Når skrivelængslen kalder
Han står under to birketræer, der danner en port. Han velsigner den nye begyndelse. Jeg forlader huset ved daggry, hvor lyset blot er en sprække på himlen. Afskedens time kom og hjertet var tungt, da hun omfavnede mig og gav mig en madpakke til rejsen. ”Du er klar” hviskede hun i mit øre og skubbede... Continue Reading →
Venlighed er en hellig gral, skriver jeg i rejsedagbogen. Faola vækkede mig syngende og jeg gik ud fra, at vi straks skulle af sted. Forlade hulen under stjernerne og finde spejlet. Men hun fortæller mig, at hun er nødt til at gå alene. Der er noget, hun må gøre og selvom hun udtrykker det mere... Continue Reading →
“Din nye brik er tillid, en dybere form for tillid. Venlighed er en hellig gral, det lærte du i går. Tillid er også et bæger. Et bæger fuld af venlig godtroenhed ikke at forveksle med naivitet.” Odderen er forsvundet ligeså pludseligt, som han dukkede op. For lidt siden gik han på stien, vi havde skabt... Continue Reading →
Billedet var der før fortællingen. Det kom til mig i en drøm. To linjer skrev jeg i går. Billedet var der allerede. Så forlod jeg rummet og lukkede forsigtigt døren bag mig. Og som timerne gik glemte jeg alt om mit forehavende. Jeg vidste, at jeg skulle lade natten gå og dagen komme tilbage. Natten... Continue Reading →
Blå morgen strækker sig dovent i horisonten, lyset begynder at gry. Et fint drys af sne dækker landskabet. Jeg ved det, for jeg har været ude at gå. Tilbage i et inderligt spor, som lige nu allermest handler om at genvinde tilliden og blive så stille, at jeg kan høre. ”Tillid skaber forbindelse” tuder den... Continue Reading →
”Jeg ved, at det er svært, men situationen kalder på stilhed. Kun et åbent hjerte kan høre budskabet og mærke dets kraft. Jeg ved, at du er træt og at tankerne kører på højtryk. De vil finde løsninger og udveje. Men der er kun ét svar lige nu. Det findes i stilhed. Udenfor blæser majvinden... Continue Reading →
Stol på din intuition og det, du mærker. Bed om hjælp og pejlemærker, ledetråde på din vej. På mange måder er du på heltindens rejse og som i eventyrerne, er det vigtigt at lytte til det, som kalder på dig. Begiv dig af sted, fortab dig og tillad den tilsyneladende vildfarelse. Thi kun den, der... Continue Reading →
Det var et frygteligt sted at være. Corona-virus og advarsler så langt øjet rækker. Og så skulle hun til begravelse. Tunge skyer, silende regn og et humør, der fuldstændig matchede vejret. Mennesker stod ud af deres biler og gik op mod landsbykirken. Udenfor kirken stod bedemanden, som var en kvinde med en flaske sprit. De... Continue Reading →
Trust … all will be revealed Tillid, det er mit ord til dig i dag. Gennem natten i fuldmånens mælkehvide land, slingrende søvn og en følelse af at synke i kviksand. Men du har faktisk taget vigtige skridt og der er ingen vej tilbage. En dør er smækket bag dig og nu står du her... Continue Reading →
Nogle gange ved du uden at vide. Noget er undervejs og er ikke landet endnu. Men fornemmelsen er klar i dit blod som et indre syn, der manifesteres. Måske er det endnu for tidligt for tidligt at sætte ord på, men du skriver alligevel et par ord i din bog, nøgler som endnu ikke har... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 