Enhjørningen

Jeg har en intention om at leve et fortryllende liv. Det er morgen, jeg har mødt tyren Tarbh på engen og nu præsenterer han mig for en af sine gode veninder, den hvide enhjørning. Hende har jeg aldrig mødt før. Dagen ånder stille, lyset kommer til syne i en dybblå farve. Fuldmånen takker for sig... Continue Reading →

Når den gamle eg taler

Når den gamle eg taler, bliver alle stille. Skoven lytter. Stemmen er dyb og dragende, men ikke alle kan høre. Mennesker vrimler ind og ud af skoven. De cykler, de løber, de taler højlydt og trasker over tæppet af nedfaldne grene og blade. Det havde jeg ikke set komme. Each hentede mig ved daggry og... Continue Reading →

Hvad gæs ved om grænser

”I dag skal du lære om grænser. Og om at sætte dem med respekt, fordi du ærer dig selv og dit hellige rum. Sæt dem med glæde og kærlighed. Hertil og ikke længere. Tidligere vadede andre ind over dine grænser, du turde ikke sige fra, men følte dig øm og invaderet.”Gåsen kommer flyvende med sin... Continue Reading →

Guldkorn og nøgleord

Så star jeg igen ved Porten til Det Magiske Univers i dagens første lys. Jeg har holdt en uges pause, hvor jeg udelukkende skrev indad og som ugen gik, fik jeg guldkorn og nøgleord til min videre rejse. Det føles højtideligt at stå her igen, tøvende, eftersom jeg spejder efter min frænde. Men jeg ved... Continue Reading →

Ved egetræets fod

Skarpt lys trænger gennem vinduerne, bryder tågen og blænder. Det, der startede som en diset affære, er nu en magisk morgen med tågelys. Hvis du vil møde hende, må du være stille og gå forsigtigt gennem granerne i skoven. Du kan ikke komme udenom, du må gå igennem. The best way out is always through... Continue Reading →

Fra torne til tillid

The first step to move forward is to acknowledge where you are. Der er tidspunkter på rejsen, hvor man omsluttes af grene med torne. Og der er tidspunkter, hvor den hvide hest uden ridder dukker op og spørger, om man vil med på tur. ”Vil du med på tur?” ”Det er umuligt” svarer man, ”eftersom... Continue Reading →

Når mørket kalder dig hjem

Det er tidlig morgen, jeg står ud af sengen, ruller persiennerne op og åbner vinduet. Straks stikker efteråret sin snude ind og en duft af frugt, fugt og forrådnelse følger efter. Daggry, skumring, mørket har svært ved at slippe nu. Men fra buskadset til højre for vinduet kan jeg høre ham synge. Jeg er ikke... Continue Reading →

Vintersjæl

Der er særlige tidspunkter, hvor vi i endnu højere grad kaldes til at lytte til sjælens sang. Et af de tidspunkter er vinteren og det er her, at Vintersjæl har sit afsæt. Dybt i vinterens muld. Dybt i dig selv. Vintersjæl Et inderligt skriveforløb for kvinderStarter den 1. november 2021Varighed: 4 måneder Forløbet foregår udelukkende... Continue Reading →

Kaldet indefra

”Det er den tid på året”, hvisker Solsorten, ”tid til at vende hjem. Tegn en cirkel om dig selv og din intention for efteråret og den kommende vinter. Skab rum og sæt sunde grænser. Kaldet indefra, det er som en kærlig portal, gå i gennem i tillid og mærk det. Det, du har brug for.... Continue Reading →

Oktober og ulven

Oktober. Jeg byder hende velkommen et sted sidst på natten, hun er ved at pakke ud. Regnen trommer mod ruden, jeg ligger vågen et stykke tid, inden søvnen igen fanger mig ind. ”Kan du huske, hvad du drømte?” spørger hun mig senere over morgenkaffen. Vi sidder i køkkenet. Det er stadig mørkt udenfor, på bordet... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑