Kompasset

Stille glider pennen over papiret og fanger de første ord. Hun er blot hende som holder pennen. Ord former sig og bliver til sætninger og dagens tekst folder sig ud. Hun lader sig guide af ord og fortællinger årshjulet rundt. Hun skriver fra det spæde forår og helt ind i vinterens favn. Hun får fat... Continue Reading →

Rummet uden svar

“Måske duer jeg slet ikke til at gå denne vej” siger jeg med trist stemme til bien, som sidder på en af sommerblomsterne i krukken. ”Hvilken vej?” spørger hun med sælsom summen. ”Denne usikre og snoede vej med tusindvis af ubekendte. Jeg længes efter mere sikkerhed og vished. Og den slags længsler har en ægte... Continue Reading →

Stedet for skjult skønhed

Stadig udfordret af tomrummet går jeg ud i den tidlige morgen og møder min gamle ven Frø ved søens bred. Han siger: ”Det er ikke tomrummet, som udfordrer dig, men dine tanker om tomrummet. Og her ser du din styrke illustreret. Du kan vælge at bryde med de tanker. Ja, slå op med dem som... Continue Reading →

Dansen i syd

Fra Sommersolhverv på året længste dag, på rejse af lysets vej. Her når du vendepunktet, det er midsommer og du må gerne holde en pause. Kom, sæt dig ved bålet og lyt til sommerens fortælling, mærk den kraftfulde energi. Ilden nærer og fortærer. Forsigtigt overrækker du dine byrder til bålet og ilden tager imod. Vi... Continue Reading →

Ravn har ret

Sidste år ved denne tid var jeg på skriveretreat, fortæller jeg Ravnen. Jeg havde lejet et lille sommerhus ved vandet, bare hunden og jeg. Jeg gennemlæste mit manuskript, skrev og nye fortællinger dukkede op og lærte mig noget om ægte hengivelse. Jeg fandt en nøgle og stod så tidligt op, at jeg så solen stå... Continue Reading →

Udgangspunktet

Der er stille, solen har sneget sig ind bag en sky og forsigtig dug ligger henslængt i græsset. Jeg er vendt tilbage til udgangspunktet, hvor Ørnen cirkulerer over mit hoved og hvor det hele begynder igen. ”Jeg leder efter en tråd” siger jeg til ham med hovedet vendt mod himlen. ”En ledetråd” siger han tilbage.... Continue Reading →

Den Hemmelige Visdoms Land

Det handler om at holde ved og plante frø i den muld, du tror på. Lad frøene spire i den jord, som træet gror på. Det sted i dit indre, hvor du har vished og hvor sjælen falder til ro. Der findes ingen anden ægte vej, de andre veje er udveje, smutveje og forsøg på... Continue Reading →

Når sårbarhed vendes til styrke

Mens jeg gik morgentur, dukkede den op igen. Skolen for Fortællersker. Jeg slap den og lod ideen simre i sig selv under Corona-krisen. Det var ikke helt tid endnu. Imens har ideen vokset sig stærkere som rødder i min jord, uden at jeg har gjort noget særligt. Et frø er blevet til en kraftfuld spire.... Continue Reading →

Kunsten at lande

I dag brænder skrivelysene som i skumring. Tunge skyer sejler stille forbi og der er dråber på ruden. Han er ankommet, min førstefrænde og en ven, som har fulgt mig siden i rejsen i rejsen tog sin begyndelse. ”Det skal handle om fornyelse og hjertemod”, siger han og lander hjemmevant i min sfære, ”men nu... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑