Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Livet er smukkere, når det er simpelt. Sådan skriver jeg i min rejsedagbog en fredag i oktober. Jeg sidder i køkkenet, lyset kigger forsigtigt gennem ruden og hvis jeg rejste mig og så ud af vinduet, ville jeg kunne se en kat gå forbi. Og hvis jeg allerede havde mødt hende og var blevet budt... Continue Reading →
Det er mørkt, da vi forlader huset og går ud i skumringen, daggry er blot en antydning. Luften er tyk af fugt, det regner og mine skridt svupper i pytterne på den lille gårdsplads foran huset. Lyd af dråber spiller musik i brønden. I køkkenet gør kaffemaskinen sit, vi går tur som det første, sådan... Continue Reading →
Du skal ikke skrive i hovedet. Det er her, det går galt. Hvor ord og sætninger falder over hinanden og ender med at spærre ben for din kreativitet. Dine fingre skal bevæge sig over tangenterne, din hånd skal holde pennen, din krop skal danse. Lyt og skriv det, der begynder at risle, når du har... Continue Reading →
”Skoven siger, at du bager brød i pagt med årshjulet” siger Aoife, som er dukket op ved min dør. Let banken, Fleur rejser sig, men der er ikke fare på færde. Hun logrer, ser på mig, luk bare døren op. Udenfor står Aoife og en anden kvinde, som ligner hende på en prik. Hendes hår... Continue Reading →
Det sker, mens jeg går tur. Jeg hører lyden af en fløjte. Først tror jeg, at det er vinden i træerne, de ranke birk med sølvstammer og småblade, der spiller musik på vej ned. Det rasler, det gynger, stammer knirker og så er der en anden lyd, som ikke stammer fra træerne. En fløjte. Tonerne... Continue Reading →
Aoife banker på min dør ved daggry. Bag træerne kravler lyset til himmels og tænder livets ild. Jeg åbner døren, jeg har min kaffekop i hånden og ser forbavset på det kvindelige væsen, der står foran mig med brise i sit hår. Hun dufter af frisk luft og efterår. ”Vil du med ud en tur?”... Continue Reading →
Det er diset og jeg lytter. Bag tumlende tanker og rester af frygt. De tilsyneladende utrættelige protester fra sindet, der er vant til at tale fra frygt. Den kan være så subtil, at man ikke ser den. Så lille, at den næsten er helt væk. Det er følelsen, der afslører energien og det er den,... Continue Reading →
Dette er en fortælling, der egentlig er en drøm, som ville være noget andet. Således hører den til i en rækkefølge, der ikke er kronologisk i ordets egentlige forstand, men den har et ønske om at blive skrevet og så gør jeg selvfølgelig det. Fortællingen foregår ved havet helt på toppen af den halvø, hvor... Continue Reading →
Jeg er flyttet, siden du læste om mig sidst og det er blevet efterår. Mit sted er hemmeligt, det findes ikke online og kan ikke ses på noget kort. Det kan ikke overvåges elektronisk og ingen andre kan finde herhen. Det er her, jeg bor nu. Mellem træerne i skoven, på tidlige morgener, når lyset... Continue Reading →
Der er stille på øen, en harmonisk rytme af bølger og vind. Om morgenen ligger fugten som en tyk dyne over landskabet, duggen er kølig og beklædt med edderkoppespind. Jeg sover længere nu og opdager, at jeg i flere dage er gået glip af daggry. Men daggry er ikke gået glip af mig. Dawn holder... Continue Reading →
