Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Der er stille på øen, en harmonisk rytme af bølger og vind. Om morgenen ligger fugten som en tyk dyne over landskabet, duggen er kølig og beklædt med edderkoppespind. Jeg sover længere nu og opdager, at jeg i flere dage er gået glip af daggry. Men daggry er ikke gået glip af mig. Dawn holder... Continue Reading →
Nu vender hun sig om. For første gang sker det, jeg står bag et af grantræerne med udsigt over stranden. Blandt hybenbuske med modne frugter, røde, orange, som himlen, der åbner sig. Nu vender hun sig om, halvt skjult bag det lange hår, svøbt i sin lilla kåbe. Fløjl, tænker jeg eller silke. Men det... Continue Reading →
Jeg har tilbragt min første nat på Daggryets Ø og i modsætning til, hvad jeg troede, bliver jeg nu kærligt inviteret til at holde mine kort tæt til hånden. Det kort, som Gwenllian har skænket mig og den guidning, hun har givet. Hvorfor? spørger du måske, jeg vil høre, hvordan det er at være på... Continue Reading →
På vej over havet, på vej mod Daggryets Ø, fortæller hun midt lidt mere om øen. Efter kaffe og daggrysboller drikker vi lidt vand med citron og lader hav og bølgeskvulp dulme gammel sorg. Den vuggende rytme, de tre måger, der følger os på vej, lyden af skibets motor, det må være en fiskekutter, siger... Continue Reading →
De fortællinger, vi skriver intuitivt, giver ikke altid mening mentalt. De er ikke altid fulde af budskaber eller svar. Men de er ofte brudstykker af en musik, der ikke er færdigkomponeret endnu. Det paradoksale er, at vi ofte får dybere og mere godgørende historiemedicin, der på ingen måde giver logisk mening eller fylder os med... Continue Reading →
Jeg står på kajen med ansigtet vendt mod solopgangen. Siden daggry har jeg været på kajen for at vente på det gode skib Håb. Efter sigende skulle skibet lægge til kaj efter daggry inden solen er stået op. Jeg kan ikke se det endnu. Et strejf af panik ruller gennem mig, tænk hvis det slet... Continue Reading →
Der er ingen fortælling i dag. Der er stilhed. Og hvem forsøger at skrive stilhedens sang? Det kan man ikke, det er umuligt, du er i færd med at fylde stilheden ud. Hun smiler, lader fingrene danse over tastaturet, hun er fortællerske og skriver fra det sted, hvor hun er. Dybe rødder i stilhedens muld.... Continue Reading →
Rejsen til Daggryets Ø. Intuitiv skriverejse for kvinder. Starter den 15. september 2026 og varer i 5 måneder. Der er 2 ledige pladser på holdet.
Der er en pige i mig, som ihærdigt forsøger at gøre det rigtige. Stadigvæk! Den rigtige smag, balance, det perfekte flow. En balance, der hele tiden flytter sig i evig forandring, hun begynder at indse, at hun er kommet til kort. For bedst som hun tror, at hun har skabt den perfekte balance, ændrer den... Continue Reading →
Mit navn er Eidheann og jeg er fortællerske. I et år boede jeg på et sted for rejsende kvinder, et pensionat. Det var mit hjem og mit liv. For et år siden sluttede en cyklus og jeg bevægede mig videre og fandt mit drømmehus ved havet. Nu er endnu en cyklus ovre og jeg står... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 