En snak med uglen

“Hvis jeg må bede dig om at være tålmodig bare lidt endnu,” siger hun og ser på mig over brillekanten. Brillerne er en illusion, selvfølgelig, for ugler bærer ikke briller. Hun har været vågen gennem natten, det korte mørke vi har om sommeren, og har set, mens andre sov. På daggryets rand mødes vi, morgenen er forbavsende kold og jeg skutter mig i min sommerjakke.

Luften er tyk af fugt og himlen klædt i skyer. Lyset er dæmpet, afventende, naturen holder vejret. Mon hun venter på mit svar, uglen, hun sidder stadig på grenen i den gamle eg. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige, jeg er ved at løbe tør for tålmodighed og er træt af at blive holdt tilbage. Langt hellere vil jeg høre hende tale, sige noget klogt fra skrinet med uglevisdom eller lytte til hendes stemme, mens hun læser højt af den store bog om sjælens forunderlige vej.

Hun ler sin uglelatter og skoven vågner.

”Det var faktisk ordene” siger hun og ryster sine vinger, det er tid til at søge længere ind i skoven og tage sig en lur. Højt i en gran måske?

”Hvor længe skal jeg blive her” hører jeg så min stemme spørge, ”hvornår… ”

”Ssssh. Træk vejret dybt og vid, at der intet er, du skal gøre. Tålmodighed. Tillid. Det varer ikke så længe som det har varet.” Mere latter. ”Forandring og ny energi er på vej, men du give det tid. ”

”Vi ses senere.” Og med de ord flyver hun ind i skoven for at sove uglesøvn.

Magiske morgensider, 10. juli 2020

Hjælpere

Ofte bliver der inviteret hjælpere ind i fortællingerne. Og det er her, at fortællingens kraft virkelig viser sin styrke. Ganske ofte er det dyr, som træder i karakter, men det er også gudinder og energier, som vi opdager, at vi kan påkalde os og forbinde os til. Det sker ofte helt af sig selv, når vi hengiver os til skriverejsen og begiver os på vej. Så dukker de op. Hjælperne.

Sharon Blackie skriver om hjælperne i sin bog ”If Women Rose Rooted”:

“We all need allies to help us on our journey. Our European folk and fairy tales are full of them and many come in human form. There are human allies for sure, but for women especially so many of our allies in the old stories are animals.

In Celtic mythology there is an especially close affinity between animal and women. Women are not just helped by animals; they are accompanied by them and often take on their form. This is the real importance of animal allies in our native traditions; that by understanding what it is to become an animal, we participate in an ancient form of knowledge, a knowledge of the body and the senses rather than merely of the intellect. Animals are teachers and more often than not, it is women who mediate their teachings.”

Hvor kommer de fra?

Hvor kommer de fra, hjælperne, som vi påkalder os gennem fortællingens kraft og som træder frem og viser os vej? Nogle af os har været på trommerejse, vi har mødt vores kraftdyr og ved, at vi kan søge hjælp og visdom gennem vores hjælpere her, vi bliver undervist, men det samme kan ske i fortællingerne, som vi skriver. De fleste af kvinderne i skrivecirklerne oplever, at det bare sker af sig selv.

Når vi skriver, får vi pludselig øje på alt det, vi har skubbet væk, gemt og glemt og gennem ord og fortællinger åbner krukkerne sig igen. Vi dufter, vi sanser og vi mærker.  Vi vågner.

Den mystiske kraft

Måske er det den mystiske kraft, som vi gennem skriverejsen skaber forbindelse til og som gennem ord og fortællinger gør os opmærksom på, hvem vi er og hvad vi savner i vores liv for at blive hele og levende kvinder? De skønne fortællinger, som ikke forklarer, men som viser os vej ved hjælp af de væsener, dyr eller mennesker, som på forunderlig vis dukker op undervejs. Det rytmiske flow, forbindelsen til jorden. Den guddommelige kraft så stærk som bølgerne, så mægtig som bjergene, så vild som den mest ufremkommelige jungle og så mystisk og dragende som månelyset. Så skinnende som solen. Den sol, som før badede min skriveplads i lys og varme og inviterede mig til at tage plads. En hellig kraft, som har været indestængt i århundrede, men som er klar til at vågne og som gerne vækkes på skriverejsen og via fortællingens kraft.

Og så bliver den os skænket. Historiemedicinen. I fine doser, som passer nøjagtigt til os.

Ravnen klikker med næbbet og klukker i det fjerne. Kaffekoppen er tom. I dag holder jeg sjæledag, sagde jeg til mig selv og så skrev jeg. Fordi jeg elsker at skrive. Og fordi jeg ved, at der er en kæmpe forløsning i at sætte ord på og lade sig gribe af en fortælling, hvad end den måtte handle om.

Jeg skriver min vej

Ofte har jeg skrevet hovedpiner og ubehag væk. Jeg har skrevet mig ud af kattepiner og tanketunge dilemmaer. Jeg har fundet nye vej og åbninger, fordi en hjælper pludselig trådte ind i fortællingen og på sin særlige måde viste mig vej. Jeg har sat ord på og en del af skriverejsen har været en slags terapeutisk rejse, hvor jeg lettede mit hjerte og sagde alt det, som jeg ikke turde sig før. Jeg har skrevet mig til klarhed og jeg har skrevet mig frem til det liv, jeg lever i dag.

Fordi jeg ganske tidligt på skriverejsen formulerede en intention, der hed: Jeg ønsker at følge mit hjerte.

Vi skriver i livet og vi skriver om livet. Men det viser sig snart, at livet er så meget mere, end vi gik og troede. Og at vi, hvis vi vækker vores indre fortællerske og giver hende ordet, kan komme med på en rejse ind i alt det, som holdt os tilbage og efterhånden få kontakt til hende, du ved. Den vise kvinde. Hende som ved og som er bærer af den mystiske kraft. Og lur mig, om hun ikke er i ledtog med uglen.

Kærlig hilsen
Lene

Logo billede

Skriveskolen for Fortællersker

På skriveskolen for Fortællersker skriver vi intuitivt og i pagt med årshjulet. Vi danser med fortællingens kraft og øver os på at møde inspirationen i processen.

Der er mange måder at skrive på og lære at skrive på. På min skriveskole underviser jeg i intuitiv skrivning og du får masser inspiration til at komme ud over rampen og sætte din skrivelængsel fri.

Herunder finder du en liste over kommende online skrivekurser. Hvis du vil finde din skrivestemme og vække din indre fortællerske, boltre dig med ord, skriverier og fortællinger, så find et kursus, som kalder på dig og meld dig til. Jeg vil glæde mig til at byde dig velkommen.

Kommende online skrivekurser 

Between Stories _ Det magiske landkort

BETWEEN STORIES, DET MAGISKE LANDKORT

Nyt hold starter den 7. august
eSkrivekursus i pagt med årshjulet
Sæt ord på dine indre landskaber og skab rum til ro, refleksion og skriverier.
Oplev magien i fortællingens kraft.
For kvinder på livets tærskler.


Fortællersken II - Eventyret

FORTÆLLERSKEN II, EVENTYRET

Selvstændig fortsættelse af Fortællersken I
Starter den 1. september

En skriverejse i 4. dele

  1. Heltindens Rejse
  2. Heksens Univers
  3. Eventyrets Arketyper
  4. Hverdagsmagi

Fortællersken

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: