Når skrivelængslen kalder
Det er mørkt, glat, tøvejr nu og uanset, hvad jeg skriver, kan det ikke beskrive min dybe frustration over at være trængt op i en krog. Testet, prøvet og eksamineret med en følelse af at være dumpet. Jeg bestod ikke eksamen og er tilbage på et knastørt og goldt sted som føles meget værre end... Continue Reading →
”Det er hellig dag”, siger Bjørnen den brune på broen. ”Det er hviledag.” Jeg nikker og tager et skridt i retning af det sted, hvor jeg ved Vintersolhverv vil forlade broen, træde ud af den første sorgfase og fejre. Hvis det altså bliver sådan, men noget hvisker om, at det gør. Det er endnu en... Continue Reading →
Frø gror i mørket og det gør du også. Og det ER mørkt, da jeg træder ud af døren og åbner den knirkende havelåge. Finregn drysser dråber, himlen er koboltblå mod lyset fra vinduerne i huset. Jeg går ud af markvejen, drejer til højre for enden af havehegnet og følges med tøvende lys i øst.... Continue Reading →
Det hænder tit og ofte, at man forbavses på skriverejsen. Som jeg blev det i går. Stor var min forundring, da det var uglen, som fløj gennem mit vindue og landede i vindueskarmen. Det første daggry, tidlig morgen. Som mig er hun en morgenfugl, skulle jeg lige til at skrive, men jeg ved jo godt,... Continue Reading →
Jeg har åbnet vinduet i min skrivestue. Foråret flyder ind i et lys, som er både blødt og skarpt på samme tid. Forsigtigt dypper jeg pennen i det øjeblik, der åbner mit hjerte og med et suk lader modstanden gå. Vi har passeret Forårsjævndøgn. Lyset boltrer sig dristigt som bølger over landskabet, et grønt hav... Continue Reading →
Jeg mødte hende i skumringen. Der stod hun svøbt i blåt, mens en stjerne forsigtigt blinkede over hendes hoved. ’Er det din stjerne?’ spurgte jeg og trådte et skridt nærmere. Hun nikkede bare. Så på mig med øjne, der havde samme farve som tusmørkehimlen. Jeg mærkede en sælsom fornemmelse af noget, der rakte dybt ind... Continue Reading →
Tiden går, august modner og efteråret trænger sig på. Det er køligt for årstiden, om natten falder temperaturen til under 10 grader og morgenerne er fugtige og kolde. Jeg føler mig en smule forkommen. Det er for tidligt med efterår, det er kun lige blevet høst og Lammas fejringen ligger stadig i luften. Jeg længes... Continue Reading →
Det går mere og mere op for mig. De findes dér allerede. Historierne, fortællingerne, brudstykker af noget, der gerne vil skrives og fortælles. Og de kalder på os på subtile måder, bl.a. ved hjælp af en forunderlig skrivelængsel, en lyst til at skrive, som det vitterligt og helt paradoksalt kan være svært at sætte ord på.... Continue Reading →
Marts er ifølge kalenderen årets første forårsmåned. Lyset er vokset betydeligt og nogle dage er det nærmest forår. Vintergækker og erantis boltrer sig nu i fuldt flor og også andre små vækster er begyndt at kigge op fra jorden. Sanglærken er begyndt at synge, måske har du også hørt den på en tur ud? Der... Continue Reading →
Måske forholder det sig således, at man kan tænke helt klare tanker ved fuldmåne, hvis man tør se den anden side af sandheden? Hvis man kigger bag det tilsyneladende og lytter til de subtile toner af det, der ikke råber så højt? Jeg har skrevet om fuldmånen i mange år, om dens påvirkning af min... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 