Katten og Fern

Livet er smukkere, nรฅr det er simpelt. Sรฅdan skriver jeg i min rejsedagbog en fredag i oktober. Jeg sidder i kรธkkenet, lyset kigger forsigtigt gennem ruden og hvis jeg rejste mig og sรฅ ud af vinduet, ville jeg kunne se en kat gรฅ forbi. Og hvis jeg allerede havde mรธdt hende og var blevet budt... Continue Reading →

Fornemmelse for regn

Det er mรธrkt, da vi forlader huset og gรฅr ud i skumringen, daggry er blot en antydning. Luften er tyk af fugt, det regner og mine skridt svupper i pytterne pรฅ den lille gรฅrdsplads foran huset. Lyd af drรฅber spiller musik i brรธnden. I kรธkkenet gรธr kaffemaskinen sit, vi gรฅr tur som det fรธrste, sรฅdan... Continue Reading →

Hende med gryden

Du skal ikke skrive i hovedet. Det er her, det gรฅr galt. Hvor ord og sรฆtninger falder over hinanden og ender med at spรฆrre ben for din kreativitet. Dine fingre skal bevรฆge sig over tangenterne, din hรฅnd skal holde pennen, din krop skal danse. Lyt og skriv det, der begynder at risle, nรฅr du har... Continue Reading →

Ailรญs

โ€Skoven siger, at du bager brรธd i pagt med รฅrshjuletโ€ siger Aoife, som er dukket op ved min dรธr. Let banken, Fleur rejser sig, men der er ikke fare pรฅ fรฆrde. Hun logrer, ser pรฅ mig, luk bare dรธren op. Udenfor stรฅr Aoife og en anden kvinde, som ligner hende pรฅ en prik. Hendes hรฅr... Continue Reading →

Skovflรธjtespilleren

Det sker, mens jeg gรฅr tur. Jeg hรธrer lyden af en flรธjte. Fรธrst tror jeg, at det er vinden i trรฆerne, de ranke birk med sรธlvstammer og smรฅblade, der spiller musik pรฅ vej ned. Det rasler, det gynger, stammer knirker og sรฅ er der en anden lyd, som ikke stammer fra trรฆerne. En flรธjte. Tonerne... Continue Reading →

Glรฆde uden grund

Noget er anderledes nu, jeg er forandret. Ikke noget, man kan sรฆtte en finger pรฅ og forklare. Jeg er, som jeg er og er forankret pรฅ det sted, hvor mit sande hjerte banker. Poetisk, mรฅske, men det er stรฆrkere end noget, jeg har oplevet fรธr, vildere, end jeg turde drรธmme. Kompromislรธst og fritflyvende som รธrnen,... Continue Reading →

Solopgang i mit kรธkken

Aoife banker pรฅ min dรธr ved daggry. Bag trรฆerne kravler lyset til himmels og tรฆnder livets ild. Jeg รฅbner dรธren, jeg har min kaffekop i hรฅnden og ser forbavset pรฅ det kvindelige vรฆsen, der stรฅr foran mig med brise i sit hรฅr. Hun dufter af frisk luft og efterรฅr. โ€Vil du med ud en tur?โ€... Continue Reading →

Havfruesang

Her slutter fortรฆllingerne fra Daggryets ร˜. I de kommende dage รฅbner et rum sig, der er sรฅ tomt som det kan blive. Et rum, der er klar til at modtage dem, der kommer og de fortรฆllinger, der vil folde sig ud. Slutningen er en ny begyndelse. Mellem dem er en tรฆrskel. Gwenllian hjรฆlper med at... Continue Reading →

Et must for sjรฆleglรฆde

Der er stille pรฅ รธen, en harmonisk rytme af bรธlger og vind. Om morgenen ligger fugten som en tyk dyne over landskabet, duggen er kรธlig og beklรฆdt med edderkoppespind. Jeg sover lรฆngere nu og opdager, at jeg i flere dage er gรฅet glip af daggry. Men daggry er ikke gรฅet glip af mig. Dawn holder... Continue Reading →

Blog pรฅ WordPress.com.

Up ↑