Blå morgen strækker sig dovent i horisonten, lyset begynder at gry. Et fint drys af sne dækker landskabet. Jeg ved det, for jeg har været ude at gå. Tilbage i et inderligt spor, som lige nu allermest handler om at genvinde tilliden og blive så stille, at jeg kan høre.
”Tillid skaber forbindelse” tuder den Ugle, som forleden aften passerede min vej. På sølvvinger fløj hun gennem lyset fra billygterne. Nu sidder hun i et endnu usynligt træ i naboens indkørsel og kalder med sin sang.
”Jeg har et budskab til dig” siger hun og jeg træder et par skridt nærmere det, jeg ikke kan se.
”Det er et budskab fra en frænde, som desværre ikke kan vise sig fysisk i dag. Måske kender du ham, måske ikke? For der var engang og engang var der ikke.”
Min opmærksomhed er vakt, lyset bliver mere markant og dagen viser sig lyseblå og hvid. Uglen forsætter med at tale. Jeg lytter.
”Budskabet handler om vildfarelse og om guddommelig omvej. Jeg ved, at du har undret dig og kæmpet med følelser af nedtur og mørke, ja måske endda fiasko i forhold til din hjertelige intention. Men hør nu her. Selvom det kan føles sådan, er du hverken gået forkert eller har fejlet i forhold til det, dit hjerte synger om. Det, som du ved, er sandt for dig.”
”Men lige nu besøger du igen en situation, et mønster, som ikke er helt i vatter med den måde, du ønsker at være i livet på. Det, der er din intention. Du oplever, hvad det gør ved dig, når tilliden hænger i laser og helt ind i hjertekuglen ser du nu, at der faktisk kun er én vej. Det er på den sti, at tilliden kommer listende tilbage og et drys af taknemmelighed falder som sne.”
”Op med humøret, kvinde” det her er en af de sværeste lektioner, javist og netop som du troede, at du havde fået det lært. Men den guddommelige omvej vil modne dig og skænke dig … tør jeg kalde det uventede gaver?”
Uglen ler højt, natten tager benene på nakken og løber bort. Kvinde går hjem af guddommelig omvej. Dagen har sat sine første spor.
Magiske morgensider, 26. januar 2021
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)
Owl image by Chernetskaya, Dreamstime (c)
“Det, der sker i dit indre, foregår i det ydre, når du skriver eventyr.
Ved at skrive eventyr finder du åndeligt og følelsesmæssigt din vej i den ydre verden.”
– Anonym –
Eventyrets kraft og særlige sprogbrug
Gennem eventyr kan vi få kontakt til vores sjæl og eventyret har på den måde sin helt egen kraft.
At fortælle en historie eller et eventyr trænger gennem skjold og barrierer. Det bryder mure ned og åbner hjerter. Fortællingerne løfter os op på et andet niveau og tager os et pennedyp dybere. De skænker os et anderledes perspektiv og helt andre briller.
Fortællersken II – Eventyret
Et eventyr er en fiktiv historie som ofte har folkloristiske karakterer så som feer, hekse, elverfolk, trolde, kæmper og talende dyr. De har deres tradition i de mundtlige fortællinger, men på Fortællersken II Eventyret fremkalder vi eventyrerne ved at skrive intuitivt og trække på den kilde, der allerede findes i os.
Selvom du ikke har prøvet det før, vil du sandsynligvis opleve, at eventyret ligger gemt i dig og bare venter på at blive fremkaldt.
Eventyret hjælper os på vej. Det viser os udveje og åbner op for nye veje og måder at anskue situationer på. Det fortæller os bl.a., at vi skal være os selv, at vi skal turde ikke at vide og vove vildnisset. Det er essentielt at fare vild både i eventyret og i den første kreative fase.
Midt i skoven findes der en lysning, som kun kan opdages af den, der er faret vild.”
– Tomas Tranströmer –
Gør noget godt for dig selv i urolige tider – kom med på en eventyrlig skriverejse i Fortællersken II
Om et par dage starter skriverejsen i Fortællersken II, Eventyret og du er inviteret. Jeg har stadig pladser på holdet og hvis du har skrivelyst og længsel og lyst til at gøre noget godt for dig selv i disse urolige tider, så spring på skrivekurset og lad fortællingens og eventyrets kraft berige og berøre dig.
Intuitiv skrivning med eventyrlige værktøjer
Du skriver intuitivt, men får værktøjer og remedier som inspiration til din eventyrrejse. Forløbet er fuld af eventyrlig læring og gennem de 4 dele stifter gennem eventyret bekendtskab med dele af dig selv, som du måske havde glemt eller blot ikke aktiveret endnu.
Forløbet er byder på skrivende leg og udforskning, der er ingen facitliste, for det kan der ikke være, når vi skriver intuitivt, men som altid får du lejlighed til at formulere din intention med at deltage og intentionens kraft er stor.
Lad eventyret hjælpe og støtte dig på din indre rejse. Det er både sjovt, overraskende og forbavsende magisk. Det er som citatet ovenfor siger og tak kære Lisbeth Hartmann for at gøre mig opmærksom på det ❤
“Det, der sker i dit indre, foregår i det ydre, når du skriver eventyr.
Ved at skrive eventyr finder du åndeligt og følelsesmæssigt din vej i den ydre verden.”
– Anonym –
2 dage til start – det er tid til tilmelding!

Fortællersken II – Eventyret
Online skrivecirkelforløb for kvinder
Nyt hold starter den 28. januar 2021
Varighed 4 måneder
En eventyrrejse i 4. dele
- Heltindens Rejse
- Heksens Univers
- Eventyrets arketyper
- Hverdagsmagi
FORTÆLLERSKEN II, EVENTYRET – KLIK HER FOR FULD INVITATION OG DETALJER
Som deltager i Fortællersken II får du
- Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende PDF-fil. Du får 4 skrivebreve med skriveafsæt, øvelser, læring og inspiration, som udsendes hver måned i de 4 måneder, forløbet varer. Alt foregår skriftligt, der er ingen videoer eller online sessioner.
- Inspiration og skrivende input fra mig som skrivemor og skriveguide i bjergene. Jeg bevidner din skriveproces og udfoldelse som Fortællerske i eventyrets verden og deler af viden, visdom og inspiration undervejs. Det gør jeg såvel i månedsbrevene som i Fortællerskens hemmelige rum på Facebook, hvor vi deler af eventyr, proces og fortællinger.
- Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din eventyrlige skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
- En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger og eventyr som kompas og vejledning på den indre rejse.
- Mulighed for også at skrive og arbejde lidt med forskellig symbolik, mytologi og gennem skriveafsæt og øvelser. Jeg vil bl.a. introducere deltagerene for eventyrkort og symboler, som kan afprøves, bruges og leges med i processen.
- Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
- Du bliver en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces og inviterer eventyrets kraft ind i cirklen.
Jeg holder det fælles rum i Fortællersken i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel.
Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.
FORTÆLLERSKEN II, EVENTYRET
Holdstart 28. januar 2021
Varighed: 4 måneder
Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv. Det foregår udelukkende online, der er ingen videosessions eller online calls. Det hele foregår i et inderligt rum, hvor DET AT SKRIVE og lytte sig ind i det magiske univers har fuldt fokus.
Du kan være med, uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig. For kvinder med skrivelyst og længsel uanset skriftlige forudsætninger eller erfaring.
Pris
DKK 2850,-
Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis det ønskes. Det koster ikke ekstra.
Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker dig det.
Beløbet er inklusive moms
TILMELDING FORTÆLLERSKEN II – Eventyret
FORTÆLLERSKEN – EVENTYRET – KLIK FOR FULD INVITATION OG FLERE DETALJER
Forløbet starter den 28. januar, men der er mulighed for rullende tilmelding indtil den 4. februar, hvor der lukkes for flere deltagere.
Gælder så længe pladser haves, der er 7 pladser tilbage på holdet.
Du kan bruge eventyr og fortællinger til at arbejde med din psyke og forstå,
hvad som virkelig giver energi og tænder dig.
Eventyrerne kan på magisk vis hjælpe dig med at komme af med dårlige vaner, at overkomme forhindringer og springe ud i lyset, som den du er.
Du kan med andre ord skrive dig på vej og bruge eventyrets kraft som kime til både skriveglæde, personlig udvikling og magi. Kun fantasien sætter grænser.
Din forestillingsevne er en del af gaven og det er blandt andet den, der gør rejsen gennem ord og fortællinger så kraftfuld. At vi kan se det for os skrive os ind, færdes i indre landskaber, mærke, sanse, se og føle.
At vi kan sætte ord på og lade ordens kraft og energi lede os på vej.
Det gør vi så fint gennem eventyr.
Skriv et svar