Solopgang i mit køkken

Aoife banker på min dør ved daggry. Bag træerne kravler lyset til himmels og tænder livets ild. Jeg åbner døren, jeg har min kaffekop i hånden og ser forbavset på det kvindelige væsen, der står foran mig med brise i sit hår. Hun dufter af frisk luft og efterår.

”Vil du med ud en tur?” spørger hun og slår ud med armene. Hun har en rødlig kåbe på, en løs frakke af stof, der fanger solens stråler. Hun ligner en solopgang som hun står foran min dør. Jeg ser på min kaffekop, smager de fint komponerede noter af den kaffe, jeg har valgt til min morgen. Kan hun mon lide kaffe, Aoife, for så kan jeg jo byde hende indenfor. Tankerne begynder at rumstere, kan man det, invitere et væsen som Aoife ind i sit køkken og trække en gæstfri stol ud, så hun kan sætte sig?

”Det kan man godt” smiler hun og træder et skridt frem, så jeg kan træde til side. ”Så kan vi jo gå en tur bagefter, hvis du har lyst. Men det tror jeg, du har.”

Snart sidder solopgangen i mit køkken og drikker kaffe med havremælk, hun vil også gerne have en bolle. En oktoberbolle, som jeg lavede dejen til i går aftes og bagte tidligt, inden lyset kom. Der dufter af glæde i mit køkken, Aoife spiser med god appetit og tygger som et ivrigt dyr. Godt og grundigt. Jeg smiler, der er noget livgivende over hendes tilstedeværelse, som om hun bringer livets hjerte ind i mit hjem. Hvem er hun, jeg aner det ikke, men jeg er taknemmelig for, at hun opsøger mig nu.

”Det var hyggeligt at du kom forbi.”

”We aim to please” fniser hun, hendes havblå øjne fanger mine i et smil. Hun ligner virkelig en ræv, som hun sidder der foran gløderne i brændeovnen og spiser oktoberbolle med ost og hybenkompot. Min nysgerrighed er stor, jeg lader den være, som den er. Jeg har på fornemmelsen, at jeg vil lære Aoife bedre at kende i et tempo, jeg ikke kan forcere. Hun har sin egen timing, der igen er en del af en større timing. Guddommelig, hvis jeg ikke tager meget fejl. Det hele passer så fint ind i det, der er blevet min intention. At lade livet komme til mig, som Aoife dukkede op og bankede på min dør. Som lyset, der kom efter den mørke nat. Min opgave er at åbne og det kan mit hjerte godt lide. Vi øver os, mit hjerte og jeg.

”Har du planlagt en tur?” hører jeg mig selv sige og min indre dommer er straks på banen med rødt kort. Dumt spørgsmål! Et væsen som Aoife, en kvinde så naturlig, at intuitionen glimter i hendes blik, giver sig da ikke i kast med at planlægge. Hun griber en tanke, en lyst eller fornemmelse og så går hun med den. Det formoder jeg i hvert fald, men sagen er den, at jeg ikke ved.

Aoife ryster på hovedet og skærer en grimasse. Hun snupper en ny bolle fra fadet og kommer godt med hybenkompot på.

”Den er virkelig god, din kompot” nikker hun og tager en ordentlig mundfuld. Krummerne danser på vej til gulvet.

”Og så er du kommet hertil” siger hun pludselig og ser granskede på mig. hun læser mig som en åben bog. Et ord af gangen, aha, interessant ordvalg, og så den sætning, den er da ret genial. Tilfreds med det, hun læser, løfter hun hovedet lidt og jeg ved, at jeg ikke skal svare eller sige noget.

”Du er blevet bedt om at være komfortabel med uvishedens ubehag og at forstå, at du ikke behøver at forstå noget som helst for at livet sker som det skal med perfekt synkronicitet og nåde. Du øver dig og er blevet bedre til det. At rumme både uvished og ubehag uden at panik og reaktion.”

”Det er sandt Aoife, det er jeg blevet inviteret til. Har du haft en finger med i spillet?”

Hun ler kort og ryster på hovedet, så det rødblonde hår danser til lyden af knitrende ild.

”Jeg er blot en hjælper. Du spiller en langt større rolle end du aner, men det er ikke længere dit ego, som sidder i instruktørstolen.”

Rødme som solopgangen, se ud af vinduet, fange et lysglimt mellem træerne, fornemme havets sang. Jeg smiler forlegent i erkendelse af, at Aoife har ret. Det er overvældende at høre sandheden. Rørende, som livet, der trækker et gardin til side. Bevægende som mørket, der favner hårdt og slipper for at lade gå. I pejsen slår brændeknuderne på tromme, jeg rækker ud efter mit krus og tager en slurk kaffe. Aoife sidder stille med lukkede øjne. Det, der skulle siges i dag, er blevet sagt.

Jeg tager den frakke på, hvor pakken i lilla silkepapir bor. En dag vil jeg åbne den måske. Og så går vi tur, Aoife og jeg, ind i lysets af oktobers første dag.

Lene Frandsen ©️
Eidheann og efteråret
1. oktober 2026
Vejen til Fortællingernes Medicin

Image by Juliasha, Dreamstime (c)

Fra hjertet og til dig selv

Med din intention skaber du et kærligt indre rum, for din intention stammer fra hjertet. Det handler ikke om noget ydre, du skriver ikke for at inspirere eller imponere andre, du lytter til dit indre og skriver til dig selv. Også selv om du har en bagvedliggende intention om at skrive en bog. I første omgang skriver du for og til dig selv. Det er magien i hemmeligheden i pennens kraft. Fra dig til dig. Til dig fra din sjæl og dit hjerte.

Sankalpa

Måske har du lyst til at kalde din intention for sankalpa? San betyder forbindelse til den højeste sandhed og kalpa betyder løfte. Hvis din intention er spirituelt forankret, kan det være en god ide. Din sankalpa skaber måske et billede i dig eller har en ordlyd og en følelse, der gør dig godt.

Du behøver ikke at vide hvorfor og forklare det mentalt, for dit hjerte ved allerede. Gå med det.

Et dybtfølt ønske eller en længsel

Din intention er altså et dybfølt ønske fra sjæl og hjerte om at få adgang til noget, der allerede findes i dig. Det kan være det, din skrivelængsel handler om og det, der ligger bag.

På alle mine skrivekurser og skriverejser, bliver du inviteret til indledningsvis at formulere din intention. Nogle vil gerne springe hurtigt videre og synes, at det er svært, men det er vitterligt værd at give det lidt tid og være tryg ved din intention. Lad den ikke være for lang, ofte kan intentionen koges ned til en kraftfuld fond, der rummer præcis det, du ønsker. Så enkelt kan det siges:

“Jeg åbner mig for mit hjertets visdom og det, der strømmer fra min pen.”

Efterårets intuitive Skriv-Selv kursus er klar
Fortællersken Det Magiske Univers


Jeg har gjort efterårets skriv-selv-kursus klar til dig, der ønsker at skrive alene og skabe rum til ro og skrivende fordybelse. Det hedder Fortællersken Det Magiske Univers og det kan bookes med start i perioden 1. oktober – 31. december 2026 (du vælger selv dit starttidspunkt). Forløbet varer 4 måneder.

Fortællersken Det Magiske Univers booster din skriveglæde og kæler for din fantasi. Du skriver intuitivt og leger med de fortællinger, der møder din pen på dette skrivekursus for sjælen. Leg er en særlig ingrediens for ofte er legen vejen. 

Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri.

Fortællersken Det Magiske Univers er et intuitivt skrivekursus til dig, som gerne vil lære at skrive intuitivt fra sjæl og hjerte eller bare har brug for at huske hvordan. Du vækker din indre fortællerske gennem intuitiv skrivning og får inspiration til at finde din skrivestemme. Er du ny, får du selvfølgelig også en introduktion til intuitiv skrivning. 

At rejse ind i et magisk univers af fortællinger, som du selv skriver, gør hjertet godt. Og det er intentionen med Fortællersken Det Magiske Univers; at du vil opleve glæden ved at skrive fra hjertet og lader fortællingens kraft føre dig på vej.

Læs mere om Fortællersken Det Magiske Univers herunder ⬇️

Fortællersken Det Magiske Univers

Intuitivt Skrivekursus for kvinder
Skriv Selv – Vælg din startdato ved tilmelding
Varighed: 4 måneder.

Fortællersken Det Magiske Univers Skriv-Selv
kan bookes med start i perioden 1. oktober til 31. december 2026.

Fortællersken Det Magiske Univers booster din skriveglæde og kæler for din fantasi. Du skriver intuitivt og leger med de fortællinger, der møder din pen på dette skrivekursus for sjælen.

Invitation 💌

Kom, lad mig invitere dig med på skriverejse ind i det magiske univers. Kom, fat din pen og åbn din skrivebog, lad din længsel føre dig på vej. Du får en introduktion til intuitiv skrivning med spirituel forankring og booster din skriveglæde.

Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri.

Fortællersken Det Magiske Univers er et intuitivt skrivekursus til dig, som gerne vil lære at skrive intuitivt fra sjæl og hjerte eller bare har brug for at huske hvordan ✍️💚 Du vækker din indre fortællerske gennem intuitiv skrivning og får inspiration til at finde din skrivestemme.

Er du ny, får du selvfølgelig også en introduktion til intuitiv skrivning.

Intuitiv skrivning kan over tid give dig adgang til

  • Din indre visdom
  • Din stille stemme
  • Din sjæls drømme og ønsker
  • Dit sande jeg
  • Din vise kvinde
  • Uspoleret kreativitet og original skrivning
  • Magi og synkronicitet
  • Din indre styrke
  • Øget selvtillid og tro på dine kreative evner
  • En åbning til skjulte talenter (skyggen)

Du kan ikke på forhånd vide, hvad der vil åbne sig for dig undervejs i processen, hvis du øver dig på at skrive intuitivt, men du kan hjælpe det på vej ved at alliere dig med intentionens kraft.

Forløbet er for kvinder i alle aldre uanset forudgående skriveerfaring. Følg blot din skrivelængsel.

Fortællingens kraft og historiemedicin

I Fortællersken Det Magiske Univers skriver og arbejder du med fortællinger. Du skaber grobund for de fortællinger, som skaber åbninger og skænker dig historiemedicin. De fortællinger, som har en lindrende virkning på dig og som bringer dig budskaber, svar og ledetråde. Fortællinger, som hjælper til healing og som støtter dig på den indre rejse.

Det Magiske Univers, leg og lethed

Det Magiske Univers findes bag tanker om ”hvad og hvordan.” Her er alt tilladt og vi ofte gør brug af en særlig ingrediens. Leg. Ofte er legen vejen og når vi åbner os for det legende element, kan alt godt ske.

Skriveafsæt og øvelser sætter dig på skrivevej og eftersom du skriver intuitivt, behøver du ikke at udtænke noget på forhånd. Du øver dig på at gøre dig åben og modtagelig, så du kan tage imod det, der folder sig ud, når du skriver. Det kommer med øvelsen og i forløbet får du rig mulighed for at øve dig.

Det kan sagtens være, at du opdager, at dine fortællinger hænger sammen og skaber grobund for ideen til en bog. Det er sket for deltagere på mine kurser før, men det er ikke målet. Målet er at folde skrivelængslen ud og åbne op for den healende kraft, som intuitiv skrivning har. Du booster din skriveglæde og din iboende kreativitet.

Når legen er vejen

Lad legen føre dig på vej. I Fortællersken Det Magiske Univers har skriveafsæt og øvelser en legende tilgang.

Healende skrivning

Kreativitet har healende kraft, det er samme energi som healing. Med din skrivning sætter du det fri, der har brug for at gå og du tager imod det, der gerne vil komme.

Du skal ikke kunne noget særligt i forvejen. Du skal bare være nysgerrig og have lyst til at skrive. Beginners Mind. Måske mangler du lidt magi og eventyr i dit liv? Så der Fortællersken Det Magiske Univers for dig.

Leg og skriveglæde

Med Fortællersken Det Magiske Univers ønsker jeg at tilbyde dig et skriveforløb, hvor der er fokus på leg og skriveglæde. Et sted, hvor du øver dig, hvor du eksperimenterer og bliver overrasket over, hvor meget guld, der er til dig indeni.

Lad det være sjovt, lad det være hyggeligt og lad det gøre dig godt.

Intuitivt med intention

Du skriver intuitivt med intention. Du får indledningsvis en introduktion til intuitiv skrivning.

Din intention er bærer af den energi, der rummer hvad du gerne vil nære, udvikle, opleve eller skabe grobund for på din deltagelse i Fortællersken Det Magiske Univers. Det formulerer du i din intention.

Når du formulerer din intention, gør du det fra hjertet. Du sætter en indre kurs og kanaliserer energien derhen, hvor du ønsker den skal være. Din intention ærer din sjæls rejse og det, du drømmer om et sted indeni. Noget, der kan være svært at sætte ord, men som fortællingerne over tid kan hjælpe dig med at folde ud.

Skærp din intuition med skrivning og grounding

Den intuitive skrivning vil også hjælpe dig med at skærpe din intuition. Du får en grounding øvelse, som du kan bruge som opvarmning, for selvom man måske ikke skulle tro det, er grounding en forudsætning for en god intuition. For meget støj blokerer forbindelsen, det gælder også, når vi skriver intuitivt. Din grounding vil hjælpe dig med at skrue ned for støjen og skabe grobund for en god forbindelse til både din intuition og Det Magiske Univers.

Spirituel Skrivning, hvad er det?

At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi.

Den guidning, som ofte sker, når vi skriver og hengiver os til processen, kan udløses og forstærkes via din intention. Ofte guider de intuitive fortællinger os på den indre rejse og det vil de også gøre i Fortællersken Det Magiske Univers.

Som deltager får du også en kopi af min eBog om Spirituel Skrivning ved kursusstart. En dato, som du selv vælger.

As you move your hand across the page
You are guided
– Julia Cameron –


Fortællersken Det Magiske Univers vil være givende for dig, hvis du

🪶har skrivelyst og længsel
🪶gerne vil lære at skrive intuitivt
🪶har et ønske om at skabe dig en god og vedvarende skriveproces
🪶vil bruge egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse
🪶har en intention om større magisk nærvær
🪶har lyst til at invitere fortællingens kraft ind i dit liv
🪶har mod på at lege og prøve nye skriveveje
🪶oplever skriveblokering og har brug for at få løsnet op og sat fri
🪶længes efter at finde din skrivestemme
🪶ønsker at lytte til din indre stemme og skærpe din intuition
🪶gerne vil skrive mere frit og flydende
🪶har brug for mere eventyr og leg i dit liv
🪶har brug for (igen) at invitere fortællingens kraft og magi ind i dit liv
🪶er “between stories” på en tærskel i livet, hvor du over tid skaber åbninger og nye veje
🪶ønsker at åbne dig for guidning, vejledning og magi fra et kærligt sted i dig selv
🪶har brug for at skrive og sætte din skrivelængsel fri


Fortællersken Det Magiske Univers skænker dig

🌿Månedlige skrivebreve med skriveafsæt, læring og inspiration i en smuk og inspirerende PDF-fil
🌿Hver del udsendes til dig hver måned i de 4 måneder, forløbet varer (4 dele). Startdato vælger du.
🌿Inspiration, skrivende input, bevidning og intuitiv vejledning fra mig som skrivecoach
🌿En kopi af min eBog om Spirituel Skrivning
🌿Bogstaveligt energiarbejde via ord og fortællinger
🌿Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted.
🌿Fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som vejledning på din indre rejse
🌿Mulighed for at skrivearbejde med forskellig symbolik og mytologi (keltisk)
🌿Et indre skriverum af magi, leg og intuitive fortællinger
🌿Du kan under forløbet kontakte mig på e-mail og bede om råd, vejledning og intuitiv guidning.
Jeg hjælper dig altid gerne på skrivevej og jeg er en erfaren rejseleder i Det Magiske Univers af fortællinger.

Og meget mere ✍️🌿💚

for på en intuitiv skriverejse som Fortællersken Det Magiske Univers er du åben for overraskelser, magi og alt det, du ikke kan tænke os til. Først bagefter ser du, hvad du fik med dig og hvordan din intention skabte grobund for den skriverejse, der foldede sig ud. Hav tillid til dig selv og til processen.

Deltagergebyr 👛

Fortællersken Det Magiske Univers

Deltagergebyr
DKK 1650,-

Beløbet er inklusive moms

TILMELDING 🪶FORTÆLLERSKEN DET MAGISKE UNIVERS

Betaling i rater
Hvis du ønsker at betale i 2-3 rater, skriver du det i kommentarfeltet ved tilmelding.
Det koster ikke ekstra, men …
Du forpligter dig til at betale hele beløbet på de aftalte tidspunkter❣️

Betaling sker ved tilmelding, jeg sender dig en bekræftelse og en faktura. Ved ratebetaling betales første rate ved tilmelding og de kommende rater de efterfølgende måneder efter aftale.

Ønsker du ratebetaling, skriver du det i kommentarfeltet ved tilmelding ❣️Første rate betales ved tilmelding efter du har modtaget bekræftelse og faktura fra mig.

The doors to the world of the wild Self are few but precious. If you have a deep scar, that is a door, if you have an old, old story, that is a door. If you love the sky and the water so much you almost cannot bear it, that is a door. If you yearn for a deeper life, a full life, a sane life, that is a door.

Clarissa Pinkola Estés, Women Who Run With the Wolves ✍️🐺


Hvad siger andre om at være i skriveforløb og på kursus hos mig? Klik og læs anmeldelser.


Discover more from Skrivecoach Lene Frandsen

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.

Up ↑