Harpeklang

“Trust in higher forces. Take back your power." Solsort Sjælevagt er tilbage, denne gang møder jeg ham i landskabet et godt stykke fra porten. Eller. Har jeg bevæget mig i cirkler? Er jeg gået i ring? ”Du kan trygt stole på, at du er præcist, hvor du skal være og at du ikke er gået... Continue Reading →

Et spørgsmål om tillid

“Trust that your path is unfolding exactly as it needs to.” “Træd et skridt tilbage, du står i vejen for dig selv.” Slange snor sig på stien foran mig, små skyer af støv daler i mit kølvand. Den glider ind i buskadset og forsvinder i grønt. Så jeg den eller så jeg den ikke? Hørte... Continue Reading →

Kunsten at finde en fortælling

En kvinde gik ud for at lede efter en fortælling. Det var hendes intention. Indeni var hun helt tom, hun havde absolut ingen anelse og spurgte du hende, om hun var inspireret, ville hun ryste på hovedet og svare nej. Men så ville hun fortælle dig, at det ofte er, når vi er mindst inspirerede,... Continue Reading →

Den eneste ene

Denne dag er det bedste, du har. Den eneste ene. Som en særlig gæst er den ankommet til din dør. Det skete ved daggry, mens du endnu sov, tålmodigt har den ventet på, at du skulle vågne. Så åbner du døren? Byder du velkommen og behandler du den med ære og respekt? Den nye dag.... Continue Reading →

Rævestreger

Hvad skal jeg vide i dag? Er der noget, jeg kunne have glæde af at kende til? Og hvem mon er min frænde og hjælper på denne dag i marts? Spørgsmålene stiller jeg på engen tæt ved søen. Tågen er tyk og luften fugtig. Vandperler dingler fra kanten af min hue og en enkelt rammer... Continue Reading →

God rejse, min ven

Det, der sker lige nu, er at jeg ihærdigt forsøger at få en fortælling frem. Selv min lytning er lettere anstrengt. Derfor skriver jeg fra det sted i stedet for at blive i presset eller helt at lade være. En fortællerske ved, at der er mange veje ind. Alene det at skrive sender mig i... Continue Reading →

Mørkets døre

I mørket og i sorgens tidevand er der døre. Det fortæller jeg mig selv, mens jeg står på broen og spejder ud i horisonten. Jeg kan sige det med sikkerhed, fordi jeg har set det. Og i modsætning til tidligere tror jeg nu på det, som jeg ser. Det i sig selv er en dør.... Continue Reading →

Kragen fra Wales

The Universe works in perfect order. When you align your thoughts, feelings and beliefs with Spirit you are in harmony with something larger than yourself. En krage taler engelsk og ved nærmere lytning konstaterer jeg, at hans accent stammer fra Wales. Fra vest mod øst er han fløjet, gennem skumring, nat og daggry, båret af... Continue Reading →

Stedet uden navn

What a gift you are. Stay humble and authentic and walk your talk, for this is how a wise leader leads. Den nye begyndelse viste sig at være et mellemrum, en bro mellem to historier. Det ser jeg nu, hvor i dagens jeg første lys kigger mig tilbage. Jeg undlader at være bagklog og smiler... Continue Reading →

Ravn har ret

Sidste år ved denne tid var jeg på skriveretreat, fortæller jeg Ravnen. Jeg havde lejet et lille sommerhus ved vandet, bare hunden og jeg. Jeg gennemlæste mit manuskript, skrev og nye fortællinger dukkede op og lærte mig noget om ægte hengivelse. Jeg fandt en nøgle og stod så tidligt op, at jeg så solen stå... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑