en tur ind i det magiske univers. Temaet er skoven. Du får en introduktion til intuitiv skrivning og en legende tilgang til skrive.
Skoven er et vidunderligt sted at starte, hvis du ønsker at skrive intuitivt og finde vej ind i en fortælling. Du behøver med andre ord ikke at vide, hvad du vil skrive om og du skal hellere ikke have alle svarene på forhånd. Tværtimod.
Fra juni til slutningen af august
Forløbet varer 3 måneder fra juni til slutningen af august. Du modtager skriveafsæt og øvelser, som inviterer dig ind i skovens univers og kalder på intuitiv skrivning.
Hver måned modtager du et skrivebrev fra mig med inspiration, læring, afsæt og øvelser. Du inviteres til at skrive intuitivt og får indledningsvis en introduktion til, hvordan du bedst kan gøre det.
Forløbet kan være med til at skærpe din intuition og gøre dig mere lydhør for hjertets fortællinger.
Sommerskriveskolen er for dig, som har lyst til et sommerligt skriveeventyr. Samtidig får du en introduktion til intuitiv skrivning og det landskab, vi her skal skrive os ind i, er skoven. Vi møder træer og deres symbolik, frænder og farer. Vi løser opgaver og gåder og har det sjovt med at skrive. Vi tager på sommereventyr sammen.

Tærsklen
Vi skal lege med forskellige indgange til fortællingen. Lad os kalde det tærsklen. Tærsklen markerer en overgang fra det ene til det andet. Var du ude i naturen, kunne din tærskel være et hegn, en tydelig gren på jorden eller en åbning mellem to træer. Men tærskler kan også være døre, vinduer, huler og andre åbninger. Kun fantasien sætter grænser.
Skoven er næsten altid repræsenteret i eventyrene. Her er mange farer, men der er også magi og fortryllelse. Når du går ind i skoven, træder du ud i det ukendte og det er du nødt til, hvis du vil have noget til at ske. Det uventede, spændende og overraskende sker altid, når vi mindst af alt venter det og det sker altid, når vi skriver. Fortællingerne ved bedst selv, de overrasker os med deres list, snedighed og visdom.
Så intuitiv skrivning er altså som en tur ind i et ukendt skovterræn. Hvad der sker, ved du først, når du er derinde. I forløbet øver du dig på at have tillid til din intuition og fortællingens kraft.

En skrivecirkel med kærlige vidner
Du bliver en del af en skrivecirkel, hvor vi deler af vores proces og fortællinger. Rummet findes på Facebook, det er hemmeligt og jeg holder det kærligt i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel.
De andre deltagere er vidner til din skriverejse. Her er hverken ris, ros eller konstruktiv kritik. Vi læser, vi lytter og vi bevidner det, der sker. Uden dom, men med nysgerrig venlighed.
Sammen skriver vi os ind i skoven og får historiemedicin for sjæl og hjerte.
Jeg er med som skrivecoach og underviser. Du kan bruge mig i forløbet, spørge mig til råds eller bede om en ledetråd. Med mig har jeg bl.a. tarotkort fra “The Sacred Forest” og “The Wildwood Tarot”. Jeg trækker gerne kort til dig undervejs i forløbet, men kun hvis du har lyst og det taler til dig.
Jeg guider dig gerne i processen og peger på veje og stier, som du kan gå. Men du holder pennen.

En intuitiv skriverejse ind i det magiske univers
Forløbet er en intuitiv skriverejse ind i skoven og det magiske univers. Det er baseret på min egen skriverejse i skoven, hvor tomrum og stagnation forvandler sig til en skov fuld af eventyr, magi og fortryllelse.
Fra den 1. juni til den 31. august. Der er ikke bestemte dage, du skal møde op og skrive. Forløbet er glidende og du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.
Du vækker din skriveglæde og oplever magien i fortællingens kraft.
Som deltager på Fortællerskens Sommerskriveskole får du
- Adgang til skrivekurset “Intuitiv Skrivning – Skoven”
- Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Den sendes i en personlig e-mail fra mig. 3 opgavesæt og inspiration. Varighed 3 mdr (juni, juli, august)
- Inspiration og skrivende input fra mig som intuitiv skrivecoach og guide i bjergene. Du kan konsultere mig undervejs i forløbet og få kyndig hjælp til din skriveproces.
- Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
- En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
- En introduktion til intuitiv skrivning og det magiske univers i skoven.
- Du bliver en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces.
Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.
Forløbet foregår udelukkende ONLINE – vi mødes ikke fysisk.
Læring – i forløbet får du kendskab til
- Intuitiv Skrivning
- Den kreative proces
- Uvisheden (ikke at vide)
- Tomrummet
- Story Board
- Fortællingens hjerteslag
- Spørgsmål som åbner op
- Krisepunkter
- Spirituelt forankret skrivning
- Intentionens kraft
- Inspiration og skriveflow
- Frygt, modstand og indre censor
- Stationer på skriverejsen
- Øvelse
- Cyklisk skrivning i pagt med årshjulet
Deltagergebyr
Pris DKK 1900,-
Ravnerabat ved tilmelding senest den 30. april
DKK 1700,-
Beløbet er inklusive moms.
Beløbet kan deles op i 2 rater og det koster ikke ekstra. Skriv det blot i kommentarfeltet ved tilmelding. Ved betaling i rater forpligter du dig til at betale hele beløbet, uanset om du springer fra holdet før tid.
Der er et begrænset antal pladser på holdet. Pladserne gives efter først-til-mølle.
TILMELDING – klik på billedet herunder

Når du har tilmeldt dig, modtager du en bekræftelse fra mig på e-mail indenfor 48 timer. Du modtager samtidig en faktura og bedes enten overføre beløbet via bankoverførsel eller MobilePay 29476483.
Din plads på holdet er først endeligt booket, når betaling har fundet sted. Du modtager ikke yderligere bekræftelse på din indbetaling, men hører fra mig, hvis du mod forventning ikke betaler.

“Go out in the woods, go out.
If you don’t go out in the woods nothing will ever happen and your life will never begin.”
– Clarissa Pinkola Estès –
Skriv et svar