Loven om særheder

Han er her stadig på tredje dagen, Tarbh. Og han sagde da også, at den frænde du møder på en måneds første dag, vil komme til at spille en betydelig rolle i den kommende tid. Han synes at have sans for det gode i livet og her hjælper poesien ham til sanseligt fokus. Jeg kan... Continue Reading →

Finnegan

”God morgen, min skønne, så mødes vi igen. I solopgangens lysende flod og under den store himmel. Græsset er vådt og duften af korn intens. Skyet himmel med sprækker af blå letsindigt strøet som frø. Dæmpet lys." Kvinde og hund på kanten til den nye dag, begge er de morgenfugle. Kvinden har sovet godt og... Continue Reading →

En snak med uglen

“Hvis jeg må bede dig om at være tålmodig bare lidt endnu,” siger hun og ser på mig over brillekanten. Brillerne er en illusion, selvfølgelig, for ugler bærer ikke briller. Hun har været vågen gennem natten, det korte mørke vi har om sommeren, og har set, mens andre sov. På daggryets rand mødes vi, morgenen... Continue Reading →

Har du tænkt på at skrive

Har du tænkt på at skrive? Så er du ikke alene. Jeg får mange henvendelser fra kvinder, som tænker på at skrive men som af den ene eller anden grund oplever, at det er svært at komme i gang. Der er meget, som står i vejen og jo mere de tænker over det, desto sværere... Continue Reading →

Hviskende vejviser

”Græsset er vådt, livet er godt.” Haren sidder foran os på stien, hviskende vejviser i den tidlige morgen. Luften er tyk af bålduft fra gårsdagens fejring. Jeg mærker et snert af rastløshed og vifter den væk som en flue. Harmoni, det er allerede varmt, en sommerdag folder sig ud. Jeg simrer i tomrum og tillid... Continue Reading →

Som en stjerne

Jeg skriver til lyden af silende regn og fuglesang. Jeg skriver til lyden af torden. Vinduet står åben og vi er kun få skridt fra Sommersolhverv. Dagen begyndte tidligt, det er en af de dage, hvor trætheden danser og huden er tynd. En af de dage, som kalder på selvomsorg og kærlighed fra et sted... Continue Reading →

Når sårbarhed vendes til styrke

Mens jeg gik morgentur, dukkede den op igen. Skolen for Fortællersker. Jeg slap den og lod ideen simre i sig selv under Corona-krisen. Det var ikke helt tid endnu. Imens har ideen vokset sig stærkere som rødder i min jord, uden at jeg har gjort noget særligt. Et frø er blevet til en kraftfuld spire.... Continue Reading →

Nøgler og ordkraft

I de seneste uger har jeg hver morgen delt fortællingen fra mine magiske morgensider med dig her på bloggen. En fortælling og 3 nøgleord fra min egen skriverejse. Det holder jeg en pause med nu. Men husk, at du altid selv kan finde dagens nøgleord og bruge dem som afsæt til ord og fortællinger. Slå... Continue Reading →

Bevægelse

“Bevægelse er også en sindstilstand” siger hun fra sin hule i det gamle træ. Eller rettere skrevet; indgangen til hulen går gennem træet, hulen befinder sig dybt i jorden. Jeg sætter mig på den mosklædte sten som så mange gange før i håb om, at hun vil tale til mig. Hendes stemme er rolig, hun... Continue Reading →

Du må synge for at finde din sang

På den indre rejse og ikke mindst på de svære steder, har vi brug for at læne os op af rejsebeskrivelser, fortællinger og ord, som beskriver det sted, hvor vi også befinder os. For på et tidspunkt ankommer vi til et sted, hvor vi endelig forstår det. Sjælen har ikke brug for adspredelse og for... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑