Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Hver morgen møder jeg dagen på mit dørtrin. Åbner døren og armene og tager imod. Hvad mon dagen bringer, hvem kigger forbi? Hvem møder jeg, når jeg går tur i skoven, hvilke fugle, væsener og dyr? På samme måde skriver jeg i min rejsedagbog. Jeg åbner døren og tager imod den fortælling, der vil skrives... Continue Reading →
Gå ud om aftenen i november. Se stjernerne i tusindvis, små lygter af håb, se de dansende blomster. Stjerner og blomster, skriver jeg i min rejsedagbog, da jeg næste morgen husker nattens magi. Tidspunktet inden sengetid, en tur ud med Fleur og en invitation til at åbne hjertet. Det bliver frostvejr, det kan jeg mærke,... Continue Reading →
The Cauldron, Vinterskriverejsen, er et intuitivt skriveforløb for kvinder som starter den 14. november og varer 3 måneder. Kom, skriv, sæt din indre fortællerske fri. Skriv din vinter, skriv din sjæl.
Regndis ligger som doven dyne over landskabet. Et skifte er sket, det er blevet november. En bro mellem efterår og vinter opstår i disen og jeg tager det første skridt i tillid. Jeg vil ikke kæmpe mod mørket eller forsøge at holde mig fri. Jeg vil give mig selv til den dvælende energi og hvile... Continue Reading →
Livet er smukkere, når det er simpelt. Sådan skriver jeg i min rejsedagbog en fredag i oktober. Jeg sidder i køkkenet, lyset kigger forsigtigt gennem ruden og hvis jeg rejste mig og så ud af vinduet, ville jeg kunne se en kat gå forbi. Og hvis jeg allerede havde mødt hende og var blevet budt... Continue Reading →
Oktober træder dybere ind i sig selv, efteråret danser. Daggry kommer senere, jeg er vågen før lyset nu og står op for at lave kaffe og tænde op i brændeovnen. Fleur løber ud og kommer ind igen, hun får sin mad, en frisk skål vand og jeg indsnuser duften af kaffe. I tykke sokker og... Continue Reading →
Du skal ikke skrive i hovedet. Det er her, det går galt. Hvor ord og sætninger falder over hinanden og ender med at spærre ben for din kreativitet. Dine fingre skal bevæge sig over tangenterne, din hånd skal holde pennen, din krop skal danse. Lyt og skriv det, der begynder at risle, når du har... Continue Reading →
”Skoven siger, at du bager brød i pagt med årshjulet” siger Aoife, som er dukket op ved min dør. Let banken, Fleur rejser sig, men der er ikke fare på færde. Hun logrer, ser på mig, luk bare døren op. Udenfor står Aoife og en anden kvinde, som ligner hende på en prik. Hendes hår... Continue Reading →
Det sker, mens jeg går tur. Jeg hører lyden af en fløjte. Først tror jeg, at det er vinden i træerne, de ranke birk med sølvstammer og småblade, der spiller musik på vej ned. Det rasler, det gynger, stammer knirker og så er der en anden lyd, som ikke stammer fra træerne. En fløjte. Tonerne... Continue Reading →
Noget er anderledes nu, jeg er forandret. Ikke noget, man kan sætte en finger på og forklare. Jeg er, som jeg er og er forankret på det sted, hvor mit sande hjerte banker. Poetisk, måske, men det er stærkere end noget, jeg har oplevet før, vildere, end jeg turde drømme. Kompromisløst og fritflyvende som ørnen,... Continue Reading →
