Når sårbarhed vendes til styrke

Mens jeg gik morgentur, dukkede den op igen. Skolen for Fortællersker. Jeg slap den og lod ideen simre i sig selv under Corona-krisen. Det var ikke helt tid endnu. Imens har ideen vokset sig stærkere som rødder i min jord, uden at jeg har gjort noget særligt. Et frø er blevet til en kraftfuld spire.... Continue Reading →

Uglebogstaver

Disse ord skal skrives med blæk, dansende tråde i den nye morgen. For mange ord, for meget, for ditten og datten. Er du ikke træt af at høre det og lade dig begrænse? Uglemor på gren i tidlig morgen. Hvad laver du her, fristes jeg til at spørge, eftersom jeg har lært at hun primært... Continue Reading →

Vintersolhverv i maj

”Nu ved du det og med erfaring forankret i levet liv, er det blevet din visdom. Det er længe siden, vi to har stukket hovederne sammen, du formodede vel, at jeg for længst var forduftet? Jeg er jo en nattefugl og en af dem, man ofte forbinder med vinter og dybt mørke.” ”I går gik... Continue Reading →

Krisepunktet

Jeg tænder skrivelysene og sætter mig i mit magiske rum. Gør det, jeg altid gør, trækker mine kort, mærker budskabet og modtager 3 nøgleord. Indre skatte. Forbindelse. Gnist. Men i dag er jeg for urolig til at kunne modtage en fortælling. Jeg skriver i livet, jeg sætter ord på den frygt, jeg mærker. For uroen... Continue Reading →

Det vilde dyr Magi

Det er først i januar og udenfor vinduerne danser regndisen. Jeg veksler mellem energi og noget, der føles som tomrum og træthed. Der er øjeblikke, hvor jeg bliver utålmodig og får lyst til at trække tågetæppet til side. Men så husker jeg og vender tilbage til det sted, hvor vi befinder os lige nu. Allerførst... Continue Reading →

Uglen og fortællersken

Jeg vidste det i det samme, jeg så hende. Cailleach i skikkelse af uglen. Budskabet, der straks forplantede sig i min sjæl. Vinter er ugletid og hun er tilbage. Må vi bede om fuldstændig stilhed! Sluk de kunstige julelys og kom ud under stjernerne. Skru ned for musik og tvangstanker, der driver dig i modsat... Continue Reading →

Kan du høre stilheden synge?

Tusmørketid er ugletid. Og det er i vinterrummet, at du kan gøre dig lydhør overfor visdommens fortællinger. Den visdom, der kommer med alderen, tråde af levet liv. Uglen er nemlig også væverske, ser du. Hun betragter mig fra en af de øverste grene på den gamle bøg. Hele natten har hun sidder dér og ventet.... Continue Reading →

Intention

Det er endnu mørkt, da jeg når frem til bøgetræet. Da jeg tager de sidste skridt på løberen af nedfaldne blade, går det op for mig, at det måske er en drøm? Kan man drømme om bøgetræer og lytte til fortællinger, mens man sover? Spørgsmålet sætter jeg fri, mens jeg forsigtigt placerer mig ved træets... Continue Reading →

Lytning

"Lyt” hvisker han og dæmper lydene omkring os med sin blotte tilstedeværelse. En rislen i græsset og han kommer til syne. ”Du har ikke været særlig stille på det sidste. Indeni, mener jeg og derfor kan du ikke høre grundtonen. Du mærker tvivl og føler dig lettere løsrevet.” Han ser granskede på mig. ”Ikke sandt?”... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑