De glemte fortællinger

"Kan du huske de somre?", siger hun og svæver ind over mit landskab med østenvinden. Iskold er den, men hendes stemme er varm og indbydende. Hun lander foran mig og ser indtrængende på mig for at høre mit svar. Jeg nikker bare. Jeg husker dem som om, det var i går. De somre, hvor jeg... Continue Reading →

Between Stories eSkrivekursus

Du er kommet for at skænke mig en fortælling om dette tidspunkt på min rejse. Om tomrummet, som er dybere end nogensinde før og om følelsen af, af alt det gamle som før trøstede mig og gav mig et sted at være, ikke længere er gyldigt. De klæder, som jeg før varmede mig i, er... Continue Reading →

I livets mellemrum

En ny morgen, en ny uge og marts er allerede elleve dage gammel. Solen var fremme tidligere, det er frostvejr, men nu hænger skyerne som et trevlet tæppe i øst og solen er blot en bleg kugle. Det er vindstille nu, vinden og regnen har renset og ryddet op. Et stort venteværelse åbner sin dør... Continue Reading →

Datter af øst

"Følg blot din sjæls stemme" siger hun og slår ud med vingerne. Fra sin plads i det gamle egetræ har hun både udsigt og indsigt og hun kan se ned på mig, men det gør hun ikke. Hun ser gennem mig. Hun ser og hun ved. Og hun har fulgt mig gennem vinteren frem til... Continue Reading →

Jeg vander hende, fordi hun ved

Jeg vander min kamille. Hun er ny og opstået midt i tørken. Hun er som tidslerne i græsplænen og jeg er i lære. Jeg vander hende, fordi hendes budskab er simpelt og smukt. Jeg vander hende, fordi hun ved. ”Slap af”, siger hun og vender sin smilende blomst mod min smerte. ”Slap af, giv slip... Continue Reading →

Fortællerskens Visdom (2)

”Jeg får lyst til at spørge hende om hendes navn, men finder det ikke passende. I stedet sætter jeg mig forsigtigt på den taburet, hun hiver frem til mig, inden hun igen forsvinder ind i huset. For at lave kaffe, antager jeg. Der er dejlig lunt på trappen til hendes hus, et gammelt bondehus med... Continue Reading →

I et mellemrum

Det var sommer. Kvinden bevægede sig fra huset og ud i haven balancerede med en bakke. Dér stod en kande iskold vand med citron, et glas og en kop dampende varm kaffe. Hun fandt vej til havebordet og arrangerede det hele foran sig. Skrivebogen og pennen lå dér allerede. Længe blev hun siddende ubevægelig bortset... Continue Reading →

Hvordan kan jeg deltage?

Hvordan kan jeg deltage i dag? Det er den første sætning, jeg skriver i min morgensidebog. Et spørgsmål så simpelt og alligevel så essentielt for, hvordan jeg griber min dag. Mens duggen fordamper i græsset og den blege pinsesol fejer lys over marken. Til lyden af fuglesang og i brisen fra det åbne vindue. Hvordan... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑