Det skete i en duft

”Kan du huske?” synger valmuerne i grøftekanten, omkring dem danser viltert græs. Jeg mærker hård hånd holde om den hånd, der holder pennen, som om noget vil styre mig og forhindre, at jeg skriver mig fri.

”Kan du huske?” og jeg ryster på hovedet, søbet ind i klistret tankespind af minder, jeg helst var foruden. Står hård hånd i ledtog med klistret energi? Jeg spørger bare.

Valmuerne ryster på hovederne, danser i vinden, bølger på det røde hav. Det er et smukt syn. Så længe jeg kan nyde skønheden i naturen, mærke poesien, forlade den hårde hånd og de klistrede tanker. Så længe jeg kan gå, bevæge benene, flytte mig og flyde lidt med. Det siger jeg til mig selv og forventer en form for glæde. Den mærkes som et træt smil.

Der sker noget i disse dage, det er energien. Som altid tager jeg byrden på mig, det er min skyld, min egen fejl, men valmuerne siger noget andet.

”Du har ikke gjort noget forkert.”

Det bliver de ved med at sige, de gode hjælpere. Og nu kommer jeg i tanke om det. Det er det, valmuerne mener. De beder mig ikke huske noget i fortiden, langt tilbage, nej, de vugger blidt med smidige valmuekroppe og peger på rosenbuskene, der står i hegnet af haven. Lige før. For et par dage siden. Kan du stadig ikke huske? Jeg nikker.

Det var sidst på formiddagen, da jeg mødte rosenguden. Det skete, fordi jeg forlod skrivestuen og gik ud. Det var køligt, jeg trak regnjakken omkring mig og gik langsomt rundt om haven. De er ikke til at overse, de gamle rosenbuske. Jeg klippede dem i maj, nu strutter de med tusindvis af knopper og mange af de pink roser er sprunget ud. Tætte kronblade, farven er rig og nærmest blød, så svær at beskrive. Duften er et kapitel for sig selv. Der findes ikke noget bedre. Så jeg stak næsen ned i en udsprunget rose. Roserne vil så gerne duftes.

”Du dufter helt vidunderligt” hviskede jeg. Duften berørte mig. Det var som akut forvandling. Hvad jeg ikke havde forventet, var, at rosen svarede mig. Ikke med ord, men med sin duft. Duften var levende, et væsen, en gud. Den præsenterede sig som rosenguden.

”Fortæller du ikke lidt mere?” insisterer valmuerne, de er som en flok kåde børn.

”Lytter I med?” spørger jeg forundret.

”Selvfølgelig gør vi det” svarer de i kor. ”Vi elsker en god fortælling.”

”Men den er svær at fortælle. Det skete i en duft.”

”Så meget desto vigtigere at du forsøger” svarer en af de større valmuer.

Jeg smiler. Hvordan kan man skrive en duft? Et tidspunkt, hvor man med næsen dybt begravet i en pink rose forvandles på et splitsekund? Hvordan kan man beskrive følelsen af dyb samhørighed og det lune favntag i rosens duft? Rosenguden, som åbenbarer sig og lader dig vide, at du er elsket og set.

”Vi ser dig skam også” synger valmuerne, de vil gerne være med.

”I er skam en del af min fortælling” forsikrer jeg dem om. ”Jeg er vild med valmuer.”

”Fortæl lidt mere om rosenguden” beder de med ivrige stemmer. ”Vil du ikke nok.”

Lene Frandsen ©️
Vejen til Fortællingernes Medicin
17. juni 2026

SKRIV INTUITIVT – SOMMERKURSER 2026

Kom, skriv, sæt din indre fortællerske fri 🖋️🪶
Intuitive skrivekurser for kvinder med skrivelængsel

På Skriveskolen for Fortællersker kan du lige nu vælge mellem 3 inspirerende skrivekurser. Fælles for dem alle er, at du skriver intuitivt fra sjæl og hjerte.

Skal det være i det fiktive univers på Pensionatet For Skrivende Sjæle? Flyt ind, skriv og lad dig fortrylle.

Eller snupper du det klassiske intuitive skrivekursus Fortællerskens Hemmelighed, som giver dig en grundlæggende intro til intuitiv skrivning og et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra.

Alternativt vælger du Fortællerskens Årshjul, som tager dig på cyklisk skriverejse, hvor du hengiver dig til årstidernes energi og fortællinger. Du skriver dig til større ro og dybere rødder.

Læs mere om kurserne i linket herunder. Her finder du detaljer og tilmeldingslink.


Intuitiv Sommerskriveskole 2026
Kursus: Pensionatet for Skrivende Sjæle
Kan bookes i perioden 20. maj – 20. juli 2026
Varighed 3 måneder

LÆS MERE I LINKET

Pris DKK 950,- inkl. moms


Fortællerskens Hemmelighed
Intuitivt Skrivekursus for Kvinder
Start når du ønsker (vælg ved tilmelding)
Varighed 3 måneder

LÆS MERE I LINKET

Pris DKK 1100,- inkl. moms


Fortællerskens Årshjul
Cyklisk Skrivekursus for kvinder
Nye deltagere starter den 1. juli 2026

Vælg mellem 4 måneder, 6 måneder eller book 1 års skriverejse hele årshjulet rundt

LÆS MERE I LINKET


“Jeg er så taknemmelig over hvordan fortællingerne altid viser mig vej.
Det er mirakuløst, enestående.
Af alle de mennesker jeg har mødt på min vej, som har hjulpet mig,
så har vejen til fortællingernes medicin været den vigtigste.
Tak, Lene.”
– Anne Merete Rask, som har deltaget på flere af mine skrivekurser og forløb –

ANDRE SIGER – læs flere anmeldelser af mine skrivekurser, workshops og forløb

Skriveskolen for Fortællersker
Lene Frandsen, Intuitiv Skrivecoach
www.lenefrandsen.com

2 thoughts on “Det skete i en duft

Add yours

  1. Kære Lene

    Tak endnu engang for din måde at motivere på med dine magiske “skrivninger”. De er så opløftende og er sendt med den rene energi. Ikke noget selviscenesættende. Blot motiverende. Bliv ved med det.

    Kh
    Pia
    Sendt fra min iPhone

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑