Skrivning om sommeren

Vi tror det måske ikke, men afhængig af årstiden er der forskel på energien, når vi skriver. Mange tænker, at det at sysle med ord og skriverier er et vinterligt anliggende, men sådan forholder det sig slet ikke. Sommerens ord og energiarbejde er ofte undervurderet.

Skriv udenfor, i skoven og i haven

Jeg har i flere år tilbudt sommerskrivekurser for kvinder og i år introducerer jeg også et online skrivecirkelforløb på Fortællerskens Sommerskriveskole. Det hedder Intuitiv Skrivning, Skoven.

Skriv udenfor, skriv i skoven og i haven og om aftenen, når myggene danser. Skriv foran bålet og under stjernerne, når vi når frem til august. Skriv de lyse sommernætter, skriv din sjæl.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.

I pagt med årshjulet

Vi kan lære os selv at både leve og skrive cyklisk. Det, som jeg kalder at skrive i pagt med årshjulet.

Sommerens har sine fortællinger. Springer vi dem over, går vi udenom, mister vi et værdifuldt fundament, som vil støtte os gennem efteråret og vinteren.

Energien er en anden om sommeren, det samme er fortællingerne. De folder os ud som kvinder og mennesker og de fastholder vores forbindelse til Det Magiske Univers. De skaber en sammenhæng og en særlig forbindelse.

Din indre fortællerske har måske en lysere stemme om sommeren, men hun lever i bedste velgående. Glem ikke at lade hende få ordet. Det giver dig indre næring og styrke.

Skoven og Det Magiske Univers

“When we lose these woods, we lose our soul. Not simply as individuals, but as a people.”
– Kevin Walker

Skoven er et vidunderligt sted at starte, hvis du ønsker at skrive intuitivt og finde ind i en fortælling. Skoven kan noget særligt. Skoven er næsten altid repræsenteret i eventyrene. Her er mange farer, men her også magi og fortryllelse. Skovens univers er som en del af vores sjæl. Skoven kender vores længsel.

Når du går ind i skoven, går du ofte ind i det ukendte og det er du nødt til, hvis noget skal ske. Det uventede, spændende og overraskende sker altid, når vi mindst af alt venter det. Og det sker altid, når vi skriver. Det er ikke noget, vi kan tænke os til. Vi skriver os ind og møder inspiration, frænder og træer undervejs.

Intuitiv skrivning er som en tur ind i ukendt skovterræn. Derfor har jeg valgt skoven som grundlæggende afsæt til sommerens skrivekursus. I år finder sommerskriveskolen sted i perioden 5. juni – 31. august.

Det foregår online, men …

For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 8 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.

Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.

Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.

Vi samler kraften i pennen og holder indre fokus.

Men som altid, når du deltager i et af mine skriveforløb, vil du opleve at naturen spiller en stor rolle. Du vil blive inviteret til at komme ud, til at bevæge dig og færdes dér, hvor inspirationen er.

I øvrigt kan du fint skrive udenfor, når vejret tillader det. Tag din skrivebog og pen med ud i skoven. Skriv ved havebordet. Om aftenen og i de lyse nætter. Tag din skriverejse med på ferie eller lad rejsen være en ferie i sig selv.

Når det nu er sommer

Og siden det nu er sommer, hvorfor så ikke skrive udenfor? Prøve en udesidning eller en varselstagning for at finde inspiration eller ledetråde til din fortælling? Du får masser ideer og inspiration, du vælger selv, hvad du vil kaste dig ud i.

Forløbet er en intuitiv skriverejse ind i skoven og det magiske univers. Det er baseret på min egen skriverejse i skoven, hvor tomrum og stagnation forvandler sig til en skov fuld af eventyr, magi og fortryllelse.

Fra den 5. juni til den 31. august. Der er ikke bestemte dage, du skal møde op og skrive. Forløbet er glidende og du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.

Du vækker din skriveglæde og oplever magien i fortællingens kraft.

Lad skriveforløbet blive en del af din sommer. Tag det med i sommerhus, tag det med på ferie. Skriv gerne i hånden, for der er en særlig sjæleforbindelse i spil, når vi slukker for det elektroniske udstyr.

KLIK på billedet herunder for at rejse videre til invitation, detaljer og tilmeldingslink

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: