Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Uglen og det gamle sværd Bum! Overskriften er ankommet. Som hvid fjer sendt fra himlen, engel, due, fugl. Fællesnævneren? Vinger, siger du prompte og smiler, fordi du uden at tænke vidste. Du behøvede ikke at regne den ud. Med de ord er en fortælling sat i spil, en underfundig dans af blæk og fjer. Du... Continue Reading →
Solsorten og censoren ”En engelsk overskrift”, siger den gnavne indre censor. En spytklat rammer min kind. Stor erfaring, mageløse meritter, der er intet, der kan få hende ned med nakken. Selv ser jeg lidt forundret på de ord, der drypper ud af pennen i samme sekund, jeg har skrevet den engelske overskrift og pennen møder... Continue Reading →
Der er fortællinger, vi deler gavmildt, mens andre er stjernefrø, som vi holder tæt til hjertet. Så skrøbelige, nye og svære at begribe. De er gaver fra det guddommelige, de er bringere af kærlighed. Så afslørende, at vi er nødt til at putte dem i sjælens jord og se dem spire og gro. De skinner... Continue Reading →
Det er for tidligt, jeg ved det, jeg er i inderlig proces. Åben for det, der er til rådighed, åben uden at gribe eller forgribe. Det er en øvelse og jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at det var let. Alligevel kan en del af mig uden løgn fortælle, at det er det bedste, der... Continue Reading →
Overskriften kommer først, men den kan være midlertidig. Jeg tager imod uden dom og har skruet helt ned for analysen. Advarslerne ryger op i det røde felt, AI er genereret. Hun smiler træt, vender sig om og går den anden vej. Hun vender tilbage. Og som sådan er overskriften jo lige i øjet. Hun fjerner... Continue Reading →
Der er ingen ord, da vi passerer grænsen fra juni til juli. Rettelse! Der er ord, som ikke er formgivet endnu. De er støvet på sommerfuglens vinger, de er duggen i græsset, hvis du står tidligt op. De danser i rytmen af solsortens sang, de vidunderlige strofer fra fuglen med melodisk næb. Nogle gange er... Continue Reading →
Et af formålene med mine intuitive skrivekurser er at skabe grobund for de fortællinger, som skænker dig historiemedicin. De fortællinger, som har en lindrende indvirkning på dig, eller som bringer dig budskaber, svar og ledetråde. Fortællinger, som hjælper til healing og som støtter dig på din indre rejse. Jeg kalder det historiemedicin. Man hvordan kan... Continue Reading →
”Kan du huske?” synger valmuerne i grøftekanten, omkring dem danser viltert græs. Jeg mærker hård hånd holde om den hånd, der holder pennen, som om noget vil styre mig og forhindre, at jeg skriver mig fri. ”Kan du huske?” og jeg ryster på hovedet, søbet ind i klistret tankespind af minder, jeg helst var foruden.... Continue Reading →
Månefuglen danser på dynen i timerne efter daggry. Jeg ser den ikke klart, for jeg er fanget i et spind af tanker. Tidlig opvågning, en tur på toilettet, det er lyst og fuglene er i fuld vigør. Dyrelyde fylder luften. Der er ikke mere søvn. Månefuglen danser. Det var en trane. Det er jeg sikker... Continue Reading →
Mine fødder vil danse. Mit hjerte ved. Men jeg holder igen. Noget i mig passer på. Da jeg opdager det, stopper jeg op og mærker efter og beslutter mig for at spørge: ”Hvem er du og hvad er du bange for?” ”Jeg er din indre vogter” svarer stemmen, der er lys og barnlig. Hun er... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 