Dette er en fortælling, der egentlig er en drøm, som ville være noget andet. Således hører den til i en rækkefølge, der ikke er kronologisk i ordets egentlige forstand, men den har et ønske om at blive skrevet og så gør jeg selvfølgelig det.
Fortællingen foregår ved havet helt på toppen af den halvø, hvor jeg bor lige nu. Der er sten på stranden, højdedrag og bakker, der ikke må forveksles med klitterne i vest. De her er anderledes. Det samme er lyden af bølgerne, der skyller mod land, det er et andet sprog, en anden musik. Jeg går ned gennem stenene og helt frem til vandkanten. Stirrer mod nord og har på fornemmelse, at en fugl vil dukke op. Det sker ikke. I stedet falder mit blik ned i stenene og i samme sekund ser jeg den. Heksestenen. Den er sort og hvid og har hul i midten. Jeg bukker mig og samler den op, tvivl og tøven har ingen chance her. Det, der sker, er mellem stenen og mig.
Nu er jeg indstillet på stenenergien og kort tid efter finder jeg min hulsten. Den har en fordybning i midten. Og umiddelbart efter ser jeg det. Det lille stykke drivtømmer med smukke indgraveringer efter lang tid til havs. Træet er blødt at røre ved, det har små årer og sprækker i overfladen, ujævnt og glat på samme tid. Hjemme i stuen kan jeg se det, jeg allerede så, da jeg stod ved havet og samlede skattene op. Det er en lyseholder. Heksesten, drivtømmer og et fyrfadslys. Som brikker i et puslespil, man lagde uden at vide det. Hulstenen er sit eget budskab, den er sin egen og hører alligevel med. Placerer man den bag lyseholderen, sker der noget med energien og musik bevæger sig i skæret fra det tændte lys.
En gave fra havet, skriver jeg i min rejsedagbog den næste morgen. En lyseholder.
”Jeg ville så gerne høre til et sted, men jeg flakker lidt rundt” siger jeg til solsorten, som sidder ude på terrassen. I haven ligger nedfaldne blade, det blæser i dag
”Vissevasse” siger den sorte fugl uden tøven. ”Når du ikke hører til nogen steder, hører du til overalt.”
”Jeg er rastløs. Tænker altid, at det næste sted vil være det rigtige. Nu har jeg snart boet en del steder og ingen af dem var permanente. Det tror jeg heller ikke dette hus er.”
”Det Stille Hus? Jo, det er skam permanent!” Solsorten virrer med hovedet og tripper lidt på træterrassens planker. Men hør, skulle du ikke snart pakke gaven ud?”
”Seriøst, har du også kendskab til gaven? På vej hjem kaldte tidevandet og jeg fortsatte mod nord og helt ud til stranden. Det sted, hvor nordkysten møder længslens bølger og hvor tusindvis af sten er skyllet op på land. Her fandt jeg lyseholderen.”
”Så du har fundet den”. Solsorten lyder glad og begynder at synge. Jeg vil helst ikke afbryde ham, han synger smukt, men jeg er nødt til at vide, hvorfor han ved så meget.
”Hvad ved du om lyseholderen?”
”At det var meningen, du skulle finde den. Er den ikke bare smuk, når den står med heksesten og fyrfadslys i skumringen? For ikke at tale om hulstenen, som skaber resonans.” Jeg nikker uden helt at forstå, hvad han mener. Og jeg fik heller ikke pakket gaven i lilla silkepapir ud i dag.
Lene Frandsen ©️
Eidheann og efteråret
28. september 2026
Vejen til Fortællingernes Medicin
Kom, skriv, sæt din indre fortællerske fri 🖋️🪶
Intuitive skrivekurser og -rejser for kvinder med skrivelængsel
Fortællersken Det Magiske Univers
Intuitivt Skriv-Selv Kursus for kvinder
1. oktober – 31. december 2026 (vælg selv)
Intuitiv skrivning med spirituel forankring og leg som særlig ingrediens.
LÆS MERE I LINKET
Fortællerskens Årshjul
Cyklisk Skrivekursus for kvinder
Nye deltagere starter den 1. oktober 2026
Vælg mellem 4 måneder, 6 måneder eller book 1 års skriverejse hele årshjulet rundt
Vintersjæl, Muld & Mørke
Et inderligt vinter-skrivekursus
Start den 5. november 2026
Vintersjæl, Muld & Mørke, er til dig som ønsker at ære mørket og din vintersjæl. Skriv dig ind.
LÆS MERE I LINKET
Rejsen til Daggryets Ø
Intuitiv Skriverejse for kvinder med skrivelængsel
Nyt hold til januar 2027
Tilmeldingslink åbnes til november
“Jeg er så taknemmelig over hvordan fortællingerne altid viser mig vej.
Det er mirakuløst, enestående.
Af alle de mennesker jeg har mødt på min vej, som har hjulpet mig,
så har vejen til fortællingernes medicin været den vigtigste.
Tak, Lene.”
– Anne Merete Rask, som har deltaget på flere af mine skrivekurser og forløb –
ANDRE SIGER – læs flere anmeldelser af mine skrivekurser, workshops og forløb
Discover more from Skrivecoach Lene Frandsen
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Skriv en kommentar