Når skrivelængslen kalder
Så mødes vi igen. En såret kriger træder frem i morgenlysets blå og ser. Uden sårene ville hjertet forblive lukket. De sår, hun nu kan fylde med kærlig muld og plante de frø, der vil spire, når tid er. Men lige nu er det vinter. De første uger af januar kalder på indre nærvær og... Continue Reading →
Stearinlysene brænder og foran dem ligger de tre sten, jeg fandt på stranden i går. Tre søstre skænket af Vesterhavet. Jeg tænker på dem som Havsøstrene og de adlyder stiltiende, det er sandt. Vi er Havsøstrene. Så forstår jeg endelig, at magien kan indtræffe med forsinkelse og at min intention i går er sket fyldest.... Continue Reading →
Kender du stationerne på skriverejsen? Har du været på dem, rejst mellem dem og lært dig selv at kende på rejsen? Har du ventet på perroner, hvor dit tog endnu ikke var kommet og hvor skinnerne henlå i dis og usigtbarhed? Jeg plejer at sige til kvinderne, som er i forløb og på skriverejse hos... Continue Reading →
Er du bange for at skrive og blive ved, fordi du føler at du ofte mister tråden og farer vild? Fordi du ikke kender historien på forhånd og ved, hvilken vej du skal gå? Tænker du, at du have svar på rede hånd, kende alle ubekendte og strukturere dig på vej, før du kan begynde... Continue Reading →
Jeg dypper pennen i regntunge skyer og morgendug. Det er stadig sommer og selvom vejret er køligt, ustadigt og på mange måder minder mere om efterår, dufter dér af stille klargørelse fra simregryden. Jeg arbejder og skriver mig ind i flere ting, som er undervejs; nye blogindlæg med inspiration til skriverejsen, nye fortællinger og et... Continue Reading →
En ny morgen, kold frost, skarpt lys, sol og forårsvind. Jeg dypper pennen i den smeltende dug og tegner cirkler. April spiller på mange tangenter, hendes musik strækker sig fra de blideste toner til dramatiske højder af blæst og hagl. "Tro ikke, at du kender mig, siger hun drilsk og forsvinder bag et træ." Det... Continue Reading →
Er der ord i dag? Er der en fortælling, et budskab, noget mellem linjerne? Jeg ved det ikke, men jeg sætter mig, tænder skrivelyset og lysene i Brigids stage i vinduet. Det hvide, det røde og det grønne. De to hyacinter, som var stille medvirkende på skriveworkshoppen i onsdags, er nu sprunget ud. Blålilla nuancer... Continue Reading →
Dybt i vinteren, januar er fremskreden og langsomt nærmer vi os tidspunktet for Imbolc. Den seneste uge har jeg mærket en velkendt rastløs energi krydret med vished om, at det virkelig ikke er tid endnu. Jeg har læst mig ind i egne ord om, hvordan man bevidst kan vælge at gå helt ind i januar... Continue Reading →
Når vi lærer at holde øje med og betragte os selv i processen, sker der noget. Vi bliver bevidste om kreativitetens ebbe og flod, naturens rytmer og vores egen dans og deltagelse. Vi opdager, at vi er en de af et større billede, uanset hvor alene og ensomt vandrende, vi måske kan føle os til... Continue Reading →
I denne tid sker der en masse på det indre plan. På mange måder står det i kontrast til årstiden, der er lige nu. Sommer, udfoldelsen, alt det, der burde eksplodere. Mens jeg skriver det, ved jeg, at det er løgn. Det er en illusion at alting pludselig bare eksploderer og folder sig ud på... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 