Vildfarelsens ø

Der var engang en kvinde, som hørte en stemme hviske. Så hun satte sig med pen og skrivebog for at lytte til det, stemmen hviskede om. Hun lyttede og skrev sig ind i tillid. Og den morgen fortalte stemmen hende om de tidspunkter, hvor vi ikke ved og hvor både frygt, tvivl og rastløshed krydret... Continue Reading →

I et mellemrum

Det var sommer. Kvinden bevægede sig fra huset og ud i haven balancerede med en bakke. Dér stod en kande iskold vand med citron, et glas og en kop dampende varm kaffe. Hun fandt vej til havebordet og arrangerede det hele foran sig. Skrivebogen og pennen lå dér allerede. Længe blev hun siddende ubevægelig bortset... Continue Reading →

Når alt håb er inde

Du er kommet for at skænke mig en fortælling om dette tidspunkt på min rejse. Om tomrummet, som er dybere end nogensinde før og om følelsen af, af alt det gamle som før trøstede mig og gav mig et sted at være, ikke længere er gyldigt. De klæder, som jeg før varmede mig i, er... Continue Reading →

Tomrum og tabt bag en vogn

Vi nærmer os Vintersolhverv og endnu stærkere end før mærker jeg det stille, mørke tomrum inden vendepunktet. Vinter og venteværelse Tomrummet er det sted på rejsen, hvor man ankommer til en ventesal som runger af tomhed. Men når jeg tænker tilbage, så har jeg faktisk har nævnt det før. Utallige gange. For tomrummet er ikke... Continue Reading →

Tabt bag en vogn

Jeg skriver ved daggry. Det er dybt i december og lyset er bare en streg i horisonten. Træerne danser lydløs i sprækken mellem nat og dag, hvor jeg nu sidder og skriver. Vi nærmer os Vintersolhverv Vi nærmer os Vintersolhverv og stærkere end nogensinde før mærker jeg nu det lydløse, mørke tomrum inden vendepunktet. Noget i... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑