”Det er hellig dag”, siger Bjørnen den brune på broen. ”Det er hviledag.”
Jeg nikker og tager et skridt i retning af det sted, hvor jeg ved Vintersolhverv vil forlade broen, træde ud af den første sorgfase og fejre. Hvis det altså bliver sådan, men noget hvisker om, at det gør.
Det er endnu en grå decemberdag, hvor lyset tøver med at vågne, en behagelig mathed har indtaget min sfære og jeg byder den velkommen. Som Bjørnen på broen.
”Tak for ordene” siger jeg høfligt, ”og fordi du er kommet i dag med et budskab om ro.”
Han brummer samtyggende, det var så lidt og dog så meget. At huske det hellige og at skabe grobund for et indre helligt rum. Dit sted. Dine grænser. Din sjæl og dit hjerte. Jeg værner om det nu og bærer min intention som Lucia bærer sine lys i mørket.
”Pudsigt” griner Bjørnen, ”det er jo mit navn!”
”Dit navn?”
”Ja, jeg er Lucia.”
”Ha!” ler jeg og får sjove associationer serveret i morgendisen, ”men du er jo en han.”
Så er det hendes tur til at le, for han er en hun og navnet? Lucia.
”Mit lys i mørket” udbryder jeg og mærker et blødt stik af taknemmelighed. Forleden drømte jeg om en brun snude helt tæt på mit ansigt. Nu står hun her, lyslevende og mægtig på den mørke bro.
”Dit lys og så meget mere end det” svarer Bjørnen, nu ganske alvorlig. ”Oprindeligt var Lucia en ung kvinde fra Sicilien, som nægtede at opgive sin jomfrudom og gifte sig med den adelsmand, der var udvalgt til hende. Hun havde viet sit liv til Gud. Hun var fast forankret i sin tro og nægtede at give sig. Til sidst brændte de hende bålet, men hendes stemme var stærk og den sang gennem flammerne og ildens kraft. De forsøgte da at dræbe hendes stemme med spyd og sværd. Men ordene lød stadig. Sangen var dér endnu.”
Vi bliver stille og jeg folder mine hænder i bøn for at sige tak til den gamle Lucia. Foran mig står Bjørnen og venter. Vi ser på hinanden og ved. Lad dem aldrig dræbe din stemme. Bliv ved med at synge din sang.
Fortællinger fra Sorgens Bro, 13. december 2020
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)

Din stemme
Den er dér allerede. Din stemme. Den stemme, du kan skrive fra og med. Den stemme, som vil føre dig af sjælens vej mod det, du drømmer om og som kan give udtryk for din længsel.
Men hvordan finder man sin stemme?
Det gør du på præcist samme måde, som hvis du vil bruge din stemme til at synge? For måske har du lagt mærke til, at der er særlige sange og genre, som passer godt til din stemme, tonelejer som smyger sig om stemmebåndet og som uvilkårligt gør dig veltilpas. Der er sange, som uvilkårligt rammer dig, tekster som rører din sjæl.
Der må gerne være noget på spil
At finde sin skrivestemme handler ikke kun om at finde stemmen men også sit udtryk og materiale. Her er det essentielt, at du tør bevæge dig ind i sårbarhedens land, skrive og beskrive det, der virkelig betyder noget for dig. Ofte er der noget på spil, når vi rammer tonen og efterhånden får fornemmelse af vores stemme. Det er ikke ufarligt eller ubetydeligt, tværtimod. Det har stor betydning og en helt særlig klangbund.
Fortællersken i dig
I mit Fortællersken I skrivecirkelforløb for du rig lejlighed til at øve dig og finde din skrivestemme. For øvelsen er en nøgle. Samtidig er det en gave at få erfaring med den kreative proces og din egen dans i den. Opture, nedture, ebbe, flod, vildfarelse og flow. Det er den erfaring, der sammen med dit materiale, det blæk du skriver med og det, du dypper pennen i og beskriver, der får din stemme til at folde sig ud som en smuk blomst.
Sårbarheden hører med. Det findes ikke uden at der er noget på spil. Eller som Natalie Goldberg har sagt det:
Write what disturbs you, what you fear, what you have not been willing to speak about.
Be willing to be split open.
Et varieret landskab
Vejen til at finde din stemme, dit udtryk og din sjæls særlige skriveaftryk er en vej gennem bjerge og dale. Det er ikke et fladt landskab, det er varieret og har mange toner og farver. Kun ved at skrive dig igennem de indre landskaber, får du fornemmelse for, hvordan dine ord og din tone lyder. Legen er god, for her løsner du op for kontrollen og får en lettere tilgang til skrivningen. Det må gerne være sjovt.
Din intention
Du kan med fordel starte din skriveproces eller skriverejse ved at formulere en intention, der har til formål at finde din stemme:
”Jeg har en intention om at begive mig på skriverejse for at finde min helt unikke skrivestemme og sætte ord på det, der rører sig i min sjæl.”
Intentionens kraft er stor, men husk altid at lade den komme fra hjertet. Du behøver ikke altid at give dine drømme retning, De svar, du har brug for, kommer ofte af sig selv som et resultat af din bagvedliggende intention. Derimod kan du tilføje dine intentioner visdom, vejledning og god energi og hele tiden vende tilbage til det, der er essensen af din intention.
Husk og tilbage. Lad dig gribe af processen og din dans i den.
Det, du skriver om
Det er altså ikke ligegyldigt, hvad du skriver om. Jeg har oplevet mange kvinder, som starter med at skrive fra sikker grund. Det betyder, at de uvilkårligt vælger et emne eller noget, som ikke stikker så dybt endda.
Det kan være en oplevelse fra barndommen, som var både fin og god, men som ikke rammer en dybere tone i sjælen. Det kan være noget dagligdags og det er der ikke noget galt med, men en lytter eller læser vil straks kunne fornemme, at forfatteren ikke dypper sin pen helt så dybt, som hun kunne. Der må gerne være noget på spil, det må gerne føles både kraftfuldt og sårbart på samme sted. Skriv med åbent hjerte. Lad dine følelser få lyd og stemme.
Du er nødt til at risikere noget med din skrivning og det, du skriver om. Der skal være noget på spil, noget som bevæger dig og betyder noget særligt. En passion, dit hvorfor, eller noget du har oplevet engang, som ændrede dit liv og gjorde dig til den kvinde, du er i dag.
Men det kan også være selve genren, der er en satsning for dig. Måske har du en eventyrerske gemt i maven, måske har du flair for fantasy eller magisk realisme? Men du fortæller dig selv, at du hellere skal skrive noget helt andet.
Nej! Prøv kræfter med det, der kalder på dig og som selv kan lide at læse. Prøv dig frem.

Din stemme er unik
Din stemme er unik. Den har helt sine egne fortællinger og derfor kan du med fordel invitere fortællingens kraft med på din skriverejse. Her får du både erfaring med at lade historien føre dig på vej samtidig med, at du høster historiemedicin.
Fortællingerne har det med at ramme tonen på en måde, der gør skrivningen spændende og som åbner dig for dens budskab. Desuden vil du snart opleve, at du faktisk har flair for at skrive og fortælle på ”den måde”. Det er Fortællersken forløbet eminent til at fremkalde og skænker dig samtidig en værdifuld introduktion til intuitiv skrivning.
Noget af det, du snart lærer er følgende:
Du kan ikke tænke dig til det, der vil skrives gennem dig. Det oplever kvinderne på mine skrivehold gang og på gang og de fleste sukker et højlydt HELDIGVIS, eftersom de ofte får skønne overraskelser og bliver beriget på måder, de slet ikke havde forestillet sig.
Tillid til processen
Tillid til processen er alfa omega. Lær dig selv at kende i processen og lær dig selv at skrive i livet. Det, der står i vejen, er vejen og efterhånden får du værktøjer og måder til at skrive dig igennem. Alt kan skrives og foldes ud.
Når du har fundet din stemme (eller den har fundet dig) vil den over tid udvikle sig yderligere. Du begynder at få overskud til at lege mere og kan næsten føle, at du kan trylle med sætninger og ord. Det er som at lære at spille på et instrument, man øver og øver sig og så pludselig en dag begynder man at improvisere.
Her kan alt ske og din skrivning vil skænke dig fantastiske gave i form af magiske fortællinger og en proces, der er som medicin for krop og sjæl. At skrive er en kreativ gerning og når du skriver, er du væverske. Du spinder dine tråde og danser med fortællingens kraft.
9 gode fif til din skriveproces
- Intention (klik på link for uddybelse)
- Øvelse
- Rutine – Disciplin (klik på link for uddybelse)
- Materiale/emne – vælg noget, der kildrer i maven. Der må gerne være noget på spil.
- Tillad dig selv at skrive grimt og fejle (en del af øvelsen)
- Lær den kreative proces at kende
- Skab nogle gode ritualer i din skriveproces (klik for uddybelse)
- Det, der står i vejen, er vejen
- Skriv i livet
- Skriv intuitivt

Fortællersken I – Intuitiv skrivning
Online skrivecirkelforløb for kvinder
Nyt hold starter den 12. januar 2021
Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.
Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om.
Fortællersken er et online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel.
Et solidt skrivefundament
Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.
Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.
Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.
Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.
Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.
Du får en grundlæggende og givende introduktion til intuitiv skrivning.
Du får ideer og øvelser til, hvordan du også kan forankre dig spirituelt i din skrivning.
FORTÆLLERSKEN I, Intuitiv Skrivning
Forløbet foregår udelukkende ONLINE – vi mødes ikke fysisk
FORTÆLLERSKEN
Nyt hold starter den 12. januar 2021
Pris DKK
DKK 2300,-
Ravnerabat ved tilmelding senest den 15. december
DKK 2000,-
Beløbet er inklusive moms
TILMELDING FORTÆLLERSKEN – START 15. SEPTEMBER
Forløbet er glidende og der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal deltage. Du skaber selv dit rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.
Betaling sker enten via Mobilepay til 29476483 eller bankoverførsel. Så snart du har tilmeldt dig, modtager du i løbet af kort tid bekræftelse og betalingsinformation fra mig.
Du er hjertelig velkommen i Fortællersken.
Ofte stillede spørgsmål – Fortællersken Q & A
Har du spørgsmål til Fortællersken, så klik her for hyppigt stillede spørgsmål og mine svar. Og ellers skriver du selvfølgelig bare til mig på skrivehuset@gmail.com
Et helt igennem sublimt forløb, som jeg har deltaget i to gange
og som har lært mig at skrive❤️✍️
– Forfatter Karoline Hedegaard Brander –
Din plads på holdet er først endelig booket, når betaling er modtaget.

Fortællersken II – Eventyret
Online skrivecirkelforløb for kvinder
Starter den 28. januar 2021 – varighed 4 måneder
En eventyrrejse i 4. dele
- Heltindens Rejse
- Heksens Univers
- Eventyrets arketyper
- Hverdagsmagi
Fortællersken II er en selvstændig fortsættelse af Fortællersken.
Her inviterer vi eventyrets kraft ind i skriveprocessen.
Fortællersken I og II
Måske har du deltaget i Fortællersken I, hvor du fandt din skrivevej og måde. Du fik en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og lærte at have tillid til fortællingens kraft. Nu vil du gerne bevæge dig videre gennem ord og skriverier og gøre det med eventyret som fokus.
Kan jeg være med, selvom jeg ikke har deltaget i Fortællersken I?
Selvfølgelig kan du det!
Selvom det kan være en fordel, at du har deltaget i Fortællersken I og lært den kreative cyklus at kende og fået den grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning, som du gør her, kan du sagtens springe direkte ind i Fortællersken II, hvis det er eventyret, dit hjerte banker for.
Der er ikke faste dage, man skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.
Pris
DKK 2850,-
Ravnerabat ved tilmelding senest den 31. december 2020
DKK 2500,-
Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis det ønskes. Gælder også ved ravnerabat.
Beløbet er inklusive moms
TILMELDING Fortællersken II Eventyret

Skriv et svar