Aoife og gaven i silkepapir

Hun rรฆkker mig sedlen med sรฆtningen. Landskabet er grรธnt, frodigt efter regnen, men i periferien danser gyldne farver i blรธdt lys. Det er efterรฅr, vi er pรฅ vej mod balancepunktet ved efterรฅrsjรฆvndรธgn. Rolig, jeg har fundet hjem til mit hjertets havn. Et sted, jeg aldrig รธnsker at forlade igen velvidende, at det krรฆver nรฆrvรฆr og... Continue Reading →

Det sker helt af sig selv

โ€Slap afโ€ hvisker fyrtรฅrnets รฅnd, โ€du kan ikke stoppe det, men du kan heller ikke fรฅ det til at ske. Faktisk er du helt overflรธdig. En overflรธdighed, der sรฆtter dig fri til at opleve, hvis du bare tillader og lader det ske. Din egen udfoldelse. Daggryets lys. Det sker helt af sig selv, nรฅr du... Continue Reading →

Pรฅ vej over havet

Pรฅ vej over havet, pรฅ vej mod Daggryets ร˜, fortรฆller hun midt lidt mere om รธen. Efter kaffe og daggrysboller drikker vi lidt vand med citron og lader hav og bรธlgeskvulp dulme gammel sorg. Den vuggende rytme, de tre mรฅger, der fรธlger os pรฅ vej, lyden af skibets motor, det mรฅ vรฆre en fiskekutter, siger... Continue Reading →

Efter daggry inden solen stรฅr op

Jeg stรฅr pรฅ kajen med ansigtet vendt mod solopgangen. Siden daggry har jeg vรฆret pรฅ kajen for at vente pรฅ det gode skib Hรฅb. Efter sigende skulle skibet lรฆgge til kaj efter daggry inden solen er stรฅet op. Jeg kan ikke se det endnu. Et strejf af panik ruller gennem mig, tรฆnk hvis det slet... Continue Reading →

Det der ved

Der er ingen fortรฆlling i dag. Der er stilhed. Og hvem forsรธger at skrive stilhedens sang? Det kan man ikke, det er umuligt, du er i fรฆrd med at fylde stilheden ud. Hun smiler, lader fingrene danse over tastaturet, hun er fortรฆllerske og skriver fra det sted, hvor hun er. Dybe rรธdder i stilhedens muld.... Continue Reading →

Pรฅ daggryets kyst

Der er en pige i mig, som ihรฆrdigt forsรธger at gรธre det rigtige. Stadigvรฆk! Den rigtige smag, balance, det perfekte flow. En balance, der hele tiden flytter sig i evig forandring, hun begynder at indse, at hun er kommet til kort. For bedst som hun tror, at hun har skabt den perfekte balance, รฆndrer den... Continue Reading →

Gwenllians invitation

Mit navn er Eidheann og jeg er fortรฆllerske. I et รฅr boede jeg pรฅ et sted for rejsende kvinder, et pensionat. Det var mit hjem og mit liv. For et รฅr siden sluttede en cyklus og jeg bevรฆgede mig videre og fandt mit drรธmmehus ved havet. Nu er endnu en cyklus ovre og jeg stรฅr... Continue Reading →

Guddommelig tilladelse

Uglen og det gamle svรฆrd Bum! Overskriften er ankommet. Som hvid fjer sendt fra himlen, engel, due, fugl. Fรฆllesnรฆvneren? Vinger, siger du prompte og smiler, fordi du uden at tรฆnke vidste. Du behรธvede ikke at regne den ud. Med de ord er en fortรฆlling sat i spil, en underfundig dans af blรฆk og fjer. Du... Continue Reading →

Kompostbunken for slidte anliggender

Et heldigt sted I lilla lyng trasker ulven mod mig. Ved daggry mรธder jeg min sjรฆl. Sรฅ blรธdt er lyset, sรฅ รฅbent er hjertet, at jeg kun kan bevidne og tage imod. I et kort sekund akut nydelse, sรฅ tager hun over, den bekymrede og leder efter de masker, hun bar engang. Et skjold. En... Continue Reading →

Blog pรฅ WordPress.com.

Up ↑