Når skrivelængslen kalder
Rhoda sover længe, Fleur og jeg går tur ved havet efter morgenmaden. Der er kaffe på kanden og jeg har dækket op ved køkkenbordet. Men da vi kommer tilbage, sover hun endnu. Tror jeg. Indtil jeg opdager, at både frakke og støvler er væk. Hun er ikke i huset. Hvor længe har hun været borte?... Continue Reading →
Det er mørkt, da jeg vågner. De sidste dage inden Vintersolhverv byder på tunge skyer og regn. Jeg sidder i køkkenet foran brændeovnen med min kaffe og morgenmad. Et enkelt stearinlys brænder. Det er for alvor gået op for mig, at jeg er alene og at jeg sandsynligvis kommer til at tilbringe juledagene i mit... Continue Reading →
Mit navn er Eidheann og jeg bor i huset ved havet. For et år siden befandt jeg på et sjælsomt pensionat sammen med andre kvinder, en månedslærer og Virginia, som holdt huset og sørgede for vores gudelige måltider. Vi fandt ud af, at vi alle havde et kald. Jeg er kaldet til at gå Eneboerens... Continue Reading →
Det skete i de dage at jeg faldt til ro i huset ved havet og det på trods af, at mine tanker løb i ring. Oppe i hovedet savnede jeg Elva, Virginia og hendes kulinariske herligheder, Maize, Cailean og den månedslærer, der var på besøg. November var Gwyneths måned og som du måske husker, var... Continue Reading →
”Hvordan lærer jeg at vove vildnisset, Willow?” ”Du er vildnisset” smiler hun og lægger hovedet på skrå, så kastanjekrøllerne vælter. Med de ord går jeg alene til havet. Puslespil Det er søndag og vi taler om puslespilsbrikker. Virginia er som altid på familiebesøg og vi sørger selv for maden. Vi er Elva, Willow og jeg.... Continue Reading →
Det er sidst på eftermiddagen, lyset synker i horisonten. Jeg tager mig et hurtigt bad og kommer i tøjet, jeg vil ned til havet, inden mørket kommer. Jeg går forbi værelse nummer 2 og nummer 1 og tænker mit, for jeg hørte, hvad jeg hørte. Ingen har fortalt mig om en ny gæst på pensionatet,... Continue Reading →
Vi sover lidt længere efter turen ud i natten. Jeg vågner til lyden af klirrende porcelæn, en duft af nybagt brød strømmer fra køkkenet og op af trappen. Jeg føler mig forbavsende frisk og udhvilet, selvom det blev sent og søvnen kortere end normalt. Senere fortæller hun mig, at det er månemedicinens indvirkning. Nu begynder... Continue Reading →
Da sker det, at hun banker på min dør nogle minutter før midnat. Det er fuldmåne og tid til at betræde natten under åben himmel. Jeg skynder mig at tage tøj på og følger efter hende ned af trappen og ud i sølvlyset gennem den åbne hoveddør. Katten smutter forbi os og løber gennem haven... Continue Reading →
"Hvad hvis det eneste, du skal gøre nu er at acceptere dig selv fuldt og helt? Tillade hver eneste følelse at blive følt og passere, at mærke og tillade med kærlighed og medfølelse? Som Vanddragen sagde til dig forleden dag i Sverige: Så simpelt og dog det sværeste i verden." Det er Ravnen som er... Continue Reading →
Venlighed er en hellig gral, skriver jeg i rejsedagbogen. Faola vækkede mig syngende og jeg gik ud fra, at vi straks skulle af sted. Forlade hulen under stjernerne og finde spejlet. Men hun fortæller mig, at hun er nødt til at gå alene. Der er noget, hun må gøre og selvom hun udtrykker det mere... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 