En bevægelse, et kys

En ny morgen, kold frost, skarpt lys, sol og forårsvind. Jeg dypper pennen i den smeltende dug og tegner cirkler. April spiller på mange tangenter, hendes musik strækker sig fra de blideste toner til dramatiske højder af blæst og hagl. “Tro ikke, at du kender mig, siger hun drilsk og forsvinder bag et træ.” Det påstår jeg heller ikke, men jeg har sat mig for at lære hende at kende. Kan det lade sig gøre?

Væversken

I dag tænder jeg ikke skrivelyset, for solen vælter gavmildt sine stråler gennem vinduet og åbner et spor af lys hen over skrivebordet. Jeg kan mærke varmen på min ene arm. Udenfor vinduet får jeg øje på endnu en edderkop, en væverske. Som jeg er hun i gang med at spinde tråde og trække streger. Et fint spindelvæv af dugdråber som perler i den tidlige morgenstund. Jeg dvæler, for det har hun lært mig at gøre, “gå langsomt og du vil få det hele med”, hvisker hun, mens hun arbejder videre. Jeg husker hendes ord om at betræde dagens som et dansegulv og om at blive den dans. Kun sådan kan vi mærke rytmen og fornemme dansens henførende toner. Det gøres ikke ved at stå udenfor og se ind. Nej, siger hun, følg længslen og lad den være dit kald mod alt det, du ikke kan tænke dig til. En bevægelse. Et kys.

Silketråde af historiemedicin

En skønne dag er nu. Morgenen åbner sine døre og lyset vælter ud. En fugl flyver forbi, det er Ravnen, hendes blåsorte vinger dækker for et øjeblik min udsigt og jeg ser ind i evigheden. I hendes vingeslag svæver de urgamle fortællinger og hvis jeg vil, kan jeg strække mig på tå og gribe en af trådene. Fine silketråde af historiemedicin. Skrive videre på det, der engang var sandheden, men som blev bortcensureret og gemt væk. Latter. Ravnelatter. Hun ser på mig og ler med glimt i de sorte øjne. En bevægelse. Et kys.

Skriverejsen sætter spor, fortæller kvinderne på skriverejse i Forårscirklen. I det fælles rum danser fortællingerne, vi skriver i livet og opdager, at det er dér, eventyret bor og lever. I bedste velgående. Men vi er nødt til at bringe fortællersken på banen, hende som ved. Hun kender sin kraft, hun er en del af dansen, en stemme, som vi ikke længere kan overhøre. Hun er svaret på vores spørgsmål og indbegrebet af vores længsel. En bevægelse. Et kys.

Der opstår ord om langsomhed, nærvær og opmærksomheden skærpes. Og se, det er vigtigt, at vi træner os i at være opmærksomme og opdage de detaljer og tråde, som ellers ville blive overset. De er vigtige spor. Når du skriver, er du som edderkoppen i hegnet, du er en væverske. Du spinder dine tråde af ord og fortællinger og finder nye måder at bevæge dig på. Du kommer tilbage til et sted, hvor du var før, du oplever deja-vu og ser alligevel, at alt er nyt. Du er ny. For også du er blevet forår og her starter rejsen igen.

Træerne har fede knopper nu, påskelinjerne danser i vinden. Også vinden har fortællinger med, lyt og du kan høre. Gå helt tæt på, gå ind og lad dig gribe. Du skal ikke begribe. Nej, dans og lad foråret opstå dybt i dig selv, mærk hvordan det hele spirer og gror. Jeg smiler, hun er der endnu, Ravnen, siddende på en af grene i æbletræet. Hun gynger frem og tilbage og nynner en sang. Jeg åbner vinduet, så jeg bedre kan høre. Den lyder bekendt, sangen, noget i mig bevæger sig og nynner med. Så står jeg dér i det åbne vinduet og bliver en del af morgenen og den sang, som både Ravnen og jeg kender. En bevægelse. Et kys.

Måske tænker du, at det er anderledes, men det er virkelig, når vi skriver i livet at vi får fat i silketrådene. Det er ikke udenfor os selv, men et sted dybt derinde. Gennem modstand, frygt og gamle historier. Det er, når vi opdager, at eventyret bor i hverdagen og at glæden ofte i starten har en ganske særlig ledsager, at vi mærker noget vågne. Vi er blevet opmærksomme og nu mærker vi det. En bevægelse. Et kys.

En af kvinderne i Forårscirklen spurgte sig selv og kunne samtidig svare:

”Kan det lade sig gøre? At være sørgmodig og glad på samme tid. Ja det kan det. Det sker somme tider, når hjertet ikke kan følge med i forandringernes fodspor.”

I forandringens spor følges vi med det hele. Og som væversken bruger vi det materiale, vi har til rådighed, til at skrive og skabe nye historier. Men det betyder ikke, at vi med ét bliver af med alt det gamle. At give slip er også en proces og det er her, at vi opdager, at glæden følges med sorgen. Mens kontrasterne danser mellem linjerne får vi øje på os selv og alle følelserne og i accept erkender vi, at også det er en proces. At give slip. Det kan vi skrive os ind i, vi kan væve og spinde og finde nye detaljer dér, hvor vi allerede havde været. Gentagelsen er gavmild og åbner nye døre. Disciplin skaber magi. Det er, når vi øver os og kontinuerligt skriver, at både sandheder og eventyr dukker op mellem linjerne. Vi får øje på os selv i forandringens lys og det er her, at vi oplever dualitetens dans.

Mellem linjerne

Og hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og hende, som ved. Du behøver ikke længere spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads, giv hende rum og ha en intention om, at du vil lytte til hende og følge hendes råd. Hun kalder via din længsel og hun navigerer dig via din intuition.

Hun kommer også til os gennem ord, historier og fortællinger. Hun kalder på os via den skrivelængsel, vi mærker og hun beder os ikke om at skrive bogmæssige bestsellers eller at få vores digte udgivet. Hun beder os om at lytte. Hun har fortællinger med til os og gennem de fortællinger hjælper hun os med at huske, hvad vi egentlig er gjort af og hvor vi i virkeligheden hører hjemme.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme og helt særlige fortællinger. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, netop for at give plads til alt det, der bobler og rumsterer i os, et sted, hvor vi endelig får sat ord på og hvor vi først og fremmest lytter til det, vores sjæl synger om.

Hun giver os altid gerne et skud godgørende historiemedicin, vores indre fortællerske. Den vise kvinde. Og som en af kvinderne i Forårscirklen netop konstaterede her til morgen:

Historiemedicinen virker altid!

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen

Som skrivemor, guide i skrivebjergene og som underviser hjælper jeg dig gerne med at finde ind til hende. Din vise kvinde. Din fortællerstemme. Og det gør jeg blandt andet ved at skabe rum. Jeg kalder det Skriverejsen.

I pagt med årstiderne og årshjulet lærer du at forankre dig, du bevæger dig via din intention og du giver dig selv lov til at folde ud via fortællingens kraft. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser som åbner op og styrker dig i din proces. Skriveafsæt, som er forbundet med årstiden og den energi, der er til rådighed på det givne tidspunkt. Skriveøvelser, som hjælper dig med at rejse gennem ordene, møde op, åbne op, skrive og sætte fri.  Og som støtter dig på din indre rejse uanset hvad det handler om for dig. Lige nu. Du vil opleve, at naturen spiller en stor og vigtig rolle i alle skriveforløb. På den ene eller anden måde.

Lad dit hjertes fortællinger danse

Til det skaber jeg rum. Til de fortællinger åbner jeg min skrivestue og laver onlineforløb, så du kan øve dig og gennem ordene danse med det, der er. Uden dom og bedømmelse. De første kreative spirer skal leve, vokse og gro, ingen får lov til at rykke op dem med rod før tid.

PÅ SKRIVEREJSE GENNEM FORÅRET OG SOMMEREN

Sommercirklen – et online skrivegruppeforløb til dig og din skrivelængsel

Næste skrivecirkel i pagt med årstid og årshjulet er Sommercirklen, som starter den 19. maj. Sommercirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som varer 3 måneder, lærer du at bruge dine egne sommerfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortællerske fri.

Forankret i sommeren og den lyse energi

Sommercirklen er for dig, som ønsker at forankre dig i sommerens lyse energi og samtidig finde ro gennem ordene. Måske er du endda introvert og har brug for alenetid til at nære dig selv og det indre også selvom det er sommer, årets mest udadvendte tid. Sommercirklen kan være med til at give dig en god balance mellem det indre og ydre. Samtidig vækkes din indre fortællerske via skriveafsæt og øvelser.

Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, som allerede findes i dig. Men du er nødt til at lade dem vågne. I Sommercirklen vækker vi blidt fortællingerne og lader dem danse gennem sommeren. Vi arbejder bevidst med den energi, der er til rådighed i sommermånederne og folder sommerens fortællinger ud.

Lad Sommercirklen blive en del af din sommer. Invitationen finder du i linket her, tilmelding sker som altid til skrivehuset@gmail.com.

Giv dig selv en skrivedag for sjælen – kom med på intuitiv skriveworkshop lørdag den 29. april kl. 10 – der er stadig ledige pladser! 

Beltain – Intuitiv Skriveworkshop

I slutningen af april og ved månedsskiftet er det Beltain. I den anledning afholder jeg lørdag den 29. april en intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel, en skrivedag for sjælen.

Beltain finder sted på det tidspunkt på året, hvor foråret kulminerer og er på sit højdepunkt. Her er jordens energier yderst aktive og det er et gunstigt tidspunkt for manifestationer og frugtbarhed. Under Beltain er livskraften potent og stærk og vi kan med fordel forbinde os og bruge energien til vores egen udfoldelse.

Det er et godt tidspunkt for kreative projekter, som har simret og været undervejs gennem vinteren og det tidlige forår. Og uden at gøre noget særligt, kan vi sandsynligvis mærke det dybt i os selv. Det er tid til at springe ud og leve i lyset. Det er tid til at danse.

Kom på intuitiv skriveworkshop og fejr Beltain og livskraften på en skrivedag for sjælen

Lørdag den 29. april 2017
kl. 10:00-16:30
Skrivehuset v. Ringsted

Der er plads til 6 kvinder omkring bordet i min skrivestue og pladserne gives efter først-til-mølle princippet.

* * *

I dag tænder jeg ikke skrivelyset, for solen vælter gavmildt sine stråler gennem vinduet og åbner et spor af lys hen over skrivebordet. Jeg kan mærke varmen på min ene arm. Udenfor vinduet får jeg øje på endnu en edderkop, en væverske. Som jeg er hun i gang med at spinde tråde og trække streger. Et fint spindelvæv af dugdråber som perler i den tidlige morgenstund. Jeg dvæler, for det har hun lært mig at gøre, “gå langsomt og du vil få det hele med”, hvisker hun, mens hun arbejder videre.

Jeg husker hendes ord om at betræde dagen som et dansegulv og om at blive den dans. Kun sådan kan vi mærke rytmen og fornemme dansens henførende toner. Det gøres ikke ved at stå udenfor og se ind. “Nej”, siger hun, “følg længslen og lad den være dit kald mod alt det, du ikke kan tænke dig til. En bevægelse. Et kys.”

Kærlig hilsen
Lene

Til inspiration, læs også gerne

Væversken
Den mystiske kraft
Vejen til den vise kvinde

Photo “Lonely Tree at Sunrise © Mihails Jershovs, Dreamstime
Photo “Web” © Denis Kopersako, Dreamstime