Når skrivelængslen kalder
Vi nærmer os Forårsjævndøgn og jeg forbereder skriveworkshoppen, hvor nu seks kvinder har meldt deres ankomst. De tre af dem kender jeg, Keeleigh, Poppy og Muireann, men de tre andre er nye ansigter. Ifølge Poppy alle kvinder fra landsbyen, som har set mit opslag og meldt sig til. Det vigtigste på en intuitiv skriveworkshop er... Continue Reading →
Jeg læser i bogen, mens jeg drikker min kaffe og spiser min mad. At skabe et magisk rum står der med snørklede bogstaver på omslaget, hvor en kronhjort toner frem mellem to birketræer. Forfatterens navn kan jeg ikke finde. Hvem har mon skrevet den lille bog? Måske betyder det ikke så meget? For er det... Continue Reading →
Næste formiddag går jeg vejen frem til lågen i skoven. Jeg vil besøge Cailean og spørge ham til råds. Det er længe siden, jeg var her sidst, nu er både eng og skov tilvokset og jeg kan dårligt se den. Lågen. Men jeg ved den er dér. Den knirker som velkomst og jeg træder ind... Continue Reading →
Som jeg har skrevet lidt om før, er jeg i fuld gang med forårsrengøring på min skriveskole. Efter otte år som skrivecoach og underviser har jeg fået så værdifuld erfaring, at jeg synes der er brug for en opdatering. Bl.a. tilbyder jeg til høst 2023 en ny udgave af mit klassiske kursus Fortællersken Intuitiv Skrivning.... Continue Reading →
“Du er en gammel sjæl” siger Svanen og jeg nikker. Det har jeg vidst længe, men først nu går det op for mig, hvilken betydning det har. Efterhånden som masker krakelerer og regnen renser camouflagen bort, ser jeg verden på en ny måde. En gammel sjæl kommer til syne i øjnenes spejl. Vi har passeret... Continue Reading →
Hun er god til det, det falder hende helt naturligt. Hun skal ikke anstrenge sig eller bøje skeer med vind og vejr. Når hun slipper sit tag i de stramme tøjler og får kvalme ved tanken om mere kontrol, slår sjælen ind på en anden kurs. For der findes en anden vej. Der skrives så... Continue Reading →
”Du er uvant med stilheden, men stilhed er en forudsætning for at kunne lytte og fange sjælens toner. Det indre kompas dybt i dig, i hjertet af hende som ved.” Jeg smiler og folder hænderne i et inderligt Namaste, for i dag er jeg hende, som ved. Der er ingen adskillelse, vi er forenet som... Continue Reading →
“Be kind to your fears but don’t let them block you”. Jeg synes forbavsende ordløs her til morgen, overbevist om at ord og sætninger i simregryden ville være bristeklar her på trappen til morgen. Jeg springer fra de sidste trin og ind i køkkenet, hvor den står på det gamle komfur. Gryden. Lyset kommer snigende... Continue Reading →
“Hvornår er du allermest dig selv” spørger han i morgenlysets rødmen og måske rødmer jeg også, som himmel så kvinde, for spørgsmålet rører ved noget dybt i mig. Jeg tøver lidt, men kender ham godt nok til at vide, at han forventer et svar og at det svar er et, der skal siges højt. Som... Continue Reading →
“Du må lære at stole på fortællingens kraft og kende den som en væverske kender sine tråde. Dine fingre og din pen i bevægelse over blanke sider, linjer, lytte, lære og have tillid.” ”Men hør, hvad laver du da denne morgen på fortællerskens vej? Det var måske lige kækt nok, men med tiden bliver jeg... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 