Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Hver morgen møder jeg dagen på mit dørtrin. Åbner døren og armene og tager imod. Hvad mon dagen bringer, hvem kigger forbi? Hvem møder jeg, når jeg går tur i skoven, hvilke fugle, væsener og dyr? På samme måde skriver jeg i min rejsedagbog. Jeg åbner døren og tager imod den fortælling, der vil skrives... Continue Reading →
Det er mørkt, da vi forlader huset og går ud i skumringen, daggry er blot en antydning. Luften er tyk af fugt, det regner og mine skridt svupper i pytterne på den lille gårdsplads foran huset. Lyd af dråber spiller musik i brønden. I køkkenet gør kaffemaskinen sit, vi går tur som det første, sådan... Continue Reading →
Aoife banker på min dør ved daggry. Bag træerne kravler lyset til himmels og tænder livets ild. Jeg åbner døren, jeg har min kaffekop i hånden og ser forbavset på det kvindelige væsen, der står foran mig med brise i sit hår. Hun dufter af frisk luft og efterår. ”Vil du med ud en tur?”... Continue Reading →
Det er diset og jeg lytter. Bag tumlende tanker og rester af frygt. De tilsyneladende utrættelige protester fra sindet, der er vant til at tale fra frygt. Den kan være så subtil, at man ikke ser den. Så lille, at den næsten er helt væk. Det er følelsen, der afslører energien og det er den,... Continue Reading →
Dette er en fortælling, der egentlig er en drøm, som ville være noget andet. Således hører den til i en rækkefølge, der ikke er kronologisk i ordets egentlige forstand, men den har et ønske om at blive skrevet og så gør jeg selvfølgelig det. Fortællingen foregår ved havet helt på toppen af den halvø, hvor... Continue Reading →
Det er mig, de søger. Jeg ved det straks, noget klikker i mig og falder på plads. Uden at tænke nærmere over det, træder jeg gennem døren og ind i caféen. Mine øjne skal lige vænne sig til det dæmpede lys, så ser jeg bordene hyggeligt dækkede med gulternede duge og små glasvaser med vilde... Continue Reading →
“Jeg er Peregrina” hvisker hun, da jeg sætter mig ind i bilen for at køre ud og handle. Stemmen er ikke min egen, den er anderledes, men den taler gennem mig. Det føles anderledes, nærmest højtideligt og hun er med mig som en stille simren, mens jeg køber ind til aftensmad. Et helt almindeligt liv.... Continue Reading →
Mit navn er Eidheann og jeg er fortællerske. I et år har boede jeg på et sted for rejsende kvinder, et pensionat. Det var mit hjem og mit liv. Så sluttede en cyklus og jeg måtte bevæge mig videre. Jeg fandt mit drømmehus ved havet og i lang troede jeg, at jeg skulle blive der.... Continue Reading →
Jeg fik aldrig præsenteret mig. Mit navn er Eidheann og jeg er fortællerske. I et år har jeg boet på et sted for rejsende kvinder, et pensionat. Det har været mit hjem og mit liv. Nu er en cyklus ovre og det er ikke muligt at holde fast. Jeg må bevæge mig videre. Det gør... Continue Reading →
