Jeg elsker de tidlige morgener, hvor jeg vågner veludhvilet og tiden står stille. Hvor jeg forsigtigt kravler ud af sengen, tager min morgenkåbe på, trækker gardinet til side og slår skrivebogen op på næste tomme side. Min rejsedagbog, som Dråbefangeren gav mig. En særlig gave.
Snart brænder skrivelyset og jeg er klar til at trække dagens kort. Orakel og tarot. Tre kort. Det er mit hemmelige ritual og jeg afslører det ikke for nogen.
Men egentlig er det ikke så hemmeligt endda. Der er mange kvinder, som gør noget lignende. Men at pille det fra hinanden i et forsøg på at forklare, hvordan forbindelsen skabes som et knitrende modem mellem mig og Det Magiske Univers, er ikke noget, jeg giver mig kast med. Hvis du ønsker at vide på den måde, så kommer dit ønske fra et forkert sted. Det er ikke til Instagram og Facebook. Det er til sjæl og hjerte, en forbindelse, som ikke kan fotograferes eller lyksaliggøres med en selfie.
Du må finde din egen vej og måde. Din egen forbindelse. Og det kan du ikke lære ved at læse en bog eller kopiere ideen fra andre. Du må gå vejen og hvis du har en fortællerske i blodet, så lader du den skrive. Din vej. Du åbner dig, du lytter, så du kan høre.
Kommer der altid noget? Ja, det gør dér, når jeg skriver. Jeg er god til disciplin, for nu ved jeg, at den er vejen til frihed. Det skøre paradoks, så mange snubler i.
Do you have the discipline to be a free spirit? (Gabrielle Roth)
”Mestrer i disciplinens kunst” spørger Fionnuala over krydderboller og Darjeeling te. Hun må have været en flue på min væg, da jeg skrev morgensider.
Vi nikker alle tre, men ingen siger noget.
”Så det er ikke noget, vi behøver at komme nærmere ind på, inden I introduceres for næste etape af det magiske pensum?”
”Dæleme dejlig Darjeeling te” udbryder Elva, som har skænket sig en kop og hældt en sjat lun mælk i. Hun trækker på skuldrene, da Maize sender hende et skarpt blik. Maize er igen så fokuseret, at det må gøre ondt. Lur mig om hun ikke pludselig en dag er forsvundet fra værelse nummer 2, kun for at dukke op ved midnat ved et månedsskifte og træde i karakter. Som underviser.
Fionnuala smiler og tager det ikke ilde op. Elva er et muntert væsen. Det er et valg, betroede hun mig en nat, hvor vi ikke kunne sove og drak fuldmånekakao i køkkenet. Det har ikke altid været sådan. Men jeg kan ikke afsløre hendes hemmelighed heller. Den blev mig betroet og jeg holder den tæt til hjertet, som var den min egen.
”I nikker, men I siger ikke noget. Disciplin er vejen til magi. Disciplin er et af fortællerskens vigtigste redskaber. Og det er et ord, som ikke alle bryder sig om at høre, fordi det kræver noget af dig.”
”Det er vi fuldstændig klar over” svarer Maize og sukker sagte. ”Er det ikke begynderniveau?”
Fionnuala ler kort og lader smilet blive på læberne. Dér hviler det som et kys.
”Disciplin hører til på alle niveauer” irettesætter hun. ”Det er et fundament. Faktisk er der mange kvinder, som efter et stykke tid tror, at de nu er i stand til at springe over lave gærde og lade hånt om disciplinen. Nu har jeg rutine, tænker de, så behøver jeg ikke at strenge mig an.”
”Det er en faldgrube af rang. For når vi skriver som fortællersker, så øver vi os som en musiker øver sig på sit instrument. Øvelsen er vejen. Det kan ikke siges nok. Hvis du ikke øver dig, svinder din fortællerskemuskel.”
”Fortællingerne er musik. Det er levende væsener af energi og potentiale. Det er frø af historiemedicin og en kraft, der er større end os. Vi kan kun forbinde os til fortællingerne og lade dem skrive, hvis vi øver os og er villige til fiasko på samme måde, som vi håber på succes.”
”Det er den kreative cyklus i sin essens. I naturen er der en mening med hvert eneste tab, man lider og det er på samme måde for os fortællersker. Udnyt det, så kan en kunstnerisk fiasko blive den gødning, der nærer næste års succes. Det er årshjulets magi.”
”Vi er her for at trække seje træk, vi danser med fortællingerne for at modes og høste det, vi såede. Vi er ikke ude efter et hurtigt fix.”
Fionnuala har talt sig varm og den halvspiste krydderbolle med appelsinmarmelade ligger ensomt på hendes tallerken. Teen bliver kold. Jeg noterer mig, at hun er en ivrig underviser og forbavsende skarp. En del af mig velkommer det faktum, mens en anden del ærgrer sig over at blive forstyrret midt i morgenmåltidet og i det hele taget. Vi kommer vist ikke til at ligge på den lade side i marts.
”Er du ikke fisk?” spørger Elva som kun Elva kan. Hun taler før hun tænker. Hun har fortalt mig, at hvis hun ventede på at alle hendes mange tanker skulle blive enige, så fik hun aldrig sagt et ord. Jeg smiler til hende.
”Fisk” ler Fionnuala og skænker varm te oveni den kolde. Endelig bliver krydderbollen spist og blød tavshed glider ind over bordet. Jeg mærker, at jeg er træt.
Sådan er det i marts. Der er dage med sol og energi og dage, hvor det er vinter og tåget. Jeg kan godt lide Fionnuala og beslutter mig for at tage ved lære, så meget jeg kan. Hvorfor give slip på en chance for at blive bedre til det, jeg elsker allermest i verden? Jeg har aldrig været meget for lave gærde og hurtige smutveje. Det ligger i min natur. Overflade tiltaler mig ikke og således er jeg også en slags fisk. Eller havfrue måske?
“I must be a mermaid.
I have no fear of depths
and a great fear of shallow living.”
– Anais Nin –
Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Pensionatet (Vinter/Forår)
3. marts 2023
Den dér disciplin
Disciplin er et ord, som vi ikke altid bryder os om at høre, for det fordrer jo, at vi faktisk også gør det, vi drømmer om og længes efter. At vi møder op og skriver og at vi gør det på alle årstider og i al slags vejr.
Naturligvis nytter det ikke noget, hvis vi som skribenter eller fortællersker har en rygrad som en regnorm og bruger enhver undskyldning fra frygt, modstand og indre censor til at blive i vores komfortzone og i den trygge skriveblokering. Alt det hører med, skriverejsen og livet findes ikke uden, men vi kan vælge at hengive os og beslutte os for gennem intention, disciplin og gentagelser at møde det, der står i vejen og skrive os igennem. Der er fortællinger overalt, over alt og i alt.
Det er en gave at få opbygget en form for disciplin omkring dine skriverier. Ikke en rigid og stram form, som klemmer luften ud af dig, men heller ikke en, der er for løs og vag.
Find frem til præcist den formel, som er god for dig og du er nødt til at prøve dig frem. Øvelse, øvelse, øvelse. Gør mester. Gør menneske. Gør fortællerske.
Skab rum til leg og eksperimenter i processen
Giv dig selv lov til at eksperimentere og lege med det undervejs og i processen. Det behøver slet ikke være så alvorligt og du må gerne finjustere undervejs. Den kreative proces er aldrig lineær eller forudsigelig, så det bedste, du kan gøre for dig selv, er at blive så smidig som mulig.
Det sker med øvelsen. Øvelse er nemlig en af de vigtigste ingredienser på skriverejsen.
Disciplin skaber magi. Og disciplin gør det muligt at opleve følelsen af frihed. Det lyder måske som et paradoks, men det er sandt.
Præcist, som Gabrielle Roth siger det i citatet ovenfor.
På Skriveskolen for Fortællersker har vi fokus på intuitiv skrivning og i mit skriveforløb Fortællersken Pennens Kraft får du en introduktion til intuitiv skrivning med spirituel forankring. Hvis du er interesseret, hvis det kalder på dig, så læs videre her.
Der er nemlig 5 ledige pladser på holdet, som starter den 20. marts ved Forårsjævndøgn. Er den ene din?
Fortællersken Pennens Kraft, Forår
Online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel
Holdstart den 20. marts 2023 ved Forårsjævndøgn
Varighed 4 måneder
Kom, lad mig invitere dig med på skriverejse ind i et magisk univers af ord og fortællinger. Kom, fat din pen og åbn din skrivebog, lad din længsel føre dig på vej.
Du får introduktion til intuitiv skrivning med spirituel forankring og oplever magien i fortællingens kraft.
Fra Forårsjævndøgn
På forårsholdet af Pennens Kraft rejser vi fra forårsjævndøgn og ind i forår og sommer. Skriveafsæt og øvelser er tilpasset årstiden og de særligt kraftfulde tidspunkter på årshjulet. Det er ikke samme skriveafsæt og øvelser som på vinterholdet.
Guidning via ord og fortællinger
As you move your hand across the page
You are guided
– Julia Cameron –
Den guidning, som ofte sker, når vi skriver og hengiver os til processen, kan udløses og forstærkes via din intention. Og den kan så fint foldes ud og serveres gennem fortællinger. Fortællingens kraft et stor.
Fortællinger og skrivning i det hele taget kan bidrage med værdifuld indsigt og indre forståelse, lindre og fylde os med accept og healing. Det er en gave at lære sig selv at kende i den kreative proces. Og så er det sjovt og livgivende at lege og arbejde med ord og fortællinger. Vi får historiemedicin for sjæl og hjerte
I Fortællersken Pennens Kraft lader vi os guide af ord og fortællinger.
Spirituelt forankret skrivning
At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi.
Det vigtigste, når du ønsker at lade ord og fortællinger blive en del af din spirituelle praksis og støtte dig på din indre rejse, er at være bevidst om det og at have en intention om, at du hengiver dig.
Det kan du gøre på mange måder og det er nogle af de måder, vi skal gå på skrivende opdagelse i i Fortællersken Pennens Kraft.

Spirituel skrivning i Fortællersken Pennens Kraft
Spirituel betyder ikke manglende jordforbindelse. Tværtimod. Vi inviterer naturen og den naturlige cyklus ind i vores skrivning. Vi grounder og har kroppen med i processen.
Spirituel skrivning handler heller ikke om at undgå livet og dets genvordigheder. Spirituel Bypassing er på ingen måde formålet med spirituel skrivning i Fortællersken Pennens Kraft.
Vi skriver i livet og det, der står i vejen, er vejen.
Vi søger via pennens kraft at skabe forbindelse til det indre magiske univers, hvor ord og fortællinger fortryller og kan guide os på den indre rejse.
I Fortællersken har vi tillid til pennens kraft og vi går på skrivende opdagelse i nogle af de mange måder, hvorpå vi kan forankre os og skabe forbindelse.
Intuitiv skrivning med spirituel forankring
Vi leger, vi udforsker og øver os på at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte. Vi lytter og har en fælles intention om at bruge fortællingens kraft som guide på den indre rejse.
Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som sætter dig på skrivevej og som kalder på intuitiv skrivning. Og i Fortællersken Pennens Kraft vil jeg gøre det på en helt særlig måde.

Skrivebreve, frænder og Kompasbogen
Fortællersken Pennens Kraft, består af skrivebreve i 4. dele som byder på skriveafsæt, inspiration og læring. Forløbet er i sig selv bygget op som en fortælling, der kan åbne døren til Det Magiske Univers. Du inviteres til at skrive dig ind.
I hvert skrivebrev stifter du bekendtskab med et nyt kraftdyr fra den keltiske tradition. Dyret er både fortæller og frænde. Hvert dyr har 3 nøgleord, som du får udleveret til inspiration og invitation.
Samtidig får du som deltager din egen kopi af Kompasbogen. Bogen er fuld af ideer, veje og måder til, hvordan du kan arbejde med fortællingerne og dig selv i processen og tage din skrivning dybt ind i livet og ud over skrivebordets kant.
Hvert skriveafsæt inviterer til, at du konsulterer kompasbogen og beslutter dig for, hvad du vil teste og afprøve. Om du tager imod invitation, er helt op til dig.
Kompasbogen har følgende emner:
- Intentionens Kraft
- Ritualer
- Tarotkort som vejledning og skriveafsæt
- Ord med særlig energi og kraft
- Meditation
- Årshjulet
- Varselstagning i naturen og fortællinger
- Hende som spørger
- Morgensider
- Bøn
- Gåturen
- Frænder og hjælpere

Spiritualitet – ikke en bestemt trosretning eller religion
Fortællersken Pennens Kraft er en hyldest til pennens kraft og den spirituelle forankring i skrivningen. Den åndelige forbindelse, når vi skriver. Til Kilden, til det magiske univers. Det handler ikke om religion eller om at være forankret i en bestemt trosretning.
Det foregår online, men …
For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 8 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.
Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.
Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.
Vi samler kraften i pennen og holder indre fokus.
TILMELDING – FORTÆLLERSKEN PENNENS KRAFT

Fortællersken Pennens Kraft
Online skriveforløb for kvinder
Nyt hold starter 20. marts 2023
Varighed 4 måneder
Som deltager i Fortællersken Pennens Kraft får du
- Månedlige skriveopgaver og afsæt udformet i en smuk og inspirerende bog (PDF-fil).
Hver del af bogen med skriveafsæt, øvelser, læring og inspiration udsendes til dig hver måned i de 4 måneder, forløbet varer. Alt foregår skriftligt, der er ingen videoer eller online sessions. - Din egen kopi af Kompasbogen med ideer til, hvordan du kan forankre dig spirituelt i din skrivning.
- Inspiration og skrivende input fra mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Jeg bevidner din skriveproces og udfoldelse i Fortællersken III og deler af viden, visdom, skrive og spirituel inspiration undervejs. Det gør jeg såvel i månedsbrevene som i Fortællerskens hemmelige rum på Facebook, hvor vi deler af proces, magi og fortællinger.
- Mulighed for at starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted. Du lærer den kreative proces at kende i alle dens facetter og øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Din skrivestemme kommer efterhånden til syne mellem linjerne og det vil kunne mærkes. Du får øget tillid til processen og din egen formåen.
- En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger og eventyr som kompas og vejledning på den indre rejse.
- Mulighed for bevidst at forankre dig spirituelt i din skrivning.
- Lejlighed til at afprøve forskellige veje og måder at skrive intuitivt på OG lade din skrivning blive et spirituelt anliggende også.
- Løbende skrivecoaching og styrkende opmuntring fra mig til dig og din skriveproces. Du får det, du har brug for. Når du har brug det og undervejs i processen.
- Glæden ved at være en del af en skrivecirkel, som hylder processen, den naturlige cyklus og skriver om det. En cirkel af skrivende kvinder, som kærligt bevidner hinandens proces og inviterer pennens kraft ind i cirklen.
- Inspiration til at skriverejse i pagt med årshjulet
- Mulighed for at lære en række kraftdyr fra den keltiske tradition bedre at kende. I hvert skrivebrev vil du møde en frænde og/eller fortæller, som tager dig med ind i en særlig sfære i Det Magiske Univers.
Jeg holder det fælles rum i Fortællersken i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel.
Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.
Deling er heling
Fortællersken Pennens Kraft består af en mindre cirkel af kvinder som har til hensigt at løfte, støtte og styrke hinanden i processen. De ved, at deling er heling og selvom det kan være både grænseoverskridende og sårbart, vælger de at dele i hinandens nærhed og nærvær.
Fortællersken på Facebook
Det fælles rum er et hemmeligt rum på Facebook, som jeg opretter til formålet og du optages som medlem, når forløbet starter. Der er ikke bestemte tidspunkter, du skal deltage og skrive, forløbet er glidende, så det passer ind i dit liv og livsrytme.

Holdstart 20. marts 2023 ved Forårsjævndøgn
Varighed: 4 måneder
DELTAGERGEBYR
DKK 2700,-
Beløbet er inklusive moms
Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis det ønskes. Det koster ikke ekstra. Gælder også ved ravnerabat.
Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker dig det.
Ved betaling i rater forpligter du dig til at betale hele beløbet, uanset om du springer fra holdet før tid.
TILMELDING – FORTÆLLERSKEN PENNENS KRAFT
Forløbet varer 4 måneder og der sættes en godgørende proces i gang, hvor du oplever den kreative cyklus i alle dens facetter. Der er ikke bestemte datoer og tidspunkter, du skal kunne deltage på.
Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.
Klik på billedet herunder for tilmelding

Tak til dig Lene, for at skabe dette fantastiske univers. Du er virkelig god til at inspirere, vejlede og udfordre. Jeg tager nogle rigtig gode værktøjer med mig herfra, og en stor portion selvtillid oven i.
– Ulla som deltog på et tidligere Fortællersken hold –
ANDRE SIGER – læs flere anmeldelser fra kvinder, som har været i skriveforløb hos mig
Skriv et svar