Du er medicinen

Er dette sjælens mørke nat? Jeg fragtes dybt ind i mørket og tristheden danser. ”Så dans med den” gumler Soen, ”det er hemmeligheden. Dans med tristheden, hold om den og mærk dens væsen.” Jeg danser hver morgen, jeg danser elementernes dans. Vender mig mod alle verdenshjørner og danser energien. Midt i mørket har jeg givet... Continue Reading →

Skrivedanser

Hun har lavet kaffe, kruset er turkis. Duften smyger sig om hende og lægger sig til rette i skrivestuen, da hun træder ind og sætter sig ved bordet. På bordet ligger dagens kort ved siden af solhvervsstenene, de tre kort, der guider hende på vej ind i dagens energi. Det, der rører sig. Det, der... Continue Reading →

En bevægelse, et kys

En ny morgen, kold frost, skarpt lys, sol og forårsvind. Jeg dypper pennen i den smeltende dug og tegner cirkler. April spiller på mange tangenter, hendes musik strækker sig fra de blideste toner til dramatiske højder af blæst og hagl. "Tro ikke, at du kender mig, siger hun drilsk og forsvinder bag et træ." Det... Continue Reading →

Hvad sjælen ved

Da jeg gik tur med hundene kastede træer og hegnspæle lange skygger. Det var både koldt og varmt, for det er september nu og alting får en ny rytme. Vi går mod efterår og vinter. Vi går mod andre årstider og nye erkendelser. Så jeg vandrer i naturen hver eneste dag og ser, hvordan det hele... Continue Reading →

Solvitur ambulando

Vi gik tur ud i eftermiddagen. Rapsmarkerne bølgede og sendte sin særlige duft i vores retning. Luften var tung og dyb efter regnen. Men vi gik fra den. Tungheden. Den klæbrige fornemmelse, der havde påvirket os det meste af dagen. Skridt efter skridt blev noget i os lettere og vi forlod tyngdepunktet i os selv og begav... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑