Når skrivelængslen kalder
Det er et forunderligt syn. Det grå spøgelse med spraglet forklæde, den buttede kvinde med strygende skridt og kreativ kraft. Efterfulgt af en kvinde med kuffert og rygsæk, frakke og grøn hue. De sidste rester af månen bag et diset tæppe af løsslupne skyer. På natten for Samhain, hvor væggene mellem verdener er tynde. Det... Continue Reading →
September slutter dér hvor oktober begynder. Ved midnat skifter de plads. Clodagh forsvinder i efterårsvinden og mørket omslutter hende. Månen er fuld sådan næsten da, for mørket har spist et par bidder af det, der var hendes runde ansigt. Hun ser stadig smuk ud, som hun hænger over havet og sætter sølvspor på sin vej.... Continue Reading →
Nu sker der noget i naturen. Måske er det efteråret, som spejles i mig og forkølelsen er et tegn på, at kroppen sætter noget fri. Det sker altid bagefter, når noget er forbi. Den forsinkelse kan være svær at forstå, men den har perfekt timing. Næste morgen vågner jeg ved, at regnen trommer mod ruden.... Continue Reading →
”Hvor længe skal jeg vente” spørger jeg vildsvinet i drømmen. Han dukker op i en lysning og underligt nok er jeg ikke bange. Vi kender hinanden fra før og derfor tøver jeg heller ikke med mit spørgsmål. ”Længe nok” svarer han nøgtern og tager et par skridt i min retning. Bag ham er træstammerne nøgne... Continue Reading →
Online skrivekursus for kvinder – start 1. oktober Du får introduktion til intuitiv skrivning med spirituel forankring og oplever magien i fortællingens kraft.
På den attende dag i marts er vejret gråt og finregn fugter luften. I dag er vinden stille. Naturen holder vejret og jeg glider gennem den dør af langsomhed, som tilbydes. Jeg har ikke travlt. Desuden er det lørdag og jeg har forstuvet min fod. Tidligere var den slags en forbandelse, men noget må være... Continue Reading →
På den trettende dag i marts går det op for mig, at vi hver har fået en opgave, som trækker i forskellige retninger. Men det er ikke noget vi taler om ved middagsbordet eller indvier hinanden i. Vi ved, at det er uundgåeligt, at rejsen tager os hver vores vej og at vi som fortællersker... Continue Reading →
Jeg elsker de tidlige morgener, hvor jeg vågner veludhvilet og tiden står stille. Hvor jeg forsigtigt kravler ud af sengen, tager min morgenkåbe på, trækker gardinet til side og slår skrivebogen op på næste tomme side. Min rejsedagbog, som Dråbefangeren gav mig. En særlig gave. Snart brænder skrivelyset og jeg er klar til at trække... Continue Reading →
Jeg har ikke altid stolet på min intuition, men den har altid været dér. Stærk, stædig og kraftfuld gennem de mange år, hvor jeg ignorerede dens kald. Du kender det måske? Det er ubelejligt at man bliver opfordret til at gå mod strømmen. Det er farligt, når man kaldes til at være den, der stritter... Continue Reading →
I denne uge har Grace temadage på Primrose Café og Beithe og jeg er på vej til byen. Den lille gule bus, som jeg ville kalde en rutebil, kører gennem hårnålesving og byder på op og nedture. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle til byen og gå på Primrose... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 